Læsetid: 6 min.

Essayet er en måde at skabe forbindelser på

Flere nye værker åbner sig mod andre former og stemmer
Martin Bastkjær skriver om essayets åbne format. Hvorfor bliver dette format mere og mere udbredt? Og hvorfor nu?

Martin Bastkjær skriver om essayets åbne format. Hvorfor bliver dette format mere og mere udbredt? Og hvorfor nu?

18. oktober 2019

For nylig udkom den dansk-norske kritiker Susanne Christensens tredje bog i Norge. Leonoras reise handler om den surrealistiske kunstner Leonora Carrington, men er ikke en traditionel monografi. Snarere er den et langt essay, der sætter Christensens version af Carrington i forbindelse med blandt andet klimaforandringer, sci-fi og kulturanmelderes arbejdsvilkår.

Susanne Christensen veksler mellem essayistik, citater og rejseberetning. I et afsnit fører en bemærkning om Carrington som en slags alien til en lang digression, der går fra sci-fi-filmene Nærkontakt af tredje grad og Arrival til tanker om en dokumentar om havet og korallers død og ender ved kulturarbejdere, der begår selvmord. Alt sammen i løbet af ganske få sider.

Leonora Carrington er ikke bogens hovedperson, men dens omdrejningspunkt. Christensen vil netop ikke lave et isoleret portræt af hende, hun vil sætte hende i forbindelse med omverdenen og samtiden. Og selv om det selvfølgelig er Susanne Christensen, der skriver, er der en væsentlig pointe i, at hun gør det ved at indoptage andre stemmer og perspektiver.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Genren er tydeligvis under forandring. Og dermed kaldes meget, man ikke tidligere ville rubricere sådan, for essays.

Mht. til andet "på skrift" ses der også grænseoverskridelse ift. betegnelse af genren.