Han blev verdenskendt for begrebet ’euroislam’, og hans budskab om religiøs sameksistens og muligheden for at praktisere islam inden for rammerne af det vestlige liberale demokrati gjorde ham i starten af 10’erne til en darling blandt de europæiske venstreintellektuelle.
Tariq Ramadan (57) havde et budskab, der var efterspurgt.
Regeringsledere vendte sig mod ham efter råd til, hvordan man skaber harmoniske multikulturelle samfund, han udgav et utal af bøger, blev udnævnt til den vigtigste europæiske intellektuelle med muslimsk baggrund, røg på både den ene og den anden liste over verdens mest betydningsfulde tænkere og fik et professorat i Oxford.
Så Tariq Ramadans fald fra stjernerne var hårdt.
Overgrebene
Det hele startede i 2016, da den tidligere salafist, nu feministiske aktivist Henda Ayari udgav sine erindringer J’ai choisi d’etre libre (Jeg har valgt at være fri), hvori hun blandt andet beskriver et seksuelt overgreb, men undlader at afsløre gerningsmandens identitet.
Året efter rammer #MeToo, og Ayari sætter i et opslag på Facebook under det franske hashtag »Balance Ton Porc« (afslør dit svin) navn på: Tariq Ramadan. Og uddyber, at overgrebet skete i forbindelse med, at hun søgte religiøs rådgivning, skriver Morocco World News.
Dagen efter følger en fransk kvinde, ’Christelle’, op og fortæller om et overgreb begået på et hotel i 2009. Siden følger yderligere tre kvinder, så der i alt er indgivet fem anmeldelser mod Ramadan – både i USA, Schweiz og Frankrig.
En af dem, en muslimsk konvertit, beskriver senere oplevelsen til magasinet Vanity Fair som særdeles voldelig. The Guardian gengiver hendes beskrivelse:
»Hun beskrev slag i ansigtet, tvungen sodomi, voldtægt med et objekt og forskellige ydmygelser herunder at blive slæbt ud i badekaret og urineret på.«
Manden
Tariq Ramadan kommer fra en meget betydningsfuld familie. Han er barnebarn af Hassan Al Banna, grundlæggeren af Det Muslimske Broderskab i Egypten, hvor hans far, Said Ramadan, siden blev et fremtrædende medlem og derfor blev sendt i eksil af Egyptens præsident Nasser.
Familien endte i Schweiz, hvor Tariq er født. Han studerede ikke blot islam, men også fransk litteratur og vestlig filosofi og endte med at skrive ph.d.-afhandling om Nietzsche.
Grundlaget var lagt til, at Ramadan kunne blive bindeled mellem to civilisationer, der blev nødt til at finde en måde at leve under samme tag.
Forsvarsskriftet
Tidligere i denne måned udkom så endnu en bog af Ramadan. Dog af en noget anden karakter.
»Det, der sker, er en sammensværgelse mod mig,« skriver han, ifølge Kristeligt Dagblad i forsvarsskriftet Devoir de vérité (Sandhedens pligt).
For anklagerne er falske og fremsat af jaloux kvinder, der har rottet sig sammen, skriver Ramadan.
»Alt, hvad der skete, var med deres samtykke,« skriver han, og henviser, ifølge Morroco World News, til en række sms’er mellem ham og kvinderne, der støtter den påstand:
»Jeg kan kun have forhold i samhørighed,« refererer Kristeligt Dagblad.
Bogen udkom onsdag den 11. september – en ganske tilfældig dag uden yderligere symbolsk betydning, fastholdt Ramadan i et TV-interview, ifølge Politiken. Dog med den lille tilføjelse, at hele Ramadans argument er, at anklagerne mod ham er kulminationen på den forfølgelse af muslimer, der, ifølge Ramadan, er sket i den vestlige verden siden, ja, 11. september.
En moderne Dreyfus
Sagen mod ham er udtryk for »statsracisme«, mener Ramadan, ifølge Kristeligt Dagblad, og sammenligner sig i bogen med den franske officer af jødisk oprindelse, Alfred Dreyfus, der i 1894 blev dømt for landsforræderi og spionage.
Han blev siden renset for alle anklager og er i dag symbolet på den systematiske antisemitisme, der prægede Frankrig på den tid.
»Er der ikke en lighed mellem Dreyfus-sagen og Ramadan-sagen«, spørger Ramadan, ifølge Huffington Post, retorisk i bogen.
»Alle ved, at den antimuslimske racisme har bidt sig fast i dette land, og at den hver dag næres af politikere og journalister. Dreyfus var jøde i går. I dag er han muslim.«
Sammenligningen vakte forventelig forargelse.
Eric Morain, advokat for et af Ramadans angivelige ofre, kaldte, ifølge Kristeligt Dagblad, parallellen for »foragtelig« i Le Monde, mens sammenslutningen af jødiske institutioner i Frankrig, CRIF, i en udtalelse skrev, at det var »en fornærmelse mod Alfred Dreyfus minde«.
Vant til modvind
Tariq Ramadan er selvudnævnt islamisk reformist, men ifølge hans kritikere har han talt med to tunger igennem hele sit virke.
En af de mest vedholdende kritikere er den franske feminist Caroline Fourest, der i 2004 udgav en hel bog, Frère Tariq (Broder Tariq), der, som tidligere beskrevet her i avisen, beskylder Ramadan for at være to komplet forskellige mennesker, afhængig af hvem hans publikum er.
Han kan således fremstå liberal og progressiv, når han begår sig på de bonede gulve hos europæiske statsledere eller udtaler sig i medierne, skriver Fourest, mens han til sit muslimske publikum læner sig godt op af sit fædrene ophavs synspunkter ved blandt andet at kalde moderniseret islam for »billig islam«.
Ønskes: Zola
Hvis Ramadan er Dreyfus, hvem skal så være Ramadans Émile Zola? – forfatteren, der i den berømte artikel J’accuse (Jeg anklager) kom Dreyfus til undsætning og banede vejen for hans senere frifindelse.
For uanset hvor meget Tariq Ramadan appellerer til sympati ved at fremstille sin sag som et utryk for islamofobi, får han stadig færre støtter, som sagen skrider frem.
I starten afviste Ramadan totalt at have haft seksuelle forhold til kvinderne, men han har siden indrømmet, at han har været sin mangeårige hustru utro med de selvsamme kvinder – ifølge ham dog med samtykke. Og det hjalp ikke på hans stjerne i magtfulde muslimske kredse, at nogle af anklagerne omhandlede analsex.
Uforeneligt
Selv Frankrigs mest betydningsfulde muslimske organisation, Musulmans de France (Muslimer i Frankrig), har derfor følt et behov for at lægge afstand.
»Vi føler os forrådt af hr. Ramadans opførsel,« skriver de i en pressemeddelelse ifølge The National. For den er uforenelig med »de etiske principper, man må forvente af en mand, der følger islam.«
Ramadan medgiver i en radiooptræden, at hans egen opførsel ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hans opfordring til at følge en streng seksualmoral. Men, spørger han, ifølge Kristeligt Dagblad:
»Fulgte de en mand, eller fulgte de en (religiøs, red.) lære?«
Tariq Ramadan har allerede siddet i fængsel i ni måneder i Frankrig, men blev løsladt mod kaution i november sidste år og afventer nu retssag.
I en tidligere version af denne artikel var der ikke påført kildehenvisninger til Kristeligt Dagblad, Politiken, The Guardian, The National og Morocco World News. Dette er nu rettet.
