Læsetid: 5 min.

Fagotten er en adstadig overklassemand, som er træt af at blive grinet ad

I tegnefilmen er den lyden af bedstefar, der kommer vraltende ind ad døren. I Sjostakovitjs brutale portræt af Stalin agerer den maskinpistol. Signe Haugland er den ene af kun to tilbageværende fagottister i Copenhagen Phil og har med sine 40 års erfaring et solidt kendskab til den dybe træblæser, der har været hendes anden stemme, siden hun som 15-årig forelskede sig i den
Efter mange år med fagotten ved sin side føler Signe Haugland, at den dybe træblæser er blevet en stor del af hende og hendes eget selvbillede. 

Efter mange år med fagotten ved sin side føler Signe Haugland, at den dybe træblæser er blevet en stor del af hende og hendes eget selvbillede. 

Anders Rye Skjoldjensen

25. oktober 2019

Hjemme hos Signe Haugland pryder hendes rødbrune fagot på stativet i anneksets mellemgang. På det sorte bord ved siden af står et glas fuld af små bambusstykker og en bunke guldfarvede stykker ståltråd. Hun begynder at binde ståltråden rundt om bambusstykkerne, mens hun fortæller om dengang, hun skulle spille til en ballet af Igor Stravinskij.

»Min søn, der dengang var fire år, sad på forreste række og var ved at falde i søvn. Pludselig spiller jeg så den her tone, der er så dyb, at det lyder som en, der sætter sig på en pruttepude. Så vågner min søn op og råber himmelhøjt ud over hele orkestret: ’Hov, det var mor!’«

Fagotten er lidt ligesom Rowan Atkinson, mener Signe Haugland, der er ansat som fagottist i Copenhagen Phil. Så snart man har set Atkinson i rollen som mr. Bean, er det svært at se ham som andet end den komiske og lettere infantile karikatur, uanset hvor seriøs en rolle, han optræder i. På samme måde er fagotten lige så velsignet, som den er hjemsøgt af de komiske indslag, den ofte leverer i alt fra klassiske tegnefilm til storslåede symfonier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Steffen Gliese
Klaus Lundahl Engelholt og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu