Læsetid: 7 min.

Vi må bekæmpe mytologi med mytologi

Det kan forekomme megalomant at spejle sig i græske myter. Jeg tror, at ethvert verdensbillede er ude af proportioner, fyldt til randen med rimelige og urimelige betydningsdannelser. I mytologien finder jeg til stadighed plads til den oppustethed, det vanvid og den komik, jeg forbinder med at leve. Lea Løppenthin skriver essay
Det kan forekomme megalomant at spejle sig i græske myter. Jeg tror, at ethvert verdensbillede er ude af proportioner, fyldt til randen med rimelige og urimelige betydningsdannelser. I mytologien finder jeg til stadighed plads til den oppustethed, det vanvid og den komik, jeg forbinder med at leve. Lea Løppenthin skriver essay

Mia Mottelson

11. oktober 2019

Jeg begyndte at interessere mig for Persefone, fordi jeg er optaget af årstider, og fordi jeg har en psykisk lidelse, der hedder Bipolar II. I gamle dage kaldte man det maniodepressiv, fordi det er de to ekstreme tilstande – mani og depression – patienten bevæger sig i mellem.

Ved Bipolar II kaldes manien hypomani, da den er langt mindre voldsom end hos patienter med Bipolar I. Den måde, jeg bedst forstår de to tilstande, er ved at tænke på dem som sommer og vinter.

Myten om Demeter og Persefone er myten om årstiderne. Om Persefone, der lever på deltid hos sin farbror og (tvangs)ægtemand Hades, og på deltid på Olympen hos sin mor Demeter. Når Persefone er væk fra mor Demeter, er det vinter på jorden. Når hun kommer tilbage, bliver det forår, så sommer, så efterår, indtil hun tager af sted igen. Demeter er gudinde for landbrug, høst og årstider, og sådan bliver hendes rytmiske savn til jordens skiftende årstider. Eller jordens skiftende årstider bliver hendes rytmiske savn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu