Læsetid: 8 min.

Tobias Bukkehave bruger længslen efter ungdommens skateboarding i sit forfatterskab

Tobias Bukkehave er fantasy- og thrillerforfatter. Han er disciplineret, og han vil have succes. Det er hans drivkraft, men han er også en anarkisøgende skater, der hele sit liv har søgt ind i subkulturen, der dyrker friheden og festen. Her fortæller han om, hvordan han lever mellem disciplinen og friheden
Forfatter Tobias Bukkehave skater ikke lige så meget, som han tidligere har gjort, og derfor er skateboarding forbundet med melankoli for ham. Den følelse bruger han i sit forfatterskab: »Det er et tab, som fylder mig med en energi, og det er en energi, som jeg skriver på.«

Forfatter Tobias Bukkehave skater ikke lige så meget, som han tidligere har gjort, og derfor er skateboarding forbundet med melankoli for ham. Den følelse bruger han i sit forfatterskab: »Det er et tab, som fylder mig med en energi, og det er en energi, som jeg skriver på.«

7. august 2019

Skateboardets små hjul larmer denne varme sommerdag, og den 38-årige forfatter Tobias Bukkehave svæver ubesværet hen over asfalten. Han hopper svedende rundt i den lille skatepark på Islands Brygge.

Han udbryder små jubelråb, når han lander et trick og råber opgivende, når det ikke lykkes. Han vil lande et stort trick, som han ikke er sikker på, at han kan lave. Han råber til fotografen:

»Hvis jeg lige kan finde mine testikler frem, så kan jeg lykkes med det her!«

Tobias Bukkehave er forfatter til de anmelderroste børnebøger om drengen Elmer Baltazar, der bliver suget ind i fantasiverdenen Arkadia. Her kæmper den unge dreng mod mørke kræfter i et computerspilunivers, hvor hans ven Emmy er kommet i kløerne på den onde heksedronning.

Tobias Bukkehave skriver i bøgerne om venskabets betydning i en verden, hvor relationerne mellem børn og unge er påvirket af den digitale verden.

Han har en kandidatgrad i film- og medievidenskab, og han har skrevet vidt og bredt om tv-seriens nuværende anden guldalder. Derudover arbejder han som manuskriptforfatter og er snart aktuel med spionromanen Kongetro, der udkommer på Politikens Forlag til efteråret.

Han har ild i piben, som man vil sige, og man kunne tro, at hans forfatteridentitet fylder alt i hans travle liv. Men nej, Tobias Bukkehave er først og fremmest stadig skater.

Brianer og bonderøve

Skateboarding kom ind i hans liv i 1987, hvor Tobias Bukkehave så den klassiske science fiction-film Tilbage til fremtiden. Her skatede den unge hovedperson Marty Mcfly rundt og symboliserede en række centrale motiver, som er blevet helt afgørende i forfatterens liv:

»Marty Mcfly er lille og væver. Han tænker hurtigt, og han bliver mobbet af de store stærke drenge. Den position kunne jeg sagtens sætte mig ind i, da jeg var dreng på Tåsinge. Jeg var en lille fyr, og der var mange Brianer og bonderøve. Man måtte sno sig, og skateboardkulturen blev en kærkommen kontrast til det miljø, jeg færdedes i.«

Der er et øjebliks ro, hvor Tobias Bukkehave står og kigger på det store gelænder, som han skal skate nedad. Det ser farligt ud, og under solen står han og tripper lidt. Han fortryder. Han føler sig ikke god nok. Hans ben ryster, og han har ikke noget flow. Der er fotografen og jeg, der står og kigger. Han kan ikke være i den frihed, som skateboardet plejer at give adgang til.

Tobias Bukkehave afslutter mange af sine sætninger med »forstår du?«. Det er et slags greb ud mod mig, som han prøver at forklare sin passion for det lille bræt til. Skateboarding har aldrig bare været en hobby for ham, det har helt konkret formet det meste af hans ungdomsliv.

Skateboardet er en slags identitet, som han kan iklæde sig, og Tobias Bukkehave fortæller, hvor befriende det var, da han flyttede til København fra Fyn og blot kunne rulle ned til Fælledparken og straks indgå i skateparkens fællesskab. Han holder en lille pause, inden han fortsætter:

»Det her kan kun komme til at lyde åndssvagt. Med skateboardet følger der en hel ungdomskultur. Den er først og fremmest defineret af frihed. Det en kultur, der består af fest, anarki og farverige typer. Og så er det måske værd at tilføje, at skatecrews også altid har tiltrukket en hel masse piger.«

Skateboarding og melankoli

Skateboarding er helt sindssygt svært. De mindste muskler i din krop skal hele tiden være parat til at korrigere din balance. Du har fart på og skal på et splitsekund koordinere et solidt benarbejde med din krops position i luften. Det er noget, der kræver års træning. Din krop skal simpelthen lære at reagere på brættets bevægelser. Som surfere skal man lære asfaltens tegn at kende. Og det er de evner, som Tobias Bukkehave gradvist mister, når han ikke længere har helt så meget tid til at skate.

Han bor i dag på Christianshavn med sin kone og børn, og han lever et liv, hvor familien er omdrejningspunktet. Han elsker den tilværelse, men erkender, at der er en vis nostalgi i spil, når han tænker på sine teenage- og ungdomsår:

»Jeg skater ikke for at holde mig ung. Jeg skater, fordi det er en del af mig. Den nostalgi, jeg føler, bunder i, at jeg ikke bare kan tage en dag ud af kalenderen og mødes med drengene og skate. Det er en melankoli omkring, at jeg har mistet den del af mit liv, men det har ikke noget med sport eller dygtighed at gøre, det har noget at gøre med ånd.«

Blå bog

Tobias Bukkehave (f. 1980) er kandidat fra film- og medievidenskab. Han har udgivet to romaner om drengen Elmer Baltazar, Rejsen til Arkadia og Truslen fra Kragoria.

Derudover har han skrevet for en række medier om tv-serier. Han skriver lige nu på en spionroman, som udkommer til efteråret og skriver sideløbende på en spillefilm for SF Film.

Vi skal vende tilbage til skateboardingens ånd, men dvæler et øjeblik ved nostalgien. Tobias Bukkehave beskriver en scene fra HBO-serien Mad Men. Her står seriens hovedperson Don Draper og skal pitche endnu en reklamekampagne for en kunde. Kunden er Kodak, og de skal have et navn til deres nye billedfremvisningsmaskine. Don Draper tænder apparatet og påbegynder en lang tale om nostalgiens funktion. Her ytrer han de efterhånden berømte ord, der er blevet emblematiske for den populære tv-serie:

»Nostalgi betyder på græsk ’smerten fra et gammelt sår’.«

Denne sætning er blevet vigtig for Tobias Bukkehave, fordi det også er den følelse, som han skriver på:

»Skateboarding har været helt afgørende for min ungdom. Det er de billeder, som jeg tænker i, og længslen efter den tid kan ofte afstedkomme en følelse af nostalgi. Men for mig gør det ikke noget at have lidt ondt. Jeg synes, at det bliver sagt så smukt i den scene. Jeg vil gerne have ondt. Det er et tab, som fylder mig med en energi, og det er en energi, som jeg skriver på. Jeg søger hele tiden efter noget i fortiden.«

Og hvad er så skateboardingens ånd? For Tobias Bukkehave kommer den til udtryk i den legendariske skateboardfilm Kids af instruktøren Larry Clark. Her følger man en gruppe af unge utilpassede teenagere, der vokser op på den indre del af Manhattan inden gentrificeringen af New York. Byen er smadret, fyldt med stoffer, og et åbent rum for rebelske, frihedssøgende skateboardere.

Filmen er en tragisk fortælling, men indeholder også en grad af barnlig glæde over ungdommens mod og lidt naive løssluppenhed. Det er det, der har med skateboardingens ånd at gøre. Tobias Bukkehave siger:

»Det er lidt klamt at sige, men skateboarding er en personlig udtryksform. Jeg ser det som en kunstart og en bestemt måde at leve på. Også efter man er blevet voksen. Skateboardingens ånd er mod og frihed, og det er to elementer, som jeg bruger i mit liv som forfatter. Modet til at skille sig lidt ud og frihedstrangen til at være min egen chef. Det griber tilbage på skateboardingens ånd. Jeg vil helst ikke kontrolleres.«

Vi ruller hen for at tage nogle flere billeder. Der er lagt helt ny asfalt under Langebro, og det sitrer i Tobias Bukkehaves krop for at rulle på den. Lidt overraskende begynder han at skate rundt ude midt på vejen. Der kommer biler og cyklister, som han undviger, men da han vender sig om, kommer der en taxa. Han når lige at springe af brættet, inden taxaen kører direkte hen over hans board. Han vender sig om og smiler. Han vil ikke kontrolleres.

Californien som fantasi

Selv om Tobias Bukkehave søger mod anarkiet, er han en disciplineret arbejdshest, og han er sikker på, at det kommer fra det andet element i hans opvækst: tennis.

I tennis skal du holde dig inden for linjerne, dine bevægelser skal være kontrollerede, og du skal følge spillets regler. Det er skateboardingens diametrale modsætning. Når du skater, er du en slacker med en afslappet tilgang til livet, når du spiller tennis, har du helt rent hvidt tøj på og udviser en højere grad af kontrol.

Der er en verden til forskel, men alligevel lever begge personligheder i ham. Han tror, at tennis har været med til at give ham glæden ved at arbejde disciplineret med det dramatiske materiale. Han vil skrive den gode pageturner, baskeren, og det tager lang tid og kræver meget overblik.

Den skrivende skater er kunstnerisk drejet af George Lucas, Dennis Jürgensen, Steven Spielberg og Stephen King. Hans skrivestil er præget af humor og vilde forestillingsverdener. Det er science fiction og fantasy, som vækkede hans interesse for den store fortælling:

»Hele min sjæl er påvirket af de her fortællere. Det er en amerikansk storytellertradition, som søger det populære og det almengyldige. Det vil jeg gerne være en del af. Jeg vil gerne finde min egen stemme i det. Jeg ser stor kunst i den for historiefortælling, og jeg kan ikke se, hvorfor det eklektiske skulle være mere fint end det poppede.«

Tobias Bukkehave vil være lettilgængelig, mens han appellerer til de brede følelser, og det vil han gerne udforske inden for genrelitteraturen. Han har en slags indbygget mistro over for det meget realismedrevne og keder sig indimellem, når forfattere bare trækker på hovedstolen. Når det sker udbryder han:

»Så find dog på noget selv.«

Han er interesseret i folks indre fantasifulde kort, og måske af samme grund er han en lille smule skeptisk over for Danmarks yngste digtere:

»Jeg er blevet for gammel til at klappe i hænderne over banaliteter om, hvordan det er at gå over Langebro i en MDMA-koger. Det er ikke, fordi jeg vil tage noget fra deres talent, jeg vil bare gerne have mere end forfatternes eget liv. Jeg gider ikke læse dagbog. Jeg vil se, hvad de kan finde på. Jeg vil henføres!«

Der er noget meget pudsigt i, at Tobias Bukkehaves lidenskab for skating og science fiction mødes i kultklassikeren Tilbage til fremtiden. Den film indrammer ham på sin vis som menneske, og den bliver også et slags billede på den fantasi, han hele tiden søger.

»Skateboarding er gennemsyret af amerikansk kultur, men især californisk kultur. Som dreng var jeg vildt fascineret af den verden. Gennem film og magasiner blev Californien et slags fantasiunivers for mig. Et sted med palmer, uendelige dage med skating og venner i solen. Et sted, som formentlig ikke fandtes. I mellemtiden har jeg jo været der, og folk går altså også på arbejde i Californien. Men drømmeudgaven af det her carefree Californien slog rod i mig som en form for ideal. På den måde blev skateboarding mit vindue til en anden verden, og jeg tror, der går en lige linje fra det tankesæt til min fascination for de mere eksotiske genrer såsom fantasy, scifi og spionlitteratur. Jeg elsker at drømme mig væk til alternative virkeligheder.«

Tennissens disciplin, skateboardingens anarki og drømmen om en anden verden. Det er nogle af de elementer, der har været med til at skabe Tobias Bukkehave. Om det er nok til at skrive den næste romanbasker vides ikke, men det er helt sikkert, at skaterens ånd aldrig dør i forfatteren Tobias Bukkehave.

Serie

Forfatternes hobby

I denne serie tager vi vores læsere ind i en anden del af forfatternes verden: deres fritid. Vi tager med dem ud i naturen, i skateparken, ved bordtennisbordet og på tur rundt i vintagebiler for at blive klogere på, hvordan deres levede fritid inspirerer og supplerer deres kunstneriske proces.

Seneste artikler

  • Digteren Nanna Storr-Hansen samler skrald som en politisk protest

    29. juli 2019
    Nanna Storr-Hansen er digter og finder sin inspiration i affaldet, og hvordan vi påvirker verden med de aftryk, vi efterlader. Her fortæller hun om, hvordan skrald kan være en livsstil og affald en metafor for hendes litterære virke
  • Digteren, der skriver ved bordtennisbordet

    17. juli 2019
    De færreste tænker sikkert, at det victorianske spil bordtennis har et poetisk potentiale, men den danske digter Sternberg udforsker og udfolder sin poetik ved det lille grønne bord. Og engang spillede han bordtennis hver eneste nat i halvandet år for at dulme sin kærestesorg og træne sin digteriske intuition med det hurtige spil
  • Der sidder en forfatter i en Porsche

    10. juli 2019
    Forfatteren Dy Plambecks liv har altid været sammenviklet med luksuriøse biler. Her fortæller hun om sin nye roman ’Til min søster’, hvor bilen bruges til at give kvinderne handlekraft og om, hvordan hendes interesse for biler har formet hendes litteratur
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Et kort sekund læste jeg: Tobias Bukkehave har dyrket friheden og festen som skattefri borger. Nu bruger han længslen efter ungdommens skattefrikort i sit forfatterskab.