Læsetid: 2 min.

Lad endelig fiktionen komme til fadet med virkelige hændelser og offentlige ytringer

Mens Rasmus Paludan truer en silkeborgensisk teatergruppe, der vil basere en monolog på hans udtalelser, med en ophavsretssag, opfører to teatergrupper stykker om den terrorismedømte Kundby-pige. Det er kun rimeligt, at fiktionen går i lag med virkeligheden
Mens Rasmus Paludan truer en silkeborgensisk teatergruppe, der vil basere en monolog på hans udtalelser, med en ophavsretssag, opfører to teatergrupper stykker om den terrorismedømte Kundby-pige. Det er kun rimeligt, at fiktionen går i lag med virkeligheden

Philip Davali/Ritzau Scanpix

11. oktober 2019

Det lyder næsten som en god idé til en sketch: Den racismedømte debattør og jurist Rasmus Paludan truer med at lægge sag an mod en teatergruppe, der har lavet en kritisk indstillet monolog baseret på hans offentlige udtalelser.

Den samme Rasmus Paludan, der med henvisning til ytringsfriheden har gjort krav på enorme ressourcer i form af politibeskyttelse til sine hyppige enmandsdemonstrationer.

Som det så ofte forholder sig i disse år, er der ikke tale om satire, men derimod om en virkelig diskussion. Den nystartede teatergruppe Magistraten, der har hjemme i Silkeborg, har netop udskudt premieren på monologen Rasmus Paludans hvide skjorter fra 20. oktober til næste år. Det skriver Berlingske.

Årsagen er, at Rasmus Paludan efter at være blevet inviteret til premieren, luftede et krav om royalties til gengæld for de ytringer, han har bidraget med til manuskriptet.

Til Berlingske udtaler formanden for Stram Kurs, at han ikke vil forhindre forestillingen i at blive opført, men at hans udtalelser udgør et værk, han har ophavsret til. Derfor forventer han royalties for sit bidrag til forestillingen, som han dog vil se, inden han lægger sag an. 

Rasmus Paludan er ikke den eneste borger i Danmark, der må stå model til, at vedkommendes ytringer og handlinger bliver gjort til genstand for dramatisering.

Virkelighedens aktuelle betændte områder

Hele to teatre fortæller her i oktober historien om den såkaldte Kundby-pige, der afsoner en otteårig fængselsdom for at have planlagt terrorangreb på to skoler som 15-årig i 2016.

Teatret st. tv. spiller for tiden forestillingen Pigen med bomberne på Mungo Park. Stykket er instrueret af Tue Biering og postulerer ikke at fortælle sandheden om Kundby-pigen. I stedet undersøger det offentlighedens forestillinger om hende ved at lade en række af 15-årige piger skiftes til at inkarnere hende i løbet af forestillingen.

I Holbæk viser Teater Fair Play ungdomsforestillingen Den første dråbe blod, der præsenteres som en »fiktiv historie baseret på sagen om Kundby-pigen.«

Understregningen af, at der er tale om fiktion, kan meget vel være en reaktion på, at Kundby-pigen gennem sin advokat har protesteret over fremstillingen af sig selv efter at have fået fremsendt manuskriptet.   

Selvfølgelig er det fiktion og ikke dokumentarisme, når skuespillere stiller sig op på en scene og dramatiserer et hændelsesforløb. Uanset hvor virkeligt og alvorligt forlægget er. Og det er kun rimeligt, at fiktionen går i lag med virkelighedens aktuelle betændte områder.

At trække virkeligheden og autentiske skæbner ind i sine forestillinger er et af Tue Bierings fremmeste varemærker, og i denne omgang fungerer det tilmed ganske glimrende. Pigerne bliver en slags poserende, skulpturelle casestudies. Og hvor befriende, at det er piger!
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu