Interview
Læsetid: 4 min.

Claus Ladegaard: »Vi plejede selv at omprioritere, men før gjorde vi det for at kunne udvikle os«

Nedskæringer har medført, at der ikke længere er råd til udvikling i samme grad som før på Det Danske Filminstitut. Instiuttets adm. dir. Claus Ladegaard fortæller, at det blandt andet har kostet danskerne en streamingplatform, der skulle gøre så mange danske dokumentarfilm som muligt tilgængelige for alle
Nedskæringer har medført, at der ikke længere er råd til udvikling i samme grad som før på Det Danske Filminstitut. Instiuttets adm. dir. Claus Ladegaard fortæller, at det blandt andet har kostet danskerne en streamingplatform, der skulle gøre så mange danske dokumentarfilm som muligt tilgængelige for alle

Mia Mottelson

Kultur
27. september 2019

Claus Ladegaard kan egentlig godt se fornuften i at spare to procent om året, som Filminstituttet – hvor han er direktør – og andre statsinstitutioner er blevet pålagt. Det gjorde instituttet faktisk i forvejen.

»På en måde er det en sund øvelse,« siger Claus Ladegaard:

»Vi plejede også at omprioritere. Men før gjorde vi det for at kunne udvikle og forbedre det, vi er sat i verden til,« uddyber han og hentyder til, at pengene nu ikke længere omprioriteres internt, men til andre statslige områder.

Information har ringet til Claus Ladegaard for at spørge, hvilke konsekvenser omprioriteringsbidraget, de af staten pålagte to pct. årlige besparelser, har haft for Filminstituttets virke – hvilken effekt har det på det, som instituttet opfatter som sin kerneydelse?

Det Danske Filminstitut er oprettet i 1997 efter vedtægter i filmloven, i hvilken instituttets organisering og formål står formuleret.

»Filminstituttets kerneydelse kan forenklet forklares som indsatser på tre områder: støtte til nye film, bevaring og formidling; med det overordnede formål at fremme dansk film,« siger Ladegaard. Det er de opgaver, instituttet forpligter sig på at løfte efter aftale med Kulturministeriet.

Udvikling i medier

Alle, der har en kasse med VHS-bånd i kælderen eller har investeret i en Blu Ray-afspiller ved, hvor hurtigt udviklingen går i medieindustrien. Fordi medieområdet og mediebranchen udvikler sig hurtigt, påpeger Claus Ladegaard, er Filminstituttet nødt til konstant at udvikle sig for at følge med – ellers risikerer de at blive forældet i medielandskabet.

»Det er en omstilling af organisationen og vores virkefelt, som vi har været klar over i 10-12 år, hvorfor vi løbende har lavet besparelser for at have råd til at udvikle os,« siger han og forklarer, at det er svært for instituttet at lave to omprioriteringsbidragsbesparelser på to pct. årligt oven i de to pct. som instituttet internt omprioriterer for at følge med udviklingen.

»Besparelserne er en udviklingsstopklods, der fastlåser os, hvilket er er enormt problematisk,« siger han.

Filminstituttet har grundet besparelser nedlagt omkring ti ud af 140 stillinger ved at reducere i medarbejder- og ledelseslaget og effektiviseret i arbejdsgange.

»Omprioriteringsbidraget rammer hele vores driftsside, dvs. administrationen af filmstøtten og arbejdet med bevaring og formidling.« 

Selve filmstøtten, den portion penge, instituttet forvalter, er friholdt fra nedskæringer. 387,8 mio. kr. ud af de 566,9 mio. kr., Filminstituttet modtog i 2019, er låst fast i Filmfonden efter aftale med Kulturministeriet.

Instituttet har en årlig driftsudgift på 121,3 mio. kr, hvor størstedelen af Filminstituttets driftsomkostninger går til formidlingsindsatsen: dvs. til biograferne, arkivet, digitaliseringen og lignende.

Nedskæringerne på driftområdet gør, at der ikke er så mange medarbejdere til at løse f.eks. lanceringsopgaver – en af de kerneopgaver, instituttet er forpligtet på at løfte i den danske filmbranche.

»Den danske filmbranche består af mange relativt små selskaber, derfor er det os, der varetager den slags opgaver for dem. Men det har vi svært ved at gøre i øjeblikket, fordi vi ikke har mandskab nok.«

Drift vs. filmkunst

– Har I sparet på udvikling og produktion?

»Ja, i og med at vi har sparet administrative medarbejdere. Vi har slanket der, hvor vi har kunnet, effektiviseret og serviceforringet der, hvor det har været acceptabelt at gøre det.«

Hele instituttet arbejder langsommere på grund af, at der er blevet færre administrative medarbejdere, forklarer han. Derfor har nedskæringer på driften også betydning for udviklingen.

– Hvorfor sparer I ikke mere på drift ved at flytte til en billigere adresse?

»Der er faktisk relativt lidt at spare ved det. Desuden er en stor del af vores aktiviteter at drive biografer og filmhuse med en række filmkulturelle tilbud. Hvis du flytter os til Lolland, kan vi ikke nå ud til så mange mennesker.«

– I har selv konkluderet i en undersøgelse, at de unge og det lavere uddannede publikum ikke gør brug af Cinematekets tilbud i samme grad som det klassisk kulturinteresserede. Er det ikke modsigende at blive i København for at nå ud til en stor gruppe, hvis I stadig ikke når ud til et særligt bredt segment?

»Over de seneste fem år har vi øget antal solgte billetter i filmhuset med 60 pct, så det går den rigtige vej. Vi prøver at servicere andre målgrupper end det klassisk filmnørdede«, fortæller han og siger »at det er en udfordring, at nå de unge målgrupper, fordi konkurrenterne er de andre store digitale medieplatforme som YouTube og Netflix, hvis udbud i højere grad svarer til unges højhastighedsmedieforbrug.«

»De tilbud, de unge bruger lige nu ...« Ladegaard holder en kunstpause »... det er virkelig svært at følge med,« konstaterer han og forklarer, at instituttet har brug for at kunne lægge flere film ud og lave mere undervisningsmateriale, hvis de skal kunne følge med i det høje tempo.

»Men det koster penge i rettighedserhvervelse, teknologiudgifter og mandskab.«

Filmcentralen er Filminstituttets digitale tjeneste til børn, unge og til undervisningsformål.

»For en del år siden lavede vi også en streamingplatform for danske dokumentarfilm, som hed Streamingcentralen, men det har vi måttet opgive på grund af besparelser. Tanken var ellers, at alle danske dokumentarfilm skulle ligge frit tilgængeligt på platformen, når de kommercielle rettigheder var udtømt,« siger Ladegaard, »Vi vil gerne stille alt, hvad der er af film til rådighed«.

– Hvilken betydning vil det have, hvis besparelserne fortsætter efter 2020?

»Så vil vi være nødt til at nedlægge nogle områder i det omfang, vi kan, og indsatsen på områderne lancering af film, nye brugergrupper, nye platforme til unge og formidling af filmarven vil blive væsentligt svækket. Det er dér, vi har brug for, at alle de ressourcer, vi overhovedet er i stand til at omprioritere internt.«

Serie

Ind til kernen i kulturen

»Vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.« Sådan skrev 22 kulturinstitutioner sidste år i en fælles appel til daværende kulturminister Mette Bock (LA) i et forsøg på at standse det såkaldte omprioriteringsbidrag på kulturområdet.

Bidraget har siden 2016 barberet to procent årligt af den statslige støtte til blandt andet teatre og museer. Siden har der tegnet sig et politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på kulturområdet, men for nylig meddelte kulturminister Joy Mogensen (S), at hun ikke vil garantere, at nedskæringerne ophører foreløbig.

I en ny interviewserie spørger vi kulturlivets aktører: Hvad mener de egentlig, når de taler om kerneydelsen? Hvordan er den truet af omprioriteringsbidraget? Og kan det slet ikke føre noget godt med sig at skære helt ind til kernen?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her