Læsetid: 8 min.

Der er højt til loftet i nørdemiljøet. På nær når en lesbisk kvinde tager Batmans dragt på

To modsatrettede strømninger i tegneseriemiljøet kæmper en blodig identitetspolitisk kamp: Én fraktion arbejder for større inklusion af kvinder, farvede og LGBTQ-personer. En anden modarbejder enhver forandring. En lesbisk Batwoman og en sort kvindelig Watchman – begge serieaktuelle – stjal billedet på årets tegneseriekonference New York Comic Con
To modsatrettede strømninger i tegneseriemiljøet kæmper en blodig identitetspolitisk kamp: Én fraktion arbejder for større inklusion af kvinder, farvede og LGBTQ-personer. En anden modarbejder enhver forandring. En lesbisk Batwoman og en sort kvindelig Watchman – begge serieaktuelle – stjal billedet på årets tegneseriekonference New York Comic Con

Mia Mottelson

18. oktober 2019

Mænd og kvinder iført Spider Man-kostumer, masker og sværd vrimler rundt midt på Manhattan i New York ved subwaystationen på 34th Street. Allerede her bliver storbyens virkelighed fortrængt af fiktionen, og eventyret fortsætter insisterende i den nærliggende konferencehal Javits Center, der er hovedkvarter for den årlige tegneserie- og popkulturkonference New York Comic Con.

Man tror knap sine egne øjne midt i mylderet af cosplayers, der har klædt sig ud og i nogle tilfælde også optræder som fiktive karakterer fra for eksempel tegneserier, film og anime: Snehvide, Ghostbusters, Jokeren, Harley Quinn og Super Mario går rundt mellem  krigere med horn, rustninger og lange spyd og helte og skurke med bare maver, spandexdragter, plysdragter og farvestrålende kropsmaling.

New York Comic Con

  • New York Comic Con er den største popkulturkonference på USA’s østkyst.
  • I 2018 havde konferencen 250.000 gæster. Årets festival blev holdt den 3.-6. oktober i Javits Center og tre andre steder på Manhattan.
  • Konferencen har intet at gøre med den mere berømte San Diego Comic-Con.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der accepteres som normalt på Comic Con, som er et fristed for nørder med hang til tegneserier, superhelte, fantasy og sci-fi. I fire dage kan fans blive fotograferet med deres idoler, gå til paneldebatter med skabere og stjerner, smugkigge på nye serier og købe sig fattige i eksklusivt merchandise og legetøj, som de slæber ud i kæmpe poser. Over 200.000 fans er mødt op til alenlange køer, og de går all in.

Men samtidig med at der er højt til loftet i nørdekulturen, lukker den om sig selv. I disse identitetspolitiske tider kæmper to modsatrettede strømninger en lige så blodig kamp som i tegneserierne: Én fraktion arbejder for større inklusion af kvinder, farvede og LGBTQ-personer. En anden modarbejder enhver forandring.

Selfie antændte lunte

Noget så uskyldigt som en selfie af en gruppe kvinder, der drak milkshakes, skabte i juli 2017 en eksplosiv tilstand i det kortluntede tegneseriemiljø. Den såkaldte Comics-gate – en afart af Gamer-gate-kontroversen fra 2014, hvor mandlige fans kørte en aggressiv chikanekampagne mod en række kvindelige spiludviklere – gik i udbrud efter års sporadiske advarsler mod producenternes forsøg på at skabe mere mangfoldige karaktergallerier.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, at Marvel-redaktøren Heather Antos på Twitter delte et billede af sig selv og nogle kvindelige kolleger, der mødtes for at ære det netop afdøde forlæggerikon Flo Steinberg.

For en gruppe onlinefans repræsenterede billedet alt, hvad der var galt med udviklingen i tegneseriebranchen. De fordømte kvinderne og kaldte dem blandt andet »falske nørdepiger« og »den mest uhyggelige samling af stereotype SJW’s (social justice warriors/sociale retfærdighedskrigere, red.), nogen kan forestille sig«.

Hadbevægelsen voksede eksplosivt i de følgende måneder på Twitter og YouTube med påstande om, at den stigende politiske korrekthed ødelægger branchen, skubber de originale fans ud, giver job til ukvalificerede kvinder og minoriteter og er skyld i tegneseriens salgsnedgang. Politiseringen af tegneserierne, lyder protesterne stadig, går ud over historierne og de elskede karakterer, der må lade livet for progressive erstatninger.

»Identitetspolitik har plantet et frø af en bitter borgerkrig i en ikonisk amerikansk kunstform, der driver den mod kulturel irrelevans og finansielt kollaps,« diagnosticerede skribent Alexander Adams i sommer i branchen det konservative britiske kulturmagasin Standpoint.

»Frem for at inkarnere forbilledlige kvaliteter som mod, selvopofrelse og retfærdighed er vore dages tegneseriesuperhelte svage mænd, der kæmper mod giftig maskulinitet. Nye forfattere frembuser med deres venstreorienterede politik og yderligtgående sociale holdninger: eskapistiske eventyr er problematiske, fordi de tillader læsere at ignorere sociale problemer.«

»I en tidsalder præget af 'positiv repræsentation' er karaktererne fejlfrie repræsentanter for minoritetsgrupper, og derfor ser vi til overflod perfekte (og komplet kedelige) karakterer.«

Superhelte af alle slags

Og der er sket store forandringer. Tegneserier og især filmatiseringer af tegneserier er ikke længere et nicheprodukt for et lille publikum, men must see-underholdning for masserne. Animationsfilm og tegneseriefilmatiseringer udgør indtil videre årets seks største billetsællerter på verdensplan.

Batman-skurken Joker har sat sig tungt på de seneste ugers filmdebat, og Lost-skaber, Damon Lindelofs, fortolkning af Alan Moores grafiske kultroman Watchmen, som Comic Con-fans kunne få en forsmag på inden premieren på HBO den 20. oktober, er en af efterårets mest hypede serier. Til forskel fra forlægget indtager en sort kvinde, spillet af Regina King, hovedrollen som kampklar antihelt, og raceproblematikker er et af seriens hovedtemaer.

Tegneseriegenrens udbredelse har åbnet producenternes øjne for, at de kan nå et bredere publikum end hvide mænd ved at udvide paletten. I de seneste par år har Wonder Woman og Captain Marvel skubbet til superheltekønsbalancen i biografen, mens Black Panther gav plads til sorte helte.

Begge film beviste, at diversitet sælger: Black Panther var med 1,3 milliarder dollar på verdensplan den mest indbringende film i 2018 og er den mest sælgende tegneseriefilmatisering nogensinde. Året før blev Wonder Woman den tredjemest indbringende film.

»Hvis du vil have succes på den globale scene og helt sikkert i blockbusterbranchen har du brug for diversitet i historiefortællingen,« sagde Disneys distributionschef Dave Hollis i CBS i 2018 og understregede, at inklusion gav positivt udslag på bundlinjen.

Af samme grund indtager Margot Robbie næste år det store lærred som Batman-skurkinden Harley Quinn i Birds of Prey, Scarlett Johanssons Black Widow fra The Avengers får en solofilm, og Gal Gadot tager en omgang mere som Wonder Woman.

Hvor vover du?

At inklusion i kulturen i almindelighed er tidens mest presserende emne, afspejler årets Comic Con-program. Festivalen har inviteret til en stribe paneldebatter om emner som asiatisk og latinx (refererer til amerikanere med latinamerikansk baggrund i kønsneutrale termer, red.) repræsentation, moderne heltinder, autistiske skabere, afronørder og queer-cosplay, der diskuterer cosplay-kulturens muligheder for at udforske forskellige kønsudtryk.

De fleste paneler er velbesøgte af engagerede gæster, der tydeligvis går ind for diversitet. Men uden for de progressive paneldebatter er reaktionerne på mangfoldighedsforsøg mildt sagt blandet.

»Når jeg har skabt nye karakterer som Doctor Aphra i Star Wars, som er en stærk LGBT-asiatisk kvinde, har mange mennesker takket mig, fordi de endelig føler sig repræsenteret. Men jeg får også fanmails med ord som: ’Hvor vover du at stoppe det der ned i halsen på mig?’,« fortæller Heather Antos fra førnævnte milkshake-selfie i en paneldebat under overskriften The New Comics Creator: How Diversity is Leading to More Opportunities for All Creators.

Tegneserieforfatter Vita Ayala, der blandt andet har skrevet på tegneserieudgaven af Wonder Woman, har samme oplevelse:

»Folk tager sig tid til at lave 15 minutter lange videoer om mit arbejde og skriver: ’Hvor vover du at skabe karakterer, der er brune og queer og kvinder?’ Men … de mennesker eksisterer jo sådan set.«

Vita Ayala er afrolatinx og nonbinær og får ofte skudt i skoen af kolleger, at hun får særbehandling.

»Antallet af gange, jeg er blevet kaldt en diversity hire (nedsættende begreb om mennesker, der bliver ansat på baggrund af køn, race eller seksualitet for at skabe diversitet på en arbejdsplads frem for på baggrund af kvalifikationer, red.) … Jeg har oplevet så mange hvide skabere sige: ’Det er ringe tider for hvide skabere, du er heldig.’ Måske er jeg kommet ind ad døren den vej. Men jeg har trods alt været i stand til at forblive i branchen, selvom der er hundredtusinder af mennesker, der gerne vil skrive tegneserier,« siger hun.

Empati som utrænet muskel

Forandringerne i branchen gør den gamle garde nervøs, fordi den er bange for at miste sin plads i toppen, er paneldeltagerne enige om. Også selv om skaberne understreger, at der er plads nok til alle.

»Vi behøver ikke dele én kage – vi skal bage flere kager! Jeg ønsker, at du har din Batman. Men jeg vil også have min Batwoman,« siger Heather Antos.

»Jeg tror, udviklingen er et fremskridt,« konstaterer forfatteren Seanan McGuire i paneldebatten Rebuilding the Modern Girl Through Stories om fremtidens generation af drenge, der er vokset op med heltinder som Katniss fra The Hunger Games og Rey fra Star Wars.

»Men vi er nødt til at kappe internettet, for der er en alt for stor gruppe, der er vilde med at radikalisere teenagedrenge til at tro, at noget er blevet stjålet fra dem.«

At den hadefulde radikalisering er særligt udbredt i nørdekulturen hænger sammen med fansenes selvopfattelse som udsatte outsiders, der endelig har fundet et helle i verden, argumenterer forfatter Elsa Sjunneson-Henry i paneldebatten Fighting Fascism in Fandom.

»Medlemmer af nørdefankulturen har følt sig som outsidere, som ingen har brudt sig om. Den fascistiske white supremacy-bevægelse har fået dem til at føle sig vigtige og stærke. Det har været virkelig skadeligt at fodre den outsidermentalitet. I stedet for at skubbe folk ud burde vi bringe folk sammen i én gruppe.«

Problemet er, mener Vita Ayala, at hvide mænd ikke har lært at have empati med andre befolkningsgrupper:

»Empati er en muskel, vi skal træne. Det her land opererer med et standardmenneske, som kun udgør 27 procent af befolkningen, og som ikke bliver afkrævet at sætte sig ind i andre menneskers situation. Som queer og latinx bliver jeg hele tiden opfordret til at sætte mig i menneskers sted, som ikke er som mig. Hvis du ikke er vant til det, er det skræmmende, fordi du føler, at du forsvinder som menneske.«

Lesbisk superhelt

Søndag eftermiddag holdt New York Comic Con snigpremiere på tv-serien Batwoman, som i den grad også har været udsat for had, fordi den som den første serie handler om en åbent lesbisk superhelt, spillet af den australske skuespiller og LGBTQ-aktivist Ruby Rose.

I pilotafsnittet møder vi Kate Kane, der overtager sin fætter Bruce Waynes Batman-dragt, tre år efter at han er forduftet fra Gotham City. Episoden spoler også tilbage til dengang, hun bliver smidt ud af et militærakademi, fordi hun har et forhold til sin medstuderende Sophie Moore.

Castingen af Ruby Rose affødte sidste sommer så megen galde over alt det, hun ikke var – at hun ikke identificerer sig som lesbisk, men som en person med flydende kønsidentitet, at hun ikke er jødisk og ikke er en tilstrækkelig dygtig skuespiller – at Ruby Rose slettede sin Twitter-konto.

Her i salen på Comic Con er publikum anderledes begejstrede og jubler, da Kate iklæder sig Batman-dragten for første gang.

»Hvad betyder det for jer at repræsentere LGBTQ-samfundet, ikke bare i USA, men i hele verden?« vil en brasiliansk fan, Bianca Contursi, vide.

Til det efterfølgende møde med seriens skuespillere og skabere får hun lov at komme forrest i spørgekøen i anerkendelse af hendes gennemførte Batwoman-kostume.

Meagan Tandy, der spiller Sophie Moore, elsker sin mulighed for at bidrage til en større forståelse af LGBTQ-samfundet.

»For mig personligt har rollen givet mit liv her på jorden en højere mening,« siger hun.

Contursi fortæller, at der i Brasilien er meget had mod homoseksuelle, og at det derfor er vigtigt med en lesbisk helt som forbillede.

»De hadefulde kommentarer mod Batwoman var bullshit. Jeg tror, folk skifter mening, når de oplever seriens succes. Men haters gonna hate

’Batwoman’ kan ses på HBO Nordic, hvor der den 20. oktober også er premiere på ’Watchmen’.

Kilder: Inverse.com, vulture.com, themarysue.com, Standpoint, The New York Times m.fl.

’Black Panther’ er klokkeklare afvisninger af afrikansk overgivelse til vestlig kultur. Desværre er filmen undervældende.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

For os hvide heterosexuelle mandehelte er der jo ikke andet for, end at kompensere tilbagegangen i tegneserieverdenen, med fremgang i den virkelige verden, hvor det Gudskelov vrimler med penge der kan tjenes og kvinder der gerne vil beundres.

Det er selvfølgelig kun en mulighed for de mere succesfulde af os, så tillykke til de forskellige politisk korrekte bevægelser, med at have skabt eller ekspanderet klassen af hvide heterosexuelle mænd uden penge, magt og damer, både i fantasiens og virkelighedens verden.

"Én fraktion arbejder for større inklusion af kvinder, farvede og LGBTQ-personer. En anden modarbejder enhver forandring"
"Der er højt til loftet i nørdemiljøet. På nær når en lesbisk kvinde tager Batmans dragt på"

Dejligt. Så ved jeg hvad jeg skal tænke. Med denne gode vinkle og stråmand

Så er det nørdemiljøet det er galt med. fordi man så ”modarbejder enhver forandring". Nej nørdemiljøet kæmper imod en ideologi, ikke forandring.

”nørdemiljøet” er imod en ideologi som drypper med identitetspolitisk, kønspolitisk og mandehad og som har et meget totalitære syn og fremgangsmåde, som har ødelagt flere film og serier, som ”nørder” har nydt og elsket at se

For ser man på trailer og klip fra dr.who,Ghostbusters, Ocean’s Eight, captain marvel, starwars, nye terminator og nu batwoman osv. Så er det meget nemt at se vinklen med identitetspolitisk, kønspolitisk og deres heterosexuelle mandehad.

Men også, hvis man ser på hvordan flere skuespiller har udtale sig ude for filmen. Igen så er det nemt at se deres syn og ideologi.

Bare artiklen start, sige alt om dagsorden og forståelse for et problem, og fortæller os hvordan vi bør tænke. Men hvad ved jeg, for jeg er jo bare en cis straight white male der vil bevare min magt, Ikk?

Det er slet ikke fordi den er fyldt med SJW og identitetspolitisk og der er flere sener der ser ned på mænd

Rettelse "der er flere filmscener der ser ned på mænd"

Jatak til at der skal være plads til forskelligheder. Men at Ødelægge noget, fordi man vil lave socialkontrol i det ideologisk navene. For på denne måde skaber det kun had,modstand og splittes mennesker.

Med det er måske det man er ude på.

For vil man have at mennesker skal se positiv på noget. Så vil jeg påstå, at så hjælper det ikke at ødelægge og angribe det de har, det skaber ikke samhørighed og forståelse, men det modsatte.

Thomas Tanghus

Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg kunne blivw glad for superheltegenren, men de forandringer, der er sket de senere år, har gjort mig netop det. Før var der ingen kant; kun de gode og de onde, sort og hvidt.
Så jeg hylder diversiteten, ikke kun i kønsidentitet, men også at superheltene har menneskelige træk, fejl, mangler, så man kan spejle sig i dem. En superhelte americano film noir stil, hvor Philicia Marlowe har fået nye evner.

Der er ikke to kager.

Den nye Batwoman overtager bogstaveligt talt Batmans udstyr og hjem, mens hun selvglad giver udtryk for at det har hun ret til, og skuespilleren udtaler at serien ikke er for "hvide mænd". De nye kvindelige ghostbusters erstattede bogstaveligt talt tidligere forsøg på at få det oprindelig hold bragt sammen igen, mens de hånede de mandlige fans. De nye Star Wars figurer dræber bogstaveligt talt de gamle, mens de nye instruktører og producere fortæller de trofaste fans at de bare er sure fordi de "hade kvinder." Captain Marvel skal bogstaveligt talt erstatte Iron Man og Captain America som Marvels frontfigur. Hele ideen med Terminator 1 & 2 var at redde John Connor; nu er han erstattet af en eller anden pige... så de oprindelige film var altså bare lige meget.

Osv, etc.

Kunne man forstille sig noget tilsvarende ske i genre skabt for, og af, kvinder? Ville det ikke være "cultural approriation" hvis man sådan gik på plyndringstogt i andre kulturers historier?

Vil man forstå modstanden så se BATWOMAN Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=5nHX7G6e8cI
Den er fyldt med ideologi. Bare lidt.

Dr. who (glasslofte)
https://www.youtube.com/watch?v=gm2PXshWC_0
Den nye sæson, er gået fuld SJW mode.

Captain marvel
Den store forbrydelse at sige smil og værre lidt dum
https://www.youtube.com/watch?v=W1LhpXfxx2M
Hvordan hun har udtalt sig unde for filmen og promote filmen. siger nok i sig selv. Og når hun siger at der der er for mange straight white male anmelder, så er ideologi nem at se.

Listen er meget lang og kampe har stået på i et stykke tid nu.

Flere skuespiller udtaler så meget sexistisk og racistiske, som ville normalt have endt deres karrierer. Men når det sker mod de rette, så er det helt ok. Det er tilmed blevet så tilladt at snakke dårligt og udskamme nogle(mænd), at der er med mediernes velsignelse og magt.

Det siger lidt om hvor vi er i dag. For jeg troede ellers at racisme og sexsisme var en dårlig ting lige meget hvad.

@Jørgen Christian Clausen
Jeg tror, at du misforstår (med vilje eller ej) os, som er skeptiske/kritikere over dette.
Problemet er som udgangspunkt ikke, at der er nye kreative og anderledes nye indslag indenfor diverse franchises, måske lykkedes nogen bedre end andre, disse har der altid været indenfor diverse “nørdemiljø’er”.

Problemet er den ideologi og bogstavelige talt propaganda der fremføres for dagen, og at fanbasen GØRES til fjende både ud fra hvad den nye installment karakteriserer, og selve markedsføringen osv.

Ærligt talt hvem fra nørdemiljøet har imod en badass superheltinde? alt fra wonderwoman, Electra, storm fra x-men, black widow, catwoman, Blackcat fra spiderman universet, Sarah Connor fra Terminator, Ripley fra aliens, den kvindelig hulk (allerede fra 80’erne) etc
forskellen fra disse til dette eksempel med denne nye batwoman er, at de hverken er sexistiske, racistiske og nedgørende overfor deres fanbase! Dette er direkte et angreb imod den originale fanbase og ikke bare en udvidelse af fanbasen.
og nej vi har som udgangspunkt heller ikke imod en lidt fierce spicy lesbisk heltinde...

Martin Rasmussen, Mads Jakobsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Rannveig Spliid, jeg har givet dig en lang liste over properties hvor det netop var et nulsums spil. Du citere selv at en figur der er lavet for og af hvide mænd, ikke længere skal være for dem. Jens Jensen har nævnt Dr. Who. Vi kunne også have nævnt race repræsentation, hvor enhver genfortælling af Robin Hood nu skal have plads til en sort højrehånd (så der ikke rigtig er plads til de traditionelle muntre svede), eller Den Lille Havfrue som nu skal være farvet, alt imens Hollywood versionerne af Mulan gerne må være autentiske (læs: etnisk rene).

Men siden du nu mener at det ikke er et nulsums spil, hvilke genre har kvinder og farvede skabt for så at lave plads til hvide men? Hvilke kage har DE lavet, og siden delt med os?

Alternativt kunne du bare indrømme at du fryder dig over at mænd mister noget, som du så i øvrigt er ligeglad med. For når det kommer til stykket er "de progressive" ikke rigtigt de mest ihærdig fans.

Lav nu bare flere versioner af alle film/serier osv. Så kan folk selv bestemme om superman skal være homoseksuel, rengøringskone, sidde i rullestol, være 5 år gammel, hade kaniner, nudist, veganer, columbianer, have gule tænder eller være inkarneret curlingspiller.

Tom Finkel, det er ikke sådan markedet fungere. Overhoved.

Special effect tunge film og TV serier er meget dyre at lave. At reklamere for, og forklare, de forskellige versioner der allerede nu findes af de forskellige helte, er en massiv PR, og dermed økonomisk, udfordring. Og meget få talentfulde instruktører og højniveau skuespillere har lyst til at bruge år af deres liv på en komplet fjollet ide som "superman som rengøringskone" for derefter at blive sværtet af den efterfølgende Box Office fiasko.

Eeh sarkasme er tilsyneladende ikke alles kop te.

Men tak for indsigten ind i filmindustrien og dens mulige holdning til “superman som rengøringskone”.

Hvis nogen stadig skulle tro på "kager til alle" teorien, her er hvad Leslie Jones sagde om forsøget på at erstatte hendes kvindelige version af ghostbusters som erstattede en mandlig version:

"So insulting. Like fuck us. We dint count. It’s like something trump would do. (Trump voice)”Gonna redo ghostbusteeeeers, better with men, will be huge. Those women ain’t ghostbusteeeeers” ugh so annoying. Such a dick move. And I don’t give fuck I’m saying something!!"

Hun er ikke et øjeblik i tvivl om hvordan det fungere. Der er kun én kage, og at prøve at tage den fra hende er et "dick move"... da hun tog den fra nogle mænd var det selvfølgelig ok, fordi Trump.