Læsetid: 3 min.

Nobelprisvinder Olga Tokarczuk er vidtskuende, filosofisk, venstreorienteret og intellektuelt udfordrende

Hun er en af Polens mest læste forfattere. Hun har været udsat for voldsomme hadekampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning. Og så er hun en fremragende forfatter. Polske Olga Tokarczuk modtager – et år forsinket – Nobelprisen i litteratur 2018
Den polske forfatter Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret. Af samme grund har hun været udsat for voldsomme hadkampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning.

Den polske forfatter Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret. Af samme grund har hun været udsat for voldsomme hadkampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning.

Geraint Lewis

11. oktober 2019

Olga Tokarczuk (født 1962), der netop har modtaget Nobelprisen i litteratur, er en af Polens mest læste forfattere, højt berømmet af kritikken og samtidig meget populær. Og hendes bøger er da også fremragende.

På dansk har vi fået romanerne: E.E. (1996) Broderskabets rejse (1997), Arilds tid og andre tider (1998), Rejsende (2016), som hun selv betragter som et hovedværk, og som det tog hende fire år at skrive, samt krimien Kør din plov over de dødes knogler (2012) og romanen Dagens hus, nattens hus. (2014).

Med hovedværket Rejsende griber Olga Tokarczuk tilbage til oplysningstidens kortlægning af verden og mennesket og det, der ifølge hende udgør den europæiske civilisations »grundmateriale«: samtalen – den videnskabelige nysgerrighed og den evindelige forhandling, diskussion og kortlægning af nyt og gammelt land.

Som en vertikal akse på romanens rejsetema møder vi en række videnskabsmænd, der til forskellige tider har beskæftiget sig med kortlægning af rummet – som Kopernikus (1473-1543) – og af kroppen, som den følgende generations anatom, Vesalius. I senere århundreder kommer den hollandske botaniker og anatom Henrik Ruysch og den flamske læge og anatom Philip Verheyen til.

Fortællerjeg’et flyver fra lufthavn til lufthavn. De ligner alle hinanden med deres butikker og destinationstavler, som styrer floderne af rejsende, med konferencer, forelæsninger, baderum og bederum. De er som »en særlig kategori af bystater med fast beliggenhed, men skiftende befolkning.«

Og det er selve pointen.

»Det stod mig klart, at dét som er i bevægelse altid er bedre end det der er i hvile. Forandring er ædlere end bestandighed,« noterer fortællerjeget. »Det stillestående må forfalde, degenerere og smuldre bort, det bevægelige derimod – det varer ved, måske evigt.«

Hele verden i menneskekroppen

Jeg’et filosoferer over cirkulær og lineær tid – som rejsen på en måde forener: »Alle rejsendes tider er mange tider i én samlet mangfoldighed.«

Vi præsenteres for en lang række billeder, som vendes og drejes og forbinder sig i forskellige kontekster, så der tilsammen udfoldes et stort, evigt uafsluttet net af fortællinger og betragtninger over det indre i det ydre og det ydre i det indre.

»Måske findes hele verden, mytologien, i vores krop? Måske findes der en afspejling af det store i det små, måske forbindes i selve det menneskelige legeme alt med alt andet,« hedder det blandt andet.

Gennem videnskabsmændenes bedrifter kædes menneskekroppen, rummet, universet og tiden sammen på vidt forskellige, vittige og tænksomme måder. Organer, knogler og opdagelser af nye måder at konservere mennesket på myldrer frem, så vi følger såvel videnskabens forestillinger om fremskridt og oplysning som dens menneskelige hybris. Alt sammen skeptisk sekunderet af det rejsende jegs overvejelser og proklamationer.

Det gælder om »at vide det, der ikke kommer til at ske. Have næse for det, der ikke findes.«

Og: »Flygtighed, mobilitet, uvirkelighed – det er civilisation.«

Venstreorienteret

Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret. »Da al litteratur bygger på empati, identifikation og nysgerrighed, er jeg naturligvis også venstreorienteret,« har hun udtalt.

Af samme grund har hun været udsat for voldsomme hadekampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning. Så voldsomme at de har skræmt hende.

»Kroppen reagerer på disse verbale aggressioner med refleksbevægelser. Den krymper sig, ruller sig sammen til en kugle, og begynder at svede, mens adrenalinen pumper,« har hun skrevet, og derefter advarende tilføjet:

»Sker dette for mange mennesker på en gang, er vi reelt havnet i en ny slags mental krig.«

Men hun har lært at være forsigtig med sine ord. »Alt, du siger og gør, taler ind i den her betændte og angstfyldte sociopolitiske virkelighed, som præger store dele af Europa,« udtalte hun til Information i 2016.

Vestens værdier

I krimien Kør din plov over de dødes knogler betoner hun helt ud i titlen, som er et citat af den engelske digter William Blake, sin hævdelse af Vestens demokrati og værdier.

»Polen er langt mere forbundet med den vestlige kultur, end vesterlændinge åbenbart forestiller sig,« har hun understreget, og i romanen oversætter hendes personer netop Blake. Romanens hovedperson er noget så usædvanligt som en usentimental gammel dame. For Olga Tokarczuk er også feminist.

»Jeg har altid følt, at gamle kvinder ikke har nogen plads i litteraturen. De bliver bare skubbet om bag scenen. Derfor ville jeg gerne have en gammel kvinde som heltinde,« har hun forklaret.

Heltinden, Janina Duszjenko, vikles ind i en række dødsfald, da hendes egne to hunde på mystisk vis forsvinder. Fru Duszjenko, hvis to store lidenskaber er astrologi og dyrevelfærd bruger disse til at tage en grusom hævn, da hun opdager, at det er egnens jægere, der har skudt dem.

Vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende er Olga Tokarczuk – og en fremragende forfatter.

Arkivfotos.
Hør mere i podcasten
Peter Handke kritiserede de vestlige mediers dækning af Jugoslavien-krigen, han besøgte Radovan Karadzic i Pale, var gæst i Milosevic’ krigsforbrydercelle i Haag og talte sågar ved hans begravelse i 2006. Det vidner om hans kolossale politiske naivitet og idioti.
Læs også
Verdenspressen dækkede offentliggørelsen af nobelprismodtagerne som en stor begivenhed. Her livesendes på Göteborg bibliotek.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pietro Cini
  • Lars Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
Pietro Cini, Lars Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Rasmussen

Som ivrig læser af polsk litteratur er jeg lykkelig over nobelprisen til Olga Tokarczuk - omend den samtidige tildeling til Peter Handke (som jeg ikke har læst) nok betyder, at gamle, hvide, mitteleuropäische mandstyper som Milan Kundera, László Krasznahorkai og Adam Zagajewski godt kan skyde en gammel, hvid pind efter at blive ringet op af Svenska Akademien.

Hvorom alting er: Lad os lade Tokarczuk karakterisere sig selv og sit forfatterskab.

Er det en god idé med mine fortællinger? Måske var det bedre at lægge en dæmper på sig selv, stramme tøjlerne og ikke udtrykke sig i historier, men i en stringent forelæsningsform, hvor en enkelt tanke klarlægges i sætning efter sætning og i de følgende paragraffer forbindes med andre. Jeg kunne bruge citater og fodnoter, og i en række punkter og afsnit, skridt for skridt opsummere konsekvensen af det jeg havde at sige. Jeg ville hurtigere kunne verificere den i forvejen fremsatte hypotese og til slut fremvise argumenterne til almindelig beskuelse som et lagen efter en bryllupsnat. Jeg ville være herre over min egen tekst og kunne uden at blues kræve betaling for hver eneste linje.

Men jeg indvilliger i rollen som jordemoder, en gartner der højst gør sig fortjent ved at så og senere luge ukrudtet væk.

Fortællingen rummer en egen inerti som aldrig nogensinde kan beherskes fuldt ud. Der er behov for sådan nogle som mig - selvusikre, ubeslutsomme, lette at tage ved næsen. Naive.

(Rejsende, side 212.)

Og til trods for sin selverklærede naivitet er Tokarczuk, som hun - med en venlig tanke til Isaiah Berlin - indrømmede i et BBC-interview sidste år (ca. 24 minutter inde), en ræv. Altså en snu pluralist som ikke tror på, at vores verden kan koges ned til ét enkelt, bærende princip, men som netop iklæder sig alskens kasketter (krimiforfatterens, kronikørens, kulturkritikerens) for at skrive sig bevægende ind på verden fra mange forskellige vinkler. Hun er hermed anbefalet.

Lars Rasmussen

P.S.

En forbrugeroplysning: Tokarczuk er - udover at være vidtskuende, filosofisk, venstreorienteret og intellektuelt udfordrende - også vegetar.

I en by i det fjerne Østen var vegetariske restauranters mærke et rødt hagekors, det ældgamle soltegn og udtryk for livskraft. Det gør livet lettere for vegetarer i den fremmede by - man behøver bare at løfte blikket og gå efter tegnet. Der serveres grøntsager i karryretter i mange varianter, pakora, samosa, pilav, stegte grøntsager og de små risruller i noritang som jeg elsker.

Efter få dage var jeg som en af Pavlovs hunde - som en betinget refleks løb munden i vand ved synet af et hagekors.

(Rejsende, side 322.)

Lars Rasmussen

P.P.S.

Pedanten i mig har lyst til at påpege, at citatet

... det stillestående må forfalde, degenerere og smuldre bort, det bevægelige derimod – det varer ved, endda [og ikke måske] evigt.

stammer fra Rejsende, side 8.

Det minder i øvrigt om noget, som en italiensk digter skrev i det 16. århundrede:

    “You that a stranger in mid-Rome seek Rome
      And can find nothing in mid-Rome of Rome,
      Behold this mass of walls, these abrupt rocks,
      Where the vast theatre lies overwhelmed.
      Here, here is Rome! Look how the very corpse
      Of greatness still imperiously breathes threats!
      The world she conquered, strove herself to conquer,
      Conquered that nothing be unconquered by her.
      Now conqueror Rome’s interred in conquered Rome,
      And the same Rome conquered and conqueror.
      Still Tiber stays, witness of Roman fame,
      Still Tiber flows on swift waves to the sea.
      Learn hence what Fortune can: the unmoved falls,
      And the ever-moving will remain forever.”

— Giovan Francesco Vitale, Rome.