Læsetid: 5 min.

Kasper Holten: »Der er kommet positive elementer ud af at have effektiviseret. Men der kommer et punkt, hvor det går ud over risikovilligheden«

Finanskrisen satte stiften i ballonen for Det Kongelige Teaters årlige bevillinger, der siden 2009 er skrumpet med 17 procent. Ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, går så store besparelser ud over risikovilligheden til at udvide teatrets repertoire. I yderste konsekvens kan teatret blive mere elitært
Finanskrisen satte stiften i ballonen for Det Kongelige Teaters årlige bevillinger, der siden 2009 er skrumpet med 17 procent. Ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, går så store besparelser ud over risikovilligheden til at udvide teatrets repertoire. I yderste konsekvens kan teatret blive mere elitært

Mia Mottelson

20. september 2019

Længe før man i 2016 begyndte at tale om omprioriteringsbidrag – toprocentsbesparelser på statslige ydelser – startede den finansielle spareøvelse for Det Kongelige Teater.

Finanskrisen var en brat opvågnen fra de optimistiske år forinden, der for teatret havde materialiseret sig i form af Operahuset, som åbnede i 2005, og Skuespilhuset i 2008. Med nye muligheder fulgte også nye forpligtigelser og øgede driftsudgifter for teatret.

Den gang i 2009 modtog det Kongelige Teater 620 mio. kr. i 2019 kr. i statslige bevillinger. Hvis man lægger de årlige besparelser sammen fra 2009 og frem til 2019, svarer den akkumulerede besparelsesprocent til, at teatret er blevet beskåret 17 pct. af den årlige bevilling i løbet af ti år. Det er en besparelse på 100 mio. kr. om året.

»Det har omprioriteringsbidraget selvfølgelig været en del af i de seneste år,« pointerer teatrets chef Kasper Holten over telefon.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu