Læsetid: 4 min.

Det var økonomien, der slog Radio24syv ihjel

Deres bud var dyrest, og derfor faldt Radio24syv. »Vi er erfaringsramte. Vi ved, hvad det koster at lave radio, som danskerne kan lide,« siger direktør Jørgen Ramskov, der kalder udbudsprocessen ’grotesk’
Vi ved, hvad det koster at lave radio, som danskerne kan lide. Vi ved, hvad det koster at lave nyheder på overenskomst med journalister, siger Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, som forklaring på, hvorfor Radio24syv havde budgetteret med hver en øre af de 280 millioner kroner, som var det økonomiske loft for den nye radiokanal.

Vi ved, hvad det koster at lave radio, som danskerne kan lide. Vi ved, hvad det koster at lave nyheder på overenskomst med journalister, siger Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, som forklaring på, hvorfor Radio24syv havde budgetteret med hver en øre af de 280 millioner kroner, som var det økonomiske loft for den nye radiokanal.

Niels Christian Vilmann

24. oktober 2019

Flaget blev sat på halv, og der blev lagt blomster foran Radio24syvs bygning. På de sociale medier kunne man læse dybtfølte mindeord. I sidste ende var det først og fremmest økonomien, der tog livet af den stridbare radiokanal. Det viser den uddybende redegørelse, som kom onsdag eftermiddag fra Radio- og tv-nævnet.

Sendetilladelsen blev givet ud fra en samlet vurdering baseret på en pointgivning fra 1 til 8 på tre overordnede kriterier:

For det første programindhold, for det andet kvalitet og realisme i driften, og endelig for det tredje økonomien.

Radio24syv havde budgetteret med at bruge hver en øre af de 280 millioner kroner, som var det økonomiske loft for den nye radiokanal. Til sammenligning gav Loud et bud på 260,8 millioner kroner og DK4 Radio et bud på 256,25 millioner kroner.

Med det højeste bud måtte Radio24syv nøjes med et enkelt point, mens Loud og DK4 fik henholdsvis 7 og 8 point. Og det var især derfor, at Loud endte med at slå Radio24syv.

Ifølge tidligere radiochef i DR Tor Arnbjørn, der har mere end 20 års erfaring med radiomediet, er det en forkert prioritering at lade økonomien vægte så tungt i et udbud, som det har været tilfældet med den nye DAB-kanal.

»Hvis man laver en ramme på x antal millioner om året, kan det ikke passe, at man efterfølgende får at vide, at det er en fejl, at man brugte alle pengene. Det må handle om det bedste indhold. Selv om der selvfølgelig må være en økonomisk ansvarlighed. Men hvis det ultimativt er der, at forskellen er mellem de forskellige ansøgere, så er der noget, der vægter forkert.«

– Men det er jo en konkurrence, hvor økonomi er et af kriterierne, og så er det vel fair nok at vinde på at være billigst?

»Men skal det være en konkurrence om at være billigst eller om at være bedst? Her synes jeg, at hvis man som samfund har afsat 280 millioner til en ny DAB-kanal, så må det være en konkurrencen om, hvem der bruger pengene bedst og ikke om, hvem der bruger færrest af dem,« siger Tor Arnbjørn.

Direktør Jørgen Ramskov fra Radio24syv fortryder ikke, at de bød højest:

»Vi er erfaringsramte. Vi ved, hvad det koster at lave radio, som danskerne kan lide. Vi ved, hvad det koster at lave nyheder på overenskomst med journalister. Vi ved, hvad det koster at have et beredskab, der kan dække udlandet. Vi ved, hvad det koster at betale freelancestringere, der rejser rundt i Syrien. Det ved jeg sgu ikke, om man ved, hvis man laver lokalradio i Svendborg. Men det bliver jo spændende at se,« siger Jørgen Ramskov.

Radio- og tv-nævnet kritiserer i den uddybende redegørelse Radio24syv for at have begået en fejl i sit budgetforslag. Fejlen trak ned på den samlede pointscore. Radio24syv fik fem point for budgettets kvalitet og realisme mod Louds syv point. Men direktør Jørgen Ramskov afviser, at der skulle være tale om en fejl.

»I de otte år vi har eksisteret, så har vi altid fået tilskuddet udbetalt dagen før kvartalet. Altså for eksempel den 31. december forud for første kvartal året efter. Det er forskellen på én bankdag. Det betyder, at de siger, at der mangler 17 millioner det ene år og er 17 millioner for meget det andet. Det er totalt hul i hovedet«.

Den kritik afviser Radio- og tv-nævnet og henviser til, at det fremgår af udbudsmaterialet og bekendtgørelsen, hvordan tilskuddet vil blive udbetalt:

»De to øvrige ansøgere har ikke haft problemer med dette i deres ansøgninger,« skriver Radio- og tv-nævnets sekretariat.

Jørgen Ramskov afviser nævnets svar og mener, at det er »selvmodsigende«, at nævnet på den måde straffer Radio24syv for i sit bud at følge den praksis, der har fungeret siden 2011.

Problematisk partnerskab

Også i selve vurderingen af de tre ansøgeres programindhold taber Radio24syv til Loud med en pointscore på henholdsvis seks mod syv, mens Radio24syv til gengæld vinder på kriteriet om kvalitet og realisme i planen for drift med syv mod seks.

Nævnet anfører, at det har lagt særlig vægt på Louds tilsagn om formidling af kulturnyheder og kulturprogrammer – herunder samarbejdet med diverse kulturinstitutioner – der »efterlader et meget klart indtryk af, hvordan kanalens kulturprofil vil udforme sig« og pointmæssigt »ligger på niveauet bedst opnåelig«.

Tor Arnbjørn forholder sig skeptisk til, at en offentligt støttet kanal skal indgå partnerskaber med diverse aktører i det danske kulturliv.

»Jeg har meget svært ved at se, hvordan det ikke ender med at blive ren promotion for de pågældende partnere,« siger Tor Arnbjørn.

»Der er kæmpe forskel på, om du som partner formidler dig selv, eller om du lader andre om det. Et godt eksempel er DR2’s Ranes Museum, der følger direktøren på Nationalmuseet. Den serie ville ikke have haft det samme bid, hvis den skulle igennem Rane Willerslevs egne øjne og tjekkes for, om han kunne lide den.«

Men her melder Radio- og tv-nævnet hus forbi: »Nævnet vurderer ikke, at denne konstruktion er i strid med vilkårene i udbudsmaterialet,« skriver nævnet med henvisning til, at de pågældende kulturaktører ikke indgår som en del af selve ejerkredsen.

Tor Arnbjørn er dog ikke overbevist om, at det gør den store forskel.

»Hvad er partnernes interesse i at være med, hvis de ikke får god omtale,« spørger han:

»Det er også derfor, man som journalist bliver bedt om ikke at være medlemmer af diverse foreninger. For at have en vis armslængde til dem, man også skal kunne forholde sig kritisk til. Og det bliver sværere, jo tættere de kommer på. Og hvis man har partnere er det rigtig svært.«

Ingen har hørt Radio Loud sende endnu, den kan stadig nå at overraske positivt. Det ændrer ikke ved, at valget af kanalen ud fra det indsendte materiale er en gåde
Læs også
Spillestedet Vega kan ifølge Loud-direktør Ann Lykke Davidsen ikke bestemme indholdet af et program. Men ifølge ansøgningen skal radiokanalen have et ugentligt program om det musik, som Vegas musikchef og booker lytter til. »Det er rigtigt, at det bliver et samarbejde,« siger Ann Lykke Davidsen. »Men det bliver ikke sådan, at Vega ringer op og siger: Vi har den her koncert, den vil vi gerne have, at I sender live fra om 14 dage. Sådan kommer det ikke til at foregå.«
Læs også
Medarbejdere på Radio24syv får besked om, at radioen har tabt udbuddet af den nye DAB-radiokanal til LOUD.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pas på med at acceptere præmissen om, at der er truffet et objektivt valg. Den er falsk.

Udbudsgiveren har meget frie hænder til at vælge, hvordan de forskellige elementer scores. Her har man valgt at give 8 til billigste tilbud og 1 til et tilbud, der ligger ca. 10 % højere. Man kunne lige så godt have valgt 4, 5 eller 6 ud fra, at der er tale om en mindre forskel. Eller 7,3 ud fra en procentuel betragtning. Det sidste princip er nok både det mest saglige og det mest hyppigt anvendte.

At give 1 ud af 8 til et tilbud der er 10 % dyrere kan næsten kun bunde i enten 1) matematisk uformåen, 2) at man vægter pris helt ekstremt højt, eller 3) at man har designet scoringen med henblik på at fremme et bestemt tilbud. Det sidste er muligt, da der ikke er noget til hindring for at udbudsgiver først vælger scoringsmodellen efter at tilbuddene er indkommet.

Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Katrine Damm, Ete Forchhammer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Har hele den politiske proces ikke været en "rævekage".
Først vil DF og VLAK-regeringen nedlægge Møllers Radio og give kanalen til nogle jyske lokalradioer. Så fortryder de , da protesterne bliver for store og så vil de i stedet give Radio Møller en DAB-kanal. Men da det for ordenlighedens skyld bliver et udbud og der så er 2 andre der byder ind ødelag det DF og VLAK-regeringens opsætning og da de har givet radionævnet opgaven så kan der ikke politisk brydes ind. Husk det vil ikke se godt ud pga. armslængdeprincippet.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Ete Forchhammer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Præambel:
- Jeg har ca. 15 års erfaring med udbud set fra tilbudsgivers stol (Diverse store og små private IT leverandører fx. TDC og Atea),
- Og ca. 3 års erfaring set fra ordregivers stol (CIMT (Center for IT, medico & Telefoni), Region Hovedstaden).
- Jeg har bl.a.. været med til at vælge leverandør af al netværks HW, leverandør af alle WAN IT Kommunikations linjer, samt leverandør af al drift til hele Netværket samt dele af sikkerheden i alle eksemplerne for hele Region Hovedstaden.

Det ser faktisk ud til at DR simpelthen blot har forbrudt sig mod udbudslovgivningen !

Af artiklen kan vi læse at:
- "Radio24syv havde budgetteret med at bruge hver en øre af de 280 millioner kroner, som var det økonomiske loft for den nye radiokanal. Til sammenligning gav Loud et bud på 260,8 millioner kroner og DK4 Radio et bud på 256,25 millioner kroner".
- "Med det højeste bud måtte Radio24syv nøjes med et enkelt point, mens Loud og DK4 fik henholdsvis 7 og 8 point. Og det var især derfor, at Loud endte med at slå Radio24syv".

Ud af dette kan vi læse, at der er anvendt en lineær pointmodel, hvor spændet går mellem laveste pris og X pct. (se (*1*))

Ud af de 1, 7 og 8 point kan vi se, at DR har sat X til at være ca. 10%
(100x(max.pris-min.pris)/(min.pris), 100x(280-256,25)/(256,25))

Men et X på 10% er ikke tilladt, det er simpelthen for lille et spænd. I eksemplet i vejledningen nedenfor side 23 (*1*) er X fx sat til 50%.

Fra en tidligere klageafgørelse:
- En lille forskel i pris må ikke medføre en stor forskel i point, jf. kendelse af 4. marts 2010, Dansk Flygtningehjælp mod Hvidovre Kommune.
(Jeg kan ikke lige finde den eksakte tekst på nettet, men afgørelsen er citeret side 21 i (*2*))

Eksemplet har jeg gemt fra en tidligere artikel på udbudsportalen under ret & regler, juridiske artikler, som jeg desværre ikke kan finde længere, (Artiklen: Evaluering af pris i udbud, Af advokat Niels Tiedemann, DELACOUR DANIA. Den 7. september 2011).

I forhold til anvendelse af diverse pointmodeller, kan man også læse (*3*), hvor der igen er eksempler på at X skal være større end 10%. Der tales fx om X som en gearingsfaktor, hvor X=100% er en svag gearing, X=50% er moderat gearing og X=30% er kraftig gearing. Et X på 10% er således en voldsomt kraftig gearing og vil formdentlig blive underkendt, hvis der bliver klaget over udbudsafgørelsen.

Der er simpelthen for stor vægt på prisen i forhold til kvaliteten. I lyset af af laveste pris og højeste pris kun er ca. 10% fra hinanden.

*****

Kilder til ovenstående:
(*1*)
https://www.kfst.dk/media/54502/evalueringsmodeller_praktisk-vejledning-...

(*2*)
https://docplayer.dk/5049410-Evalueringsmodeller-i-praksis.html

(*3*)
https://www.slideshare.net/niels_tiedemann/pointmodeller-for-pris-prakti...

Morten Wieth, Lars F. Jensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

I Berlingske Tidendes nekrolog over 24syv, fremhæves at kanalen har fået 800 mill. i tilskud, som nu er spildt.
https://www.berlingske.dk/ledere/det-uskoenne-mord-paa-radio24syv

Så vidt jeg ved, har Berlingske Medier, været partner iradio 24syv i en del år.
Og altså også nydt godt af tilskuddet.
Ingen tror vel at Berlingske medier deltager for deres ”blå øjnes” skyld.
Den berømte synenergieffekt, netværk mm.
Alt selvfølgelig i ”armslængde” fra hvad som helst….der kan benævnes Interessekonflikt”

Det jo også derfor, at Berlingske Medier, valgte at sælge sine interesser, frem for at investere i 24syv, da de indså at en DAB kanal, er en dødssejler.
Nu sidder køberne af Berlingske Mediers forhenværende ejerandele, direktionen på 24syv, med noget, der er næsten intet værd.

Se, det er ”forretning”, ikke interesse konflikt.

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg fik skrevet, at det var DR, der foretog udbudsafgørelsen, der skulle selvfølgelig have stået, at det var Radio og TV-nævnet.

Torsten Jacobsen

Tak for det, Mikael Velschow-Rasmussen. Det er vel lige før at Dagbladet Information burde aflønne dig for denne kommentar, da dets redaktionelle medarbejdere - grebet af deres forargelse på vellidte kollegaers vegne - ikke synes selv at være i stand til at fremkomme med en så nøgtern analyse.

Indledningsvis morede jeg mig i en vis - uklædelig,indrømmet - skadefro over, at Radio24syv således missede et tilsyneladende sikkert oplæg til højrebenet alene på grund af en for stor selvtillid i den fulde udnyttelse af en økonomisk ramme, der selvsagt også fremstår som et konkurrenceparameter. "En lidt for stor repræsentationskonto beseglede deres skæbne", tænkte jeg således, og fandt i grunden en vis poetisk retfærdighed i, at den københavnske kulturelites foretrukne radioflagskib således selvforskyldt stødte på grund på Radio Diablo "'ne'e fra sy'fyen a' ".

Naivt gik jeg ud fra, at vurderingen af den økonomiske rimelighed i de tre tilbud var baseret på et kvalitativt - dvs. professionelt og eftertænksomt skøn.

Men da jeg så fik fingre i Radio- og TV-nævnets begrundelse, så stod det med ét tydeligt klart, at min naivitet ikke finder grund i virkeligheden: For mens ligningen for beregningen af kvaliteten af buddene på den økonomiske ramme stilles frit til rådighed, så fremgår det jo også med samme tydelighed, at der ikke er tale om nogen form for kvalitativ vurdering af økonomien i de enkelte tilbud. Tværtimod er der blot opstillet en algoritme, som uden videre palaver spytter en 'karakter' ud, som i dette tilfælde fik afgørende betydning.

Rimeligheden af en sådan maskinel vurdering af de enkelte buds samlede budgetter kan man sikkert diskutere. Jeg er på ingen måde ekspert på området - forstår sandt og sige ikke den præsenterede formel for beregningen - men jeg er dog et pragmatisk tænkende menneske. Og som et sådant kan jeg simpelthen ikke forstå, at ét bud får karakteren '7', mens et andet bud, der på årsbasis ligger blot 5 millioner kr over - i en samlet budgetramme på 70 millioner - får karakteren '1'. Det giver, pragmatisk set, ingen mening.

Mit spørgsmål til dig, Mikael, siden du nu synes at være godt inde i sagerne og har en del erfaring med denne form for 'forretning':

Er det dit indtryk, at tilbudsgiverne på Radio24syv på forhånd - dvs under udarbejdelsen af deres tilbud - var bekendt med denne formelle beregning af økonomien i deres tilbud, eller er de - som os andre - først blevet bekendt med dette faktum efterfølgende?

Eller spurgt mere pointeret: Kan man efter din mening argumentere for, at ledelsen på Radio24Syv i en vis forstand ikke har læst udbuddet med passende omhu?

Lars F. Jensen

Radio24syv direktør Jørgen Ramskov fremhævede at deres tilbud omfattede som ønsket landsdækkende DAB dækning, som radio24syv har haft hidtil (= DR's dækning).

LOUD har imidlertid valgt - og det er blevet godkendt - kun at tilbyde 81% dækning og bla. undtagt Bornholm, Lolland Falster, Sydfynske Øhav og en mængde huller i dækningen andre steder.

Det DAB2 net som radio24syv bruger og ville fortsætte med at bruge anvender 65 sendemaster, medens DAB1 som har 81% dækning kun anvender 27 master fordelt over Danmark.

Jeg er i øvrigt absolut enig i kritikken af, at sølle 20 mill over 4 år - 1 kr pr dansker pr år, Én krone om året - er vægtet alt for meget.
Ja, det er en helt ubetydelig forskel i prisen og skulle slet ikke have være med i vurderingen.

Lars :)

Kilder:
https://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/radio-og-tv
http://www.wohnort.org/dab/denmark.html