Læsetid: 9 min.

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
Da Jørgen Leth i 2005 udgav første bind af sin selvbiografi Det uperfekte menneske, havde få næppe forudset, at de knap 400 sider med scener fra cykelkommentatoren, journalisten, filminstruktøren og konsulens foreløbige liv skulle blive en af de mest omdiskuterede danske bøger i det 21. århundrede

Da Jørgen Leth i 2005 udgav første bind af sin selvbiografi Det uperfekte menneske, havde få næppe forudset, at de knap 400 sider med scener fra cykelkommentatoren, journalisten, filminstruktøren og konsulens foreløbige liv skulle blive en af de mest omdiskuterede danske bøger i det 21. århundrede

Anders Rye Skjoldjensen

12. oktober 2019

Da Jørgen Leth i 2005 udgav første bind af sin selvbiografi Det uperfekte menneske, havde få næppe forudset, at de knap 400 sider med scener fra cykelkommentatoren, journalisten, filminstruktøren og konsulens foreløbige liv skulle blive en af de mest omdiskuterede danske bøger i det 21. århundrede.

Men det blev den, og udgivelsen er derfor også den begivenhed fra 2005, som trækkes frem i Informations danske litteraturhistorie for det 21. århundrede, der løber resten af året i bogtillægget.

Især én linje i bogen flyttede debatten fra litteraturanmeldernes spalter til først forsiden af formiddagsaviserne og dernæst til de danske frokostpauser og middagsborde.

»Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret,« skriver Leth, og på forlaget Gyldendal diskuterede man inden udgivelsen, om tekstbidden skulle have en plads i den endelige bog, fortæller daværende redaktør på bogen, Simon Pasternak.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

Kokkens datter er en ret jeg spiser til hverdag. Det gør jeg. Det vil jeg. Vi cykler jo. Og vi kan li det. Det kan vi, vi nyder det, jeg forstår ikke hvorfor det er forkert. Det gør jeg ikke....

Henrik Ljungberg

Susanne Kaspersen, Lisbeth Larsen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pernille Rübner-Petersen

Uanset om Jørgen Leth som privatperson inkarnerer fortællerjeget, er bogen ”Det uperfekte menneske” det perfekte eksempel på den diskurs eller prototype, som i dag er identificeret som den hvide, heteroseksuelle mand.. I den forstand inkarnerer bogen fuldstændigt – og PERFEKT – den strukturelle ulighed mellem kønnene i begæret som det fortsat udøves i dag.