Læsetid: 15 min.

I år 2002 skrev Udkantsdanmark igen

Med Erling Jepsen kom udkanten igen i centrum i dansk litteratur, og de stemmeløse stemmer fik pludselig stemme i en ny hjemstavnslitteratur. Året er 2002
Skønt den nye lokallitteratur på ét niveau opstår på en modstand imod den fælles følelse af historieløshed, som modspil til et kollektivt og individuelt tab af erindring, så repræsenterer den i sine konkrete menneske- og miljøskildringer samtidens sammenhængsløshed mindst lige så historisk fintfølende som bøgerne fra byen, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Skønt den nye lokallitteratur på ét niveau opstår på en modstand imod den fælles følelse af historieløshed, som modspil til et kollektivt og individuelt tab af erindring, så repræsenterer den i sine konkrete menneske- og miljøskildringer samtidens sammenhængsløshed mindst lige så historisk fintfølende som bøgerne fra byen, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Heine Pedersen

13. september 2019

Set på tidsafstand fremstår Erling Jepsens gennembrudsroman Kunsten at græde i kor fra den 24. september 2002 som den mest prototypisk klare repræsentant for en stærk og vedvarende strømning i nyere dansk litteratur: bøger med solid lokal forankring i en verden uden for København og landets andre større byer, værker med stof fra såkaldte »udkantsområder«, og gerne med handlingen henlagt til en fortid sammenfaldende med forfatternes barndom og ungdom.

»Sønderjylland skriver igen,« sagde man allerede om Jepsens første roman Ingen grund til overdramatisering (1999) og hentydede dermed til postkolonialismens fængende slogan The Empire Writes Back, der såre typisk for tiden var taget fra Starwars-serien: The Empire Strikes Back.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anna von Sperling
  • Bjarne Toft Sørensen
David Zennaro, Anna von Sperling og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Sørensen

Skævt fordelt jordrente og srorbankerme og en flok af politiske reformer skabte Udkantsdanmark ikke de borgere som bor der. Der har været statister i deres eget livs udvikling der findes også resurse svage i storbyen ja her kandes det så i "ghettoen" mens det så tilsyneladende kun er det normale Danmark i storbyens velhavende områder.... Hvilket så må forundre er du normal ;)