Sådan gik det til, at en homofobisk borgmester fik synliggjort homoseksuelle superheltekys

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Vi kalder det Ugen på kulturgangen.
Homofobisk superheltecensur giver bagslag
Lone Nikolajsen
Rio de Janeiros borgmester, Marcelo Crivella, ville bare i al stilfærdighed sikre sig, at ingen uskyldige børn skulle konfronteres med synet af to mandlige superhelte, der kysser. Og det gør heltene Wiccan og Hulkling i tegneserien Avengers: The Children’s Crusade fra 2010, som blev præsenteret i en særudgave på en stor bogmesse i byen.
Crivella bad derfor bogmessen om at emballere alle eksemplarer i sort plastic, dernæst om at fjerne dem. Da ingen adlød, prøvede Crivella at få dem konfiskeret, men da var de næsten udsolgt.
Brasiliens Højesteret erklærede så censurforsøget for ulovligt, mens landets største avis satte tegningen af kysset på forsiden og en youtuber ved navn Felipe Neto uddelte tusindvis af gratis bøger med LGBT-temaer på bogmessen.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »