Læsetid: 5 min.

»Det ville være skønt, hvis vi alle sammen var lidt mere rasende, over at voldtægt findes«

Den nye Netflix-serie ’Unbelievable’ fortæller den sande historie om en voldtægtsanmeldelse, der ikke blev troet på. Og en politiefterforskning, der åbenbarede systemets indgroede fordomme og blinde vinker. Vi har mødt to af kvinderne bag
Serien ’Unbelievable’ belyser kun en del af voldtægtskulturen. Der er meget mere at kaste sig over, mener producent Susannah Grant.

Serien ’Unbelievable’ belyser kun en del af voldtægtskulturen. Der er meget mere at kaste sig over, mener producent Susannah Grant.

Netflix

13. september 2019

De to har læst lidt op på Danmark før deres besøg. Og de er faktisk lidt overraskede:

»Man skulle egentlig tro, at lande som Danmark, der har en så udpræget grad af ligestilling, også havde mindre seksuel vold mod kvinder, men det er der ikke noget, der tyder på. Hvorfor mon« spørger manuskriptforfatter Susannah Grant. 

Det er ikke tilfældigt, at det netop er voldtægtsstatistikkerne, som hun og producent Sarah Timberman har orienteret sig i. De er nemlig en del af holdet bag Netflixs nye serie Unbelievable, der kan ses på tjenesten fra i dag. Den handler om voldtægt. Og ikke mindst om, det system som et amerikansk voldtægtsoffer kan være uheldig at blive mødt af.

Serien, der er baseret på en virkelig sag, følger Marie Adler (Kaitlyn Dever), en 18-årig kvinde, der efter en barndom med misrøgt og misbrug, først hos sin mor og siden i skiftende plejefamilier – herunder en del, der ikke skulle have været plejefamilier – for første gang står på egne ben, i egen bolig på et udslusningshjem for plejebørn. Vi møder hende den morgen, hvor hun ringer og anmelder en voldtægt. Begået i hendes lejlighed midt om natten af en fremmed mand med maske. Måske.

For hendes omgivelser, både politiet og hendes nærmeste, begynder at tvivle. Taler hun sandt? Hvorfor skifter historie hele tiden? Og reagerer hun ikke lidt … mærkeligt? Samtidig i en anden politikreds mødes kriminalbetjentene Grace Rasmussen (Toni Collette) og Karen Duvall (Merrit Wever), mens de efterforsker en række lignende overfald og samarbejdet om at fange en potentiel serievoldtægtsmand begynder.

Virkeligheden

Susannah Granter er blandt andet kendt for at have skrevet miljødramaet Erin Brockovich med Julia Roberts i hovedrollen. Og på nogle måder minder arbejdet med Unbelievable om den proces. Begge er nemlig sande historier om virkelige kvinders kamp. Unbelievable er baseret på den Pulitzer-vindende artikel »An Unbelievable Story of Rape«, der i 2015 blev bragt i det kritiske og undersøgende amerikanske mediekollektiv ProPublica. 

»Vi havde begge læst det her fremragende stykke journalistik, da det udkom, og var dybt bevæget af historien. Men også inspirerede. Det virkede så oplagt at dramatisere den og derved formidle en så vigtig historie ud til et bredere publikum. Men også at nå ind til folk på en anden måde. Jeg tror, at tv-serier kan formidle de her emner via følelserne i stedet for intellektet, og at det kan have en stærk og måske forandrende effekt.«

Sarah Timberman var lige så hurtigt tændt på ideen.

»Det er sjældent, at man støder på en historie, der både har det helt nære, enormt intime perspektiv, samtidig med at det berører en stor samfundsmæssig kamp, som vi står midt i.«

Stålsat

Og hovedpersonen, det virkelige voldtægtsoffer, kunne noget helt særligt fra en manuskriptforfatters perspektiv.

»Jeg var meget draget af den måde, de beskrev Marie, på. Hun har jo haft en virkelig voldsom opvækst, hvilket har givet hende en forbløffende modstandsdygtighed.«

Der var en sætning, hun sagde i artiklen, som berørte Susannah Grant og derfor også kom med i manuskriptet.

»Hun sagde: ’Jeg vil bare have det så godt, som det er muligt for mig.’ Det, synes jeg, er meget smukt formuleret og illustrerer for mig, at det var en ung kvinde, som havde lært at overleve, og som derfor også var en god vejviser ind i det her svære emne.«

»For jeg ville gerne lave noget, der viser sandheden om hvor traumatiserende en voldtægt er, men også gerne gøre det gennem en kvinde med en stålsat vilje til at overleve.«

Mange måder

For Sarah Timberman er noget af det vigtigste i historien at skyde hul i alle de kulturelle forestillinger om, hvordan et ’rigtigt’ offer reagerer.

»For det er ofte de misforståelser, der står i vejen for retfærdighed i de her sager. Virkeligheden er jo, at der er lige så mange måder, som der er mennesker, og at traumer gør sære ting ved vores hjerner,« siger Sarah Timberman.

»Hukommelsen fragmenteres, og der kommer rod i kronologien, fordi hjernen prøver at komme væk fra traumet ved at omorganisere.«

I serien optræder flere ofre for den formodede serievoldtægtsmand. Det gav mulighed for at vise nogle af de forskellige måder ofre kan reagere på. Men serieformatet gav også mulighed for at vise det over tid.

»Derfor kan en kvinde, der i starten ser ud til at være relativt ovenpå, senere vise sig at få det rigtig svært,« siger Sarah Timberman.

Avatar for os

– Hvad håber I vil ske for den, der ser ’Unbelievable’?

»Jeg håber, at publikum oplever, at de relativt trygt kan følge karaktererne igennem noget, der er så frygteligt, som voldtægt er. Jeg bliver altid imponeret over generøsiteten hos dygtige skuespillere. At de vil være vores avatarer. De giver mulighed for at opleve noget gennem dem,« siger Grant og tilføjer:

»Og så gør det ikke noget, hvis folk også bliver lidt rasende.«

Og raseri er et tema i serien. I en central scene lufter den kvindelige betjent Grace Rasmussen sin frustration over de mandlige kollegers håndtering af voldtægtssager. Hendes makker forsøger at overbevise hende om, at deres nye mandlige kollega fra FBI da faktisk prøver at hjælpe, hvortil Grace svarer:

»Det kan godt være, men jeg vil have, at han er mere rasende!«

Er de to enige med Grace? Savner de raseriet?

»Ja, det ville være skønt, hvis alle var mere rasende, over at voldtægt findes,« siger Susannah Grant.

»For måske kan man ikke føre en efterforskning på raseri, og måske heller ikke skrive gode manuskripter på den følelse, men skal vi for alvor ændre vores kultur, kræver det måske netop den type energi. Hvor er raseriet over, at der i vores samfund findes specifikke former for grov uretfærdighed, som vi hver dag går rundt og accepterer? På en dårlig dag får jeg simpelthen lyst til at smække alle en ordentlig lussing og sige: ’vågn nu op! Det her er ikke okay!’«

Emner nok …

De to afviser, at der er en sæson 2 på vej.

»Desværre, for der er meget at tage fat på,« siger Susannah Grant, der bl.a. nævner en problematik, der berøres kort i en sidehistorie i serien. De to efterforskere afhører en ung universitetsstuderende med en række sager om seksuelle overgreb på medstuderende bag sig, men ender med at konkludere:

»Han er et røvhul, men han er ikke vores røvhul.«

»Her berører vi jo et meget stort og tungt emne, nemlig den voldtægtskultur, der eksisterer på de amerikanske uddannelsesinstitutioner. Det ville være rigtig godt, hvis der var nogen, der ville lave en dramaserie om det emne. Det ville jo være det helt rigtige format til at nå ud til de unge, der skal ændre kulturen,« siger Grant.

Hendes kollega har også en idé til fri afbenyttelse.

»Lige nu står der tusindvis af brune poser med bevismateriale fra lige så mange voldtægtssager på hylder i depoter rundt omkring på de amerikanske politistationer. De venter bare på at blive undersøgt. Og har ventet alt for længe. Hvorfor kerer vi os som samfund ikke mere om menneskerne bag de anonyme sager?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

I en voldtægtssag er der to anklagede.

Anklagepunkterne overfor kvinden er så bare lidt anderledes - det kan typisk opsummeres til "billig", hvilket jo desværre i vores frie og lige samfund stadig er en måde at undertrykke på.

Et patriakalsk samfund vil gå langt for at beskytte mandens privilegier - det ser vi jo også indenfor salg af sex.

Anna Olsen, Brian W. Andersen, birgitte andersen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

"»Ja, det ville være skønt, hvis alle var mere rasende, over at voldtægt findes,« siger Susannah Grant."

Det er korrekt, i det hele taget burde vores kritiske perspektiv på alt hvad der kan sættes vold- foran være langt mere prægnant og principfast. Dette gælder også system- og klassevold, strukturel vold og krig, kulturel vold og tvang ... som der skal findes fredelige og bæredygtige løsninger på. Raseriet skal bruges til at fokusere energien på forebyggelse og ikke afstraffelse (hvormed vi jo blot ville fortsætte voldsspiralerne).

@Rikke Nielsen
'Et patriakalsk samfund vil gå langt for at beskytte mandens privilegier '
Privilegier? Voldtægt?
Lad mig lige minde om, at voldtægt er strafbart.

Jan Weber Fritsbøger

Rene og så ignorerer du bare uden videre alle de voldtægter som ikke bliver straffet her i Danmark, eller de patriarkalske samfund hvor kvinden kan straffes for at blive voldtaget, og gerningsmanden frikendes i mange tilfælde.

Med de nærmest “ligegyldige” straffe voldtægtsforbrydere får, så stopper det nok aldrig!!!
Forslag til straf: 1 skær pikken af de svin!
2 dødsstraf!

forslag til straf: kastration, først kemisk, hvis det ikke er nok, kirurgisk og fortsætter det alligevel: kønsskifte. Er det ikke en slags sharia, hvor man skærer hånden af en tyv? Jeg svarer lige selv: nej, for det er jo ikke hånden, der får tyven til at stjæle.

@Jan Weber Fritsbøger
Jeg blev blot provokeret af formuleringen. Det lød nærmest som om at voldtægt hører til på det store patriarkalske tag-selv-bord.
Ja, gu er det da beskæmmende, at voldtægtsforbrydere går fri. Men jeg har endnu til gode at blive præsenteret for en løsning, der ikke undergraver almindelige retsprincipper.

I vores patriarkalske samfund(sarkasme kan forekomme)

Jeg er godt klar over at ikke alle syntes vi er lige for loven. derfor arbejder vi på at tilside sætte retsprincipper for kvinder.de skal ikke lever op til bevisførelse fordi de er kvinder. Så Støt #believeallwomen.

I vores patriarkalske samfund. Der kan man miste sit job og få ødelagt sit liv ved en påstand.
Selv om man bliver frikendt.

sarkasme OFF
Vi SKAL Bekæmpe voldtægt og straffe voldtægt . men ikke på bekostning af vores retssikkerhed
dette er et svær emne. og hvordan komme vi i må på en god måde i mål.
Unde at det blive på forkerte bekostninger?

Camille Paglia (the right to get rape)
https://youtu.be/mPQ0xsjBzeI?t=47

Sorry fik trykket send for hurtig.
"hvordan komme vi i må på en god måde i mål."
hvordan komme vi i mål på en god måde

Ps. Der er for at mange fordomme, Klicheer og stereotyper der forvrænger billedet i debatten om voldtægt.

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

… dette kunne have været overskriften ( hvis Information var lidt mere MODig…. ):

"Det ville være skønt, hvis vi alle sammen - MÅske især mænd - var lidt mere rasende over at voldtægt findes. "