Læsetid: 5 min.

Forfatterkolleger kritiserer Handkes kontroversielle Nobelpris

Årets nobelpristager i litteratur er uopretteligt belastet af sin moralske og politiske blindhed over for serbiske krigsforbrydelser, lyder det fra internationale forfatterberømtheder som Salman Rushdie, Hari Kunzru og Slavoj Žižek
Årets nobelpristager Peter Handkes politiske anskuelser er i årevis blevet hånet og nedgjort af tidligere venner og forfattere. I 2008 bemærkede romanforfatteren Jonathan Littell: »Han er muligvis fantastisk som kunstner betragtet, men som medmenneske er han min fjende ... han er et røvhul.«

Årets nobelpristager Peter Handkes politiske anskuelser er i årevis blevet hånet og nedgjort af tidligere venner og forfattere. I 2008 bemærkede romanforfatteren Jonathan Littell: »Han er muligvis fantastisk som kunstner betragtet, men som medmenneske er han min fjende ... han er et røvhul.«

Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

16. oktober 2019

Tyve år før Peter Handke vandt Nobels litteraturpris, fik han en mere tvivlsom hæder: I 1999 i Guardian nominerede Salman Rushdie ham til ’Årets Internationale Kraftidiot’ og motiverede nominationen med: »for hans lidenskabelige apologier for Slobodan Miloševićs folkemordsregime«.

Den østrigske dramatiker, hvis halvt slovenske herkomst under krigene på Balkan inspirerede ham til at favne en glødende jugoslavisk nationalisme, har da også antydet, at Sarajevos muslimer begik snigskyttemord på hinanden for at kunne skyde skylden på serberne, og han har benægtet bosnisk-serbiske militsgruppers massakre på 8.000 mænd og drenge i Srebrenica.

I 2006, syv år efter Rushdies hånlige udfald, deltog han desuden i den dømte krigsforbryder Miloševićs begravelse.

Umiddelbart efter meldingen om, at han havde vundet verdens mest prestigefulde litteraturpris på ni millioner svenske kroner udtalte Handke selv til Guardian:

»Jeg har intet at tilføje i dag, men alt, hvad jeg skrev dengang, står jeg ved.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Olaf Tehrani, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

Så nåede vi endelig der: Man kan ikke uden videre adskille begrebet kunst fra begrebet medmenneskelighed.

Det besynderlige er at samtlige medier jeg læser, opholder sig ved Handkes politiske ståsted og beklager hans "politiske tonedøvhed", men bruger flere - abstrakte- begreber til at prise valget af ham som nobelprisrager. Hvorfor det? Enten er han vel værdig til at modtage prisen, eller han er ikke værdig...hvorfor overhovedet nævne hans hyldest til en "etnisk udrenser"? Kulturjournalister, stå nu ved at I ikke selv holder kunst og medmenneskelighed adskilt! I mener at det har ikke noget med hinanden at gøre. Sig det lige ud: Vi kender kun til kunsten.

Henrik Ljungberg

Hvor er protesterne mod at Obama fik Nobels fredspris, endda før han overhovedet havde foretaget noget realpolitisk fredsfremmende? Og hvor blev de af efterfølgende, da Obama bl.a. intensiverede de menneskeretsstridige dronedrab og øgede omfanget af dem? Kan vi lige komme ned på jorden?

Når ovenstående er pointeret, kunne Zizek have en udmærket pointe i at det var mere oplagt at give den til Assange, men dette burde vel være sket for flere år siden?

Om Milosevich og den komplet historieløse beskrivelse af ham som folkemordsfadder; Milosevic blev efter sin død frikendt for folkedrabsanklagerne - og for anklagerne om etnisk udrensning. Tilmed fremhævede ICTY i sin kendelse af Milosevic flere gange havde arbejdet for at undgå massakrer, etnisk udrensning osv. så det forekommer noget lavpandet at tilsvine Handke for at have støttet Milosevic i dén ganske bizarre selvtægtsrus, som både USA, EU og hele koret af deres mainstreammedier, dyrkede i halvfemserne - og som tydeligvis fik pløjet oplysningsniveauet i smadder. Havde d'herrer i artiklens bedrevidende bredsider dog i det mindste nøjedes med at kritisere Handke for at fraternisere med Karadizic, som ikke fik oprejsning ved ICTY, så havde der været lidt mere substans i sagen. I dens nuværende form ligner den blot et plat, politisk partsindlæg.

Hvad vi skal bemærke er at Vestens mainstreampresse fuldstændigt ignorerede at ICTY undsagde Milosevic; nærmest ingen dansker aner en brik om dette ... de går rundt og lægger til grund at Milosevic var et monster, fuldstændigt som sangen går, når talen falder på Assad i Syrien, som også er uberettiget folkedomstolsdømt for bl.a. kemisk krigsførsel mod sin egen befolkning. I sig selv er det både begrædeligt og frustrerende - men hvad værre er, danskerne kommer til at bygge på en (fortsat) falsk selvforståelse ... og en svært selektiv omverdensforståelse.