Læsetid: 18 min.

I 2006 eksploderede Mohammedkrisen, og dansk poesi blev igen politisk

I 2006 sætter en ny politisk poesi den danske identitet til debat
»Der er sket så meget i de sidste cirka fem år lige fra 9/11 og Irakkrigen til Muhammed-tegningerne. Både indenrigs og udenrigs er der sket meget, som påvirker én. Det er lidt svært bare at sidde og pille i metrik og synes, det er altafgørende. Ordet dansk har i et eller andet omfang ændret betydning, og spørgsmålet er, om man kan skrive på dansk uden at skrive om det.« siger Mette Moestrup i 2006 til Jyllands-Posten.

»Der er sket så meget i de sidste cirka fem år lige fra 9/11 og Irakkrigen til Muhammed-tegningerne. Både indenrigs og udenrigs er der sket meget, som påvirker én. Det er lidt svært bare at sidde og pille i metrik og synes, det er altafgørende. Ordet dansk har i et eller andet omfang ændret betydning, og spørgsmålet er, om man kan skrive på dansk uden at skrive om det.« siger Mette Moestrup i 2006 til Jyllands-Posten.

Nasser Ishtayeh

11. oktober 2019

»Er det vigtigt at være politisk?« spørger en journalist fra Jyllands-Posten digteren Mette Moestrup i 2006. Moestrups tredje digtsamling, kingsize, er udkommet i september samme år, og interviewet har både handlet om, hvilken rolle køn, kærlighed og erotik spiller i de nye digte, og om, hvordan den »36-årige digter bruger sig selv, sin krop, følelser og tanker« i digtene, der med journalistens ord »ikke ligner noget andet i dansk lyrik i dag.« Men der er »også blevet plads til en masse realpolitik fra Danmark 2006« i kingsize, bemærker han og stiller så sit spørgsmål.

»Ja. Det er vigtigt,« svarer Mette Moestrup, uden forbehold.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Morten Hjerl-Hansen
Katrine Damm, Bjarne Toft Sørensen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Artiklen giver på mange måder en fin fremstilling af Mette Moestrups digtsamling "kingsize". Som sådan lever den til dels op til Informations mål om at skrive det 21. århundredes litteraturhistorie, men som litteraturhistorie lider den af den mangel, som også mange litteraturhistoriske fremstillinger til dansk i gymnasiet lider af, når de nærmer sig samtidens litteratur.

Det er fremstillinger, der overvejende er sideordnede og eksemplificerende, med vægt på forskellige former for ligheder. I modsætning til fremstillinger, som mere præcist og direkte tør undersøge ligheder og især forskelle og tør nå frem til en konklusion på området. Denne artikels fremstilling må siges at ligge under for et ”forsigtighedsprincip” og at fremhæve ligheder.

Ved sammenligninger til digtning i samtiden og i de linjer der trækkes, tilbage men især fremefter, til digtning der undersøger det politiske og det, der har med identitet at gøre, må det være afgørende ikke kun at få fremstillet ligheder, men især at få fremhævet og præciseret forskelle.

Det må være afgørende at få præciseret forskelle og ligheder i MÅDEN, hvorpå forfatterne i deres digtning arbejder med det politiske og med det, der har med identiteten at gøre.

Tilsvarende er det væsentligt, når nu forfatterens holdning til sin egen digtning inddrages, at fremhæve forskellen i måden, som forfatteren fungerer på, som henholdsvis digter og som politiserende debattør. Der kan der hos Moestrup opleves en ret klar skelnen, hvilket ikke er tilfældet hos andre digtere i samtiden.

Citeret fra artiklen: ”I dag ville det næsten lyde mærkeligt, hvis Moestrup havde svaret det modsatte. Men her midt i nullerne er det faktisk en lille begivenhed, at en digter taler så direkte om, at det personlige og politiske har en plads i poesien, der kan kaldes vigtig. Det gjorde man meget i 1960’erne og især 1970’erne og – af den grund, lyder det tit – mindre i 1980’erne og 1990’erne”.

Det er rigtigt, men det må også være væsentligt at få fremhævet de meget forskellige MÅDER, det personlige og det politiske undersøges på, og at denne forskel i digtningen er mindst lige så væsentlig som lighederne.

Godt nok er den politiske tendens tydelig hos Moestrup, men der er bl.a. også tale om flerstemmig interaktionslyrik med brug af montageagtige former. Det giver nogle mangfoldige, komplekse og åbne muligheder for undersøgelse af det, der har med politik og identitet at gøre, som det gøres hos Moestrup.

Det står i kontrast til forskellige former for senere digtning, der bl.a. gør brug af performativ biografisme og digtning, der kan karakteriseres som autofiktion, og som ikke tilsvarende er kendetegnet ved mangfoldighed, kompleksitet og en åben undersøgelse af det, der har med politik og identitet at gøre. Dette er som sådan ikke en kritik af performativ biografiske og autofiktion, men snarere af den måde, det bruges på.

I artiklen fremstilles det bl.a. således:

”I tierne bliver alt alligevel alvor på en anden måde. Digtene bliver mindre konceptuelle og flerstemmige og mere bekendende, det er jeger i affekt, der taler patosfuldt i dem”.

”Med de voldsomme debatter om »Generation Etik« og ikke mindst strukturel racisme i 2014 melder alvoren sig endegyldigt. Førstnævnte opstår efter et generationsportræt af en ny alvorlig og politisk digtning i Information . Og i sidstnævnte, den såkaldte hvidhedsdebat, kommer ikke mindst Lars Bukdahl i problemer”.

Bjarne Toft Sørensen

”Men i de interview, som for eksempel forfatteren Kirsten Hammann giver om sin roman Fra smørhullet, taler hun ikke om, at det er »vigtigt at være politisk.« Hun taler om, at det er svært at være det”.

Hvad taler Hammann og Moestrup hver især om, når de taler om ”det politiske”? Ligheder og forskelle?

”Begge bøger tager på én gang udgangspunkt i en bestemt, kropsliggjort erfaring og problematiserer identitet som sådan. De konceptuelle greb, flerstemmigheden og den hybride form synes med andre ord også at handle om at afvise en bestemt identitet som stærk marginaliseret stemme”.

Ja, men det konceptuelle greb er også meget forskelligt i de to værker, og hvilke konsekvenser får det for den MÅDE, som det politiske kommer til udtryk i værkerne på? Præciser det dog!

”Med de voldsomme debatter om »Generation Etik« og ikke mindst strukturel racisme i 2014 melder alvoren sig endegyldigt”.

Hvad menes der med ”alvoren”, og er der nogen, der ikke er alvorlige? Er der ikke snarere tale om debatter, hvor der kommer forskellige synspunkter til udtryk?

” ---- åbne brev, de skriver til Bukdahl i Information i 2014, så er identiteten – som kvinde, som homoseksuel, som adopteret – og de politiske kampe, der står om den, »ikke en postmodernistisk leg«”.

Er det så enkelt? Hvad drejer uenigheden sig egentlig om? Som debatten udvikler sig, er der så ikke snarere tale om en ”råben i øst og i vest”?

Hvis en litteraturhistorisk fremstilling fra 00erne og frem til 20erne skal være karakteriseret af bare en vis klarhed vedrørende det politiske, det etiske (moralske) og det, der har med identitet at gøre, bliver den nødt til at klargøre sin anvendelse af begreberne.

Ellers bliver det umuligt nærmere at afklare de meget forskellige MÅDER, som det politiske, de etiske og det, der har med identitet at gøre, kommer til udtryk på. Det gælder såvel i forhold til de værker, som omtales og sammenlignes undervejs i den litteraturhistoriske fremstilling, som i forhold til debatter i medierne i tilknytning til bestemte værker og udtalelser om bestemte værker og forfatteres virke.

Ofte er debatterne og uenighederne præget af et forholdsvis lavt præcisionsniveau, og de handler således typisk om både det samme, men også om noget meget forskelligt. Ofte er det ud fra et litteraturvidenskabeligt ( - og historisk) perspektiv ret uklart, hvad det egentlig er, debattørerne er uenige om.

Hvis en litteraturhistorisk fremstilling fra Informations side skal have værdi som litteraturhistorie (og ikke blot trivial - journalistik), bliver den nødt til at hæve sig op over det niveau, hvor der alene refereres forskellige positioner, ud fra hvad f.eks. forfattere, kritikere og litteraturvidenskabsfolk har udtalt.

Som sådan kan Informations litteraturhistorie fra 00erne og frem ikke undgå at lægge et PERSPEKTIV for sin fremstilling, og helst et, der på et vist niveau kan leve op til litteraturvidenskabelig standard.