Læsetid: 8 min.

Derfor elsker vi Jakob Martin Strids bøger

Strids børnebøger er fabulerende, originale og sjove, men samtidig konforme og ufarlige
I Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er der kun to figurer, der defineres som hunkøn. Mumbo Jumbos meget omsorgsfulde mor (»Jeg vil være LILLE!!! Jeg vil være lille igen, så jeg kan få et kram af min mor!!!«, græder Mumbo Jumbo, da han er blevet kæmpestor) og heksen Baba Jaga. Det er næsten for tykt, ikke? Der er to valgmuligheder for en kvinde: Bliv mor, eller bliv noget naturstridigt: en heks.

I Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er der kun to figurer, der defineres som hunkøn. Mumbo Jumbos meget omsorgsfulde mor (»Jeg vil være LILLE!!! Jeg vil være lille igen, så jeg kan få et kram af min mor!!!«, græder Mumbo Jumbo, da han er blevet kæmpestor) og heksen Baba Jaga. Det er næsten for tykt, ikke? Der er to valgmuligheder for en kvinde: Bliv mor, eller bliv noget naturstridigt: en heks.

fra bogen

25. oktober 2019

I næste uge uddeles Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris i Stockholm, og hvis der er nogen retfærdighed til i verden, så vinder Jakob Martin Strid prisen for sin bog Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor.

Siden Jakob Martin Strid debuterede som børnebogsforfatter i 1999 med nonsensværket Mustafas kiosk, så har han beriget dansk børnelitteratur med et fabulerende sprog, et originalt visuelt udtryk og et fantasifuldt livsværk, der kombinerer nuttede blå elefanter med irriterende tapirer, der (næsten) kan spille Metallicas »Master of Puppets« på guitar.

Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er en psykedelisk fortælling, hvor flodhesten Mumbo Jumbo kommer til at spise nogle svampe, der får ham til at vokse, og sammen med sine venner rejser han ud i verden, hvor de opsøger en heks, der skal trylle ham tilbage til den rigtige størrelse igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carl Chr Søndergård

Den er nu flot. Men jeg har nu en anelse mere kærlighed, over for ‘Den lange vinter’ - specielt med ‘ovenfra billedet’ hvor sneen den daler ned over ‘de opdagelseslystne væsener’ - men hva’ - det hele er jo bare temmelig fint og rigtig flot.

Al respekt til ‘strids-kunstnerens’ og videre færd.

Han har jo fat i noget bestemt, når han kan favne børn og voksne. Som med ‘The Simpsons(indtil 10. sæson), Gurli Gris og andre animationer, der kan fungere på flere niveauer, uden at skræmme mere, end den fortælling, man selv lægger i historierne.

/Vh

Christian De Thurah

" Det er civilisationens korrumperende konstruktioner, der fjerner mennesket fra naturtilstanden." Hvornår har mennesket befundet sig i en "naturtilstand"?