Læsetid: 4 min.

Skibsforlis, arvefølgekvaler og sexskandaler – vi genfortæller sæson 1 af ’Downton Abbey’

Spillefilmversionen af den hyldede britiske tv-serie, periodedramaet ’Downton Abbey’, har premiere i næste uge. Information guider hver dag igennem en af tv-seriens seks sæsoner via et fast skema, så ingen kan være i tvivl om, hvad der har truet idyllen, hvem der er døde, forelskede, gift, forladt og narret
Spillefilmversionen af den hyldede britiske tv-serie, periodedramaet ’Downton Abbey’, har premiere i næste uge. Information guider hver dag igennem en af tv-seriens seks sæsoner via et fast skema, så ingen kan være i tvivl om, hvad der har truet idyllen, hvem der er døde, forelskede, gift, forladt og narret
21. september 2019

Første sæson af ’Downton Abbey’ blev sendt i 2010 og skildrer perioden 1912-1914. Serien er skabt af Julian Fellowes, som ud over at være manuskriptforfatter er konservativt medlem af det britiske overhus (og Brexit-tilhænger). 

Dødsfald

Som den sæbeopera, Downton Abbey er, skydes handlingen i gang af to fatale ulykker.

Først ankommer et telegram med dårligt nyt fra den store verden til den noget mindre verden, som godset Downton Abbey udgør. Passagerskibet Titanic, der skulle forestille at være usynkeligt, er sunket. Familieoverhovedet og godsejeren lord Grantham, Robert Crawley (Hugh Bonneville), ranker ryggen og siger salvelsesfuldt, at et skib kun er usynkeligt, indtil det synker. Det lyder godt, men ændrer ikke på, at hans familie nu er grundigt på spanden. Den fjerne mandlige slægtning, der stod til at arve Downton Abbey samt familieformuen, var nemlig ombord. Robert Crawley og hans kone Cora (Elizabeth McGovern) har kun døtre, og de kan ikke arve, så for at holde godset inden for den nærmeste familie var planen, at den ældste datter, kølige Mary (Michelle Dockery), skulle giftes med sin nu druknede grandfætter. 

Grandfætterens død rammer ikke Mary særlig hårdt, og få afsnit senere dør en ung, smuk tyrkisk diplomat (Theo James) i hendes seng. Dér havde Kemal Pamuk, som han hedder, ingen legitime ærinder, og Mary får sin trofaste kammerpige Anna (Joanna Froggatt) og sin mor til at hjælpe med at flytte hans lig tilbage til gæsteværelset. 

Det bliver set af nogen, der siger det til nogen,  der truer med at sige det til endnu flere og på den måde ødelægge Marys gode ry (som hun skal bruge til at skaffe sig en ordentlig mand). Kombinationen af Titanics forlis og den tyrkiske diplomats ubelejlige hjertestop skaber et maksimalt kritisk udgangspunkt, der bliver ved med at kaste nye kriser af sig gennem de første tre sæsoner af serien. 

Romancer 

Intet er bedre til at understrege og udfordre sociale hierarkier end romancer, og Downton Abbey er fuld af dem. 

Mary udsættes for en parade af anstrengende middagsgæster, som hendes mor gerne vil have hende gift med, inden en evt. sexskandale ødelægger hendes ry. Det mest praktiske for alle ville være, hvis hun giftede sig med den nye enearving til Downton Abbey. Han hedder Matthew Crawley, og hans middelklassebaggrund er en udfordring (ikke mindst for hans kammertjener, der ikke får lov at hjælpe ham med at få tøj på). Men klasseforskellen er kun med til at gøre ham til udpræget førsteelskermateriale. Af grunde, der giver mening, når man er lullet ind i Downton Abbeys velproducerede melodrama, (men ellers ikke), vil Mary og Matthew skiftevis gerne giftes og slet ikke giftes.

Nede i køkkenkælderen bager den unge kejtede lakaj William (Thomas Howes) på den bly kokkepige Daisy (Sophie McShera), som sværmer for førnævnte kammertjener Thomas, der aldrig får lov at opleve nogen kærlighed, fordi han er homoseksuel, og nogen jo skal være seriens mest tragiske figur.

Den myndige husbestyrerinde mrs. Hughes takker nej til en gammel flammes frieri, fordi hun hellere vil passe sit arbejde. Der er generelt en høj grad af medarbejdertilfredshed på Downton Abbey. Faktisk er seriens grundlæggende budskab, at adelssystemet også er til glæde og gavn for jævne folk, fordi adelen generøst giver dem noget at bestille. 

Det er Crawley-familiens nye chauffør, Tom Branson (Allen Leech) dog ikke enig i. Han er både socialist, charmerende og lige noget for herskabets yngste datter, den guldhjertede lady Sybil (Jessica Brown Findlay). Deres forhold tager prisen for mest klassiske romantiske brobygningsprojekt. 

Største trussel mod tingenes orden: arvefølgeregler

Selv om socialisme, middelklassenormer og moderne teknologi trænger sig på, er det altoverskyggende problem i de første sæsoner at finde ud af, hvordan godset kan blive i en familie uden drengebørn. 

Mindste trussel mod tingenes orden: et stykke sæbe

Der er 50 pct. chance for, at arvefølgeproblemet løser sig selv, da Cora bliver gravid. Men fordi hendes forknytte kammerpige miss O’Brien (Siobhan Finneran) tror, hun er ved at blive fyret, placerer hun et stykke sæbe lige præcis der, hvor Cora placerer sin fod, idet hun træder ud af badet, så hun falder og aborterer. Det vendepunkt er ikke højdepunktet i Julian Fellowes karriere som manuskriptforfatter, men hver gang noget er kikset i Downton Abbey, bliver man distraheret af, hvor flot de bor. 

Enkegrevindens bedste replik

Højdepunktet i ethvert afsnit af Downton Abbey er, når Robert Crawleys mor, den stokkonservative, sylespidse enkegrevinde Violet (Maggie Smith), åbner munden. I første sæson falder hendes bedste replikker, efter den tyrkiske diplomat er fundet død:

Enkegrevinde Violet: »Selvfølgelig sker det her for en udlænding. Ingen englænder kunne drømme om at dø hjemme hos nogle andre. Især ikke hjemme hos nogle, de ikke engang kendte.«

Lady Sybil: »Åh, bedste, selv ikke englændere har kontrol over alting.«

Enkegrevinde Violet: »Jeg håber da, vi har kontrol over noget, om ikke andet så os selv.«

Serie

’Downton Abbey’ genfortalt

Der findes næppe bedre propaganda for britisk konservatisme end tv-serien Downton Abbey. Periodedramaet om herskab, tjenestefolk og tingenes altid truede orden foregik mellem 1912 og 1925 og viste, hvordan man klarer sig, hvis bare man er loyal på tværs af klasseskel og møder al fremskridt med en god portion skepsis. Sidste afsnit af tv-serien blev sendt i 2015, men nu genopstår sagaen om livet på det traditionsrige gods som biograffilm med en handling, der finder sted i 1927 og drejer sig om fint besøg fra det engelske kongehus. I den anledning opsummerer vi her, hvad familien Crawley & undersåtter stod igennem i årene 1912-1925.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu