Læsetid: 10 min.

Naomi Klein: »Vi befinder os i begyndelsen af klimabarbariets æra«

’Vi bliver nødt til at droppe den forestilling, at vi først må løse klimakrisen og redde planeten og bagefter bekæmpe fattigdom, racisme og vold mod kvinder. Den strategi støder nogle væk, som kunne blive de vigtigste forkæmpere for forandringer,’ udtaler Naomi Klein i forbindelse med udgivelsen af essaysamlingen ’On Fire: The Burning Case for a Green New Deal here’
»Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.« siger Naomi Klein.

»Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.« siger Naomi Klein.

Sofie Amalie Klougart

20. september 2019

– Hvorfor udgiver du denne bog nu?

»Fordi jeg stadig oplever, at vores diskussioner om klimakrisen behøver en større kontekst. Klimakrisen kan ikke skilles ad fra de andre kriser, vi står over for. Et dominerende tema, der løber gennem bogen, er sammenhængen mellem denne større krise og andre fænomener i vores tid såsom genopblussende racisme, de forskellige nationalismer, migrationspresset fra de mange mennesker, der ser sig tvunget til at forlade deres hjemland samt den enorme krig, der føres for at fange og bortlede vores opmærksomhed. Alle disse kriser griber ind i hinanden og hænger sammen. Det samme må nødvendigvis også blive tilfældet for vores svar på dem.«

– Bogen er en antologi med essays, du har skrevet over det seneste årti. Har du på nogle punkter ændret holdning?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Britta Hansen
  • Steen K Petersen
  • Gert Romme
Ejvind Larsen, Britta Hansen, Steen K Petersen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Løsninger omkring klimaet vil helt naturligt vende den tunge ende ned. - Altså hvis man ikke samtidig gør noget ved den sociale ulighed - også ude i verden.

Dem, der har råd til fortsat at flyve på ferie i egen stor jumbojet, kan fortsat gøre det, og evt. afgift på brændstof vil dårligt kunne mærkes. Især ikke hvis man forsat kan trække alle omkostninger fra i skat et-eller-andet-sted på kloden.

Men samtidig vil det ramme alle andre, der ikke mere har råd til at flyve på ferie - eller de fattige i ulandene, der ikke derefter har råd til at købe en smule petroleum til at lave mad på.

Philip B. Johnsen

@Gert Romme
Det er sandt, at de rige vil kunne flyve, formodentlig kommer der ikke mange nye af dem i fremtiden, før eller siden, vil presset for ikke, at udstyre mennesker med muligheden for at overforbruge blive normen, da der ikke er bæredygtig energi til fortsat global vækst og ikke udsigt til der kommer bæredygtig energi i de nødvendige mængder i fremtiden, for samlet set global vækst, der ikke vil udløse yderlig acceleration af klimakatastrofer, folkevandring og krig om der få tilbageværende resurser, men tænk over hvordan det vil blive set på, når kun de rige flyver rundt.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“By 2025, 1.8 billion people will experience absolute water scarcity and two thirds of the world population will be living under water-stressed conditions.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

@ Philip B. Johnsen,

Jeg tror, at der også gennem en årrække fremover vil være lande, der hellere vil tilgodese de styrtende rige end deres egen befolkning. Og samtidig er der altså useriøse og populistiske ledere, der ikke vil anerkende, at klimaet kan være et problem for dem.

Philip B. Johnsen

Pointen er jo, det er det vi oplever nu, men samtidig, at de rige bliver klogere uanset om de ønsker det eller ej.
Før eller siden kan man sige, men før er sikker bedre, hvis de overforbrugende rigeste, bruger hovedet nu og tænker lidt frem.

Arne Albatros Olsen

@ Julia
Kan du ikke bare finde et lummert morgenværtshus eller en swingerklub , som har åbent 24-7.
Så kan hurtigt få tilfredsstillet din hunger, og jeg behøver ikke at læse om den her i et kommentarspor på Information.

Poul Simonsen, Carsten Munk, Bent Gregersen og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Klimakrisen er kommet voldsom over os, og dog findes fortsat mange individer, der opfatter situationen imaginært.
Problemet er også, de forventede voldsomme skader ligger forud vores tid, er ikke indtrådt endnu, viser sig kun sporadiske, og misfortolkes oftest og bruges som politisk instrument. Repræsentanten af verdens førende nation betragter klimakrisen ikke som menneskeskabt, og han har for mange fæller.
De bevægelser, der er i gang, fx "Fridays for future", bringer os forståelsen nærmere, men tvinger ikke lederne med fejlopfattelserne til handling. Og der, hvor en global handling á la Marshall-plan skal til (alt andet, at vente på også de rige og anderledes tænkene ændrer deres levevis, opfattelse og levehandlinger, kan ikke ventes på), er beslutningstagere enten er lammet grundet lobbyisme eller egne tvivler på sandheden om klimakrisen.
Så, det instrument, der kunne verden redde fra katastrofen, lad vente på sig, ligesom beslutning om Marshall-planen, indtil den totale skade er indtrådt. Og i katastrofen "Klimakrise" vil den nødvendige handlingen komme for sent.

”hele vores økonomiske model, der må transformeres ”

”At så mange hellere vil tale om omlægninger af deres eget personlige forbrug end om systemiske forandringer, er for mig at se et produkt af neoliberalismen, som har opdraget os til i første række at se os selv som forbrugere. ”

siger Naomi Klein.

De to udsagn flugter hinanden. Alle fortidige samfund (lige fra starten af landbruget og dermed en social organisering) er disse fortidige samfund (og enkelte fortsat) baseret på slaveri. d.v.s. at arbejde for overlevelse og værdiskabelse skulle slaverne besørge. Manuelt arbejde skulle magthaverne og deres nærmeste rodgivere ikke befatte sig med.
Med slaveriets afskaffelse i den vestlige og industrialiserede verden opdage man at det man benævnte som ”kultur” forudsatte energi. Energifrembringelse var den grundlaget for al samfundsindretning. Den vedvarende eneri opfylder disse mål og udmærker sig ved en overvældende og uudtømmelig mængde der gør den fossile og nukleare energiproduktion til børns farlige leg i sandkassen.
Opdagelsen af slaveriets afløses af ”lønarbejdet” hvilket indebører at en del af den løbende værdiskabelse blev deponeret af magthaverne og resten af udbyttet blev afleveret til arbejderne. Denne simple mekanisme blev fundet af de første økonomiske tænkere og i en mere elaboreret form af Karl Marx m.fl.
Naomi Kleins to udsagn afdækker behovet for videnskabelig redegørelse, verifikation og den politiske konsekvens.

Ved at forbigå dette enkle, centrale og dynamiske forhold strander al videre samfundstænkning.

Der kan aldrig findes en løsning, så længe evig vækst på en en klode af begrænset størrelse, stadig er målet. Vi har overladt magten til en organisme der kræver evig vækst, men det er desværre umuligt.
Det eneste der kan redde verden er en mere solidarisk fordeling, globalt. Men det vil betyde at vi skal begrænse vores forbrug, men det er nemmere at beskyld.e befolkningstilvæksten hos fejlfarverne for problemet os så give 20kr. til plant et træ

Philip B. Johnsen

“Everything profound loves masks,” Nietzsche once wrote. “And we have to start peeling off all the masks if we are to start thinking about the present crisis of liberal democracy.

First, we have to realize that behind the mask of conventional progressive thought – as it is behind the mask of so-called “free market” ideology – lies the “pale monster” Nietzsche’s Zarathustra recognized as the ravenous corporate state.

Even more so, we need to remove the mask of our own ideological self-interestedness before we eventually come to terms with the fact that there is an historical – even a divine – force that we have refused to acknowledge.”
Citat Slavoj Žižek 2014

CO2 udledning fra shipping og flytrafik tæller ikke med i Paris aftalen eller i det danske klima regnskab, de vare der forbruges i Danmark, men hvor produktionen er uden for Danmark, tæller ikke med i det danske klimaregnskab.

Biomasse regnes fejlagtigt som CO2 neutralt i det danske klimaregnskab.

Vindproduktionen på 130% af forbruget over et helt døgn sidste søndag, det er 130% af ‘elektricitet forbruget’ ikke af det samlede energiforbrug, det specificeres aldrig af politikere.

98% af det samlede danske energiforbrug er drevet af fossile brændstoffer når alt regnes med.

Det er tydeligt at læse, hvilket menneskesyn der ligger under de riges overforbrug, hvor regningen ønskes betalt, hvordan en klimatisk undtagelsestilstand vil blive gennemført af en kommende de laissez-faire liberalisme regering.

“Dansk Industris plan for grøn vækst skal finansieres ved at sende 85.000 flere mennesker ud på det danske arbejdsmarked – heriblandt udenlandsk arbejdskraft, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.”
Link: https://www.information.dk/indland/2019/09/eksperter-finansieringen-dans...

Totalitario.
"Alle er inden for, ingen uden for, og ingen imod staten"
Benito Mussolini

“Corporate statism or state corporatism is a political culture and a form of corporatism whose adherents hold that the corporate group which is the basis of society is the state. The state requires all members of a particular economic sector to join an officially designated interest group.”
Benito Mussolini

Philip B. Johnsen

PS.
Det bør bemærkes at lande som Australien og USA der har medmenneskeligt afstumpet forhold til klimaflygtninge, udryddede selv den oprindelige befolkning mere eller mindre og placerede de overlevende i reservater overvåget af staten.

De stjal landene for at udnytte de resurser, Australien og USA stjal fra den oprindelige befolkning, klimakatastrofen og modstand mod bæredygtig omstilling, er samme druer på nye flasker.

Bent Gregersen, Ejvind Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar