Læsetid: 11 min.

’Fat Front’ er en film til alle dem, der endnu ikke har opdaget, at deres krop ikke er forkert

Den nye dokumentarfilm ’Fat Front’ følger fire unge skandinaviske kropsaktivister, der ved at dele billeder af deres kroppe på de sociale medier insisterer på ikke at frasige sig livet – bare fordi de nu engang er tykke. Information har mødt de to instruktører Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen
En ting, der ramte de to instruktører hårdere end alt andet i mødet med de unge kvinder: alt det spildte liv. »Alt det de udskød, til de ’havde tabt sig’. Når man sidder her i min alder og ser på kvinder i 20’erne, der nægter sig selv lyst og nydelse, gør det ondt i hjertet,« siger Louise Detlevsen. »Jeg får lyst til at råbe: I skal ud og leve med fuld hammer. I skal ikke vente med at gå på stranden, fordi en delle falder ud over bikinikanten. Solen skinner, søster. Det er dine venner. Bad! Nyd det!«

En ting, der ramte de to instruktører hårdere end alt andet i mødet med de unge kvinder: alt det spildte liv. »Alt det de udskød, til de ’havde tabt sig’. Når man sidder her i min alder og ser på kvinder i 20’erne, der nægter sig selv lyst og nydelse, gør det ondt i hjertet,« siger Louise Detlevsen. »Jeg får lyst til at råbe: I skal ud og leve med fuld hammer. I skal ikke vente med at gå på stranden, fordi en delle falder ud over bikinikanten. Solen skinner, søster. Det er dine venner. Bad! Nyd det!«

Marie Hald

11. oktober 2019

De kalder det at blive »afhjernevasket«, det de har været igennem under arbejdet med dokumentarfilmen Fat front.

»Det har været lidt ligesom at bryde ud af en religiøs sekt, hvor man i årevis har messet ’tynd er godt, tykt er dårligt, tynd er godt, tykt er dårligt’, og når man så endelig tager modet til at bryde ud, kan man pludselig se verden,« siger Louise Detlefsen.

Hendes medinstruktør, Louise Unmack Kjeldsen, tilføjer:

»Prøv at tænke på alt det, vi er blevet tillært, at vi skal tænke om tyk: Tyk er forkert, tyk er grumt, tyk er usundt og udtryk for manglende selvkontrol og vilje. Det har spillet os et puds, men heldigvis er der nogle seje unge kvinder, der sætter sig selv i spil for at løfte det slør.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Katrine Damm
Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo ikke specielt sundt at være svært overvægtig, og hva' så? - det er der så meget andet, der heller ikke er.
Sundheds- og perfekthedstyranniet har taget overhånd!

Allan Stampe Kristiansen, Michael Friis, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Nils Valla: "det er ikke et valg om folk er fede..." Ja, det er det nu alligevel, ligemeget hvor meget videnskaben finder frem til om genetik, store knogler og hvad ved jeg: man kan altså ikke blive tyk uden at indtage flere kalorier, end man forbruger, så der er et valg. Det ændrer ikke ved, at det for nogen er genetisk sværere at holde vægten, at være disponerede for trøstespisning osv, osv. og man skal da ikke svine folk for deres udseende, men at vi ikke selv vælger, hvor meget vi indtager, det er da vist en slags undskyldning for at fortsætte.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Hver kultur har sine skønhedsidealer - som man så kan være langt fra at opfylde.

Allan Stampe Kristiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Måske fordi overskriften insinuerer at en fed krop ikke er forkert?

Det er jo en påstand i skarp kontrast til den medicinske vurdering, der fortæller at fedme er ekstremt usundt for den enkelte og ekstremt dyrt for samfundet.
Det er andre ting også, og her er det ofte fuldt socialt acceptabelt at udsætte mennesker med usunde vaner for nedsættende sprogbrug, hetz og urimelige begrænsninger - det gælder fx rygere.

Carsten Nørgaard

@Søren Bro: Med udtalelsen »man kan altså ikke blive tyk uden at indtage flere kalorier, end man forbruger, så der er et valg« lægger du ikke til grund, at der er et valg. Det afhænger frit og kvit af virkelighedsopfattelse. Du kender den godt, den gamle debat om, hvorvidt mennesket er determineret eller har fri vilje og i hvilket omfang.

I de her dage kan man se filmen Joker, hvor hovedpersonen har en ufrivillig tendens til at producere et grin, særligt i upassende situationer. For ikke så længe siden så jeg en video om svært autistiske børn, som ufrivilligt gør skade på både deres forældre og dem selv og derfor må have forskelligt beskyttelsesudstyr på. De kan vel bare lade være med at slå? Nej.

»Flere kalorier end man forbruger« siger absolut intet om valg eller ikke valg. Du kunne med fordel læse bogen Adipositas – sygdom, behandling og organisation fra 2011 (udgivet af Munksgaard), som er en antologi af en lang række danske fedmeforskere.

Ingen benægter forholdet, at der tages for megen energi ind i forhold til, hvor meget der forbruges. Men bogen giver stort set intet håb for kostændring som livsstilsbaseret intervention – operationer er det mest effektive, vi har. Det er jo interessant nok. At reducere det hele til en slags enhedsvidenskabelig lommelogik med fysikken som underlæggende forklaring på alt gør, at vi altså må se bort fra den empiriske virkelighed: Det eneste, der gør en forskel i forhold til diæter er hvor hurtigt du vender tilbage til den oprindelige vægt (og nogle gange mere).

Bogen stiller en række gode spørgsmål, som f.eks. hvorfor den vægtbalancering, der automatisk sker i pattedyr, ser ud til at være sat ud af stand i folk med adipositas? Hvorfor kan man ikke empirisk måle forskelle i energiindtag via føde mellem folk der har adipositas, og dem man ikke kan – hvor kommer det hele så fra? Ja, faktisk er der et helt afsnit der dækker over kritiske spørgsmål, fedmeforskningen på tidspunktet ikke havde svar på. Der efterspørges simpelthjen en bevægelse væk fra de forklaringer og tilgange, man ser gå sin træge gang i den offentlige diskurs, for hvis det forholder sig sådan, som du siger (altså at det bare er et valg), ja, så er der jo ikke nogen grund til at have en fedmeforskning. Switch on, switch off. Træf nu bare valget, osv.

Der er også masser af forskning, der påpeger, at »fat shaming« fører til en stigning i vægt. Her skulle man ellers mene, at der var tale om et effektivt »styringsværktøj« eller hur? Men det er det ikke. Man kan ikke samtidig praktisere fat shaming og ønske, at de her mennesker skal gå fra en usund tilstand til en sund. De to positioner er gensidigt udelukkende.

Emnet adipositas er altså komplekst. Offentligheden begriber simpelthen ikke, hvor komplekst det er. Jeg tror egentlig, der er mange der heller ikke gider det. Hvis man bare kan komme med nogle floskler og skamme løs, så er det da langt nemmere. Man projicerer samfundets usunde forhold til krop generelt over på en gruppe, som er meget synlig (rent visuel) i det of fentlige rum.

Men når en dansk fedmeforsker står frem i en dokumentar på DR og fortæller en person med adipositas direkte, at hun skal smide badevægten ud, glemme det der vægtjag og bare fokusere på at tælle skridt og få sund mad – og så tager vi resten med medicin – så er det en helt anden verden. (Jeg henviser til: https://www.dr.dk/tv/se/temaloerdag-det-er-fedt-at-vaere-tyk/-/temaloerd...)

Han siger faktisk også til hende, at det for næsten alle netop IKKE er de her menneskers egen skyld. Og det står i direkte modsætning til den døde hest, du vælger at gøre dig til talsmand for lige her.
Ingen benægter termodynamikken – og heller ikke at det er usundt at være overvægtig – men dit primære synspunkt om valg har heller ikke noget med termodynamik at gøre og det reducerer og/eller overser alle de vigtige perspektiver, forskningen er kommet med over lang tid på en måde som det har været nødvendigt at komme videre fra i rigtig mange år.

Allan Stampe Kristiansen, Poul Mikael Allarp, nils valla, Anna Regine Irgens Bromann, Janne Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

@Carsten Nørgaard, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at tabe sig via kost, når man er nået et vist punkt, er sikkert rigtigt, men hele vejen frem til dette punkt, kan man selv gøre en forskel. Du må da indrømme, at det er lidt underligt, at overvægten og fedmen er steget i takt med, at alkohol, sodavand, slik, sukker og fedt er faldet i relativ pris til et niveau hvor stort set alle har råd til at indtage dette, der i min grønne ungdom var henvist til en enkelt gang om ugen eller til festlige lejligheder.

Carsten Nørgaard

@Søren Bro: Tja, der var da nogle danske forskere der fandt at vægtøgningen over tid var den samme for overvægtige og ikke-overvægtige (samme kurve, skulle være forskellig hvis ellers). Spørgsmålet om »hvorfor«er helt klart ikke et, der har et entydigt svar. De kom så frem til, at »vi bliver fede pga. noget i miljøet« (man har jo også teoretiske begreber som obesogeniske miljøer i dag). Det kan man læse om her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/opsigtsvaekkende-teori-co2-gor-dig-tyk

Deres egen hypotese til at begynde med – altså et første forsøg på at identificere den miljømæssige faktor, som dataene utvetydigt viste, der måtte være – var, at det gik gennem CO2-udledningen. De observerede nemlig en sammenhæng mellem CO2-udledning og overvægt i USA. Men det er jo kun ét bud. Det interessante er i første omgang observationerne af Glostrup-undersøgelserne, der som sagt viser, at på populationsniveau så tog alle, både tykke og tynde, på over den samme mængde tid. https://videnskab.dk/files/styles/columns_6_12_desktop/public/article_me...

Vi skal videre fra forenklingerne, der er masser af indikatorer for, at det her er mere komplekst end som sådan.

Poul Mikael Allarp, Anna Regine Irgens Bromann, Janne Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Mig bekendt er det netop mere kompliceret og komplekst end bare indtaget af kalorier i forhold til kalorioforbrug, der er vist også noget med at fedtcellerne er meget uvillige til at afgive fedt, og har man en gang været overvægtig får fedtcellerne en trist og træls tendens til at 'rage' til sig, selv, hvis man så meget som spiser fx en gulerod, og det er vist, mig bekendt, stadig ikke særligt velbelyst, hvorfor.

Poul Mikael Allarp, Jens Kofoed, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

Det er ikke korrekt.
Hvis du indtager mindre energi end du afbrænder vil du til sidst forsvinde helt.
Det er et uomgængeligt fysisk faktum.
Hvis man vil tabe skal man altså bare bruge mere energi end man indtager, og resten klarer sig selv med 100% sikkerhed.

Der var ingen fede blandt fanger i koncentrationslejre, fordi ingen modtog mere energi end de afbrændte.

Problemet her er selvkontrol i en verden af overflod, og selvom det bestemt kan være svært, så ændrer det ikke det underliggende princip:
Energi ind > energi brugt= vækst.
Energi ind < energi brugt= Tab

Mads Jakobsen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Man kan tilføje at "indtage" ikke bare betyder "putte i munden".
Der er muligt, i nogen grad, at påvirke tarmens evne til at optage forskellige næringsstoffer.
Fx indeholder både ananas og grapefrugt enzymer der hæmmer tarmens evne til at optage fedt.
Hvis man spiser ananas sammen med fedtholdige måltider, vil man altså optage mindre af det spiste fedt, end man ellers ville.

Gå en tur på nærmeste gågade eller indkøbscenter. 99,9% af de mennesker, der går rundt, udmærker sig ved, at de på ingen måde overholder kriterierne for skønhed.

Vi er ganske enkelt blevet hjernevasket af for meget af billedmaniulation (og makeup-branchen) til at tro et sådant menneske findes.

De fleste, der kritiserer andre, formentlig heller ikke Søren Bro, har meget at byde på foran spejlet.
Det er et præmis for livet, og gør det bare endnu mere skammeligt at udskamme en mindre gruppe som ulækre.

Michael Friis, Lotte Tvede, Jens Kofoed, Flemming Berger, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og nils valla anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De der fatshamer andre burde selv skamme sig.

At gøre andre til syndebukke er udbredt i menneskelig sammenhæng, så meget desto mere burde vi efterhånden få gjort op med denne opførsel, der ligger til grund for det meste af kalamiteterne på denne jordklode.

Live, and let live.

Kim Øverup, Poul Mikael Allarp og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

De overvægtige personer der trækkes frem som idealer i bevægelsen mod "fatshaming" er typisk stadig i stand til at gå selv, som det ses på billedet. Men hvorfor egentlig? Er der noget galt med ikke kunne komme ud af sengen på grund af overvægt? Man kan da sagtens stadig have et rigt liv og være et vidunderligt menneske, selvom man ikke kan bevæge sig selv. Prøv at spørge mange paralyserede personer, først og fremmest Stephen Hawking som bidrog med meget værdifuldt til verden, selvom han til sidst kun kunne bevæge det ene øje en smule.

@Flemming Olsen.
Er helt enig. "Gode mennesker" har ikke noget med udseende at gøre.

Men mange mennesker, fede eller eksembelvis dem med tics, føler sig mindreværdige.
Og så hjælper det lige-fedt man prøver fortælle dem, de skal tro på de lige så gode som andre.
Selvhadet kommer indefra og helt sikkert som respons på vores forestillinger om den perfekte verden.

Hvis slike mennesker skal hjælpes af med det de føler er problemet, er der kun en "hård" vej at gå.
"Selverkendelse" (Virker måske uhjertligt i det skrevne ord).
Men lad mig komme med et tænkt eksembel:

Dreng med tics føler sig mindre værdig end "alle de andre" (en typisk følelse for drenge med tics)
Klassekammeraterne, der jo dybest set også holder af ham (ja, sån kan børn også være),
indvilliger sammen med klasselæreren og en psykolog at gøre noget ved den ulykkelige omstændighed.
Drengen med tics er gjort opmærksom på kammeraternes vilje til hjælpe ham.
Drengen skal nu fortælle om sine tics som han ellers hidtil i flovhed har prøvet (uden held), at holde skjult for de andre.
Der skal en kraftanstrengelse til for drengen, før han kan åbne op for disse intimiderende tanker om sig selv.
Men med forarbejde fra psykolog og lærer er det lykkes overbevise drengen om, de alle er der for hans skyld.
Drengen fortæller nu frit fra leveren. Og det hele ender måske i han selv og klassekammeraterne griner hjertligt, af al denne flovhed og følelsen af mindreværd, men grin af et godt hjerte og en følelse for drengen om at kunne rummes af de andre.

Udfaldet på min historie er temmelig sandsynligt.
Men den store "tvist" bliver få drengen til åbne op og erkende tankerne han bar rundt på.
Om han bliver af med sine tics på en gang er umuligt svare på, men drengen vil helt sikkert få mindsket trykket i hovedet (og følgerne af det), og helt sikkert efterfølgende se sig selv som "en af alle de andre".

Robert Ørsted-Jensen

Jeg var født i 50erne, på et tidspunkt hvor "fede" børn og unge, det vi idag kalder "overvægtige", bare var lidt buttede i sammenligning med et billede. Jeg har aldrig i min barn- og ungdom set nogen der var så overvægtige som disse damer. Uanset hvad vi siger, og selvfølgelig er det hårdt for disse utvivlsom dejlige unge mennesker, så er dette niveau af overvægt stadigt livsstil-relateret og det er sandt for dyden stadig livs- og helbredsødelæggende. Dermed er det et problem når det griber om sig.

Jørn Lybech, ulrik mortensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

BMI. Vores medborgere med højt BMI skal forsvares.
Denne tråd er oprettet med det formål, at stoppe den dumsmarte hetz imod mennesker, med for højt BMI.

Denne tråd er til FAKTA og DOKUMENTATION og ikke dumsmarte bemærkninger rettet imod medmennesker med for højt BMI.

Vi ved, at den kommunale sagsbehandling er hård, især over for mennesker med for højt BMI eller andre usynlige diagnoser, hvor uvidende sagsbehandlere misbruger en patients for høje BMI. Her mangles desværre ikke dokumentation, som løbende vil offentliggjort i denne tråd.

Ja, selv de praktiserende læger holder sig ikke tilbage med dumsmarte bemærkninger, til stor moro for andre lægekollegaer og stor skade for den kommunale Notatpligt og journalføring:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37367

Med venlig hilsen
tynd som en bønnestage, med et usædvanligt fint stofskifte og ikke tvunget til at indtage stærkt vægtforøgende psykofarmaka

Poul Mikael Allarp, Erik Fuglsang, Heidi Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Søren Bro.
Det kun her i Danmark alkohol, sodavan, slik og sukker er blevet billigere.
I mange andre lande har det været billigt hele tiden. Alligevel eksploderer overvægten først nu.
Så du kan udelukke prisen som årsagen.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener ikke man skal forsølge og chikanere folk der er så overvægtige, men ligefrem normalisere det dur ikke i mine øjne. Jeg har selv måttet kæmpe hele livet med en spiseforstyrrelse, og fare for overvægt. Det er vanskeligt at kontrollere, sådan noget, men det er lykkedes mig i rimelig grad. At normalisere stærk overvægt er at ignorere at vi har at gøre med en sygdom som de sidste 3 årtier, især, er blevet en epidemi. Dem der ikke har min viljestyrke bør hjæpes til at styre det (selv jeg ville gerne have et sådant tilbud). De skal hverken chikaneres eller ses ned på. Men vi kan ikke ignorere og normalisere noget som er og vil være et seriøst og tiltagende debiliterende handikap, der koster dyrt for både dem selv og samfundet, især som folk blir ældre. Min egen mor blev kun 74 år de sidste 10-15 år var bestemt ikke gode. Vi var alle lettede da hun endelig døde.