Baggrund
Læsetid: 5 min.

Frustrerede forfattere efter forlagsfusion: »Det er fuldstændig uforståeligt«

Forlagsmastodonten Gyldendal meddelte mandag, at den nedlægger Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab og fyrer op mod 30 medarbejdere. Ideen er at spare på det uvæsentlige, husleje og administration, for at give råd til det væsentlige, forfatterne og litteraturen. Men spørgsmålet er, om de ting overhovedet kan skilles ad – og om et forlags identitet er mere end et navn
Christina Hesselholdt er en af mange forfattere, der er rystede over og kede af beslutningen om at nedlægge Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab. Hun ved ikke, hvad der nu skal ske med hendes forfatterskab, siger hun.

Christina Hesselholdt er en af mange forfattere, der er rystede over og kede af beslutningen om at nedlægge Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab. Hun ved ikke, hvad der nu skal ske med hendes forfatterskab, siger hun.

Jens Dresling

Kultur
17. september 2019

Det var lidt af en bombe, der sprang under forlagsbranchen mandag, da Gyldendal annoncerede, at datterselskabet Rosinante & Co skal lægges ind under hovedforlaget i Klareboderne i København.

Fusionen sker som et led i en større »organisationsændring«, der skal gøre forlagskoncernen mere »strømlinet,« fortæller Gyldendals adm. direktør Morten Hesseldahl, der forventer en årlig tocifret millionbesparelse som følge af fusionen. 

Rosinante & Co’s fem forlagslinjer – Rosinante, Cicero, Høst & Søn, Pretty ink og Flamingo – videreføres under Gyldendal.

»Hele pointen i øvelsen er at lette vores udgifter til husleje og administration, så vi i stedet kan fokusere flere af vores penge på litteraturen, på forfatterne og på læserne,« siger Morten Hesseldahl til Information.

Konkret betyder sammenlægningen, at op mod 30 medarbejdere skal fyres, herunder Jakob Malling Lambert, der har været Rosinantes mangeårige direktør og desuden er redaktør for flere af forlagets prominente forfattere.

På Facebook gav en række af dem i går udtryk for deres frustrationer over Gyldendals beslutning.

»I dag har Morten Hesseldahl ødelagt noget unikt og vigtigt i den danske kultur,« skrev Dennis Gade Kofod. 

»Nu er smadremanden gået i gang,« fulgte Niels Henning Krag Jensby trop, mens Amalie Laulund Trudsø stilfærdigt konstaterede:

»Jeg er så ked af det – på litteraturens og forlagets og egne vegne!«

Forfatteren Christina Hesselholdt kalder over for Information beslutningen om at lukke Rosinante & Co for »fuldstændig uforståelig«.

Da forlaget i sidste uge holdt efterårsreception, var meldingen fra direktør Jakob Malling Lambert, at der var styr på økonomien og udsigt til et godt resultat for 2019.

»Jeg er simpelthen så rystet og ked af det. Jeg har mistet min fantastiske redaktør, som jeg har dannet makkerpar med i 15 år. Og jeg har mistet mit forlag gennem 30 år. Rosinante har været et helt særligt sted at udkomme med et fremragende hold af medarbejdere, der på bedste vis har taget hånd om forfatterne og deres bøger,« siger Christina Hesselholdt, der fortæller, at hun ikke ved, hvad der nu skal ske med hendes forfatterskab.

»Jeg har aldrig ønsket at være en del af den store maskine, som Gyldendal er. Jeg har netop set en fordel i at udkomme på et mindre forlag med en selvstændig profil. I første omgang flytter jeg med, men det betragter jeg som en slags nødforanstaltning. Hvad der skal ske på længere sigt, bliver jeg nødt til at tænke over,« siger Christina Hesselholdt.

Hvad er et forlag?

Rosinante blev stiftet 1982 af den nu afdøde forlægger Merete Ries. Forlagsprofilen var samfundskritisk litteratur og litteratur skrevet af kvinder, og Merete Ries sørgede personligt for oversættelser af blandt andre Virginia Woolf og Doris Lessing.

Forlaget markerede sig hurtigt med udgivelser af høj litterær kvalitet, og det egentlige gennembrud kom, da et manuskript af en ukendt forfatter ved navn Peter Høeg havnede i hænderne på Merete Ries – i øvrigt som et resultat af tøvende redaktørarbejde på Gyldendal.

Fortællinger om natten udkom i 1990, og to år senere blev succesen fulgt op af Frøken Smillas Fornemmelse for sne, der på rekordtid forvandlede Rosinante til en magtfaktor i den danske forlagsverden.

Høeg storsolgte i USA, og pengene væltede ind på forlagskontoen i et tempo og omfang, så årsomsætningen på Rosinante i midten af 90’erne rundede de 25 millioner kroner, og toneangivende forfattere som Carsten Jensen og Jens Christian Grøndahl – og senere Helle Helle og Christina Hesselholdt – begyndte at søge i retning af forlaget.

Efter flere transformationer, der blandt andet involverede forlagsopkøb og nye ejerforhold, blev Gyldendal i 2000 eneejer af forlagsgruppen, og Jakob Malling Lambert indsat først som forlagschef og senere i 2012 som Merete Ries’ efterfølger i direktørstolen. En stol, han beklædte frem til i går.

Det er med andre ord et profileret forlag med en særlig plads i dansk forlagshistorie, der ophører som selvstændigt forlag, og ifølge Lasse Horne Kjældgaard, der er litteraturkritiker ved Politiken og professor i dansk litteratur på Roskilde Universitet, er der da også mere på spil i den kommende forlagsfusion end ren og skær økonomi og bundlinje.

»Jeg synes, sammenlægningen rejser et interessant spørgsmål om, hvad forlagsidentitet overhovedet er,« siger han.

»Ligger et forlags identitet alene i navnet, eller ligger den også i de fysiske rammer, i kulturen, i samarbejdet med kollegerne og i den fælles historie? Det mener jeg i høj grad er tilfældet for et forlag som Rosinante.«

Lasse Horne Kjældgaard stiller sig derfor også tvivlende over for, om en fusion i denne størrelse overhovedet kan lade sig gøre, uden at noget grundlæggende går tabt.

»Et forlag er på mange måder en levende organisme, og når man omplanter en levende organisme til nogle helt andre rammer, er det en kæmpe udfordring. Gyldendal har sin egen stærke identitet som en magtfaktor på det danske bogmarked, og jeg tror, det vil være vanskeligt for mange af Rosinantes forfattere at gå ind gennem porten i Klareboderne og stadig bevare illusionen om, at det er Rosinante, de tilhører,« siger Lasse Horne Kjældgaard.

Sammenfaldende profiler

Adm. direktør i Gyldendal Morten Hesseldahl siger til Information, at han forstår Rosinante-forfatternes bekymring, men at der ikke er nogen planer om at skære hverken i antallet af titler eller forfatterskaber, og at det udelukkende er på det administrative plan, at besparelserne vil kunne mærkes.

»Og der er jo alligevel ikke nogen forfattere, der bliver gladere af, at vi betaler for to regnskabsafdelinger, to salgsafdelinger og to huslejer, hvis vi kan skabe en mere strømlinet organisation, der kan det samme,« siger han.

– Men kan man virkelig bare sløjfe alt det, der jo også udgør et forlag – lokalerne, medarbejderne, kulturen, stemningen – og så forvente, at det hele ellers bare kører videre som før?

»Nej, det tror jeg selvfølgelig ikke, og det er også derfor, at jeg godt forstår bekymringen. Men hvis man nøgternt sammenligner Rosinantes profil med Gyldendals profil, så er den meget sammenfaldende. Der er ikke én bog, som ikke lige så godt kunne være udkommet i Klareboderne. Og så falder argumentationen lidt til jorden i forhold til, om vi fortsat skal bruge et tocifret millionbeløb på at opretholde to forskellige adresser med to parallelle backoffice-organisationer,« siger Morten Hesseldahl.

Lars Ringhof er litterær agent og repræsenterer blandt andet forfattere som Lars Kjædegaard, Alberte og Thomas Winding, Adda Djørup og Kamilla Hega Holst, der alle udkommer på Rosinante & Co. Som agent har han en særlig interesse i at kunne handle med så mange forlag som muligt – men som boglæser frygter han ikke, at fusionen vil gå ud over den samlede litterære mangfoldighed på bogmarkedet.

»De senere år er der udkommet flere og flere bøger, og måske også for mange,« siger Lars Ringhof, der kalder tendensen til øget centralisering for en »international tendens«.

»Det er store enheder, der kæmper mod andre store enheder, og organisationerne må hele tiden strømlines for at gøre forretningen økonomisk rentabel. Det gør det ikke mindre begrædeligt, når man tænker på den historie, der ligger i Rosinante. Men den gode marxistiske logik er heldigvis, at det giver plads til flere små forlag, som kan blive alternativer til de store koncerner med tiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad sker der dog for Gyldendal?
Først censureringen af Halfdan Rasmussen og nu dette?
Trist!