Læsetid: 13 min.

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.

Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.

13. september 2019

Det er fredag sidst på eftermiddagen, da Mette Sandbye langt om længe tager telefonen. Jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har forsøgt at få fat på hende. I dagevis har pressen kimet hende ned, lige fra Ekstra Bladet til Kristeligt Dagblad, Berlingske og TV 2, og hun er ved at være drænet.

»Det er uden sammenligning den værste shitstorm, jeg nogensinde har været i,« siger hun lettere stakåndet på vej ud ad døren til et møde med instituttets ansatte: 

»Kan vi måske tales ved senere?«

Som institutleder på Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) ved Københavns Universitet er Mette Sandbye ikke vant til at lave overskrifter. Hun plejer at analysere kulturens nyheder, ikke selv at være en del af dem. Men de seneste uger har været én lang undtagelse.

Det begyndte med en mail.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Henrik Brøndum
  • ingemaje lange
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
Jens Flø, Henrik Brøndum, ingemaje lange, Bjarne Toft Sørensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
" ---- skabe den her aggressive debat, så havde jeg heller ikke sendt en mail ud, men i stedet taget diskussionen mundtligt på forskellige møder over det næste halve år".

Når man er blevet ansat som institutleder, er det vel fordi, at man på forhånd er i stand til at forudse en sådan reaktion, og ikke fordi, at man bag efter skal indse, hvad man i stedet burde have gjort.

Søren Bro, Karsten Aaen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar

Det tager kun 2 sekunder mere at formulere sig inkluderende, så hvorfor ikke bare gøre det.
Det vil glæde en masse mennesker, og er det ikke lønnen i sig selv?

Lisbeth Larsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Bjarne Toft Sørensen. Mener du at som institutleder skal man være fejlfri, og kunne forudse hvordan medierne vil behandlet ethvert emne?
I bagklogskaben klare lys.....

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Henning Kjær
Ingen er fejlfri, men som netop institutleder på Kunst - og Kulturvidenskab skal man tænke sig om en ekstra gang, hvis man ikke efterfølgende skal bruge tid på undskyldninger, bortforklaringer og "brandslukning".

Jeg er enig i intentionen, som den formuleres i Information:
»Det vigtigste er sådan set, at vi alle lige tænker os lidt om, er parate til at lytte og signalerer inklusionen", ----".

Meningen må for en institutleder bl.a. være at undgå unødvendige konflikter, ikke at skabe dem.

Umiddelbart er der ikke tale om en magtdemonstration, når man formulerer en sådan meddelelse til underviserne, men at meddelelsen er givet, vil kunne bruges mod en underviser i tilfælde af, at vedkommende får en konflikt vedrørende sager af denne art med en gruppe af studerende på et senere tidspunkt. Du var advaret, og du fik nogle gode råd.

Den udsendte meddelelse kan også ses som udtryk for et forsøg på at holde "sin egen ryg fri". Hvis du som underviser får nogle problemer vedrørende sager af denne art, skal du ikke komme og sige, at du ikke var advaret.

Man kunne også som slutning have valgt at skrive, at hvis du som underviser får problemer i sager af denne art i forhold til grupper af studerende, vil du altid kunne regne med ledelsens opbakning.

Handler det ikke (aller)mest om at nogle medier og visse politikere elsker at gå bananas og blive - ja netop - krænkede, over at nogle ikke opfatter verden præcis på den måde de selv opfatter den?
- I stedet for selv at prøve at sætte sig lidt ind i, hvad det handler om og være lidt mere åben...

Faktisk synes jeg Søren Espersen var sjov, hvis det altså ikke lige var fordi han var så sur og indebrændt ;-)

Poul Genefke-Thye, ingemaje lange, Marie Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det kan da umuligt være så svært:
Hvis man er i tvivl om, hvordan enkelte personer ønsker at blive omtalt, kan man jo bare spørge dem.
Som universitetsstuderende må de formodes at kunne tale for sig selv.
Det behøver ikke at gå ud over de øvrige tilstedeværende, som man selvfølgelig fortsat skal omtale som hhv. han og hun.

Flemming Berger, Janus Agerbo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Mette Sandbye citeres for at sige:
"Og det er jo i det konkrete møde med unge mennesker, at sådan nogen som mig, der har været vant til at udtrykke sig på en bestemt måde hele sit liv, pludselig bliver opmærksom på, at tingene har ændret sig".

Vi kan sikkert blive enige om, at vi er udsat for en stigende globalisering, at vi kulturelt set bliver nødt til at tilpasse os denne situation, og at vi derfor også bliver nødt til at forholde os mere inkluderende kulturelt set.

MEN: Mette Sandbye er som leder af et institut, der beskæftiger sig videnskabeligt med kultur, blind for sin egen, sine døtres og de unges, som hun møder, kultur af reservatlignende karakter. Gad vide, om hun har fået læst og sat sig ind i Pierre Bourdieus teorier?

Det er et kendt fænomen, at hvis man spørger studerende på kunsthistorie om vores blikkes betingethed af etnicitet og seksualitet, vil deres svar afspejle en stor bevidsthed inden for området i kraft af deres skoling i postkolonial teori og kønsstudier, samtidig med at der mangler en bevidsthed om den determinerende effekt af den socioøkonomiske ramme, som vi fødes ind i.

Gad vide, om Mette Sandbye har tænkt over, hvordan det kan komme dertil, at unge med en pæn, ordentlig, veluddannet og behersket middelklassekultur på amerikanske universiteter ønsker at indføre deres egne reservater med sproglige nyopfindelser som ’kulturel appropriering’, ’safe spaces’ og ’trigger warnings’, samtidig med at de er bedøvende ligeglade med, hvad der sker i andre samfundsklasser i det amerikanske samfund, som de i øvrigt føler sig moralsk overlegne i forhold til.

Morten Hjerl-Hansen, Thomas Söderqvist, Søren Ferling, Flemming Berger og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Tilbage i 70'erne, da jeg var en 7-8 år Kongevej , blev jeg en søndag morgen sendt til bageren af mine forældre.Det var dengang, hvor det var helt almindeligt at farmand kørte i bil til bageren i morgenkåbe.Der stod jeg så - to lorte høj (lav) - og tænkte, hvordan kommer jeg nogensinde op til disken og får næsen opover med alle de kæmpe-mennesker...Nå, men så var der én, der fik øje på lille mig, og sagde: der står en lille dreng her, så kan I ikke lige flytte jer lidt, så han kan komme op og købe morgenbrød..- Det var jeg faktisk glad for, da det virkede noget uoverskueligt, hvordan jeg skulle komme op til den disk...Sagen var bare så (også) at jeg kunne slet ikke ha', at jeg blev tiltalt som dreng - så jeg sagde meget bestemt: jeg er IKKE en dreng - jeg er en PIGE!(Det var nok efter den oplevelse, at jeg sagde til min mor, at jeg ikke var så vild med, at hun klippede mit hår, ikke lige mors spidskompetence;))Uden at jeg har muligheden for at forstå - at sætte mig ind i, hvordan det må føles ikke at føle sig hjemme i tildelte krop, - lige det problem - den problematik, har jeg aldrig haft, men stadig kan jeg huske 'bager-oplevelsen' og hvor ubehageligt det føltes.

Henrik Brøndum, Lisbeth Larsen, Poul Genefke-Thye og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

At nærme sig det totalitære er vel når man begynder at instruere og bestemme hvordan folk skal bruge og tale sit sprog.

Rikke Nielsen

"Det tager kun 2 sekunder mere at formulere sig inkluderende, så hvorfor ikke bare gøre det.
Det vil glæde en masse mennesker, og er det ikke lønnen i sig selv?"

Ja, det vil glæde den type mennesker, der får fornøjelse ud af at kunne tvinge andre til at hoppe, når de siger: 'Hop'.

Den glæde skal balanceres overfor hensynet til at man ødelægger fællesskabet og kulturen, hvis man lader tyranniske narcisister undertrykke alle andre.

Søren Ferling, det kan jo nok diskuteres, hvem der er tyranniske narcissister her: Dem der søger et inkluderende sprog eller dem, der stædigt fastholder et ekskluderende sprog. Måske kunne man mødes på midten, så er der ingen der taber på narcissismekontoen.

Claus Nielsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
De kan ikke samlingens. De vil tving mig, jeg vil ikke tvinge dem.
så hvor er det tyranniske narcissister på min side?

Og så elefanten i rummet. Ideologi der ligger bag disse tiltag.
Man kan pakke det så meget ind i ordleg man vil, men det ændre ikke ved Ideologi der er drivkræfterne bag disse "harmløse" tiltag er totalitære.

Bjarne Toft Sørensen

@Jens Jensen
Ledelsen på et sådant institut i en sådan situation bliver nødt til at finde en "balancegang". Det hjælper ikke bare at stille "hårdt mod hårdt" i forhold til de forventninger, der måtte være fra bestemte personer og de grupper, der bakker op om rimeligheden af disse forventninger.

De konflikter, der måtte opstå i en sådan sammenhæng, kunne også meget nemt blive brugt i forbindelse med de magtkampe og intriger, der i forvejen må være på instituttet, bl.a. i kraft af de besparelser og afskedigelser, der har været nødvendige i de senere år.

Med din henvisning til det totalitære og "elefanten i rummet" forstår jeg godt bekymringen i retning af, som man siger, "hvis man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele armen". Der er også dem, der ønsker "amerikanske tilstande" på instituttet, og der skal det så, i andre sammenhænge, klart markeres, hvor grænsen går.

Det gælder om at skabe en god stemning i forhold til, at der er plads til alle, således at man undgår de værste fjendebilleder og stereotyper grupper imellem, og således at nogen får vanskeligere ved at dyrke og forstærke "offer - rollen".

@Bjarne Toft Sørensen
gode pointer. For helt klart, der skal værre plads til alle og vi skal værre respektfulde. Men dette drejer sig ikke om høflighed eller værre respektfuld. Men idelogi.

Men tvang om at jeg skal give efter for en andres person forvrænget ideologi. Og ja, de skal ikke have en lillefinger. For det i Danmark udspringe ikke her fra. men fra udlandet, og det er nemt at se hvad der ligge bage og hvad vej det er gået, når man har givet dem en lillefinger.

Der er så mange avisklip og klip på youtube der påviser dette. Om hvor intolerance og totalitære de er. Så nej det SKAL værre hårdt mod hårdt.

Så som den her
https://www.youtube.com/watch?v=b-zWVjDbChU

"De konflikter, der måtte opstå i en sådan sammenhæng"
Ser man til udlandet visse steder, der sker en udrensning af modstander på arbejdspladsen i form af denne idelogi blive bruget til at fyre folk og skabe en shaming kultur, så folk ikke tør sige imod og holder hoved nede og skal gå på æggeskaller.

"Det gælder om at skabe en god stemning i forhold til, at der er plads til alle"
Der er plads til "dem" så længe de ikke skal prøve at bestemme over mig, Men der er ikke plads til mig i deres "tolerante" verden. De vil tving mig, men jeg vil ikke tvinge dem.

Kim Houmøller, Claus Nielsen, Søren Ferling og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Disse nye retningslinjer er som udarbejdet af Levi Bøgh Stray, der også er initiativtager hertil, og som er studenterstudievejleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Nu vil jeg allerede springe til den efterhånden berømte oksekødsrapport fra Århus Universitet, her blev rapporten forkastet fordi nogle afsnit var udarbejdet af Landbrug og Fødevarer. Disse afsnit betragtes som partsindlæg.

Levi Bøgh Stray tilhører selv en af disse omtalte grupper.
Her har Levi Bøgh Stray taget initiativ og udarbejdet retningslinjer, som især kommer Levi Bøgh Stray til gode.

Derfor er dette forslag til retningslinjer, at betragte som et partsindlæg.

Og nu kan et partsindlæg pludselig godt bruges, hvorfor så ikke også oksekødsrapporten??

Rikke Nielsen

"Søren Ferling, det kan jo nok diskuteres, hvem der er tyranniske narcissister her: Dem der søger et inkluderende sprog eller dem, der stædigt fastholder et ekskluderende sprog."

Du kan da vel ikke alvorligt mene at f.eks. 'mænd og kvinder' er et ekskluderende sprog.

Blandt millioner af mennesker, vil der jo findes små grupper af nærmest uendeligt mange slags som er anderledes på en masse måder og det kan da vel ikke betyde at man skal ignorere det store flertal ved f.eks. at benytte kønsneutrale ord.

Bjarne Toft Sørensen

"Det gælder om at skabe en god stemning i forhold til, at der er plads til alle, således at man undgår de værste fjendebilleder og stereotyper grupper imellem, og således at nogen får vanskeligere ved at dyrke og forstærke "offer - rollen"."

Det er netop helt forkert. Det er tyrannerne, der skaber en dårlig stemning og regner med at der er folk, som dig, der prioriterer den gode stemning fremfor sandhed og retfærd.

Langt de værste fjendebilleder findes hos aktivisterne, der faktisk mener at hvide og mænd er denne verdens og hele menneskehedens fjender.

Det er tæt på nazismens syn på jøder.

De vil altid kunne være ofre eller skubbe nogle påståede foran sig, for deres ambitioner om, hvad de skal bestemme og hvad der gør dem til ofre er grænseløse.

Læs evt. om Kritisk Teori og om Gramsci og Frankfurterskolen - evt. også Saul Alinsky, der er Hillerys og Obamas mentor.

Bjarne Toft Sørensen

@Søren Ferling og Jens Jensen

Min egen vurdering er, at vi er ret enige strategisk set, men ikke taktisk. Vi vurderer institutledelsens muligheder, i den aktuelle situation, ret forskelligt. En for konfronterende udlægning vil, ud over at give problemer i forhold til en bestemt gruppe af undervisere og studerende på instituttet, give problemer i forhold til universitetsledelsens forestillinger om management, der drejer sig om at gøre tingene rigtigt ud fra en samlet virksomhedsbetragtning.

En række faktorer, der i sidste ende har noget med økonomi at gøre, har også en betydning ud over det, der direkte har med undervisning og forskning at gøre. Det, der kaldes situationsbestemt ledelse (fleksibel og nøje overvejet), er generelt i høj kurs i Danmark.

Man skal vælge sine kampe og de anvendte våben med omhu.

@Bjarne Toft Sørensen
"Man skal vælge sine kampe og de anvendte våben med omhu."
Dette er en kampplades, om man vil det eller ej og ikke et lukke kredsløb. De er i gang med at ødelægger den frie tanke og meningsudveksling, der ellers er en grundsten i et frit studie miljø. Som har tilformål at forme og udforder mennesker på deres syn og meninger om verden. Ikke et safe space.

Så hvis ikke kæmpe imod NU, hvornår så?

Som Søren Ferling skriver
"De vil altid kunne være ofre eller skubbe nogle påståede foran sig, for deres ambitioner om, hvad de skal bestemme og hvad der gør dem til ofre er grænseløse"

Du kan ikke vinde, for det er en ordlege der aldrig slutter. Og de behøves ikke bevise noget, for de tro på den usynlige drage.
https://rationalwiki.org/wiki/The_Dragon_in_My_Garage

Jeg har linket de her et par gang eller 2 før, men de siger alt.
The Privilege Game
https://www.youtube.com/watch?v=AOMpxsiUg2Q
Modern Educayshun
https://www.youtube.com/watch?v=iKcWu0tsiZM

identitetspolitiske er Ondskab.
Det er bygger op af fordomme om offerroller og krænkelser.
Den giver mennesker point efter deres tilhørsforhold, og er racistisk og fordomsfuld i sin grundvold. selv over for dem den vil "beskytter". De sætter mennesker i kasse på en måder der er meget skærmmen, og vil bestemme hvordan man skal se og opleve verden på.

Men det er nok mig der er imod identitetspolitiske, fordi jeg er i denne verden, som hetero hvid mand og som er skyld i alt dårligt i verden, men også har skyd for en fortid jeg ikke har taget del i. Så jeg få nok ikke så mange point(magt) efter hvad jeg mener jeg har RET til som hvid mand. Derfor er jeg imod :)

Anne Hansen, Søren Ferling og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

Bjarne Toft Sørensen

"Man skal vælge sine kampe og de anvendte våben med omhu."

Ja, det skal man da, men den her er et spørgsmål om liv og død. Det er en hypersupremacistisk ideologi, der har sat den hvide race i sigtekornet og de forfølger og undertrykker alt det, de kan komme afsted med og de har absolut ingen modforestillinger eller bremser. Det er henført pøbel.

De er fuldt ud så farlige som Hitlerjugend, Sovjetpionerer og Rødgardister, som de mest ligner.

De er godt på vej til at afskaffe forskningsfrihed, meningsfrihed og tankefrihed.

Det overgribende indhold i de mange dele af strømningen er en idé om at hvides lande er alles lande og at de skal indrettes til alle.

Den mening at hvide er fuldgyldige mennesker med samme ret til land, kultur og levevis som alle andre, kalder de 'hvidt overherredømme'.

De har samme syn på hvide, som nazister har på jøder - dygtige, men onde.

Kim Houmøller, Egon Stich og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Kønsneutrale pronominer har absolut intet med krænkelse af ytringsfriheden at gøre "
Dette er ideologi... og du vil TVINGE mig til dette, dette er per definition imod ytringsfriheden.

Der er plads til "dem", så længe de ikke skal prøve at bestemme over mig, Men der er ikke plads til mig i deres "tolerante" verden. De vil tvinge mig, men jeg vil ikke tvinge dem

jeg elsker denne gode propaganda.
”dem, der tager afstand fra inkluderende pronominer, der er de verdensfjerne”
”hver gang nogen forsøger at inkludere minoriteter i samfundet”
”At inklusion nu er krænkende, er et interessant paradoks”
"for vi halter allerede langt efter, når det kommer til at forstå et kønsspektrum"
- selv koranafbrændinger kom med.

Jeg elsker også shaming.
For dem, der er imod, skal sidde tilbage med det indtryk,
at de har et forkert verdensyn, går ind for traditionel kønsforståelse, eller har et dumt gammeldags syn imod mindretal og vil holde dem udenfor. Bare fordi man ikke tror på hele LGBTQ+ pakken.
Den korte er. Man er en dårlig person hvis man er IMOD

Kan godt være, at jeg er dum.
Men hvor er fakta og augmenterne ude over propaganda og shaming?

"Det tager kun 2 sekunder mere at formulere sig inkluderende, så hvorfor ikke bare gøre det."

Kun hvis man kun har tænkt over det i 2 sekunder, og besluttet ud fra hvad der vil få en selv til at fremstå mest from.

Et eksempel: En mand føler at han er født i det forkerte køn, at han i virkeligheden er en kvinde. Så han gør sig selv til hun. Hun begynder at gå med kjoler og make-up, tillægger sig feminine affektioner, gror håret langt & får det stylet, får lavet negle. Hun præsentere sig med et traditionelt kvinde navn...

... og bliver spurt hvad køn hun kunne tænke sig at forstille. Super empatisk, ikke sandt?

Et mere statistisk eksempel: Tag hundrede piger, de spænder fra meget smukke til knap så smukke. Hvem mon bliver spurt hvilket køn de skal forstille, og hvem bliver umiddelbart accepteret som det køn 99% af dem ønsker at blive umiddelbart accepteret som?

Morten Hjerl-Hansen

Mange singler og mange gifte lever i ørkenparallelitet. Og de har droppet at ”hitte rede” i åndeligheden og forkynder det *i tiden* ved at læse kriminalromaner. De spilder med andre ord deres tid. Deres liv.

Voldsmanden må vi have et fornyet blik på. Voldsmænd er blevet omsorgssvigtede og er typisk genetisk disponerede, de har fået begrænset opmærksomhed og begrænsede muligheder i barndommen. Ikke: For lidt kærlighed. Kærlighed kan man finde overalt, selvom kriminalromanlæseren, i tråd med tidsånden, kynisk ”forkynder” noget andet for sig selv.

Mænd er ikke alene ”mere logiske” end kvinder. For logik indebærer evnen til at hypotetisere. Fremholde hypoteser, ikke med henblik på at generalisere, som kvinder som regel mistænker os for, ikke med henblik på at mansplaine, ikke med henblik på at erklære mandens overherredømme, men for at fremmane modsigelser og overlade løsningerne til kvindernes helhedssyn, evnen til at se en musling på stranden, evnen til at vurdere hvem der passer ind i stammen, osv., osv.…

Når kvinder smider en mand ud af stammen mister han ikke selvrespekten. For mænd er digterfilosoffer. Vi har evnen til at le af de digterfilosoffer der er lidt bedre end os selv til at digterfilosofere og vi behøver ikke vide på forhånd at vedkommende har modtaget folkets hyldest. Den slags er fyld. Kvinderne aber efter i denne latter. De ler ikke rigtigt af ”drengerøvshumor”. Men det er ikke drengerøvshumor. Det er digterfilosofi.

Overhovedet at tage ordene ”mistet selvrespekten” i sin mund er kynisme, dvs. åndløshed. Jeg har aldrig sagt det. Er min personlighed alt for imponerende? Nej. Det har intet at gøre med personlighed og mine evner til at gøre mig gældende på et gennemliberaliseret ”åndeligt” marked. Jeg er fuld af liv. Ligesom du.

Læs mere...