Læsetid: 6 min.

Novo Nordisk-hovedsæde udtrykker på alle leder og kanter, at det er et medicinalfirma

Novo Nordisk tilstræber en høj grad af ensartethed i indretningen af medicinalfirmaets forskellige afdelinger rundt om i verden. Det må gerne fremstå klinisk og velordnet. I hovedsædet i Bagsværd er der alligevel blevet plads til lidt vild natur
Midt i den seks etager høje hovedbygning, der udgør Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd, er der en stor atriumgård overdækket af et 90 tons tungt glasloft, hvis sprosser kaster et mønster af trekanter ned over fællesarealet.

Midt i den seks etager høje hovedbygning, der udgør Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd, er der en stor atriumgård overdækket af et 90 tons tungt glasloft, hvis sprosser kaster et mønster af trekanter ned over fællesarealet.

Peter Nygaard Christensen

24. september 2019

Når man kommer ind på et Novo Nordisk kontor, skal man i virkeligheden helst ikke kunne se, om man er i Pakistan, Algeriet eller USA eller – som tilfældet er for Informations udsendte – i Bagsværd.

Receptionerne ligner hinanden, ligesom farvevalget og placeringen af firmaets logo, der forestiller den egyptiske tyregud Apis, følger nogle faste retningslinjer formuleret i en bygningsidentitetsmanual, der er fælles for alle de lande, Novo Nordisk har afdelinger i.

»Den der ensartethed betyder noget for os,« siger Kristina Lee.

Hun har titlen corporate vice president og har haft sin gang i det store danske medicinalfirmas hovedsæde i de seks år, det har ligget på Novo Allé 1 i Bagsværds industrikvarter. Information besøger det seks etager høje spiralformede, kridhvide modernistiske byggeri for at blive klogere på, hvad firmaet fortæller om sig selv med sin måde at bo og indrette sig på. 

I første omgang er det historien om et internationalt firma, der abonnerer på den modernistiske arkitekturs forkærlighed for lys, luft og fravær af ornamenter, siger Morten Gregersen, som er arkitekt og Informations medbragte ekspert. Han uddyber: 

»Modernisme er jo også en kosmopolitisk idé om, at alle mennesker har brug for det samme, og at det er lys og luft. Så når de prøver at gøre tingene på samme måde i hele verden, så er det også en idé om at den kan optage alle kulturer.«

Hovedsædet er tegnet af Henning Larsen Architects og skiller sig ud fra sine omgivelser dels ved at være rundt og dels ved at være omgivet af en såkaldt naturpark, hvor planterne i vid udstrækning får lov at passe sig selv. Ellers er det firkantede erhvervsbyggerier og grå parkeringspladser, der præger området.

Midt i den seks etager høje hovedbygning er der en stor atriumgård overdækket af et 90 tons tungt glasloft, hvis sprosser kaster et mønster af trekanter ned over fællesarealet. Midt i det hele står der tre oliventræer i forskellige højder og vokser videre. 

De seks etager, der står som solide hvide svalegange rundt om atriet, minder lidt om Guggenheimmuseet i New York. Eller om en praktisk hverdagsudgave af det. Hovedsædet for Novo Nordisk skiller sig ud fra naboerne, men ikke ud fra den norm for modernistisk arkitektur, som har været mere eller mindre toneangivende verden over de sidste hundrede år. 

Man følger de retningslinjer, der er

Kristina Lees ansvarsområde er alle Novo Nordisks faciliteter i Danmark, og hun forklarer, at bygningsidentitetsmanualen er en måde at værne om sit brand på samme måde, som når man ensretter brugen af sine skrifttyper og sit logo:

»Vi er meget sådan på Novo Nordisk, at vi følger de retningslinjer, der er. Vi begynder ikke at diskutere, hvorfor logoet er lyseblåt. Nu er det lyseblåt, og man laver det ikke lige pludselig lyserødt. Når der er nogle, der har sat sig ned og forholdt sig professionelt til det, så er det den vej, vi går.«

Engang var der nogle medarbejdere, der som en intern spøg for sjov designede en udgave af Novo Nordisk-logoet, hvor tyren var spiddet af en pil.

»Det var ikke særlig god stil,« siger Kristina Lee, mens vi bevæger os op mod den kontorafdeling, hun selv sidder i.

Afdelingen er delt op i zoner med forskellige retningslinjer for, hvad man kan foretage sig der. I stillezonerne taler man ikke, hverken i telefon eller til hinanden. Her er kontorkuber med skillevægge polstret med støjdæmpende tekstil.

I samarbejdszonerne må man godt snakke, de ligner til forveksling åbne kontorlandskaber. Bare uden nips og andre personlige genstande. Der er ingen faste pladser, og man rydder bordet efter sig, når man er færdig og rykker videre til næste opgave og den plads på kontoret, der passer bedst til den.

»Det, vi forsøger at indføre, er, at arbejde ikke er en plads. Arbejde er en aktivitet, og vi forsøger at få folk til hele tiden at finde den plads, der passer bedst til aktiviteten,« siger Kristina Lee.

Morten Gregersen fortæller, at kontorindretningens historie i grove træk har været en udvikling fra cellekontorer til storkontorer, men at kontorer i dag bliver mere og mere differentierede, sådan at man løbende kan skifte mellem forskellige typer arbejdsmiljø alt efter behov. Man ser det samme i indretningen af uddannelsesinstitutioner. 

Den næste afdeling, vi går igennem, er et helt traditionelt åbent kontormiljø. Her står forskellige nipsgenstande, bl.a. en række pokaler.

»I modsætning til vores afdeling, så er der også alt det der personlige – undskyld mig – skrammel her. Billeder, brochurer, trøjer og jeg ved ikke hvad,« bemærker Kristina Lee.

Værdier på væggene

Arbejdspladserne ligger alle sammen yderst i bygningen, så der er sollys på dem. På glasdørene ud til svalegangene på de enkelte dæk er der dekoreret med forskellige ordsammensætninger, udvalgt af de enkelte afdelinger fra en liste af ord som f.eks. Succes Ambition Excellence, der skal kendetegne Novo Nordisk og virksomhedens værdier.

Fra atriumgården går der en bred hovedtrappe op gennem bygningen, men der er også tre bagtrapper, bl.a. for brandsikkerhedens skyld. Som rum betragtet er de bare firkantede, rungende skakter med trapper i, men en del af vægpladsen bliver brugt til moderne kunst.

Det ser man også i tekøkkenerne, og i bestyrelseslokalet på øverste etage hænger to malerier af John Kørner med titler så udramatiske som »Venner slapper af« og »Familie i undergrundsbanen«. Meningen er, siger Kristina Lee, at kunsten lige skal få en til at stoppe op og blive lidt udfordret eller undre sig. 

Og så alligevel ret skandinavisk

Bygningens runde form er ifølge Kristina Lee inspireret af insulinmolekylets struktur. Morten Gregersen har læst, at inspirationskilden var insulinstiften, men i begge tilfælde refererer formen altså til den diabetesmedicin, som er Novo Nordisks mest kendte produkt.

»Huset her udtrykker jo også en identitet,« siger Morten Gregersen. 

»Der står nogle værdier på væggene, men huset udtrykker også nogle værdier i sig selv. Når er et medicinalfirma som det her har en hvid bygning, der nærmest er klinisk i det, er det, fordi de gerne vil udtrykke en vis renhed – at man sørger for, at ting er rene, ordentlige og ensartede. Det er jo et medicinalfirma, og det synes jeg også, hovedsædet udtrykker på alle leder og kanter.«

Selv om bygningen udstråler en nærmest steril form for modernisme og er indrettet efter internationalt gældende retningslinjer, har den alligevel et diskret skandinavisk særpræg ved hovedsædet, påpeger Morten Gregersen. Der er brugt lyst træ til trinene på hovedtrappen og andre detaljer.

»Det ville man ikke se i et fransk eller amerikansk modernistisk byggeri.«

Gulvet i atriumgården er lavet af svenske ølandssten, og Morten Gregersen bemærker også, at bestyrelseslokalet ikke var indrettet mere fornemt end resten af huset. 

»Det var meget demokratisk; der var ikke noget særligt over det.«

Uden for hovedsædets kliniske, velordnede og hvidmalede indre ligger der som sagt en naturpark, hvor en højere grad af tilfældighed er tilladt. Det er godt for bierne og de andre insekter, og det er meget oppe i tiden.

Der er også grønt, græsbeklædt tag på den sidefløj til den runde bygning, der rummer auditoriet. I et lille udendørs atrium i de anlagte bakker sidder en medarbejder med sin computer. Man kan høre Hillerødmotorvejen i nærheden og lugte planterne. For enden af parkområdet ligger Novo Nordisks fabriksbygninger. Stierne bugter sig derhen.

»Man kan måske godt blive irriteret over, at der ikke bare går en lige vej gennem parken fra fabrikken til hovedkontoret,« siger Kristina Lee, »men det ville jo stride mod ambitionen om at skabe en lille oase og en anden type rum.«

Midt på en af stierne står der nogle træer. 

»Det er så man ikke bare kan gå halvt bevidstløst. Det er det der med at få en lille provokation eller undren i dagligdagen, når man lige støder på noget uventet.«

Serie

Virksomhedernes hovedsæder

De store danske virksomheder sætter ikke bare deres aftryk på bruttonationalproduktet, men også på de landskaber og bybilleder, hvor de holder til. I denne serie ser Information nærmere på, hvordan dansk erhvervslivs kæmper har udformet og indrettet deres hovedsæder. Hvilke historier fortæller arkitekturen og indretningen om virksomhedernes selvforståelse, historie og samfundsmæssige betydning? Det besøger vi Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Kirk Kapital for at finde ud af.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu