Læsetid: 5 min.

Jonas Eika vinder Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ’Efter solen’

Nordisk Råds Litteraturpris gik i år til den vildt fabulerende danske novellesamling ’Efter solen’ af Jonas Eika. Det er et spektakulært værk om samfundsmæssige kriser, personlig sorg og diverse måder at overskride sig selv på
Jonas Eika indskriver sig i en tradition for fabulerende litteratur med mystiske overtoner, man sjældent ser i dansk litteratur.

Jonas Eika indskriver sig i en tradition for fabulerende litteratur med mystiske overtoner, man sjældent ser i dansk litteratur.

Sigrid Nygaard

30. oktober 2019

Nordisk Råds Litteraturpris går i år til den danske forfatter Jonas Eika for den spektakulære novellesamling Efter solen. Det blev offentliggjort fra scenen i Konserthuset i Stockholm tirsdag aften, hvor en højtidelig prisceremoni markerede afslutningen på Nordisk Råds årlige session.

Efter solen var nomineret til prisen sammen med Helle Helles roman de og var derudover oppe imod 11 andre værker fra Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Åland og det samiske sprogområde. Sidste gang en dansk forfatter fandt prisen, var i 2017, da Kirsten Thorup fik den for romanen Erindring om kærligheden.

Det er usædvanligt, at vinderen af prisen er så ung som danske Jonas Eika, der er født i 1991. Efter solen, der udkom sidste år, er bare hans anden bog. Debutbogen Lageret Huset Marie (2015) skildrer en ung mand, der bliver opslugt af et på mange måder fremmedgørende natarbejde på et højteknologisk lager, et sumpet drengekollektiv og en vild forelskelse.

Motiverne er hverdagslige og genkendelige fra andre romaner, mens tendensen til, at jegfortælleren overskrider sig selv, er særegen og går igen i Efter solen.

Som bedømmelseskomiteen skriver i sin indstilling, markerer Efter solen »et spændende nybrud i dansk litteratur«. Det gør den ikke bare, fordi han skriver med en virtuos billedmæthed, men også fordi Jonas Eika indskriver sig i en tradition for fabulerende litteratur med mystiske overtoner, man sjældent ser i dansk litteratur. 

Spekulativ fiktion

De fem noveller i Efter solen er atypisk lange og vildt fabulerende i forhold til det mere kortfattede, pointerede og nøgterne novelleformat, der dominerer i dansk litteratur. Alle tager de afsæt i den allerede eksisterende virkelighed og de kriser og samfundsmæssige strukturer, der kendetegner den.

Men herfra synes det tilbagevendende greb at være en fantasifuld destabilisering af de ellers umiddelbart genkendelige miljøer.

I novellen »Alvin« bliver en omrejsende it-konsulent eksempelvis forhindret i at implementere et nyt it-system i en dansk bank, fordi den er eksploderet. I stedet lader han sig føre med ud i en verden af uforudsigeligt begær og virtuel økonomi af en ung mand, der handler med derivater (dvs. anslået værdi af fremtidig produktion).

Det, der giver novellen præg af science fiction eller spekulativ fiktion, er hverken fremtidigt eller opfundet af forfatteren. Det er fænomener, som allerede findes og præger verden, som her forvrænges og sættes på spidsen.

Følelsen af uvirkelighed har novellens hovedperson allerede med sig fra sin transeuropæiske flyvetur, der beskrives som  »yderst fiktiv«, og den bliver ikke som sådan forstærket af den omstændighed, at medarbejderne i novellens bank sidder i ruinerne og arbejder videre.  

Novellen »Mig, Rory og Aurora« skildrer et ømt og udsat trekantsforhold i et London, hvor velkendte institutioner som kirke, afvænningsklinik og fabrik er gået i forbindelse med hinanden. I det hele taget kan man sige, at Jonas Eikas noveller fokuserer på, hvordan institutioner, mennesker, objekter m.m. forbinder sig med hinanden.

Blå bog: Jonas Eika

  • Født 1991 i Haslev uden for Aarhus.
  • Uddannet fra Forfatterskolen i 2015.
  • Debuterede samme år med romanen Lageret Huset Marie, som han modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat for i 2016.
  • Udgav i 2018 novellesamlingen Efter solen, som har modtaget Montanas Litteraturpris, Michael Strunge-Prisen, Den svære Toer-prisen og nu også Nordisk Råds Litteraturpris.
  • Bor i København.

I de to tekster, der begge hedder »Bad Mexican Dog«, skildres en gruppe unge mænd, der servicerer turister på stranden i Cancún. De forenes med hinanden og transcenderer på sin vis deres prekære situation gennem et spontant opstået ritual, der indebærer kropsvæsker, sang, anal penetration og parasoller.

I en sidehistorie i novellen (som i sig selv vidner om det narrative overskud, Jonas Eika skriver med) siger en jegfortæller om sin kæreste, at »han skulle tage at komme ud af sig selv«. Det er en fællesnævner for mange af bogens karakterer, at de gør netop det: transcenderer deres status som individer og går i forbindelse med noget andet end sig selv. 

I »Rachel, Nevada« er det en ældre mand, der er tynget af sorg efter sine voksne døtres død og ensom i sorgen, fordi hans kone har vendt sig mod det fællesskab af UFO-entusiaster, der findes i Nevadas ørken, hvor de bor. Som en flugtvej ud af sorgen og ensomheden opsøger han en mystisk sender ude i ørkenen, hvor han gennemfører et ritual, der tillader ham at gå i forbindelse med andre livsformer. Det er så syret, som det lyder, og samtidig så imponerende klart beskrevet, at man godt forstår bedømmelseskomiteen for Nordisk Råds Litteraturpris.  

Litteratur som politisk flugtvej

Den kritiske modtagelse af Efter solen har været positiv over hele linjen, ligesom bogen har modtaget flere priser. I forbindelse med modtagelsen af Montanas Litteraturpris fortalte Jonas Eika, der har et migrationspolitisk, aktivistisk virke ved siden af sit litterære, om sit syn på litteraturens politiske potentiale i et interview i nærværende dagblad. Her beskrev han det som en del af arbejdet med bogen »at finde flugtveje ud af de undertrykkende systemer, som karaktererne befinder sig i«.

Jonas Eika udtrykker i interviewet en tvivl om, hvorvidt det at skrive skønlitteratur og det at handle politisk er to forskellige ting. Den tvivl er han også inde på i en korrespondance med digteren Rolf Sparre Johansson, som man kan læse i det litterære aktivistiske magasin Ovbidat (en forkortelse for Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale), hvis første og indtil videre eneste nummer udkom i maj i år.

De to forfattere diskuterer her, hvad politisk litteratur overhovedet er gennem fælles læsning af forskellige værker, som ifølge Jonas Eika har det til fælles, »at de viser den herskende orden på en ny måde, får den til at stå og dirre og på den måde frigør nogle energier til ødelæggelsen af den«.

Den forsøgsvise definition på politisk litteratur, Jonas Eika når frem til i sin korrespondance med Rolf Sparre Johansson, handler i grove træk om at gøre det muligt at forestille sig forandringer i den herskende orden ved at vise den på nye, mere dirrende og mindre selvfølgelige måder. Det er en definition, Efter solen godt kan leve op til.

Jonas Eika vinder Montanas Litteraturpris for sin novellesamling ’Efter solen’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Rasmus Knus
  • Kurt Nielsen
  • Kristian Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Christian Estrup
Curt Sørensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Rasmus Knus, Kurt Nielsen, Kristian Nielsen, Ervin Lazar, Dorte Sørensen og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Han er uden tvivl en dygtig skribent . Men det synes også herhjemme, som om, man bliver stjerne, hvis man sviner det etablerede til så det basker. Så kommer du på TV og i avisernes forside. Og det klarer den nye unge mand fint. At jeg så er uenig er en anden ting.
Det nemmeste for de, der råber højst, er jo at råbe. Hvis de selv stod med de samme problemer og havde ansvaret på deres skuldre, så tror jeg, det ville mangle med gode løsninger. Der løste problemerne med de ting han angriber bare lige sådan. Jeg har svært ved at respektere råbere.

Der var en digter, for få år siden, som væltede muren med sine digte, han blev ophøjet og rost osv osv. I dag sidder han vist i fængsel. Han kunne ikke klare virakken. Og ingen taler om ham i dag.
Hvad vil sådan en ung forfatter opnå ved at fornærme landets statsminister, og kalde hende racist offentligt, det er så groft.

Man kan godt være uenig med den måde ting gribes an på, det er okay, men opføre sig på den måde.Nej tak.

Viggo Okholm, Jannick Sørensen, Hans Aagaard, Birte Pedersen, Nette Skov, arne tørsleff, Kim Houmøller, Lisbeth Glud, Jan Kauffmann, John Andersen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Fedt med nogen, der ikke bare stiller sig op og bukker og skraber og floskeltakker Gud, statsminister og fædreland. Selv hvis han ikke havde haft ret, ville de krasse ord være befriende.

Katrine Damm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anders Skot-Hansen, Carsten Munk, Jens Fup, Hans Larsen, Britta Hansen, Erik Winberg, Rasmus Knus, Kurt Nielsen og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Helle Walther
Den unge forfatter du omtaler bliver omtalt i P1' Skønlitteratur, her mener Nana Mogensen , at hans digte stadig kan bære vand og hun opfordre ham til at skrive igen. Men var han store "popularitet" ikke mere fordi han kritiserede indvandre grupper.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har læst eller fuldt med i Jonas Eika gøren og laden, men Lone Nikolajsen beskrivelse lød da ret god.

Et demokratisk - og specielt det danske - samfund har brug for radikal kritik.

Katrine Damm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Lillian Larsen, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Carsten Nørgaard, Ejvind Larsen, Morten Hansen, Britta Hansen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1's Skønlitteratur fra i dag, de taler rigtigt meget om begivenheden fra festaften.

Politikkerne o.a. kan vel ikke være så meget imod hans tale - de plejer da ellers at hylde ytringsfriheden - tidligere kunne denne ikke gradbøjes.
Greta Thunberg havde tidligere på aften gennem 2 stedfortrædere takket nej til Nordisk Råds Miljøpris så der var vel lagt optil mere "uorden".

Steffen Gliese, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

“Særligt i de situationer, hvor vi er privilegerede, kræver det en opmærksomhed over for den undertrykkelse og de kampe, som mange års neoliberal og nationalistisk politik har forsøgt at gøre os blinde og døve overfor. Hvis vi har ekstra penge og ressourcer, kræver det at vi omfordeler dem solidarisk.”, citat Jonas Eika.

Jonas Eika, du er privilegeret. Tillykke med prisen, hvad har du tænkt dig at donere pengene til?

Ole Schwander, Hans Aagaard, Hanne Utoft, arne tørsleff, Ejvind Larsen, Helle Walther og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Ja måske skulle DU læse, hvad jeg skriver, før du løfter pegefingeren :) DH. At opføre sig dårligt, har intet med hans bøger at gøre, de kan være fremragende, det taler jeg ikke om. Jeg taler om ,at man med takketalen for en stor pris, ikke angriber landets statsminister, som sidder som dansk repræsentant i det offentlige rum. Hun har ingen mulighed for at forsvare sig, og er heldigvis så klog, at sige: ytringsfrihed ja, Jonas E må mene hvad han vil, men jeg går ikke ind i en debat med........

Jeg mener, den unge mands dårlige opførsel er den unge forfatters problem, ikke andres.
Han kunne sige det samme på et andet tidspunkt, og høste klapsalver for det. Vi har ytringsfrihed i dette land, hvad jeg også benytter mig af her.
Om jeg siden læser bogen, jeg tvivler.

Kim Houmøller, Birte Pedersen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

Forfatteren kalder ikke MF racist men peger på, at racistiske strømninger og tankegange får lov at tegne vores samfund. Måske er der noget om snakken?

Katrine Damm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Lillian Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Helle Walrher - lad "os" lade være med at lave et stort drama.
Den unge forfatter er vel meget indigneret over de danske regeringers behandling af børn "vi" har ansvaret for eller skulle have.
Hvis han ville have sit budskab ud så var det vel hans store chance med stort mediebevågenhed. MF tog det da med fatning og her i P1's radioavis afviser hun kritikken. men påpeger at forfatteren har sin ytringsfrihed. Pia Kjærsgaard er ikke uventet ude med en noget barsk fordømmelse og slutter med et FØJ.

Bravo Jonas Eika! Fåk alle der mener at du gjorde noget forkert under din takketale. Du ramte plet! Jeg får jo troen tilbage på menneskeligheden. Tak!

Marie Jensen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Dagmar Holdensen, Carsten Nørgaard og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Det er en spildt mulighed, når politikerne bare afviser kritikken og ikke engagerer sig i en substantiel debat med Jonas Eika.

Hvis man lytter/læser hele talen. er den selvfølgelig provokerende i sit ordvalg, men den vedrører en meget vigtig og central problemstilling i senmodernitetens danmark/norden: Hvem er vi og hvad er vores værdier?

Det er spørgsmålet som mangler at blive besvaret, som led i en totalt fraværende samfundsdebat om alt andet end de fremmede/muslimer, der endda går under navnet "værdipolitik" indenfor den politiske sfære.

Hvis vi skal videre fra denne værdimæssige metastase, er det bydende nødvendigt at politikerne faciliterer en samfundsdebat og ikke bare kvæler den.

Katrine Damm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Det eneste Jonas Eika har opnået med sine udtagelser, er at reklamere for Eika A/S, hvor diverse erhvervsinteresser nu kan købe sig en reklameplads forbundet med brandet Eika. Dele af venstrefløjen forstår slet ikke, at kampen for de mindre privilegeres rettigheder foregår et helt andet sted. Nationalstaterne har været garant for, at en masse forskellige etiske grupper har fået rettigheder. Desværre blev vise grupper glemt ved opløsningen af det Osmanniske imperium - eksempelvis kurdere, da de Britiske imperialister tegnede de nye grænser. Jeg ser en langt mere relevant kamp, som står over for store multinationale selskaber og korrupte regeringer, som tjener kasse uden, at give særlig meget tilbage til de samfund de befinder sig i. For at håndtere de multinationale selskaber har vi brug for transnationale fællesskaber, og ikke “tradewar” imellem nationalstater.

Viggo Okholm og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

" ytringsfrihed ja, Jonas E må mene hvad han vil, men jeg går ikke ind i en debat med........"

Standardsvaret, hver gang der ytres radikal kritik fra et humanistisk/socialistisk/anarkistisk perspektiv - men tonen og sproget er lidt anderledes, når det kommer fra højre. Statsministeren og hendes parti bekræfter med sin respons dén del af kritikken, som handler om at demokratiet er en skueproces og at den humanistiske debat er eroderet.

Jeg er personligt glad for at doktrinen om at de vildfarne tilhængere af Fremskridtspartiet aka Trivselspartiet/Dansk Folkeparti ikke var 'stuerene' er begravet, men dette er jo ikke sket i erkendelse af at eksklusion af også de perverse/radikale/afvigende af sind er udemokratisk, men i konsekvens af et nærmest konstrueret højreskred i den offentlige bevidsthed. Et højreskred, som bl.a. er sket i konsekvens af det århundreder lange og pinefuldt tåbelige, markedskapitalistiske eksperiment og senest forstærket af neoliberalismens subtile forcering af Homo Economicus.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Hej Jonas, tillykke med prisen fra Nordisk Råd. Du har også fået 350.000 kr. Går de til nødhjælp eller beholder du dem til dit fortsatte forfatterskab?

René Arestrup

@Helle Walther
Indledningsvis, jeg har længe været forundret over at nogle - in casu dig - er i stand til at parkere enhver form for selvstændig refleksion eller eftertanke i et partiprogram, henholdsvis forsvare hvad som helst - og hvem som helst - som bekender sig til selv samme. Men lad det nu ligge.

Som jeg ser det, er Jonas Eika i sin gode ret til at sige lige præcis hvad han vil, når han vil og hvor han vil. Og hans kritik er på alle måder relevant. Derfor gør den selvsagt også ondt.

Du griber så til det klassiske kneb, nemlig at Jonas Eika diskvalificerer sig selv fordi han ikke er belastet af magtens og ansvarets byrde. Men det er ikke en rimelig fordring, at kritik kun kan fremsættes i sammenhæng med konkrete løsningsforslag. Det er ikke Jonas Eikas opgave; Det er politikernes.

Jonas Eikas eneste brøde består i at sige ubehagelige sandheder på et sted og under nogle omstændigheder, hvor forventningen er, at alt er pakket ind i høviske floskler.

Jens Fup, Marie Jensen, Hans Larsen, Katrine Damm, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Jan Bisp Zarghami og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

1) Mette Frederiksen sad i en håbløs situation efter denne velrettede, velformulerede dundertale: klappede hun, ville det vælte ind med beskyldninger om hykleri, undlod at klappe var hun pinlig. Som bekendt valgte hun pinligheden, men skidt, bare hun har hørt efter...

2) til dem der spørger hvad prismodtageren vil bruge prisen til? Hvad rager det os andre? Spørger I andre om deres økonomiske prioriteringer?

Hans Larsen, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk misforstår demokrati. Det er ikke debat, det er bestemte rettigheder til mennesker, som i kraft af disse kan debattere på lige fod.
Talen greb fat i den ulighed, der er opstået i vores samfund, fordi alle ikke længere befinder sig på et niveau, hvorfra de kan tale i lighed m

Ebbe Overbye, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

"Det er ikke debat, det er bestemte rettigheder til mennesker, som i kraft af disse kan debattere på lige fod."

Der findes også en demokratidiskurs, som forudsætter bestemte vilkår (hvilket sagtens kan være noget ganske andet end rettigheder) for at demokrati overhovedet kan udøves.