Læsetid: 5 min.

Kan man være veganer uden at blive deprimeret?

DR’s dokumentarserie ’Mit liv for dyrene’ følger grundlæggeren af Veganerpartiet, Henrik Vindfeldts, transformation fra kødædende karrieredreng til radikal udenomsparlamentarisk veganer. Og deprimeret. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at spise dyr, når man først forstår, at man spiser dyr?
I serien følger vi Henrik Vindfeldts arbejde med at gøre Veganerpartiet opstillingsparat. Undervejs i processen bliver han ikke blot radikaliseret. Han bliver også ulykkelig og isoleret.

I serien følger vi Henrik Vindfeldts arbejde med at gøre Veganerpartiet opstillingsparat. Undervejs i processen bliver han ikke blot radikaliseret. Han bliver også ulykkelig og isoleret.

Mikkel Faurholt

18. oktober 2019

Først et par afsnit inde i DR3’s dokumentarserie Mit liv for dyrene får vi historien om den oplevelse, der i 2017 ændrede alt for Henrik Vindfeldt: Hans lille chihuahua Bebe blev syg og var i voldsomme smerter.

Desperat efter at lindre skrev Henrik »dyr« og »smerte« i Google. Den port, de ord åbnede på internettet, betød, at han inden for det næste år droppede sit arbejde, kom på kant med loven, gældsatte sig og flyttede fra kæresten: Alt sammen for at frelse bare et af de 150 millioner dyr, der hver dag bliver slået ihjel for at møde den globale sult efter kød.

Jeg spiser kød. Jeg spiser mindre kød end tidligere, men det er af hensyn til klimaet. For jeg kan ikke mærke, at det er forkert at slå dyr ihjel.

Jeg har simpelthen en empatibrist på det område. Og jeg har hidtil aktivt valgt, at det skal fortsætte sådan. Jeg har smilet og sat blikket på uendeligt, når en borddame har forsøgt at oplyse mig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Eva Schwanenflügel
Kim Øverup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Selvfølgelig skal man passe sin mave med en god bøf nu og da, ellers bliver først maven og siden hovedet ud til bens. Selv at slagte en kylling og en ged nu og da hjælper også med at holde humøret højt. Man falder ikke så let hen i udsigtsløse spekulationer, men sætter pris på livet medens man har.

Maj-Britt Kent Hansen

Nogle af os er bare så heldige, at vi ikke bryder os særlig meget om smagen af kød. Og dermed behøver vi ikke gøre vold på os selv for at holde os fra kødet.

Det er ikke kun de mennesker, der fortsat delegerer slagtning af dyr pga deres lyst til kød, der fortrænger. Fortrængning og evnen at vende det blinde øje til, gør også at folk, der spiser plantebaseret pga. empati med dyrene kan klare at være her.

I går læste jeg om en mand, der tilhører det jødiske trossamfund og lever i Amerika. Han var i sin tid velvidende om, hvad der foregik i koncentrationslejrene under Naziregimet. Men han kunne simpelthen ikke fatte og tro på det alligevel. Og fordi han ikke troede på det, eksisterede det heller ikke.

Det kalder jeg fortrængning af hensyn til egen overlevelse og for ikke at blive vanvittig.

De der hver dag tør at se den elendighed i øjnene, der sker i danske og i verdens stalde og slagtehuse med milliarder af dyr verden over, velvidende, at det absolute flertal af medmenneskene har gang i en mega-fortrængning og fornægtelse, må være usædvanligt stærke. Og det undrer jeg mig ikke spor, hvis de til tider mister ethvert håb!

Estermarie Mandelquist og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar

"Selv at slagte en kylling og en ged nu og da hjælper også med at holde humøret højt."

Ved ikke om det er uheldigt formuleret sarkasme eller om du mener hvad du skriver, men så har du altså et fattigt liv hvis et andet dyr skal lade livet for du kan overskue at eksistere.

Estermarie Mandelquist, Birte Lambjerggaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Carl Chr Søndergård

Jeg mener at man også bør ulovliggøre bomuld.

Produktionen af bomuld, verden over, smadrer økosystemer og biodiversitet.

Jeg er ved at brække mig, hver gang en hippie-veganertype, selvretfærdigt udnævner noget der skal reddes, frem for noget andet.

Jeg er med på, at reglen for, at F.eks afstanden for dyretransport, er alt for lang - og en misrøgt.
Plus mængden af kød, man gennemsnitligt indtager, ikke altid er fordelagtig for sundheden.
Men at stoppe med nydelsen i kød/dyrs herligheder?

Det bliver ikke med mig.

Henrik Brøndum

@Simon Kofoed

Jeg er stort set aldrig sarkastisk.

Jeg oplever jo kun mit eget liv og har derfor ingen mulighed for at vide om det er rigt eller fattigt i forhold til andres.

Birte Lambjerggaard

Stor respekt for Henrik Vindfeldt, der viser empati for andre arters unødvendige lidelse og død. Fantastisk flot at tilsidesætte egne behov og drømme for at hjælpe andre. Verden ville være et bedre sted, hvis flere var som Henrik.