Læsetid: 9 min.

Arundhati Roys ildspyende tidsmaskine

Den indiske forfatterinde Arundhati Roy insisterer på, at der er noget, der er rigtigt og noget, der er forkert. Og som læser bliver man mindet om, hvor kujonagtigt det egentlig er altid at forfalde til uendelige nuancer og intellektuel forsigtighed
Måske har tiden indhentet Arundhati Roy. Til hendes fordel. For gu’ skød hun for vildt og for voldsomt på alt og alle for 20 år siden. Men hendes vrede og ikke mindst hendes fornemmelse for det akutte i situationen virker mere proportionel med truslerne i en verden af i dag.

Måske har tiden indhentet Arundhati Roy. Til hendes fordel. For gu’ skød hun for vildt og for voldsomt på alt og alle for 20 år siden. Men hendes vrede og ikke mindst hendes fornemmelse for det akutte i situationen virker mere proportionel med truslerne i en verden af i dag.

20. september 2019

Det er en bittersød oplevelse at læse My Seditious Heart, en ny samling af den indiske forfatter Arundhati Roys politiske essays gennem snart et kvart århundrede. For på den ene side er læsning af hendes tidlige essays – i hvert fald for en læser, der blev et tænkende væsen i 1990’erne – en fornøjelig nostalgisk rustur tilbage til en mere overskuelig tid. Problemerne i starten af 1990’erne ser håndterlige, ja, næsten teoretiske ud på afstand. Som noget, der kun diskursanalyseres på plads under en rødvinssnak i risikosamfundet på en mark uden for Roskilde.

Det var i hvert fald der, jeg som RUC-studine læste en del af dem første gang, og jeg fandt mig selv smile henført over beskrivelser af globaliseringens farer, Verdensbankens ondskab og muligheden for et nukleart ragnarok.

Lige indtil jeg blev mindet om, at når de ser små ud, er det jo kun i skyggen af de trusler, der i dag tårner sig op.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu