Læsetid: 3 min.

Vi genfortæller ’Downton Abbey’: I sæson 4 trækker lady Edith som altid det korteste strå

Spillefilmversionen af den hyldede britiske tv-serie, periodedramaet ’Downton Abbey’, har premiere fredag. Information guider hver dag igennem en af tv-seriens seks sæsoner via et fast skema, så ingen kan være i tvivl om, hvad der har truet idyllen, hvem der er døde, forelskede, gift, forladt og narret

25. september 2019

Der hænger i fjerde sæson af det engelske periodedrama ’Downton Abbey’ en tung sky af sorg over det slot, som herskabet og tjenestefolkene bebor. Vi befinder os i årene 1922-23, og aldrig så snart havde seriens førsteelsker og enearving til slottet, Matthew Crawley, fået barn med sin kone Lady Mary, før han kørte ind i en lastbil og døde i tredje sæsons slutscene. En hær af bejlere og et væld af forretningsmæssige problemer ender dog med at trække Lady Mary ud af sorgen. 

Dødsfald

På dødsfaldsfronten begynder manuskriptforfatteren Julian Fellowes at gentage sig selv lidt. De to foregående sæsoner har den mystiske kammertjener mr. Bates siddet i fængsel for giftmordet på sin kone, der ikke ville lade sig skille.

Hans nye kone, den bundreelle kammerpige Anna, har endelig fået ham løsladt. Men så bliver Anna voldtaget af en led gæst i huset, som senere findes dræbt. På mr. Bates’ fridag. En afslørende togbillet bliver fundet i hans jakkelomme, men loyale kolleger smider den i pejsen. 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu