Interview
Læsetid: 4 min.

Pennywise er behørigt klam i ’It del 2’, men filmen mangler intensitet

Stephen King-filmatiseringen ’It del 2’ er langtfra en lige så helstøbt og tilfredsstillende film som ’It’, men den fortæller nu stadigvæk en stærk historie om venskab, tab, savn, frygt og fortid
Pennywise (Bill Skarsgård), dræberklovnen fra Helvede, er tilbage for fuld kraft i ’It del 2’.

Pennywise (Bill Skarsgård), dræberklovnen fra Helvede, er tilbage for fuld kraft i ’It del 2’.

SF Studios 

Kultur
5. september 2019

Der er stort set ingen af dem, der har lyst til at vende tilbage til fødebyen Derry i Maine i Stephen King-filmatiseringen It del 2 – faktisk har de alle glemt både byen og alt det forfærdelige, der skete dengang for 27 år siden. Men da Mike (Isaiah Mustafa) ringer og minder sine venner om det løfte, de afgav som børn, begynder de at huske.

Det er dog meget modvilligt, at de indvilger i at komme og hjælpe ham med igen at bekæmpe ’det’, den onde kraft, der i århundreder har skjult sig i Derry, og som inkarneres af den morderiske klovn Pennywise (Bill Skarsgård), vi desværre mødte i It (2017).

Meget er sket, siden de gamle venner sidst så hinanden, Mike, Bev (Jessica Chastain), Bill (James McAvoy), Richie (Bill Hader), Ben (Jay Ryan) og Eddie (James Ransone), og de lever alle deres mere eller mindre succesfulde liv langt fra Derry. Men stort set i det sekund, de lander i byen, dukker alle de gode og ikke mindst onde oplevelser op og forvandler dem til usikre, skræmte børn igen.

Mike, der aldrig har forladt Derry, men i stedet har brugt sin tid på at forske i den onde kraft, der manifesterer sig med 27 års mellemrum, mener at have fundet en måde at overvinde den på, men han skal bruge alle sine overtalelsesevner på at få vennerne til at blive og ikke bare flygte igen. 

Det hjælper dog, at han har Bill i sit ringhjørne, og at Bev i alle 27 år har været plaget af mareridt om, hvordan de alle bliver slået ihjel – om de så forsøger at komme så langt væk fra Derry som muligt. Altså er der ikke andet for end at blive og tage kampen op.

Opgør med fortiden

Og det kommer naturligvis ikke til at gå stille for sig. Pennywise er en klam fætter, der igen er begyndt at bortføre børn, hvis livskraft han næres af, og han har bestemt ikke tænkt sig at lade vennerne slippe billigt. De har slået ham før, og det skal de ikke have lov til igen.

Selv om Bill Skarsgård er behørigt klam i rollen, er det faktisk ikke scenerne med Pennywise, der er det mest spændende eller uhyggelige i It del 2. Da slet ikke hen imod slutningen, hvor der nærmest går uinspireret larmende superheltefilm i den med klovnen som superskurk og vennerne som superhelte, der kæmper side om side for at slå ham og alt, hvad han repræsenterer.

Det bedste og mest tilfredsstillende i filmen er derimod alle de scener, hvor de seks venner skal lære hinanden at kende igen, samtidig med at de tænker tilbage på deres liv 27 år tidligere. De og deres psyker har reelt aldrig forladt Derry, og det skaber god fortællemæssig og visuel dynamik, at de indimellem i en scene forvandles til de bange børn fra dengang, fordi de pludselig mindes et eller andet.

I de øjeblikke får It del 2 en menneskelig og psykologisk tyngde, som man godt gider følge med i, ikke mindst fordi det handler om erindring, savn, frygt, venskab, indre styrke, frigørelse og nødvendigheden af at gøre op med sin fortid, hvis man vil gøre sig håb om at kunne leve videre uden hele tiden at skulle se sig over skulderen.

Besynderligt toneskifte

De mange hovedpersoner bliver dog også lidt af et problem for It del 2, der varer næsten tre timer, fordi alle skal have plads og scener, hvor det er dem, det handler om. Når man først har set et par stykker af dem helt bogstavelig talt slås med fortidens spøgelser, har man ligesom forstået, hvad det handler om – men filmen bliver ved.

Værst af alt er, at der i den sidste halvdel af filmen sker et besynderligt toneskifte – en enkelt scene, der burde være uhyggelig, bliver i stedet med vilje komisk, og det farver alt det efterfølgende, hvor filmen ikke kan finde ud af, om den skal være uhyggelig eller morsom. Det underminerer den karakter- og spændingsopbygning, der er gået forud, og det er ærgerligt, når nu det faktisk er så stærkt.

Skuespillerne er over en kam gode, og Andy Muschietti, der også instruerede It, har for det meste styr på sine virkemidler, og han skaber en stemning af uhygge med lige dele pludselige chok og en snigende fornemmelse af, at intet i Derry er helt, som det burde være.

It del 2 er ikke lige så helstøbt og velformet en film som It, men har man set den første – og kunne man lide den – bør man selvfølgelig også se denne.

’It del 2’. Instruktion: Andy Muschietti. Manuskript: Gary Dauberman. Fotograf: Checco Varese. Længde: 169 minutter. (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her