Læsetid: 9 min.

»Min generation har et ansvar for at videreføre den idealisme, som styrtede til jorden med Berlinmurens fald«

Simon Strauss skabte stor debat, da han i 2017 debuterede med værket ’Syv nætter’, hvori han kritiserer sin generation, som er vokset op efter Berlinmurens fald, for at være for individualistisk og idéforladt. I dag er han mere håbefuld på sin generations vegne
»Det er bullshit, når man i dag har følelsen af kun at kunne foregribe fremtiden ved at forholde sig til algoritmer. Selv om mange i min generation øjensynligt tænker, at alt godt allerede er sket eller gjort og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal gøre noget, så mener jeg, at det kan gavne at kigge ind i fortiden. For er det ikke fantastisk at se alt det, der engang var, og skal vi ikke forsøge at fastholde det?« spørger Simon Strauss.

»Det er bullshit, når man i dag har følelsen af kun at kunne foregribe fremtiden ved at forholde sig til algoritmer. Selv om mange i min generation øjensynligt tænker, at alt godt allerede er sket eller gjort og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal gøre noget, så mener jeg, at det kan gavne at kigge ind i fortiden. For er det ikke fantastisk at se alt det, der engang var, og skal vi ikke forsøge at fastholde det?« spørger Simon Strauss.

27. september 2019

Et af Simon Strauss’ tidligste barndomsminder stammer fra en dag, hvor han var ude at bade med sin familie. Præcist hvor gammel han var på det tidspunkt, og hvor det rent geografisk fandt sted, kan han ikke umiddelbart huske.

Men når han tænker tilbage på det i dag, kan han regne ud, at han må have været omkring to år, og at det må have været omkring Wannsee uden for Berlin. For mindet har brændt sig fast på grund af den barriere, der løb gennem vandet og delte søen, som de badede i, i to:

»Det må have været en del af Berlinmuren, som man endnu ikke havde fjernet, og det er jo et meget sjældent syn sådan at se en sø blive delt i to,« fortæller Simon Strauss og indrømmer, at mindet også er det eneste tidspunkt i hans barndom og ungdom, hvor Berlinmuren og Tysklands såkaldte genforening har været præsent i hans bevidsthed:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uhyre interessant og løfterigt. Det er skræmmende at læse om den ladhed, der har grebet vestens befolkning og ikke kun ungdommen. Det er jo fuldkommen debilt at argumentere med, som mange gør, at hvis noget virkelig var en god idé, var der nok nogen, der havde fundet på det.
Det er imidlertid nok her, at Strauss' og min veje skilles, for det er jo netop en manglende tro på hin enkelte, individualismen, der fremkalder den tanke - hvor en besindelse på indvidet jo vil forstå, at alt nyt stammer fra den enkelte, sådan som også Strauss' egen bog nu synes at have sat kimen til et visionært forum, og han også selv drømmer om at inspirere til rammerne for en mulig europæisk offentlighed.