Læsetid: 7 min.

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå
Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå

Mia Mottelson

16. august 2019

I 2010 skrev Informations daværende musikanmelder Klaus Lynggaard om den seneste revision af Højskolesangbogen, at sangudvalget var »patologisk berøringsangste« over for verdenen uden for højskolens fællesskab.

Et fællesskab, han mente var præget af en selvfedme, der »på en udenforstående virker både klam, uhyggelig og ude af trit med den såkaldte virkelighed«.

I den igangværende debat om Højskolesangbogen er det modsatte synspunkt udbredt, nemlig at sangbogen er i fare for at fokusere for meget på den helt aktuelle virkelighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu