Læsetid: 8 min.

Instruktøren bag tv-serien ’GG Horsens’: »Jeg ser altid på, hvordan man kan sætte fokus på Jylland«

Når Morten Urup instruerer tv-serier, sketch og reklamefilm, foregår det altid i Jylland. Både fordi han her møder en mere imødekommende attitude, og fordi han synes, man ser for lidt til provinsen på tv. Det synes de også i provinsen, og derfor har Horsens Kommune støttet hans nye tv-serie ’GG Horsens’, som Information besøgte under optagelserne
I ungdomsserien ’GG Horsens’. spiller de erfarne skuespillere Julie Zangenberg, Sofie Stougaard, , Carsten Bang, Jonas Schmidt og Lars Bom sammen med kendte youtubere som Morten Münster, Albert Dyrlund og Casper Harding.

I ungdomsserien ’GG Horsens’. spiller de erfarne skuespillere Julie Zangenberg, Sofie Stougaard, , Carsten Bang, Jonas Schmidt og Lars Bom sammen med kendte youtubere som Morten Münster, Albert Dyrlund og Casper Harding.

6. september 2019

30-årige Morten Urup er en af de få film- og tv-instruktører, der ikke har noget imod at blive kaldt kommerciel.

»Jeg vil gerne have, at folk ser det, jeg laver,« siger han, da Information møder ham en dag i maj i det gamle fængsel i Horsens.

Han og hans hold er halvvejs igennem optagelserne til ungdomsserien GG Horsens. Det er ikke tilfældigt, at den østjyske købstad lægger navn og locations til serien – Horsens Kommune har også lagt 800.000 kr. af de seks mio. kr., det har kostet at lave den.

Komedieserien om en ung kvindelig gamer (spillet af Julie Zangenberg) er både skrevet og instrueret af Morten Urup og kunne sådan set godt foregå et andet sted end i Horsens – bare stedet altså lå i Jylland. Alt, hvad Morten Urup instruerer, bliver nemlig produceret her.

Han er fastansat i det aarhusianske produktionsselskab Wasabi Film og bor selv »midt ude i ingenting mellem Aarhus og Randers.«

Horsens Kommune var én af flere kommuner, som Morten Urup og Wasabi Film opsøgte med deres projekt, og den kommune, der havde den bedste »energi og forståelse for, hvad vi kunne tilbyde,« forklarer han.

At Horsens Kommune vil have noget ud af støtten, ser han intet problem i. Den har ikke blandet sig i den kreative proces, og han har altid selv »set meget på, hvordan man kunne sætte mere fokus på Jylland og vise nogle andre dele af Danmark, end dem vi normalt ser på tv og i biografen.«

PR er Morten Urup ikke for fin til at lave, hvis han samtidig kan få lov at fortælle sin historie:

»Kommunerne går jo ind i de her projekter, fordi de vil brande sig selv. Og jeg tænker da på, at jeg gerne vil give noget tilbage. Jeg har f.eks. valgt at inkludere bynavnet i titlen, fordi seriens PR-værdi så også når ud til dem, der ikke ser den.«

Instruktør Morten Urup

YouTuberne møder Horsens Amatørteater

Det tidligere fængsel i Horsens bruges nu til events, og i dagens anledning danner det rammen om et fiktivt e-sportsstævne, hvor seriens hovedperson, Sandra, for første gang gør sig bemærket i skydespillet Counterstrike.

Her møder hun også det undertippede, underfinansierede og umiddelbart lidt selvovervurderende Counterstrike-hold GG Horsens, der ser hende som deres redning. Det er blandt andet dette møde, der skal optages i dag.

De nørdede Counterstrike-spillere fra GG Horsens’ indstuderede måder at præsentere sig på bliver mere og mere overgearede og kiksede, jo flere gange scenen bliver optaget. En serie af håndtegn, der fra begyndelsen var lige i overkanten, udarter til en hel lille robotdans.

Mellem optagelserne fordriver skuespillerne tiden med at synge, trampe og klappe på en måde, som dels virker rastløs, dels fællesskabsopbyggende.

Filmholdet kommer primært fra Aarhus og København. Produktionen blev tilført et ekstra skud lokalkendskab, da de hyrede nogle unge comedyaspiranter fra Aarhus som punchere, der skulle strø vittigheder ud over manuskriptet, efter handlingen var på plads.

Rasmus Skjødt, Kaare Toft, Emil Pahl og Mikkel Nordahl hedder de, og det viste sig, at de kendte hinanden fra Horsens og omegn, hvor de er vokset op sammen. De havde tips til holdets location scouts, kender byens stereotyper og endte med både at være medforfattere og statister. 

Under optagelserne bor produktionsholdet på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Scenografen Kristine Køster, der med egne ord er »helt ubekendt med Jylland« fortæller begejstret om restauranten, der serverer traditionel dansk mad og har en glasvæg ind til bowlinghallen.

»Der er en roterende bar. Den knirker helt vildt,« siger hun og fremhæver også områdets store billige genbrugsbutikker.

Statister fra Horsens Amatørteater spiller e-sportsfans, der er mødt frem for at se seriens skurke, drengerøvsholdet Team Badass. Under optagelserne vinkes de frem og tilbage af en statistkoordinator, hvis bevægelser dels minder om en dirigents, dels om en, der gelejder biler om bord på en færge.

Team Badass’ medlemmer er iført røde holdtrøjer, og de af dem, der har replikker, spilles af YouTubere som Albert Dyrlund og Casper Harding. På den måde hører deres unge følgere om serien tidligt i processen. 

Fordi Morten Urup gerne vil have, at hans projekter bliver populære, er de altid lavet til en specifik målgruppe. GG Horsens er – som instruktørens første serie, den ligeledes kommunalt støttede Hedensted High (2015) – målrettet det 11-18-årige publikum. Dengang som nu er Morten Urup ligeglad med, hvad anmelderne siger, bare målgruppen er med.

Soundvenue skrev i sin anmeldelse af Hedensted High, at det muligvis var »den ringeste ungdomsproduktion herhjemme til dato.« Morten Urup hæfter sig ved, at seriens seks afsnit tilsammen blev streamet 1,2 mio. gange.

Han elsker ungdomsserier som danske Doggystyle, der foregår i det yderste Odsherred, og den verdensomspændende norske successerie Skam, men mener ikke, at det er målgruppen, der ser dem, så meget som os andre, der var jævnaldrende med seriernes hovedpersoner engang.

De 11-18-årige er en svær målgruppe at ramme for de traditionelle tv-kanaler. Derfor bliver GG Horsens vist der, hvor de unge er: på YouTube. Og derfor har serien et format, der afspejler mediets flygtighed og til målgruppens koncentrationsevne. Hvert afsnit varer lige godt ti minutter. De to første afsnit af otte er netop kommet ud.

Serien kan også ses på TV Syd og TV 2 Østjylland, som ifølge direktør for TV Syd, Betina Bendix, også har en forpligtelse til at ramme de unge:

»Hvis man vil nå den målgruppe, er man nødt til at lave andet end de nyhedsudsendelser, vi traditionelt har lavet. Og drama er et af de greb, vi har forsøgt os med, blandt andet fordi vi har set, hvordan det har virket i Norge med Skam. Drama kan være rigtig fin public service, selv om det ikke er faktabåret,« fortæller hun.

De unge skal vide, Horsens findes

Det er ikke nyt, at danske kommuner kaster penge efter film- og tv-produktioner for at få positiv opmærksomhed, omsætning i det lokale erhvervsliv og måske også arbejdspladser. Frederikshavn Kommune støttede eksempelvis TV 2-serien Nordskov, der er filmet i og inspireret af den nordjyske by, med 625.000 kr., og Sønderborg Kommune gav en halv mio. kr. til filmen I krig og kærlighed, der handler om det aftryk, Første Verdenskrig satte på Als’ befolkning. 

Derudover er de to regionale filmfonde FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje – hvori visse fynske og jyske kommuner puljer deres støttekroner og gør en strategisk indsats – gennem de sidste par årtier blevet vigtige aktører i den danske filmbranche.

I GG Horsens’ tilfælde er støtten gået direkte fra kommunens markedsføringsbudget, og formålet er først og fremmest at oplyse seriens målgruppe om, at Horsens overhovedet findes og er et sted, man kan flytte hen og studere og have et ungdomsliv. Med kommunikationschef i Horsens Kommune Lars Bjørn Petersens ord ved unge mennesker, der ikke lige selv kommer fra Horsens, »utrolig lidt« om byen:

»Vi støtter det her for at banke Horsens ind i bevidstheden hos de her unge, som man ikke kan nå med traditionel markedsføring,« forklarer Lars Bjørn Petersen.

Gennem den sidste snes år er det lykkedes at ændre opfattelsen af Horsens fra en søvnig fængselsby til en attraktiv kulturby ved at afholde en masse koncerter og store kulturarrangementer. I hvert fald hos de 25-30-årige, der køber huse og stifter familier. Nu vil kommunen gerne opdages af de helt unge, der skal til at vælge uddannelse:

»Vi er godt klar over, at det ikke vælter ind med studerende, bare fordi der findes sådan en serie. Men vores markedsføring har gennem mange år handlet om at så nogle frø, sådan at Horsens kommer ind i bevidstheden på folk, når de skal vælge et sted at købe hus – eller en uddannelse.«

Om investeringen vil give afkast, kan man ifølge Lars Bjørn Petersen ikke måle:

»Det er jo et trosspørgsmål. Der er ikke nogen målinger, der kan vise det. Men vores erfaring er, at det er et langt sejt træk at ændre en bys image.«

Et blødende hjerte for Jylland

Den eneste gang, Horsens bliver nævnt direkte i de tre første afsnit, der i skrivende stund er færdigklippet, er i en scene, hvor medlemmerne af GG Horsens er taget til fredagsbar på jura for at finde Sandra og overtale hende til at komme med på holdet. Den sky gamer Rasmus (Thomas Ernst) bliver utryg af de mange mennesker og finder en anstrengt form for ro i at danse flossdansen fra spillet Fortnite. En lokal gut kommer hen og siger:

»Hey – tror du, du kan danse bedre end mig, eller hvad? Jeg er kongen af floor her i Horsens!«

Floor er ungdomsslang for dansegulvet, og jurastudiet ligger strengt taget oppe i Aarhus, men GG Horsens er ikke realistisk drama, så det behøver man ikke tage så nøje.

Man kunne måske forestille sig, at der med kommunal støtte fulgte en forventning om, at byen bliver skildret i et ekstra fordelagtigt lys, eller at særlige vartegn kommer med.

Det har Morten Urup ikke på noget tidspunkt følt sig forpligtet til:

»Jeg tænker mest på historien. Jeg ville gerne fortælle en historie om en kvindelig gamer, og det får jeg lov til. Det har også været afgørende for samarbejdet, at kommunen ikke har indflydelse på den. Vi skal ikke hænge på en aftale om, at noget skal med, eller at vi skal bruge et bestemt antal lokale locations. Det ville ødelægge den kreative frihed.«

Det, Morten Urup sætter pris på ved at optage i Horsens, er, at byen – netop fordi den er provinsiel – er et mere genkendeligt bagtæppe for flere danske unge end indre by i København, som man f.eks. ser i TV 2-serien Perfekte steder.

Selv er Morten Urup vokset op i Ølgod i Vestjylland og har boet et enkelt år i København. Det var ikke lige ham, siger han.

Jeg spørger, hvornår han opdagede, at det ikke var det, og Morten Urup fortæller om den allerførste aften, da han forventningsfuld og begejstret forlod sin nye bolig på Amager for at gå på opdagelse i byen. Han for vild, spurgte om vej på en tankstation, hvor en fuld gammel mand spottede, han ikke er fra København:

»Helt glad svarer jeg, at jeg er lige flyttet herover. Jeg står og glæder mig til alt det nye og synes, det er så spændende. Og så begynder han at flippe fuldstændig ud. Han råber ting som ’skrub tilbage, hvor du kommer fra,’ og kaster ting efter mig, og jeg løber ud af tanken.«

At han har et blødende hjerte for Jylland, nævner Morten Urup flere gange i løbet af interviewet. Han oplever, at der kan opstå en form for arrogance i lidt større bysamfund:

»Også i Aarhus. Derfor kan jeg godt lide at bo længere ude i provinsen. Der er en anden attitude.«

Det mærker han også i arbejdet:

»Noget, jeg nyder, når man optager i Hedensted, Horsens eller Skanderborg, hvor jeg har lavet reklamefilm, det er, at folk har en anden mentalitet. Lokalbefolkningen er vildt imødekommende, der er aldrig noget, der ikke kan lade sig gøre, og man får altid mere, end man beder om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu