Læsetid: 5 min.

Vestens selvforståelse som overlegen universel model er i krise – men det skal vi måske være glade for

Informations chefredaktør Rune Lykkebergs bog ’Vesten mod Vesten’ blev i sidste uge grundigt drøftet ved Institut for idéhistorie på Aarhus Universitet med en lokal opponent: professor emeritus Hans-Jørgen Schanz, der problematiserer Lykkebergs begreb om Vesten
Rune Lykkebergs bog ’Vesten mod Vesten’ blev i sidste uge drøftet ved Institut for idéhistorie på Aarhus Universitet med en lokal opponent: professor emeritus Hans-Jørgen Schanz, der problematiserer Lykkebergs begreb om Vesten.

Rune Lykkebergs bog ’Vesten mod Vesten’ blev i sidste uge drøftet ved Institut for idéhistorie på Aarhus Universitet med en lokal opponent: professor emeritus Hans-Jørgen Schanz, der problematiserer Lykkebergs begreb om Vesten.

Sigrid Nygaard

3. september 2019

Det er en solrig onsdag sensommereftermiddag, temmelig hed for årstiden.

Fra London meldes, at premierminister Johnson hjemsender parlamentet i fem uger. Motivet, mener mange, er at stække et folkevalgt flertals chancer for at afværge en no deal-Brexit. I USA breder der sig forargelse over præsident Donald Trumps åndelige fravær ved sidste weekends G7-topmøde – mens de andre verdensledere diskuterer, fordriver han tiden med tweete links til konspirationsteorier.

I mellemtiden flager demonstranter i det kinesisk underlagte Hongkong med Union Jack og trodser ugers politibrutalitet med vedholdende krav om ægte demokrati, og i Moskva planlægger purunge russere nye demonstrationer i protest mod regimets udelukkelse af uafhængige oppositionskandidater til efterårets bystyrevalg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Jan Hansen
ingemaje lange og Jan Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Jeg håber, vi senere får mere at vide om hvad Schanz havde at sige!

ingemaje lange, Christian Mondrup, Stig Bøg og Marianne Borgvardt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Råolie lugter af død.
Råolie er død.
Råolie bringer død i de forkerte hænder.
Råolie og civilisation er modsætninger.

Slut!

Touhami Bennour

Philip B. Johnsen
Mens du skrive om klimaforandring og intet er gjort endnu, men Gud glemmer ikke klimatologi og sender nogengang regn alligevel. Ifølge en agronom i Nord Afrika, Gud sender stadig regn nogle gange til landbruget. Den er en agronom der har brugt hele livet til landbrug og kender klima problemet. For ham olie er ikke årsag til klima opvarmning men mennesker selv, der ikke vil forandre sig og tilpasse sig forandringen.

jan henrik wegener

"Vesten" og "vesten" ser ud til at kunne rumme vidt forskellige betydninger. Siden de med mest forstand fandt ud af at Jorden nok er rund har det vel været tvivlsomt at udpege noget rent geografisk "Vesten". Det "Vesten" der diskuteres her ser ud til ikke så meget at være "Den Vesatlige Civilisation" med oprindelse i Middelalder eller oldtid, men det under 80 år gamle amerikanske prægede "vesten".
Dette er forskelligt, selv fra den foregående Vesteuropæisk dominerede periode.
Så er spørgsmålet om noget af begrundelsen for denne amerikanske dominans er væk? Fra 2. Verdenskrig, hvor USA var den store vinder, og endda fra "Den Kolde Krig" og de ideologiske modsætninger til nu, hvor det snarere end nogen "ret" er magt der begrunder USAs stilling? Det samme vel med udbredelsen af "amerikans-global" kultur. Har den nu appel fordi den er særlig "frigørende" eller er det ikke snarere i hovedsagen kommerciel og kvantitativ dominanms?

Omskrevet : Vestens menneskers selvforståelse som overlegen universel model er i krise – det skal vi ikke være glade for.
Vi er u-natur. Vi trodser i vores arrogance naturens betingelser, fordi vi kan.
Vores virkemiddel er krig og økonomisk dominans.
Vi må åbne øjnene for konsekvenserne og tage stilling.
Vælger vi samme melodi, er naturen i stand til at slå igen - og vil gøre det.

Touhami Bennour

Den Vestlige civilisation begyndte tidligere og tilfældigt, det begyndte fordi den mand det viste det frem talte ikke græsk og kunne ikke græsk,men talte latinsk. Den mand hed "Augustinus" fra Karthago det tidligere Tunesien, ( Omkring 300 hundert før Kristus). Ham der grundlag "den Vestlige kirke" og gjorde Latinsk verdens sprog ved den kempe litteratur han har skabt på det tidspunkt, og selvfølgeligt det var Rom, der overtog æren. Hvis det ikke var ham "Augustinus, der gjorde latinsk til verdens sprog, så var det "Græsk" "Vesten"talte i stedetfor. Og vi alle "talte græsk".

Det er jo rigtigt at de demokratiske institutioner dengang blev opbygget af eliterne, der arbejdede i velfærdsstaterne.

Men så en neoliberal morgen vågnede juristen op og tænkte, hvorfor arbejder jeg for borgerne, hvorfor laver jeg ikke skattely. Psykologen vågnede op at tænkte, hvorfor alt det her med folks børn, hvorfor laver jeg ikke reklame. osv. osv. Pludselig blev de bedste uddannede, dem som havde opbygget de demokratiske institutioner, dem som udhulede de demokratiske stater. Og et neoliberalt paradis opblomstrede........

Lykkeberg har skrevet en aldeles fremragende bog, Vesten mod Vesten. Som nogle har sagt: hvis bogen havde været skrevet på engelsk, ville den være solgt i millionoplag.

I bogen viser Lykkeberg et en dybt indsigtsfuld forståelse af de vestlige samfunds uovertrufne styrke og levedygtighed. Det er paradoksalt her på tråden at læse kommentatorer diskutere, hvad "Vesten" er - det defineres krystalklart i bogen. Ligeledes forklarer Lykkeberg - analytisk og velbegrundet - hvorfor Vestens samfundsmodel er alle andre samfundsmodeller overlegen, og derfor besidder en uovertruffen overlevelsesevne.

Læs bogen - og forstå den!

jan henrik wegener

Der er da allerede en omfattende litteratur med debat af og forskellige syn på "Vesten", ikke mindst engelsksproget. Der er næppe grund til at tro den afgøres definitivt af Lykkeberg.
Vi kan vel stort set alle have et syn på noget så omfattyende som "Vesten". So på "Europa". Eller "mennesket".

Touhami Bennour

Jeg kender Vesteuropa som demokratiske lande, på den måde kan man tydeligt sige at demokratiet er bedre eller er de andre systemer overlegende. At bruge begreb Vesten fører os til ideologisk diskussion uden grænse. på den anden side findes ikke andre politiske modeller, et diktatur er ikke en model, men er en levn fra fortiden, eller kan man sige også at envælde er en model; model til hvem?
Altså det kunne vi forstår os bedre hvis vi talte om demokrati, idet demokrati er for mig overlegende af de alle andre systemer. Cherchill sagde tror jeg "demokratiet er det værste bortset fra af alle andre."

Randi Christiansen

Når demokrati bliver til flertalsdiktatur, bliver det en grim parodi på ambitionen om folkestyre. Som f.eks. når dansk krigsdeltagelse afgøres ved een enkelt stemmes flertal. Eller som når det lykkes for den illegitime magt at holde demos hen i tågerne og dermed gøre såkaldt demokratiske valg til en farce.

@Randi Christiansen, ja, netop! Eller når et lille flertal beslutter, at mindretallet skal aflevere en større del af deres penge til statskassen

Randi Christiansen

@jens winther - jamen så tager vi den een gang til for prins knud, og jeg tillader at citere mig selv fra en anden tråd.

’Frugten af eget arbejde’ er et begreb, som kan være vanskeligt at afgrænse og derfor bruges som smuthul for misbrug. Som mange fortalere for det nuværende økonomiske system udtrykker det, ønsker de at ’beholde flere af deres egne penge’, overser helt forudsætningerne for deres position og tror, at den udelukkende skyldes egen fortjeneste.

Vi taler derfor om en afgrænsning, som først effektivt kan etableres, når fællesejet er defineret, respekteret og forvaltes efter permakulturelle principper. Forudsætningen for, at det ikke skal gå helt i kage, er, at den enkelte og kollektivet bliver klogere ifht hensigtsmæssige forvaltningsprincipper om hvilke, der ikke bør herske nogen tvivl - forstået som netop en respekt for naturen og dens indbyggede lovmæssigheder.

@Randi Christiansen, nej, jeg og andre betydelige bidragsydere til samfundsøkonomien og fællesskabet er helt klar over, at vores position ikke udelukkende skyldes egen fortjeneste, men at vi har nydt godt af de muligheder, som vores samfund giver dets borgere og af de ressourcer, som står til alles rådighed.

Men du synes at glemme, at vi alle får de muligheder og har rådighed over de fælles ressourcer. Og at forskellene mellem hvor meget vi får ud af mulighederne og ressourcerne - og dermed bl.a. forskellen i vores bidrag til fællesskabet - skyldes forskellene i vores indsats, ihærdighed og vilje til behovsudsættelse.

Randi Christiansen

@jens winther - "Men du synes at glemme, at vi alle får de muligheder og har rådighed over de fælles ressourcer. Og at forskellene mellem hvor meget vi får ud af mulighederne og ressourcerne - og dermed bl.a. forskellen i vores bidrag til fællesskabet - skyldes forskellene i vores indsats, ihærdighed og vilje til behovsudsættelse."

Det er lige præcis her, du tager fejl, og tydeligvis ikke forstår, at 'indsats, ihærdighed og vilje til behovsudsættelse' er evner, der bygger på forudsætninger, som ikke er ligeligt fordelt. Du kan da ikke være blind for de sociale forskelle, som findes også her i landet. Og du ved udmærket, at vækst betinges af grobund. Og så er vi tilbage ved de permakulturelle principper, som du åbenbart ikke ønsker at tilegne dig viden om.

Og nej, jeg har ikke læst rune lykkebergs bog. Jeg synes, at han ofte både taler og skriver for uklart. Men måske du kunne nævne den eller de af hans væsentlige pointer, siden du nævner ham i denne sammenhæng? Hvis ikke det er nok, må jeg låne den på biblioteket. Hvis det er muligt. Du ved, at kunne investere flere hundrede kroner i en bog, er ikke alle beskåret.

@Randi Christiansen, jo, der er forskelle. Der er forældre, der gør mere end andre forældre for at indpode deres børn pligtfølelse, respekt for andre og for samfundet, ihærdighed, arbejdsdisciplin og forståelse for vigtigheden af vilje til behovsudsættelse. Klart! Børn af forældre, der har sunde værdier og er arbejdsomme, har større chance for selv at blive gode samfundsborgere, end børn af forældre, der ikke udviser samme adfærd.

Det er også derfor skolen har en betydningsfuld rolle at udfylde med at danne børnenes holdninger. Skolen kan i vid udstrækning kompensere for forældrenes evt. sociale mangler, hvis skolen arbejder bevidst med holdninger og værdier.

Men - og det er vigtigt, Randi - der er ingen, for hvem det er umuligt at overvinde et evt. "socialt efterslæb" - ingen. Vi har et samfund, hvor som fremmer og støtter social mobilitet - og dem, der hævder det modsatte, er med til at holde de svageste nede. For der er ikke noget, der er værre end at bilde børn ind, at de ikke har en chance - det er det mest passiviserende overhovedet

@Randi Christiansen, Lykkebergs bog er velskrevet og klarsynet. Der er ikke nogen i Danmark, som ikke er i stand til at betale de 2-300 kr, bogen koster.

Men skulle du være en undtagelse, hvilket jeg ærligt betvivler, så betaler jeg gerne et eksempler til dig. Men pas på - du risikerer at blive en hel del klogere.

Randi Christiansen

@jens winther - du er uforbederlig optimist, og det er jo fint. Bare ikke når man er det på andres vegne uden at kende deres grundvilkår. Er psykoanalysens og (epi)genetikens betydning gået helt hen over hovedet på dig?

Jeg har netop set et program på tv : https://www.dr.dk/tv/se/mor-er-den-vaerste-i-verden/mor-er-den-vaerste-i... som meget tydeligt viser, hvad tidlig prægning gør ved et menneske, hvor ualmindelig vanskeligt det kan være at gøre sig fri, og hvor megen hjælp den proces kan kræve. Det bør du se, og så forhåbentlig få et mere nuanceret syn, på hvad opvækstvilkår/grobund betyder - ikke kun for planter men også for mennesker. Selvom vi har meget til fælles, kan du ikke skære alle over een kam.

Derfor er vi nødt til at se på, hvad der former et menneske. Og selvom der er mønsterbrydere, kan du ikke satse hele butikken på, at sådan er alle. Nogen bukker under, og det er ikke kun deres egen skyld. Med mindre du bliver meget esoterisk og som f.eks. i det indiske kastesystem regner karmas lov og reinkarnation ind i billedet. Hvilket, fordi alt er forbundet og interagerer, alligevel ikke fritager os fra ansvaret for at opføre os i overensstemmelse med de permakulturelle principper.

Fædrenes synder nedarves på børnene, siger man. Og det er der sandhed i. Ligesom med arvesyndsbegrebet, same same - og hvor kommer den i øvrigt fra? Dét er, hvad vi må se på. Ondets ophav, hvor er det? For mig at se, er det en stor fejltagelse, en synd, ikke at respektere biotopens iboende love, hvilket har så mange følgevirkninger herunder de miljø-og socioøkonomiske problemer, som verdenssamfundet slås med.

Du bør også læse denne artikel, hvor forfatteren deler interessante overvejelser om verdensøkonomien. https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2357082300994925&id=10000079...

Det er egentlig temmelig uforskammet af dig, men må være udtryk for din enorme uvidenhed om andre menneskers levevilkår her i landet, når du mener, at alle har råd til at købe en bog til 2-300 kr. Jeg har været enlig mor med en meget stram økonomi, hvor det beløb på ingen måde ville kunne afsættes til bogkøb. Jeg havde rigeligt at gøre med at sørge for, at mit barn kunne deltage på lige fod med sine kammerater. Og det var hårde odds, ulveungerne var nådesløse. Men det lykkedes da nogenlunde med venners, families og 'tak gud og schlüter for børnecheckens' hjælp.

I dag har jeg en lidt bedre økonomi, men 2-300 kr sidder på ingen måde løst, så det må du da meget gerne. Kunne være interessant at møde dig og personligt få overdraget denne bog.

Randi Christiansen

Hej igen jens - nu kender vi jo næsten hinanden, så kan vi vel droppe formalia lidt?

Nå, jeg vil spørge dig om noget, som jeg tænker, at du er den rette til at svare på. Jeg har netop set det meste af dagens debat med clement. Meget af samtalen gik på arveafgift, som der jo er stor uenighed om.

Virksomhedsejerne anfører, at der ofte ikke er råd til at tage et sådant beløb ud af virksomheden ved arv. Hvilket giver god mening og ikke bør være svært at efterprøve. Når de så samtidig fortæller, at den løn, som de tager ud til sig selv, bliver beskattet som al anden løn i landet, kan jeg godt forstå harmen ved ovenikøbet at skulle betale arveafgift.

Det er ligeså dumt og urimeligt som smykkeloven eller som at kræve, at kontanthjælpsmodtagere realiserer alle deres værdier - hus, hjem og arvestykker - over kr 10.000, inden de kan modtage understøttelse.

Det giver ikke mening at tage penge ud af en virksomhed i den forbindelse, og jeg kan slet ikke forstå, at man vil gøre det, sålænge værdierne bliver og arbejder i virksomheden. Det er en anden snak, hvis værdierne realiseres til privat formue. Så giver endda stor arveafgift mening - ellers ikke.

Hvad mener du?

Hej @Randi, meget interessant spørgsmål!

Jeg er jo liberal, socialliberalist, så mit grundlæggende synspunkt er, at gevinster, der ikke kan tilskrives egen indsats bør beskattes hårdt - hårdere end gevinster, der skyldes egen indsats. Lotterigevinster og arv er det, økonomer kalder "windfall gains" - penge, der kommer dryssende ned fra himlen. Lotterigevinster beskattes med 15% - arbejdsindkomst op mod 4 gange hårdere (incl "arbejdsmarkedsbidrag"). Det er totalt uretfærdigt. Arv er også lavt beskattet - hvilket umiddelbart også forekommer urimeligt. Men det ægte problem er ikke her, men i at lønindkomst og kapitalindkomst beskattes helt uretfærdigt og urimeligt hårdt.

Hvis man sammenligner forskellige måder at arve på, er der også åbenlyse urimeligheder!

Arver man fx (for nemheds skyld) 100 mDKK i kontanter, skal man betale 15% i arveafgift (bundfradraget er så lavt, at det er latterligt, så det ser vi bort fra). Dvs. at man efter at have betalt arveafgiften netto har 85 mDKK tilbage til fis og ballade.

Arver man en virksomhed med en værdi på 100 mDKK, skal man (efter socialdemokraternes mening) også betale 15 mDKK i arveafgift. For at kunne det, skal man hæve et udbytte på 25,9 mDKK - for der skal betales 42% i skat af udbyttet. Dvs. at man efter betaling har en virksomhed, der er 74,1 mDKK værd (de 25,9 går jo direkte ud af kassen og ind i statskassen som arveafgift og udbytteskat). Vil man så - teoretisk - bruge de 74,1 mDKK til fis og ballade, så skal man igen betale udbytteskat på 42% (også her er bundfradraget latterligt lille) - dvs. at der er 43 mDKK til fis og ballade (under forudsætning af, at virksomheden kan klare at udbetale så meget udbytte - hvilket er helt usandsynligt).

Som det tydeligt fremgår bliver man beskattet langt hårdere - netto dobbelt så hårdt, hvis man arver en virksomhed sammenlignet med at arve kontanter. Det er fuldstændig uretfærdigt - men det er socialister tilsyneladende fuldstændig ligeglade med!

Men igen - det urimelige er beskatningen af kapitalindkomst (42% efter at der forinden er betalt 22% i selskabsskat).

@Randi, næh det kan vi ikke. Når alle andre indtægter beskattes, er helt rimeligt, at arv beskattes - uanset om arven består i kontanter, fast ejendom, en virksomhed eller andet. Men der er ingen sammenhæng i beskatningen af forskellige former for arv - og arv af virksomheder beskattes dobbelt så hårdt, som andre former for arv - hvilket er åbenlyst urimeligt.

Men allervigtigst: det samlede skattetryk er uanstændigt højt fordi politikerne ikke formår at prioritere og fordi det offentlige over en kam er ineffektivt og elendigt ledet.

Randi Christiansen

@jens - "- og arv af virksomheder beskattes dobbelt så hårdt, som andre former for arv -"

15% - er det dobbelt så hårdt som andre former for arv? Og du er helt immun overfor evt konsekvenser for virksomheden? Mærkeligt.

"Men allervigtigst: det samlede skattetryk er uanstændigt højt fordi politikerne ikke formår at prioritere og fordi det offentlige over en kam er ineffektivt og elendigt ledet."

Og din eneste løsning er at privatisere? Så private kan score uanstændige summer? Som f.eks. nets hvor ledelsen igen ser ud til at score nu ikke 1/2 mia men det tredobbelte.

Dét er i samfundsmæssigt perspektiv elendig ledelse. Hvilket man kun behøver at se på verdens miljø-og socioøkonomiske tilstand for at blive klar over. Med mindre altså man sætter kikkerten for det blinde øje.

@Randi Christiansen, jeg prøver lige igen.

Hvis man arver penge (kontanter) eller andre letomsættelige aktiver, hvoraf man kan realisere vilkårlige andele er den effektive (totale) arvebeskatning 15%. Arver man fx 100 mDKK i kontanter, så har man 85 mDKK tilbage, når man har betalt arveafgiften og kan anvende de 85 mDKK efter forgodtbefindende uden yderligere beskatning.

Hvis man arver en virksomhed, der er 100 mDKK værd, så skal man også betale (efter S-forslaget) 15 mDKK i arveafgift. For at kunne betale de 15 mDKK skal man i virksomheden hæve et udbytte på 35,9 mDKK (fordi man skal betale udbytteskat af de penge, man hæver). Alle fremtidige udbytter skal man også betale udbytteskat af. Man kan sige, at af de 100 mDKK arv har man faktisk kun reelt arvet de 58% (dvs. nettoværdien efter udbytteskat).

Det er det samme regnestykke som i mit tidligere indlæg - håber, at det kan forstås denne gang...

Oven i det kommer så naturligvis de ulemper, virksomheden får at af skulle lænses for kontanter til at betale arveafgift og udbytteskat. Det er jeg bestemt ikke immun overfor. Men, Randi, de fleste skatter er faktisk forvridende og indeholder et element af mangel på retfærdighed - bortset fra skatten på lotterigevinster. Og skatten på lotterigevinster er sjovt nok kun 15%. Med tanke på hvor hårdt løn beskattes, burde lotterigevinster beskattes med minimum 75%.

De (latterligt store!) beløb, Nets-ledelsen kan tjene, har de utvivlsomt arbejdet hårdt for, og de blilver beskattet med 22% i Nets-ledernes investeringsselskaber, hvorefter resten beskattes igen med 42%, når/hvis pengene hæves til personligt forbrug. Samfundskassen scorer altså op mod halvdelen af gevinsten i den sidste ende. Og Nets-ledelsens fortjeneste betales hverken af samfundet eller af kunderne, men af de kapitalfonde, der er aktionærer i Nets.

Og NEJ, jeg går ikke ind for tankeløs privatisering eller for, at private kan score uanstændige summer. Men jeg går ind for, at det offentlige omgås borgernes penge ansvarligt, og at man ikke smider summer ud til højre og venstre. Og jeg går ind for, at borgerne behandles som voksne mennesker, der kan forventes at tage medansvar for deres egen tilværelse. Det, at mennesker selv får lov til at disponere deres egne penge, er faktisk også velfærd og retfærdighed. Jeg er IKKE skattenægter. Alle bør yde et bidrag til samfundet - og de, der tjener mest, skal naturligvis yde mere end andre. Jeg går ind for et progressivt skattesystem (stigende skatteprocent ved stigende indkomst). Men anstændigheden byder, at der er grænser for, hvor høj beskatningen rimeligvis bør være. Hertil kommer, af der er er tonsvis af mangel på logik, sammenhæng og rimelighed i vores nuværende skattesystem og den måde, det administreres på. Det er elendig samfundsmæssig ledelse og der hviler et tungt ansvar på politikerne for at rette op på urimeligheder og mangel på anstændighed og logik.

Udover immigrationspolitikken er skattepolitikken det område, hvor politikerne løber mest efter indsigtsløse og populistiske holdninger. Her kan man virkelig tale om, at vi er kommet dertil, hvor flertallet - de nydende - tilsidesætter hensynet til mindretallet - de ydende.

Randi Christiansen

@jens winther - "Og Nets-ledelsens fortjeneste betales hverken af samfundet eller af kunderne, men af de kapitalfonde, der er aktionærer i Nets."

Her berører du noget centralt, nemlig konstruktionen med kapitalfonde. Hvem betaler for dem? Og ikke mindst hvilken magt har de.

Jeg er naturligvis klar over, at kapitalfonde er en slags aktieselskaber, hvor bestyrelsen agerer på indskydernes vegne. Så man kan sige, at dem, der betaler for kapitalfondene, er alle dem, der ikke har andel i dem og ikke har økonomi til at få det i nogen særlig grad. Du kan ikke argumentere, at alle har lige mulighed for at deltage i det spil. De, som ikke har, betaler derfor med manglende indflydelse på samfundsudviklingen, som bestemmes af dem, der kontrollerer økonomien.

Så hvadenten det er privatpersoner eller kapitalfonde, der besidder den økonomiske magt, er der tale om en dybt uhensigtsmæssig og udemokratisk administration af fællesejet.

"Det, at mennesker selv får lov til at disponere deres egne penge, er faktisk også velfærd og retfærdighed." Og så er vi tilbage ved begrebet 'egne penge'. Som - ja, ved egen indsats - genereres ud fra hvilken adgang, du har til fællesejet. Hvilket igen defineres af magten - følg pengene.

Jeg deler til fulde dit ønske om størst mulig personlig frihed. Men i og med vi befinder os i et integreret system, slipper vi ikke for at enes om en definition af og følgelig respekt for fællesejet.

At privatisere fællesejet er asocialt og ansvarsfralæggende. Jeg er også enig med dig i, at nuværende samfundsmæssige ledelse ikke er tilfredsstillende. Det er dog ikke en løsning at privatisere, fordi selvom det private incitament på mange måder er befordrende for effektiv ledelse, er det ikke befordrende for social bevidsthed og sammenhængskraft, idet egeninteresser som oftest kommer først.

At præcisere disse forhold er afgørende for at finde nøglen til hensigtsmæssig forvaltning af de kollektive ressourcer.

Randi Christiansen

Og mht arveafgift på virksomhed

"Hvis man arver en virksomhed, der er 100 mDKK værd, så skal man også betale (efter S-forslaget) 15 mDKK i arveafgift. For at kunne betale de 15 mDKK skal man i virksomheden hæve et udbytte på 35,9 mDKK (fordi man skal betale udbytteskat af de penge, man hæver). Alle fremtidige udbytter skal man også betale udbytteskat af. Man kan sige, at af de 100 mDKK arv har man faktisk kun reelt arvet de 58% (dvs. nettoværdien efter udbytteskat).

Det er det samme regnestykke som i mit tidligere indlæg - håber, at det kan forstås denne gang...

Oven i det kommer så naturligvis de ulemper, virksomheden får at af skulle lænses for kontanter til at betale arveafgift og udbytteskat. Det er jeg bestemt ikke immun overfor. Men, Randi, de fleste skatter er faktisk forvridende og indeholder et element af mangel på retfærdighed"

Hvilket dog ikke retfærdiggør at en virksomheds drift skal belastes på den måde. Her er jo ikke tale om personlig vinding men om, at en virksomhed får de bedst mulige betingelser for at fungere. Det undrer mig, at det ikke er indlysende for en erhvervsmand. Overskudsdeling bør foregå i et andet led.

@Randi Christiansen, jeg mener, at arv rimeligvis bør beskattes uanset i hvilken form, arven falder. Jeg har påpeget, at arv af virksomhed beskattes dobbelt så hårdt som arv af kontanter (efter socialdemokratiets foreslåede ændring af arveskatten) - hvilket jeg anser for urimeligt.

De nuværende regler - indført af den tidligere regering - hvor arveskatten på virksomhed er 6%, og hvor man relativt let og entydigt kan opgøre den værdi, der arvebeskattes, er fair og ordentlige. Også set i sammenligning med beskatningen af andre former for arv.

Det står mig ikke klart, hvad din mening er. Synes du, at arv af virksomheder burde fritages for arveafgift? Synes du arveafgift er urimelig? Bør arv af milliardformuer i form af virksomhed ikke beskattes? Er det rimeligt, at lønindkomst beskattes med 60% (incl "arbejdsmarkedsbidrag"), er det rimeligt, at skatter og afgifter opsuger halvdelen af al værdiskabelse i Danmark for at finansiere offentligt forbrug? Har politikerne vist sig kapable til at sikre en velledet og effektiv offentlig sektor? Synes du, at politikerne omgås vores værdier med den fornødne respekt? Har politikerne vist sig som gode repræsentanter for ejerinteresser og samfundsmæssige interesser i DSB, Postnord, DONG/Ørsted, Finansiel Stabilitet? Synes du, at politikerne har håndteret finanskrisen fornuftigt?

Synes du, at politikernes meritter kan motivere, at vi overlader en endnu større del af samfundskagen til dem?

Randi Christiansen

@jens winther

"Det står mig ikke klart, hvad din mening er. Synes du, at arv af virksomheder burde fritages for arveafgift?" Ja.

"Synes du arveafgift er urimelig?" Nej.

"Bør arv af milliardformuer i form af virksomhed ikke beskattes?" Først hvis der tages værdier ud til privatforbrug.

"Er det rimeligt, at lønindkomst beskattes med 60% (incl "arbejdsmarkedsbidrag")," Kommer an på størrelsen af lønnen.

"er det rimeligt, at skatter og afgifter opsuger halvdelen af al værdiskabelse i Danmark for at finansiere offentligt forbrug?" Her berører du spørgsmålet om forvaltningen af fællesejet, som jeg tidligere har redegjort for, hvad jeg mener om.

"Har politikerne vist sig kapable til at sikre en velledet og effektiv offentlig sektor?" Nej, men det skyldes det underliggende system.

"Synes du, at politikerne omgås vores værdier med den fornødne respekt?" Du kan ikke generalisere her, men inkompetence har været dominerende.

"Har politikerne vist sig som gode repræsentanter for ejerinteresser og samfundsmæssige interesser i DSB, Postnord, DONG/Ørsted, Finansiel Stabilitet?" Nej.

"Synes du, at politikerne har håndteret finanskrisen fornuftigt?"

Spørgsmålet om finanskrisen er så betændt, at det er vanskeligt at placere ansvaret for generationers fejlforvaltning af fællesejet. Et stort ansvar har bill clinton og co, som frigav den finansielle sektor, således at denne agerede endnu mere hæmningsløst, uansvarligt og asocialt end tidligere. At dette tillades skyldes en generelt ringe forståelse for, hvorledes fællesejet bør administreres.

"Synes du, at politikernes meritter kan motivere, at vi overlader en endnu større del af samfundskagen til dem?" Nej, men som sagt mener jeg ikke, at løsningen er privatisering.

@Randi, ja, så er der tydeligvis nogle steder, hvor vi er afgørende uenige.

Du har et underligt sammensat/usammenhængende syn på arveskat. Mit synspunkt er grundlæggende, at arveskat er rimelig. Arv er at sidestille med lotterigevinster. Det reelle problem med arveskat ved arv af virksomheder er, at kapitalskatten (udbytteskatten) er sindssygt høj i Danmark - ca. dobbelt op i forhold til sammenlignelige lande. Hvis udbytteskatten var fx 22% (mod pt. 42%), og værdiansættelsen af virksomheder skete efter objektive metoder i stedet for efter SKATs tilfældige forgodtbefindende, ville der ikke være noget problem med en arveskat på 15%. Men du mener åbenbart, at fx LEGO-arvingerne, der alle i forvejen for længst er milliardærer, skal kunne arve for flere yderligere milliarder kroner aktier i LEGO uden arveskat. For et liberalt/liberalistisk menneske er det ikke rimeligt.

Du mener omvendt, at det er helt rimeligt, at mennesker, der pukler røven ud af bukserne i over 60 timer om ugen for at tjene deres løn, skal beskattes med over 60%. Nåh, det matcher heller ikke mit syn på almindelig anstændighed og rimelighed.

Mht. "forvaltningen af fællesejet", så er dit udgangspunkt tydeligvis, at nationalisering er OK - ja, ønskelig. Det bliver vi så heller ikke enige om.

Du mangler at forklare, hvad det er for et "underliggende system", der gør det umuligt for politikerne at sikre en velledet og effektiv offentlig sektor. Den eneste eksterne forhindring, jeg kan forestille mig, er fagforeningerne.

Vi kan i enighed konstatere, at politikerne er elendige repræsentanter for ejerinteresser og samfundsmæssige interesser i offentlige virksomheder. Den eneste logiske konsekvens er, at det offentlige ikke bør befatte sig med drift af virksomhed, som ikke nødvendigvis og uomgængeligt bør være offentligt ejet.

Håndteringen af finanskrisen er ikke det mindste betændt. Den var talentløs - TALENTLØS. Og det har ikke noget med dit ikke nærmere definerede æteriske "fælleseje" at gøre. Men den talentløse håndtering har betydet et tab af arbejdspladser og private- og samfundsmæssige værdier, som var helt unødvendigt og uacceptabelt. Og det er en misforståelse at tro, at Clinton har noget at gøre med bankkollapserne i Danmark. Fx var Amagerbanken både likvid og solvent (eftervist efterfølgende), da den blev lukket af folk udpeget af Finansiel Stabilitet (og dermed staten) til opgaven. De fik til opgave at lukke banken - ikke at redde den. Skandale!

Du er enig i, at politikernes historiske meritter motiverer og begrunder, at vi reducerer den del af samfundskagen, som vi overlader det til dem at administrere. Fint! Og rolig, det har ikke noget med "privatisering" at gøre. Det handler om individets frihed og økonomiske selvbestemmelse.

Ville du have Lykkebergs bog, eller gider du alligevel ikke læse den?

Randi Christiansen

@jens winther - jo tak, som sagt - jeg vil meget gerne have lykkebergs bog. Mange tak

"Men du mener åbenbart, at fx LEGO-arvingerne, der alle i forvejen for længst er milliardærer, skal kunne arve for flere yderligere milliarder kroner aktier i LEGO uden arveskat."

Nej, det er ikke, hvad jeg mener. Hvilket du vil se, hvis du genlæser, hvad jeg skrev. Lad pengene blive og arbejde i virksomheden. Hvis pengene tages ud til privatforbrug, kan de beskattes. Men så render vi jo ind i din ideologi om 'egne penge'.

"Mht. "forvaltningen af fællesejet", så er dit udgangspunkt tydeligvis, at nationalisering er OK - ja, ønskelig. Det bliver vi så heller ikke enige om."

Kan du eller vil du ikke forstå, hvad fælleseje er? Det er ikke et spørgsmål om nationalisering, men et spørgsmål om at forvalte ud fra det FAKTUM, at natur og kollektiv infrastruktur ER fælleseje. Hvad enten det respekteres eller ej.

"Du mangler at forklare, hvad det er for et "underliggende system", der gør det umuligt for politikerne at sikre en velledet og effektiv offentlig sektor. Den eneste eksterne forhindring, jeg kan forestille mig, er fagforeningerne"

Det underliggende system er det, som ikke respekterer det egentlige ejerforhold til fællesejet, men udsætter det for privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence.

"Vi kan i enighed konstatere, at politikerne er elendige repræsentanter for ejerinteresser og samfundsmæssige interesser i offentlige virksomheder. Den eneste logiske konsekvens er, at det offentlige ikke bør befatte sig med drift af virksomhed,..." Den eneste logiske konsekvens er IKKE privatisering, som du åbenbart mener?

"...ikke nødvendigvis og uomgængeligt bør være offentligt ejet." Som sagt : Offentlige interesser ER offentligt ejet. Om det respekteres eller ej, er som sagt et andet spørgsmål.

"Og det er en misforståelse at tro, at Clinton har noget at gøre med bankkollapserne i Danmark." Hvad jeg skrev var, at clinton med yderligere frisættelse af den finansielle sektor har ansvaret for, at finanskrisen eskalerede.

"Fx var Amagerbanken både likvid og solvent (eftervist efterfølgende), da den blev lukket af folk udpeget af Finansiel Stabilitet (og dermed staten) til opgaven. De fik til opgave at lukke banken - ikke at redde den. Skandale!" Jeg er ikke nede i detaljen vedrørende amagerbanken, men hvis det er korrekt, hvad du skriver, er det en skandale, og de ansvarlige skal drages til ansvar.

"Du er enig i, at politikernes historiske meritter motiverer og begrunder, at vi reducerer den del af samfundskagen, som vi overlader det til dem at administrere." Er ikke helt det samme som : "Synes du, at politikernes meritter kan motivere, at vi overlader en endnu større del af samfundskagen til dem?"

"Fint! Og rolig, det har ikke noget med "privatisering" at gøre. Det handler om individets frihed og økonomiske selvbestemmelse." Og hvis det ikke har med privatisering at gøre, hvad har det så med at gøre? Skatteprocenter?

@Randi Christiansen, jeg finder lige ud af, hvordan jeg kan få bogen overbragt til dig (hvis du ikke vil skrive din adresse her...?).

Mht LEGO: når man i forveje er milliardær har man ikke behov for at hæve udbytte til privatforbrug. Og så skal man jf dig ikke betale arveafgift.. Min holdning er, at man skal betale arveafgift - og at udbytteskatten skal være 22% i stedet for 42%. Jeg er ikke skattenægter, men modstander af brandbeskatning!

Og arveskat er - sammen med beskatning af lotterigevinster - de mindst forvridende skatter, der findes! Med det provenuebehov, der følger af en ustyrlig offentlig sektor sekunderet af offentligt ansatte, der mener, at flere kolleger er det eneste svar uanset hvad problemet er, ville det være tåbeligt og urimeligt ikke at beskatte lotterigevinster og arv. Er det rimeligt, at kassemedarbejdere i Fakta, murere, sygeplejersker og smede skal betale 50-60% i skat mens arv af milliardformuer er skattefri? Helt ærligt, Randi...!

Begrebet "fællesejet" er fortsat en ubestemmelig form for varm luft. På samme måde som din forunderlige sondring mellem legale ejere og "de egentlige ejere". Jeg går ud fra, at fx DSB indgår i "fællesejet". Staten ejer i hvert fald DSB og politikerne har al magt over DSB. Hvad er det for et "underliggende system", der forhindrer politikerne i at få DSBs tog til at køre til tiden? Postnord er vel også "fælleseje" - i hvert fald statsejet og bestyrelsen er udpeget af politikerne. Hvad er det for et "underliggende system", der - mod politikernes vilje, må man vel tro - indebærer, at portoen stiger lige så hurtigt som befordringstiden forlænges? AP Møller Mærsk er et privatejet foretagende og dermed vel næppe "fælleseje" - det ville i hvert fald forudsætte en nationalisering. Uanset det, afgår og ankommer deres skibe til tiden. Leveringsservice forbedres løbende, samtidig med at priserne på containertransport slår nye bundrekorder. "Fælleseje" eller ej - noget tyder på, at politikere er elendige til at repræsentere ejerinteresser og sikre effektivitet.

Danmark er en retsstat, og ejerforhold respekteres generelt af stort set alle - uanset om ejerforholdet er offentligt eller privat. Kan du nævne en offentlig virksomhed, hvis ejerforhold ikke respekteres? DONG/Ørsted? Hmm, staten fik da ellers penge for sine aktier, da Corydon solgte en del til Goldman Sachs. At det var tåbeligt af Corydon/Staten at sælge på et forkert tidspunkt har ikke med manglende respekt for ejerforhold at gøre. Det er bare udtryk for manglende forretningsmæssig forståelse og uduelig forvaltning af ejerinteresser. Lige præcis hvad jeg bebrejder politikere for.

Finanskrisen eskalerede fordi Fed lod Lehmann kollapse - uanset at centralbankens rolle er at sikre banksystemets stabilitet. I Danmark blev vi ramt hårdt, fordi det danske finanstilsyn havde beordret bankerne til at tilbageføre reserver i perioden 2000-2006. Selv Roskilde Bank blev beordret til at tilbageføre hensættelser de sidste år inden finanskrisen.

Mht Amagerbanken: banken manglede ikke likviditet, men blev lukket fordi den nye bestyrelse pludselig tog enorme hensættelser på massevis af engagementer, som Finanstilsynet få måneder tidligere havde ment ikke krævede hensættelse. Det er faktum - og en skandale. Men Henrik Bjerre-Nielsen er stadig direktør for Finansiel Stabilitet (det var endda ham, der beordrede tilbageførelse af hensættelser, da han var direktør i Finanstilsynet!).

Ja, individets frihed og økonomiske selvbestemmelse har en hel del med skatteprocenter at gøre.

Randi Christiansen

@jens winther - "Mht LEGO: når man i forveje er milliardær har man ikke behov for at hæve udbytte til privatforbrug. Og så skal man jf dig ikke betale arveafgift.. Min holdning er, at man skal betale arveafgift - og at udbytteskatten skal være 22% i stedet for 42%. Jeg er ikke skattenægter, men modstander af brandbeskatning!" Udmærket, og jeg har da ikke noget problem overhovedet med, at en virksomhed betaler arveafgift, sålænge det ikke er belastende for driften.

"Med det provenuebehov, der følger af en ustyrlig offentlig sektor sekunderet af offentligt ansatte, der mener, at flere kolleger er det eneste svar uanset hvad problemet er," en temmelig polemisk udtalelse, som må stå helt for din egen regning. At offentligt ansatte klager over underbemandede institutioner kan man ved selvsyn erfare ikke er ustyrligt men berettiget.

"Er det rimeligt, at kassemedarbejdere i Fakta, murere, sygeplejersker og smede skal betale 50-60% i skat mens arv af milliardformuer er skattefri" - nej, men det er jo heller ikke, det jeg siger.

"Begrebet "fællesejet" er fortsat en ubestemmelig form for varm luft." Jeg har da ellers defineret det gang på gang som : naturen og offentlig infrastruktur. At offentligt ejede virksomheder drives talentløst er bare mærkeligt, men må tilskrives manglende engagement. Såfremt egeninteresse er eneste motivation for ordentlig drift indikeres dermed en depraveret, asocial holdning, som netop fremelskes af et underliggende privatkapitalistisk system.

Der er meget delte meninger om årsagen til finanskrisen. For mig forekommer det logisk, at det får konsekvenser, når clinton frisætter den finansielle sektor og denne derefter oversvømmer markedet med beskidte derivater og uansvarlig långivning.

"Finanskrisen eskalerede fordi Fed lod Lehmann kollapse - uanset at centralbankens rolle er at sikre banksystemets stabilitet" Lod lehmann kollapse? Banken var korrupt. Der må da være grænser for uansvarligheden. Men jeg kan forstå, at det ikke gælder mht den danske retsstats administration af amagerbanken.

Mht skat og personlig frihed ... såfremt vort samfund var baseret på forståelsen af og respekten for de permakulturelle principper, ville balancen melem at yde og nyde ikke være et problem. Men jeg kan godt se, at der er et stykke vej endnu.

Lykkebergs bog sælges i informations butik. Så hvis du meddeler butikken, at jeg kan få tilsendt bogen, burde det kunne løses på den måde.

Vil du så til gengæld læse bill mollison bog, som kan downloades gratis :
https://epdf.pub › permaculture-a-de...PERMACULTURE A Designers Manual - PDF Free Download - ePdf

Randi Christiansen

@jens winther - jeg har tidligere i vores samtale bedt dig læse og forholde dig til følgende artikel vedr verdensøkonomien og den finansielle sektor. Her et uddrag som handler om bill clintons finanspolitiske manøvre.

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2357082300994925&id=10000079...

"Fornylig hørte jeg London Paul (Nafeez Ahmed?) interviewe børsmægleren Ned Naylor-Leyland, hvor han afslørede, at de vedholdende manipulationer af priserne på guld og sølv indenfor den angloamerikanske sfære sker gennem omfattende brug af finansielle derivater af typen Foreign Exchange Swaps eller FX Swaps. Og det giver næppe mening for ret mange, men det er interessant fordi denne omstændighed afslører hvordan tilstrækkelig store spillere på vores nuværende finansmarkeder kan manipulere med priserne på reelle fysiske ting via helt igennem ikke-materielle spekulative markedsoperationer. Derivat betyder som bekendt ”afledt af”, og derivater indenfor finansverdenen er alle kontrakter, som ikke har nogen andel i noget af reel værdi men udelukkende refererer til udviklingen af bestemte finansielle faktorer, så som en bestemt rentesats eller en bestemt valutakurs eller en bestemt pris. Og da præsident Clinton tilbage i 1999 samtidig gav hele dette felt af finansielle derivater fuldkommen frit spil ved at underskrive en lov, som gjorde dem undtagede for nogen former for myndighedsmæssigt opsyn, ja så er hele dette felt vokset til astronomiske proportioner. Og det er netop fraværet af noget samlet myndighedsmæssigt opsyn, som sætter visse store spillere på de finansielle markeder, som f.eks. visse centralbanker, i stand til at manipulere med priserne på stort set alle finansielle papirer eller ’commodities’. Og priserne på guld og sølv er kritiske, fordi de står i omvendt forhold til tilliden til alle vores papirpenge herunder i særdeleshed tilliden til den amerikanske dollar."

@Randi Christiansen, sorry, jeg er - af princip - ikke på Facebook.

Mht Vesten mod Vesten, så er det ikke helt så fleksibelt, som man kunne ønske. Jeg har fået oplyst, at butikken ikke kan modtage en bestilling og betaling uden at man fortæller, hvortil bogen skal sendes. Jeg har prøvet et par gang på at overtale dem - men uden held. Kan du overtale dem, eller finde en anden måde, jeg kan give dig bogen på?

I øvrigt: mht "LEGO" - nu er det jo ikke selskabet, men arvemodtageren, der skal betale arveafgift. Hvis arvemodtageren ikke er rig i forvejen, er han/hun nødt til at trække udbytte ud af virksomheden (og betale udbytteskat deraf), for at betale arveafgiften. Men du synes måske, at det er bedst, at det kun er rige mennesker, der arver virksomheder...?

Offentligt ansatte mener altid, at de er for få.

Hvor synes du grænsen for rimelighed gå mht topskat?

Jeg har ikke sagt, at egeninteressse er den eneste effektive motivation for ansvarlig og effektiv virksomhedsledelse, men derimod blot konstateret at politikere er elendige ejerrepræsentanter og virksomhedsledere. Ligesom de fleste gode virksomhedsledere i den private sektor sikkert ville være elendige politikere.

Mht. de forskellige derivatmarkeder, så er baggrunden for et derivatmarkeds eksistens faktisk behovet for hedging - dvs at sikre prisen på et fremtidigt køb/salg af reelle varer eller finansielle fordringer. Handel med derivater er en effektiv løsning på dette behov for sikkerhed - det er ikke "gambling", der er det drivende i et derivatmarked. Når volumen på derivatmarkederne ofte overstiger handelsaktiviteten på det underliggende aktiv mange gange, skyldes det, at man ikke ændrer på en allerede indgået derivathandel, hvis der er behov for at ændre volumen eller afregningstermin. Man laver i stedet en modforretning og evt. en ny forretning. Der er ikke noget som helst mærkeligt i det - det er langt mere effektivt. Men det betyder at handelsvolumen ser langt større ud, end det er. Hvis man på et hvilket som helst tidspunkt "nettede" derivatmarkedet, ville det gå i nul. Køb ville være lig salg, tilgodehavende ville matche gæld og gevinsterne ville være de samme som tabene (i forhold til markedsprisen på det underliggende aktiv). I modsætning til hvad de fleste tror, så reducerer et derivatmarked risiko og spekulation! Og det er en stor fordel for den "reale" økonomi og virksomhederne i denne, at der eksisterer et derivatmarked, som muliggør at man billigt, fleksibelt, standardiseret og effektivt kan hedge (dvs. sikre sig mod risikoen i den underliggende transaktion eller det underliggende aktiv/passiv).

Men: find lige ud af, hvordan vi fikser den med Vesten mod Vesten (har du fx et abonnementsnummer, jeg kan give til butikken, så de kan se adressen der?).

Randi Christiansen

@jens winther - har lige været andetsteds optaget ...

"Mht Vesten mod Vesten, ... " Jeg ringer til dem, en løsning må bestemt kunne findes.

"I øvrigt: mht "LEGO" - nu er det jo ikke selskabet, men arvemodtageren, der skal betale arveafgift. Hvis arvemodtageren ikke er rig i forvejen, er han/hun nødt til at trække udbytte ud af virksomheden (og betale udbytteskat deraf), for at betale arveafgiften. Men du synes måske, at det er bedst, at det kun er rige mennesker, der arver virksomheder...?" Naturligvis ikke, og jeg forstår ikke problemet? Som jo ikke er tilstede, såfremt arveafgift kun udløses ved arv af kontanter.

"Offentligt ansatte mener altid, at de er for få." En noget arrogant måde at forholde sig til offentligt ansatte. Men du har måske ikke selv familie, som er i det offentliges 'vold' på enten plejehjem, børneinstitution eller andet steds? Jeg har f.eks. en veninde, som er vuggestuepædagog, og som fortvivlet fortæller, hvor ofte hun må være alene på stuen med mere end 10 små børn. Og vi har jo også fornylig set netop dette problem beskrevet i et tvprogram. Er det gået hen over hovedet på dig, tror du der er tale om enlige svaler (det er der ikke) eller er det bare ok med dig?

"Hvor synes du grænsen for rimelighed gå mht topskat?" Kommer egentlig an på lønnens størrelse, for det handler om, hvad der er tilbage til personligt underhold : føde, klæder, bolig. En modus som netop een af de meget formuende gæster i nedenstående radioprogram fulgte https://www.dr.dk/radio/p1/de-hoejere-magter/de-hoejere-magter-38/ om
"Hvordan er det at være mangemillionær? Er pengene til for ens egen skyld, eller er de til låns og derfor bør gives væk?" hvor samme gæst fortalte om, hvor nærmest umuligt det er, at få verdens mange milliardærer til at slippe bare 1-2 % af deres formue til fællesskabet, som derved kunne håndtere verdens miljø-og socioøkonomiske problemer.

" ... men derimod blot konstateret at politikere er elendige ejerrepræsentanter og virksomhedsledere." Det er nok ikke nogen god ide at generalisere her. Dårlig ledelse findes i både offentlige og private virksomheder.

Mht derivatmarkedet kan jeg ikke så mange tekniske detaljer og finesser som du, men må blot henvise til de tekster, jeg har kopieret desangående. Det er ærgerligt, at du ikke kan læse artiklerne i deres fulde længde. Det kunne ellers være interessant at høre en debat imellem dig og forfatteren.
Men jeg har forstået så meget mht derivater, at sidste finanskrise udløstes af giftige lån, som blev solgt og skjult i bundter. Det derivatmarked, du beskriver, lyder jo meget uskyldigt, men når man læser f.eks. den tekst fra fb, som jeg linkede til og kopierede et stykke fra, er billedet noget mere suspekt.

Det er ekstremt farligt, at så få kan samle så store formuer og håndtere dem så uansvarligt, inkompetent og asocialt, som tilfældet er. Ansvaret for den situation må tilskrives bl.a. bill clintons frisættelse af de finansielle markeder.

@Randi Christiansen, jeg er klar - selv Informations forlag er vel interesseret i at sælge deres bøger.

Mht Lego, det ligger mig fjernt at argumentere for øgede skatter, men problemet er langt mere komplekst i virkelighedens verden. Og lige netop beskatning af arv er faktisk en relativt retfærdig skat (skat af værdier, man ikke slev har skabt eller gjort sig fortjent til - som liberalist er jeg er imod enhver form for nepotisme). Hvad med arv af børsnoterede aktier; hvad hvis det selskab, der arves i alt væsentligt er en pose penge eller andre letomsættelige aktiver; osv. Når alt kommer til alt er det mere retfærdigt at beskatte arv end at beskatte fx løn.

Ja, netop. De offentligt ansatte er tilsyneladende hårdkodet med den opfattelse, at de er for få. Og den holdning ændrer sig ikke uanset antallet af medarbejdere. De føler, at de har travlt - ja, ok, vi andre går jo heller ikke og danderer den.

Er det gået hen over hovedet på dig, at der i USA er en klub af dollarmultimilliardærer, som alle forpligter sig til at forære 90% eller mere af deres formue til velgørenhed? Medlemstallet er stærkt stigende. Generelt bidrager "de rige" massivt med midler til samfundsøkonomien.

Du har ret: der findes (enkelte) elendigt ledede private virksomheder. Men "festen" stopper hurtigt, og ingen er tvunget til at bidrage til at betale for forsømmelserne. Det er lige præcis forskellen på offentlige og private virksomheder.

Derivatmarkedet er såmænd ikke så indviklet. Men der er mange, der, som følge af manglende viden og en politisk dagsorden, forsøger at få det til at se ud som fusk og fiduser.

At et nogle amerikanske banker lånte penge til huskøbere, hvis kreditværdighed var tvivlsom, og solgte lånene til dumme pensionskasser, har overhovedet ikke noget med derivatmarkedet at gøre. Der var ikke tale om svindel. Enhver, der havde gjort sit hjemmearbejde, ville have kunnet se, at det var svage låntagere og at lånene var hockey-loans (ydelsen steg voldsomt indenfor få år). Men det er jo ikke første gang, at tingene ses mere tydeligt i et bakspejl - vel? Fra starten af nullerne og indtil kort før finanskrisen bebrejdede danske politikere bankerne for manglende risikovillighed! Nu, hvor det er så godt som umuligt at låne penge i bankerne, forsøger danske politikere at overgå hinanden med krav om stramninger i låneudmåling og kreditvilkår. Totalt hul i hovedet og stærkt samfundsskadeligt - kollektivt idioti.

Den reelle fare for samfundsøkonomien er indsigtsløse, populistiske politikere.

Randi Christiansen

@jens winther - "Hvad med arv af børsnoterede aktier; hvad hvis det selskab, der arves i alt væsentligt er en pose penge eller andre letomsættelige aktiver; osv. Når alt kommer til alt er det mere retfærdigt at beskatte arv end at beskatte fx løn."

Hvad jeg siger er : arv i form af kontanter skal bekattes. Det kan da ikke være så svært. Beskatning af løn må som sagt ses i forhold til resterende rådighedsbeløb. Hvis du har taget dig tid til at lytte til radioprogrammet, jeg linkede til, vil du erfare, at jeg ikke er alene med den opfattelse. Her forklaredes det også, at det er 6% af verdens milliardærer, som donerer af deres formue. Så vores tal er ikke kongruente.

"De føler, at de har travlt - ja, ok, vi andre går jo heller ikke og danderer den." Føler? Du må have tabt sutten, hvis du mener, at een voksen til mere end 10 vuggestuebørn er i orden. Da jeg i 90 havde gennemgået en hård fødsel, nægtede jeg pure at ligge på gangen. Jeg var så heldig i stedet at kunne logere i linnedrummet. Pyha - til gengæld må jeg sige, at jeg og andre fik lov at blive en uge på barselsgangen. Som førstegangsfødende singlemom havde jeg meget brug for hjælp uden hvilken, jeg havde været ilde stedt. I dag er det, så vidt jeg ved, ikke en mulighed.

"Du har ret: der findes (enkelte) elendigt ledede private virksomheder. Men "festen" stopper hurtigt, og ingen er tvunget til at bidrage til at betale for forsømmelserne. Det er lige præcis forskellen på offentlige og private virksomheder." Jeg er enig i, at det er vigtigt at finde en løsning på manglende professionalisme i det offentlige. Som du nok har opdaget, mener jeg, at årsagen til denne dysfunktionalisme findes i konkurrencestatens amputerering af det sunde samfundssind.

Mht det finansielle marked bør dysfunktionaliteten være tydelig. Seddelpressen kører i usa - hvorlænge holder det? - og den globale miljø-og socioøkonomi er helt ude af balance.

Jeg har nu lavet en aftale med information, så hvis du kontakter dem, bør en løsning være i sigte.

@Randi Christensen, jeg ringer til Informations boghandel i morgen.

Randi, OK arv af kontanter skal beskattes. Men hvis man arver alle aktierne i et (familie)selskab, skal de jf dig ikke beskattes. Så spørger jeg: er det uanset hvordan selskabets aktivmasse ser ud? Uanset hvornår selskabet er stiftet? Uanset hvilken virksomhed, selskabet driver? Du vil gerne have det til at se enkelt ud - men det er det ikke.

Nu er det lønindtægten, der beskattes - ikke rådighedsbeløbet. Jeg kan fortsat ikke se nogen logik eller retfærdighed i, at lønindkomst - tjent ved ærligt arbejde - beskattes 3-4 gange hårdere end lotterigevinster og arv (som jo også er en form for lotterigevinst). Du mener endda, at visse former for arv skal være afgiftsfri. Kan du forklare logikken og rimeligheden? Jeg savner totalt argumenter.

OK - så du mener, at årsagen til politikernes talentløshed mht. ledelse af offentligt ejede virksomheder ligger i "konkurrencestatens amputering af det sunde samfundssind"? Underligt og vel egentligt paradoksalt at det kun er politikere, hvis samfundssind er blevet amputeret. Hvorfor er det lige at "konkurrencestaten" (et besynderligt ord, for stater er jo ikke konkurrenceudsatte i forretningsmæssig forstand) skulle forhindre politikere i at tænke sig om, at handle ansvarligt og forretningsmæssigt fornuftigt? Kæden er vist hoppet af...

Altså forklar mig lige sammenhængen mellem prisdannelsen på derivatmarkedet og FEDs pengepolitik. Hvori består dysfunktionaliteten i derivatmarkedet og i det, du kalder "det finansielle marked"? Og hvor er sammenhængen mellem FEDs pengepolitik og "den globale miljø- og socioøkonomi"? Ville det gavne "balancen i den globale miljø- og socioøkonomi" hvis FED strammede pengepolitikken?

Randi Christiansen

@jens winther - "Randi, OK arv af kontanter skal beskattes. Men hvis man arver alle aktierne i et (familie)selskab, skal de jf dig ikke beskattes. Så spørger jeg: er det uanset hvordan selskabets aktivmasse ser ud? Uanset hvornår selskabet er stiftet? Uanset hvilken virksomhed, selskabet driver? Du vil gerne have det til at se enkelt ud - men det er det ikke."

Ok, så tager vi den igen. Hvis værdierne tages ud til privatforbrug, skal de beskattes. "Du mener endda, at visse former for arv skal være afgiftsfri. Kan du forklare logikken og rimeligheden? Jeg savner totalt argumenter." Som sagt : Det giver bedst mening, at værdierne bliver og arbejder i virksomheden.

"Nu er det lønindtægten, der beskattes - ikke rådighedsbeløbet. Jeg kan fortsat ikke se nogen logik eller retfærdighed i, at lønindkomst - tjent ved ærligt arbejde - beskattes 3-4 gange hårdere end lotterigevinster og arv (som jo også er en form for lotterigevinst)."

Det er jo heller ikke, hvad jeg siger. Som er : hvis værdierne tages ud til privatforbrug, skal de beskattes. Og gerne med samme % som lønindtægt.

"OK - så du mener, at årsagen til politikernes talentløshed mht. ledelse af offentligt ejede virksomheder ligger i "konkurrencestatens amputering af det sunde samfundssind"? Underligt og vel egentligt paradoksalt at det kun er politikere, hvis samfundssind er blevet amputeret."

Igen en fordrejning. Den primitive ide om privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet har været den ødelæggende og fremherskende ideologi for lokal og global administration af miljø-og socioøkonomien så længe og så omfangsrigt, at det truer menneskehedens eksistens på planeten.

Se "Guy McPherson - Human Extinction Within 10 Years" på YouTube

https://youtu.be/zqIt93dDG1M

"Altså forklar mig lige sammenhængen mellem prisdannelsen på derivatmarkedet og FEDs pengepolitik. Hvori består dysfunktionaliteten i derivatmarkedet og i det, du kalder "det finansielle marked"?

Genlæs 16. september, 2019 - 12:10.

"Og hvor er sammenhængen mellem FEDs pengepolitik og "den globale miljø- og socioøkonomi? Ville det gavne "balancen i den globale miljø- og socioøkonomi" hvis FED strammede pengepolitikken?"

Gavner det "balancen i den globale miljø- og socioøkonomi" at seddelpressen kører, og at det finansielle marked i vidt omfang er ureguleret, skyggebanksektor m.v.? At den ringe regulering medfører at værdierne samles på stadig færre hænder, som ikke er i besiddelse af det nødvendige samfundssind ifht hensigtsmæssig administration af miljø-og socioøkonomien.

@Randi Christiansen, vedr. arv: ok, du mener, at arv af aktierne i et selskab skal fritages for arveafgift. Jeg antager, at det gælder uanset hvilken ejerandel, der arves, og uanset om der er tale om et selskab, et interessentskab eller en virksomhed i personligt regi. Udbytter skal derimod fortsat beskattes. Hvad med salg af arvede aktier (virksomhedsandele)? Når man arver går aktierne over til arvetageren til værdien på det pågældende tidspunkt. Dvs. at denne værdi er udgangspunktet for opgørelse af en senere skattepligtige avance ved salg. Fin regel! Jeg tror, at ingen herefter arver kontanter og andre værdier - al arv vil ske som arv af aktier (om ikke andet, kan dødsboet jo købe børsnoterede aktier, så det er dem, der derefter arves). Vupti, så er man sluppet uden om arveafgift. Randi - som jeg har sagt tidligere: det her er ikke så let, som du tror.

Helt bort set fra det principielt besynderlige i at virksomhed/aktier skulle kunne arves uden afgift, mens arv af andre værdier belægges med 15% arveafgift. Den slags er sgu ikke med til at øge den "socioøkonomiske balance" - men vil helt givet øge kapitalkoncentrationen og uligheden. Selv DI ville ikke turde foreslå sådan en regel!

Der er ikke tale om nogen fordrejning: politikere er elendige til at varetage ejerskabet af virksomheder. Det er dokumenteret gang på gang på gang.

Det du kalder "den primitive ide om privatkapitalisering" er hele grundlaget for, at vi i dag har et velfærdssamfund. Den værdiskabelse, et reguleret, privatkapitalistisk system kan generere, kan ikke opnås af noget andet samfundssystem. Og det er den værdiskabelse og en vis omfordeling af den, der muliggør velfærdssystemets uddannelsessystem, sundhedssystem og massive overførselsindkomster.

Uden privatkapitalisme ingen velfærd!

Mht. derivater hjælper det ikke at henvise til dit tidligere pladder om derivatmarkedet. Det du skriver er objektivt vrøvl. Hvad er det for derivatmarkeder, nationalbankerne - af alle(!) - skulle manipulere prisdannelsen på og i hvilken interesse?

Jeg har aldrig hævdet, at en lempelig pengepolitik påvirker "balancen i den globale miljø- og socioøkonomi" - det er dig, der hævder dette. Realiteten er, at Nationalbanken via pengepolitikken efter bedste evne styrer inflationen. Det er Nationalbankens og FEDs opgave - defineret ved lov. De skal sgu ikke intervenere i "balancen i den globale miljø- og socioøkonomi". Det ville være magtfordrejning.

At der er opvokset en "skyggebanksektor" skyldes overdreven regulering af banksektoren - den finansielle sektor har aldrig været mere reguleret end i dag. Men uanset at det helt sikkert ikke er tilsigtet, medfører den overdrevne regulering af finanssektoren, at "værdierne samles på færre hænder". Der er nemlig ikke noget, der er så fremmende for økonomisk (og dermed social) mobilitet som let og effektiv adgang til lånekapital. Dagens stramme regulering af banksektoren har begrænset lånemulighederne massivt, hvilket begrænser "fattige" selvstændiges muligheder for at udvide deres virksomhed via investeringer og reducerer mulighederne for lånefinansieret formueskabelse gennem boligkøb og andre investeringer. Det - Randi - er med til at øge uligheden og begrænse menneskers økonomiske mobilitet. De "fattige" bliver ved med at være "fattige", mens de rige qua afkastet af deres egenkapital (formue) bliver rigere. Stram finansiel regulering, som den vi ser i disse år, er med til at ØGE uligheden, mens den mindre stramme finansielle regulering i årene forud for finanskrisen, bidrog til at REDUCERE uligheden.

Nå - men under ale omstændigheder er Rune Lykkebergs fremragende bog, Vesten mod Vesten, sendt afsted til dig. God fornøjelse.

Randi Christiansen

@jens winther - mht arv bør det gælde, at så snart den - i hvilken som helst form den måtte have - omsættes til kontanter, skal disse beskattes. Hvor svært kan det være?

Mht vores syn på ressourceadministration må jeg atter konstatere, at vi taler så meget forbi hinanden, at det ikke giver mening at fortsætte udvekslingen af 'god dag mand økseskaft'.

F.eks. : 'mit pladder' - hvad med at forholde dig eksplicit til '16. september, 2019 - 12:10'.

Tak for bogen, som jeg skal fortælle dig min mening om, når jeg har læst den.

@Randi Christiansen, jeg fastholder 1) de mindst forvridende skatter er skat på arv og skat på lotterigevinster og 2) det er ikke rimeligt, at man kan arve milliardværdier (uanset om man veksler dem til kontanter eller ej) uden at betale en vis arveskat. Skat af arv er mere fair, rimelig og lighedsskabende end skat på lønindkomst. Og at gøre arv skattefri, hvis man undlader at veksle den til kontanter, er i den grad ulighedsbevarende, for jo større arven er, jo mindre er behovet for at omsætte den til kontanter - og jo mindre bliver altså arveafgiften. Hvis man arver værdier for 2 millioner kr. vil det hele givetvis før eller siden blive vekslet til kontanter - men hvis man arver værdier for 2 eller 20 milliarder, vil med sikkerhed kun en helt minimal andel blive vekslet til kontanter. Det er første gang, jeg har hørt nogen argumentere for degressive skatter.

Jeg har jo forholdt mig til din 16. sept. 12:10 i min kommentar 19. kl. 16:09.

Men for at supplere: man kan ikke påvirke prisen på guld eller sølv gennem FX Swaps, for det er handler mellem to valutaer på spot og termin. Du er på meget glat is der, Randi. Og du indrømmer endda, at du ikke aner, hvad du taler om - men fortsætter uanfægtet.

Eftersom alle centralbanker for årtier siden indså at det er tåbeligt at hænge valutakursen op på guld, interesserer centralbanker sig ikke for guldprisen. Guldprisen er endvidere inderligt ligegyldig for realøkonomien, og der er ingen relation mellem tilliden til enkeltvalutaer (herunder USD) og guldprisen.

JA, der er nogle spekulanter, der interesserer sig for guldprisen og som sikkert laver spekulative forretninger med guld (spot eller forward), men det har ikke mere indflydelse på realøkonomien end at folk spiller på Oddset, BET24, YouBet på hvem, der vinder en eller anden ligegyldig fodboldkamp i Premier League. Desuden er alle spekulative forretninger med guld et nulsumsspil! Det, den ene taber, vinder en anden. Det er inderligt ligegyldigt for alle andre end de to "spekulanter", der har et væddemål gående.

INGEN centralbanker "manipulerer med priserne på stort set alle finansielle papirer eller ’commodities’" (hvede, olie, stål osv.). Hverken på spotmarkedet eller forward. Tror du virkelig, at Lars Rohde (Danmarks Nationalbank) eller Jerome Powell (FED) i embeds medfør eller privat sidder og manipulerer med priserne på det ene eller andet? Risikoen for, at du gør det, er sgu større - uanset at den også er mikroskopisk.

Randi Christiansen

@jens winther - "men hvis man arver værdier for 2 eller 20 milliarder, vil med sikkerhed kun en helt minimal andel blive vekslet til kontanter." Og? Ethvert udbytte beskattes jo. At det er minimalt er kun godt.

"at der eksisterer et derivatmarked, som muliggør at man billigt, fleksibelt, standardiseret og effektivt kan hedge (dvs. sikre sig mod risikoen i den underliggende transaktion eller det underliggende aktiv/passiv)." Du fremstiller det finansielle marked som en helt igennem valid platform, hvor ordentlige mennesker ordner deres helt igennem legitime affærer. Så er det bare, jeg ikke forstår finanskrisen, at seddelpressen kører, og at verdensøkonomien efterlader miljø-og socioøkonomien i stigende ubalance?

@Randi Christiansen, det overrasker mig, at du anser formuekoncentration for uproblematisk. Det undrer mig også, at du finder det helt rimeligt, at mennesker, der gennem hårdt arbejde tjener sig en årsindkomst på fx en god halv million kr skal marginalbeskattes med 60% (og den skat slipper man ikke for ved at lade være med at bruge pengene) - mens man kan arve en milliardformue uden nødvendigvis at skulle betale arveafgift. Men OK - der markedsføres sgu mange sære standpunkter her på tråden.

Randi jeg har en klar fornemmelse af, at du anser erhvervsfolk og finansfolk i særdeleshed for at være over én kam uvederhæftige, svindelagtige udbyttere af miljø og fællesskab. Og det uanset at dit kendskab til erhvervsliv og finanssektor synes at være rudimentært om overhovedet eksisterende.

Du forstår ikke finanskrisen og at seddelpressen kører endsige at "verdensøkonomien efterlader miljø- og socioøkonomien i stigende ubalance". Og det fører så til din konklusion: at det finansielle marked er et svindelnummer, som af aktørerne incl centralbankerne svindelagtigt og manipulatorisk udnyttes til at begå økonomisk bedrageri mod fællesskabet, til kynisk at efterlade miljøsvineri og til at tvinge masserne ud i stadig dybere fattigdom og elendighed.

Gud Fader bevares!

Finanskrisen skyldtes, at nogle amerikanske banker udlånte penge til huskøbere, hvis kreditværdighed var tvivlsom, og solgte lånene til dumme pensionskasser, som forsøgte at finde investeringer med et overnormalt afkast, så de kunne love deres indskydere en gylden alderdom - hvilket var det, deres indskydere (ganske almindelige lønmodtagere) forventede og ønskede. Men afkast og risiko følges ad. Højt afkast - høj risiko, og lav risiko - lavt afkast. Da Lehmann kom i - forbigående - likviditetsvanskeligheder, afslog FED at støtte, uanset at en af en centralbanks opgaver er at sikre banksystemet likviditet. Det betød, at mistillid og overforsigtighed(!) bredte sig i banksystemet på verdensplan. I Danmark blev vi meget hårdt ramt, fordi danske banker af Finanstilsynet(!) var blevet tvunget til at tilbageføre hensættelser. Finanstilsynet ville ikke acceptere, at bankerne holdt reserver til at dække uforudsete tab - for så ville de efter tilsynets opfattelse kunne "skjule tab". Derfor blev vi hårdt ramt. Og fordi Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet - da krisen rullede - først tvang banker ud i overdrevne hensættelser og derefter med baggrund i ikke-realiserede tab lukkede banker og gennemtvang opsigelser af lån. Selv gode lån blev opsagt med 14 dages varsel. De lån, folk ikke kunne indfri, solgte Finansiel Stabilitet til til underkurs til udenlandske skattely-lokaliserede fonde (finansieret af pensionskasser på jagt efter højt afkast...!).

At bankkollapserne med al ønskelig tydelighed demonstrerede, at det er vås at påstå, at banker kan lave penge stort set uden begrænsninger, har mange ikke erkendt. Hvis banker - som visse hårdnakket hævder - bare kan lave penge og tjene profit på det, så ville der ikke kunne opstå finanskriser! I hvert fald ikke finanskriser, som den i 2006/2007 (Det var så én til Ivan Breinholt Leth m.fl).

Seddelpressen, ja - centralbankernes (ikke de private bankers!) seddelpresse kører. Hvorfor? Ganske enkelt i et forsøg på at undgå depression, arbejdsløshed, hul i statskassen. Det er sgu ikke for de private bankers skyld, centralbankerne holder negative renter - tværtimod, de private banker taber penge på den trafik. Næh, det er for samfundsøkonomiens skyld, for at undgå arbejdsløshed og stigende sociale udgifter til mennesker, der uden egen skyld lander i en situation, hvor understøttelse er eneste mulighed.

Verdensøkonomien efterlader ikke miljø- og socioøkonomien i stigende ubalance. TVÆRT I MOD. På verdensplan har uligheden aldrig været mindre end nu - ALDRIG! På verdensplan er uligheden faldet dramatisk og de fattiges vilkår blevet massivt forbedret. Antallet af sultende falder massivt - både relativt og i absolutte tal. Barnedødeligheden er styrtdykket. Skolegang og vaccinationer mod dødelige sygdomme hører til dagens orden i selv de allerfattigste lande.

OK, i Danmark - et af verdens rigeste og mest lige lande - har vi set et lille-bitte stigning i uligheden, primært af to årsager: stigende indvandring (indvandrere er relativt fattige) og flere under uddannelse (når man er under uddannelse må man nøjes med elevløn eller SU).

Jeg har fået besked om, at "Vesten mod Vesten" nu er ankommet. Læs og forstå - som man sagde i min barndom for mange år siden.

Randi Christiansen

@jens winther - "@Randi Christiansen, det overrasker mig, at du anser formuekoncentration for uproblematisk." Det overrasker mig, at du insisterer på at fastholde fejllæsning af mig. Jeg har intetsteds sagt, 'at jeg anser formuekoncentration for at være uproblematisk', tværtimod.

"Det undrer mig også, at du finder det helt rimeligt, at mennesker, der gennem hårdt arbejde tjener sig en årsindkomst på fx en god halv million kr skal marginalbeskattes med 60% (og den skat slipper man ikke for ved at lade være med at bruge pengene)"

Har jeg ikke udtalt mig om, det er din modstilling.

"mens man kan arve en milliardformue uden nødvendigvis at skulle betale arveafgift." Har jeg slet ikke sagt men kun, og jeg gentager : kontanter skal beskattes. Men hvis en arveafgift ikke belaster virksomheden, så lad den endelig betale til fælleskassen.

"Randi jeg har en klar fornemmelse af, at du anser erhvervsfolk og finansfolk i særdeleshed for at være over én kam uvederhæftige, svindelagtige udbyttere af miljø og fællesskab."

Hvad jeg taler om, og jeg gentager, er, at privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, er at ligne med samfundsundergravende virksomhed.

"Seddelpressen, ja - centralbankernes (ikke de private bankers!) seddelpresse kører. Hvorfor? Ganske enkelt i et forsøg på at undgå depression, arbejdsløshed, hul i statskassen. Det er sgu ikke for de private bankers skyld, centralbankerne holder negative renter - tværtimod, de private banker taber penge på den trafik. Næh, det er for samfundsøkonomiens skyld, for at undgå arbejdsløshed og stigende sociale udgifter til mennesker, der uden egen skyld lander i en situation, hvor understøttelse er eneste mulighed."

Så kan du måske forklare, hvorfor fællesskabet skal anvende en ressourceadministration, som leder os ud i den situation? Jeg tænker ikke, at det er en holdbar metode "for at undgå arbejdsløshed og stigende sociale udgifter" at lade seddelpressen køre.

"Verdensøkonomien efterlader ikke miljø- og socioøkonomien i stigende ubalance. TVÆRT I MOD. På verdensplan har uligheden aldrig været mindre end nu - ALDRIG! På verdensplan er uligheden faldet dramatisk og de fattiges vilkår blevet massivt forbedret. Antallet af sultende falder massivt - både relativt og i absolutte tal. Barnedødeligheden er styrtdykket. Skolegang og vaccinationer mod dødelige sygdomme hører til dagens orden i selv de allerfattigste lande."

Vi refererer vist til meget forskellige kilder. Behøver jeg at nævne sammenbruddet i libyen, irak, afghanistan og den deraf følgende flygtningestrøm? Klima-og fattigdomsmigration forårsaget af magtens handels-og ressourceadministration? De gule veste? NU har de fået nok af altid at stå sidst i køen sammen med de andre, som bliver snydt for deres retmæssige andel af fællesejet, som i stedet lander i lommen på få inkompetente forvaltere af disse kostbare fællesejede ressourcer. OG den grelt stigende ulighed i fordeling af verdens formue som er samlet på stadig færre hænder - påvist af flere økonomer herunder piketty?

Tak for bogen - er igang. Foreløbig synes lykkeberg at formå at formidle samtidshistorie som den knaldroman, det er.

Sider