Interview
Læsetid: 3 min.

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk
Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk

Mia Mottelson

Kultur
4. oktober 2019

Det seneste år har været præget af store forandringer i Dansk Sprognævn. Den tidligere regering pålagde dem, at de i 2019 skal flytte fra Frederiksberg til Bogense – en flytning, de stadigvæk er præget af, og som har betydet et farvel til otte ud af de 12 fuldtidsansatte, herunder den tidligere direktør.

Men trods de mange forandringer har én ting været konstant de seneste år: At de skal finde en besparelse på to procent på grund af omprioriteringsbidraget, de er pålagt af den danske stat.

Manden, der er ansvarlig for at finde den besparelse, er den nye direktør Thomas Hestbæk Andersen.

Information har ringet til ham for at spørge, hvilke konsekvenser omprioriteringsbidraget har for Dansk Sprognævns kerneydelser. Kerneydelser, der er defineret i lovgivningen: De skal følge sprogets udvikling, normere retskrivningen og formidle viden om dansk.

Thomas Hestbæk Andersen tog over som direktør i Dansk Sprognævn i februar, og derfor er hans viden om omprioriteringsbidragets konsekvenser inden da begrænsede, fortæller han.

Men at det har haft begrænsninger for villigheden til at investere i nye i tiltagende grad nødvendige forskningsområder som for eksempel sprogteknologi, er han ikke i tvivl om.

»Hvis vi tilknytter unge forskere til længerevarende projekter, så risikerer vi potentielt at sige farvel til nogen af dem, vi har i huset i forvejen. Og det vil man som personaleleder meget nødigt stå med.«

Manglende finansiering

Han peger desuden på, at Dansk Sprognævn på grund af den manglende finansiering har svært ved at følge rådene, de kom med i en rapport om sprogteknologi fra starten af året. Her anbefales det at oprette en digital database over det danske sprog, der blandt andet kan bruges af fremtidens robotter.

»Hele humlen er, at dansk er så lille et sprogområde, at der ikke er private aktører, der vil udvikle en sprogressource, som andre kan bruge. Får vi ikke sådan en, kan det for eksempel betyde, at de ældre i fremtiden ikke vil kunne tale dansk med deres plejerobotter. Og bliver vi nødsaget til at tale engelsk med vores robotter, vil det nok ikke ligefrem mindske domænetabet til engelsk, vi har oplevet indtil nu,« vurderer han. 

Men det kræver altså massive investeringer, som Dansk Sprognævn ikke kan finansiere. Og fremover kan omprioriteringsbidragets konsekvenser være endnu mere massive, forudser han.

Direktøren har lagt et budget for 2020, der med »jysk sindighed« og »stram økonomisk styring« gør, at de fortsat kan levere på deres kerneydelser. Men fortsætter besparelsen i 2021, begynder det at se »rigtig, rigtig ærgerligt ud«.

»Det store problemkompleks for os er, at vi er en relativt lille organisation, der ikke bruger ret mange penge på lokation og udstyr og så videre. Langt de fleste penge går til lønkroner, og vi ikke har andet i huset end medarbejdere, der udfører kerneopgaver. Men vi har altså ikke så mange andre steder at spare.«

Derfor vil en fortsættelse af omprioriteringsbidraget i 2021 betyde, at Dansk Sprognævn er nødsaget til at skære i deres kerneopgaver. Det eneste sted, han til den tid vil kunne hente besparelse i den rette størrelsesorden, er på lønkronerne, forklarer han.

»Og når vi i forvejen ikke har medarbejdere, der er nice to have, men kun medarbejdere der er need to have, så er det jo en ærgerlig situation, hvis vi skal fyre nogen.« 

I første omgang vil fyringerne gå ud over de ti studentermedhjælpere, der alle sammen bidrager til at løfte kerneopgaverne. De understøtter forskningen ved at bistå med noget af det rugbrødsarbejde, forskningen og formidlingen rummer.

»Det er der, hvor det på overfladen gør mindst ondt, fordi man ikke rammer nogen, der har det her som deres faste fuldtidsstillinger. Men hvis man begynder at beskære på studentermedhjælperne, der understøtter forskerne, så bliver forskerne jo bare mindre produktive,« vurderer han.

– Men har omprioriteringsbidraget ikke også bidraget med nogle reelle effektiviseringer, der gør, at vi kommer længere for pengene?

»Den her skæren ind til benet betyder det positive, at vi bliver mere opmærksomme på at hente eksterne forskningsmidler til vores arbejde. Men det er klart, at du nok vil have svært ved at støde på nogen i forskningsverdenen, der synes, at det er positivt at skulle bruge ti til 20 procent af deres tid på at skrive forskningsansøgninger, der har en relativt begrænset succesrate.«

– Men det betyder vel, at vi får mere for pengene nu end tidligere?

»Det kommer an på, hvor pengene kommer fra. Vi søger jo rigtig meget hos offentlige puljer, og så kan man spørge, om det ikke bare er to forskellige kasser af det samme.«

Serie

Ind til kernen i kulturen

»Vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.« Sådan skrev 22 kulturinstitutioner sidste år i en fælles appel til daværende kulturminister Mette Bock (LA) i et forsøg på at standse det såkaldte omprioriteringsbidrag på kulturområdet.

Bidraget har siden 2016 barberet to procent årligt af den statslige støtte til blandt andet teatre og museer. Siden har der tegnet sig et politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på kulturområdet, men for nylig meddelte kulturminister Joy Mogensen (S), at hun ikke vil garantere, at nedskæringerne ophører foreløbig.

I en ny interviewserie spørger vi kulturlivets aktører: Hvad mener de egentlig, når de taler om kerneydelsen? Hvordan er den truet af omprioriteringsbidraget? Og kan det slet ikke føre noget godt med sig at skære helt ind til kernen?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian W. Andersen

Vi kunne let ende der. Det ligger meget godt i tråd med at Danmark er blevet og fortsætter med at blive mere og mere angliseret, både i sprog, samfundsnormer og politik. Samlet over disse tre punkter ligger vi i dag tættere på USA og Storbritannien, end vi gør på de skandinaviske lande vi er en del af og på de resterende EU-lande. Under betegnelsen 1. fremmedsprog starter engelskundervisningen allerede i folkeskolens 1. klasser og fortsætter hele vejen op til folkeskolens afgangseksamen og videre ind i de gymnasiale uddannelser. På de højere uddannelser har vi i dag en række uddannelser, hvor der kun undervises på engelsk og antallet er stigende.

Dette er samme undervisningsstruktur som kendes fra lande, der tidligere har været britiske kolonier og som i dag har engelsk som 1. eller 2. nationalsprog. Der er kun få år til at de første ungdomsårgange, som har startet deres engelskundervisning lige efter børnehaveklassen, kommer ud fra skolerne og skal være med til at forme samfundet fremadrettet.

Dette bliver samtidigt den tredje generation, der i forlængelse af iGens og Millenials, er vokset op med det ene ben solidt plantet i en digital verden domineret af amerikanske tech-giganter. Som en del af dette har hele den digitale del af deres sociale liv og kommunikation været underlagt og præget af amerikansk kultur, moralnormer, holdninger, sprogmønstre og slang. Det samme gælder for store dele af generationens underholdning og nyhedsforbrug.

Hvor står det det danske sprog og samfund efter at de første 10 af disse ungdomsårgange er trådt ud i samfundet? Og hvor står vi efter 15 ungdomsårgange og efter 20, hvor mange vil have fået deres egne børn, der er på vej op igennem skole og uddannelse?

Engelsk har været danskernes 1. fremmedsprog i rigtigt mange år. Indtil 1975 kunne de enkelte skoler selv vælge imellem engelsk og tysk som 1. og 2. fremmedsprog, men fra 1975 har engelsk været det obligatoriske 1. fremmedsprog for alle danske skolebørn. Fagets undervisningsstart har generelt været lagt på de mellemste skoletrin, for at give børn tid til at mestre det danske sprog først. Med samme undervisningsstart rykket ned til de 6-7-årige og undervisningsforberedende øvelser lagt ind i børnehave og indskolingsåret, så engelsk dermed er endt med en parallel placering til indlæringen af det danske skriftsprog, så kan engelsk ikke længere kun kaldes for danskernes 1. fremmedsprog.

Engelsk er nu ved lov gjort til danskernes 2. nationalsprog. At politikerne ikke har givet det officiel status som nationalsprog ændrer ikke på implikationerne. Mennesker er generelt dovne i deres kommunikationsadfærd, så hvis et sprog kan anvendes i flere sammenhænge end et andet sprog, så tenderer folk at bruge sproget med flest anvendelsesmuligheder i alle sammenhænge. Da engelsk er på top 5 listen over mest talte sprog i verden og dansk kun kan tales af ca. 8 millioner, hvoraf de 5,8 millioner bor i Danmark, så er det ikke svært at se hvilket sprog, der fører i den kamp. Historisk set er det også gået rigtigt dårligt for det første nationalsprog i alle de lande, der igennem tiden har adopteret engelsk som sit andet nationale sprog.

Allerede i dag kan man gang på gang se unge danske forfattere og kunstnere tale og skrive om (og her citerer jeg ordret) at reclaime det danske sprog og dansk kultur, hvilket for mig er så tåkrummende sprogdovenskab og dumhed at det er et rent mirakel at jeg ikke har tåneglemærker i hælene. Jeg har i et enkelt tilfælde foreslået ordet generhverve til en ung forfatterspire, der brugte præcis denne vending og fik et arrigt "Jamen, det er ikke det jeg mener" som svar. Derfra blev vores dialog bare pinlig og siden da har hun ikke villet tale med mig. Hun har ikke lagt skjul på at hun mener at jeg er en forstokket gammel nar og selv det kom i angliserede vendinger. Min reaktion, hvis jeg skulle udtrykke den på en måde hun ville forstå, var kort og godt facepalm.

Det er bare et lille eksempel på noget som jeg oplever oftere og oftere. Nødvendighed for at inddrage engelsk for at kommunikere med andre og især yngre danskere. Det er ikke svært for mig at gøre det. Jeg er vokset op med tre sprog i hjemmet, men da det blev for forvirrende for min barnehjerne, så endte jeg med kun de to af disse og er dansk/US-engelsk tosproget. Som en konsekvens af dette har jeg i uddannelsesårene og i voksenlivet måttet kæmpe hårdt for at blive bedre til det danske sprog. Jeg er aldrig blevet helt god til det og det mest forbandede er at hver gang jeg må inddrage engelske ord og termer for at kommunikerer med andre, så bidrager jeg selv til at degenerere vores danske sprog og kultur.

Hvis der nogensinde har været et tidspunkt, hvor vi ikke skal spare på dansk sprogunderstøttelse i nye teknologier, ikke skal spare på danskundervisning og ikke skal spare på dansk kulturproduktion, så er det lige præcis nu. Vi burde gøre det modsatte og investere mere i alle tre dele, fordi gør vi ikke det, så kan dansk ende som et lokalt lille kuriosum som f.eks. gælisk er i Irland og Skotland eller uddø som det er sket for adskillige lokale sprog i tidligere koloniserede lande. Det er nu vi har valget imellem at fortsætte den anglicistiske kurs eller at dreje af.

Hvis ikke at I tror at dette er vigtigt, så prøv at forestille jer Kirsten Walther i sin glansrolle som Yvonne stå og skælde ud på Kjeld, Egon og Benny på eftersynkroniseret engelsk som jeres kulturarv til jeres børnebørns børn. Føles det rigtigt?

Carsten Wienholtz, Finn Egelund og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg har hovedpine.... Jo dunker stadigvæk hoved mod muren mens jeg i desperation råber.. HVORFOR ER DE NEO LIBERALE SÅ UFATTELIGT STUPIDE ..... Mod dumhed kæmper
selv guderne forgæves...

Nynner introen til spise med prise.... Jo kærer neo liberale for at få gevinsten ved automatisering så SKAL VORES robotter snakke DANSK forstå DANSK..

Meget vel at i som på Ludvig Holbergs tid i hoffet .. kun taler dansk med jeres vovse ... Men og ellers jeres uforståelige DJØF sprog men ude hos dem som der skal bruge de robotter som der vil gavne os alle ja her snakker man altså dansk. Men nej nej og nej. I jeres lukkede verden fra den lukkede afdeling der eksisterer VORES almindelige Danmark så ikke...

Hovedpine...

Og nej information jeg er ikke en robot...flue ben ok