Læsetid: 8 min.

Retfærdighed for Peter Handke eller for Serbiens ofre?

Gør man litteraturen uret, hvis man bedømmer den ud fra moralske hensyn, spørger litteraturredaktør Peter Nielsen i denne kommentar
Ja, Akademiet kunne i princippet været gået uden om Handke, men det ville samtidig være et moralsk fravalg af hans forfatterskab. Det ville være at bedømme litteraturen på et moralsk grundlag, altså med et andet sprog end det som er litteraturens. Hvor ender vi, hvis litteraturpriser også skal ledsages af sindelagskontrol?

Ja, Akademiet kunne i princippet været gået uden om Handke, men det ville samtidig være et moralsk fravalg af hans forfatterskab. Det ville være at bedømme litteraturen på et moralsk grundlag, altså med et andet sprog end det som er litteraturens. Hvor ender vi, hvis litteraturpriser også skal ledsages af sindelagskontrol?

Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

18. oktober 2019

Det her er alt andet end enkelt. At påstå andet er en løgn. At tildele Nobelprisen sidste torsdag til den østrigske forfatter Peter Handke var en kontroversiel beslutning. Tildelingen kom bag på de fleste, og det skyldes forfatterens stillingtagen under Jugoslavienkrigen til fordel for de nationalistiske serbere og hans tale ved Slobodan Milosevics begravelse i 2006.

Dertil kommer Handkes bog En vinterrejse på floderne Donau, Sava, Morava og Drina eller retfærdighed for Serbien fra 1996. I bogen, som bygger på en rejse til landet, beklager han sig over, at medierne »ubønhørligt fremstiller serberne som onde«. Og tilføjer, at »han står bag det serbiske folk, ikke Milosevic«.

Det svenske Akademis beslutning kom også bag på mig. Den er fuld af følelser og ledsaget af forargelse. Jeg har altid været en beundrer af Handkes forfatterskab, men gik kold på ham fra og med 1996.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer