Nyhed
Læsetid: 3 min.

Under seks millioner om året afgjorde udbuddet af Danmarks nye taleradio. Tidligere formand for Radio- og tv-nævnet er kritisk

Radio24syv var dyrere end konkurrenterne, men ifølge tidligere formand for Radio- og tv-nævnet er 5,5 millioner om året et »beskedent« beløb i forhold til den samlede danske mediestøtte. »Det bør ikke afgøre udbuddet,« siger han
Mens Radio24syv ville bruge hele det afsatte beløb på 280 millioner over fire år (og for det fik 0,25 point), ville Loud lave radio for 261 millioner (hvilket gav 1,75 point). Forskellen i kroner og øre betød altså en forskel i point på 1,5. Tidligere formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig er kritisk over for, at forskelle i økonomien i den størrelsesorden skal være afgørende.

Mens Radio24syv ville bruge hele det afsatte beløb på 280 millioner over fire år (og for det fik 0,25 point), ville Loud lave radio for 261 millioner (hvilket gav 1,75 point). Forskellen i kroner og øre betød altså en forskel i point på 1,5. Tidligere formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig er kritisk over for, at forskelle i økonomien i den størrelsesorden skal være afgørende.

Niels Christian Vilmann

Kultur
26. oktober 2019

I denne uge vandt radiokanalen Loud udbuddet af Danmarks nye public service-taleradio. Det skete i konkurrence med Radio24syv og DK4 Radio.

Mens Loud fik 6,65 point i Radio- og tv-nævnets samlede vurdering, fik de to andre henholdsvis 5,10 og 4,65 point, hvilket altså var 1,55 og 2 point lavere end vinderen. Pointene blev givet ud fra tre forskellige kriterier – og ikke mindst økonomi var et afgørende kriterium.

Mens Radio24syv ville bruge hele det afsatte beløb på 280 millioner over fire år (og for det fik 0,25 point), ville Loud lave radio for 261 millioner (hvilket gav 1,75 point). Forskellen i kroner og øre betød altså en forskel i point på 1,5.

Tidligere formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig er kritisk over for, at forskelle i økonomien i den størrelsesorden skal være afgørende.

»Man kan overveje, om 20 millioner i den store sammenhæng er et for beskedent beløb til at afgøre – uden at jeg i øvrigt har en holdning til, om Radio24syv eller Radio Loud er den rette vinder – om danskerne får den bedste radio,« siger han.

De 280 millioner kroner til at drive den kommende public service-taleradio bliver fordelt over fire år. Det svarer til 70 millioner for at drive Radio24syv og 65 millioner om året for at drive Loud – altså en forskel på fem millioner om året. Ifølge Christian Scherfig er det et lille beløb i forhold til den samlede støtte til public service i Danmark.

»Hvis du tager Danmarks Radio, så får de omkring 3,5 milliarder kroner om året. Radio24syv har lavet radio og skabt et lyttergrundlag for omkring halvdelen af, hvad P1 bruger. I forhold til det samlede tilskud til medieproduktion i Danmark – i de store tals lov – mener jeg ikke, at 20 millioner bør være nok til at afgøre, at det eventuelt ikke er den bedste radio, danskerne får. Men det vil i den sidste ende være en mediepolitisk drøftelse,« siger han.

R vil have ny udbudsrunde

Siden afgørelsen tirsdag har Radio- og tv-nævnets beslutning skabt debat.

Venstre og SF er kritiske over for processsen, mens Enhedslisten kræver en redegørelse fra Radio- og tv-nævnet og Kulturministeriet. De Radikale mener, at nævnet bør lade udbuddet gå om. En del af kritikken handler om, at Radio24syvs bud på en radiokanal ville blive landsdækkende, mens Loud kun ville dække 80 procent af landet. Ifølge medieordfører Jens Rohde (RV) er der derfor tale om ulige vilkår i vurderingen fra Radio- og tv-nævnet.

Også nævnets metode til at beregne point ud fra økonomien i de indsendte forslag har skabt debat. Nævnet bruger en såkaldt lineær interpolation til at beregne, hvor mange point hver ansøger får. Metoden betyder, at den billigste radio får otte point, mens de andre får mellem nul og otte point ud fra, hvor meget dyrere de er sammenlignet med den billigste.

Christian Scherfig mener ikke, det er forkert af Radio- og tv-nævnet at vurdere ansøgningerne ud fra økonomi, fordi det ifølge bekendtgørelsen skal indgå i den samlede vurdering.

»Det er nu engang lovgrundlaget,« siger han.

»Men det kunne godt føre til en overvejelse om et fremtidigt udbud og om, hvorvidt det er rigtigt at gøre det til auktionselement, eller om man burde sige, for eksempel i den her sag: Der er 280 millioner til rådighed, og så må vi finde ud af, hvem der inden for de rammer leverer den bedste radio.«

»Det er jo ikke forskellen mellem de 260 og de 280 millioner kroner, som i et bredere, mediepolitisk billede bør afgøre, hvem der kan drive den bedste radio.«

– Hvorfor ikke?

»For mig er det et prioriteringssynspunkt. Jeg siger ikke, at pengene skal tages fra nogen, men hvis man nu skulle gøre det, så ville jeg hellere have, at man tog 20 millioner fra DR og gav til den, der måtte være den rigtige vinder. Uden dermed at have en holdning til, hvad der er den rigtige vinder. Jeg mener bare ikke, at det skal være en nidkær matematisk øvelse, som skal afgøre, om A eller B vinder.«

– Men kan man ikke sige, at netop punktet om økonomien kan vurderes med en matematisk øvelse?

»Det kan man selvfølgelig godt sige. Men det er et politisk spørgsmål, om man vil vurdere det på den måde eller fokusere på det journalistiske bud og realismen i buddet.«

Radio- og tv-nævnet har ingen kommentarer til sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

René Arestrup

Tænk at det er nødvendigt at indkalde en tidligere nævns-formand for at udlægge det åbenbare: At denne afgørelse er ren volapyk - og at farcen kan give anledning til et spørgsmål eller to.

Jeg føler mig hensat til Putins Rusland.

Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Tue Romanow, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Carsten Munk, Bjarne Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Måske kan de ikke stave på Radio LOUD.
Men de kan da læse…. :0
Overskrift i Berlingske Tidende:
”Radiochef overrasket over nævn: Havde forventet fordel af at dække hele Danmark
Radio24syv-chef forventede at opnå fordel ved at dække hele Danmark. Men det fremgår af udbudsmaterialet, at dækning og andre teknikaliteter slet ikke tæller med i vurderingen af DAB-ansøgningerne.”
https://www.berlingske.dk/samfund/radiochef-overrasket-over-naevn-havde-...

Jeg forstår ikke hvorfor det skal koste skatteyderpenge at lave taleradio? Det vrimler jo med folk der er så vilde med at høre sig selv tale, at de gør det gratis? Hvis det bliver muligt kommer jeg med at alternativt bud på 12 millioner om året. En symbolsk løn til mig selv på 10 millioner og 2 millioner til mikrofoner , sendere og husleje.

Flemming Berger, Jannick Sørensen , Ole jakob Dueholm Bech, Mikael Velschow-Rasmussen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Michael Mansdotter

Grundlæggende en syg tanke at udbyde public service radio på noget som ikke kan, og ikke skal, fungere på markedsvilkår. Demokrati handler ikke om "hvad der er", men om: "hvad man vil".

Margit Johansen

Glæder mig til at opleve LOUDS bud på en bæredygtig dab-radio, interaktiv med målgruppen, uden selvfede værter og ondskabsfuld kampagne forklædt som satire.

Svend Erik Hansen, ingemaje lange, Peter Tagesen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Det som er forgået med valget af Loud er selvfølgeligt ikke demokratisk, men det er åbenbart sådan demokratiet i Danmark fungere. Luk munden på de kritiske.

Der bliver snakket helt udenom formålet med radio 24-7. At man ved reduktion af P1, har barberet det meste dybdeborende og vidensdelende fra P1. Og vi istedet har fået underholdende snakkeradio, med kendte mennesker. Barberingen af P1, blev gennemført som et konservativt projekt, for at erstatte folkeoplysning med underholdning. Projektet er til overmåde lykkedes, så masser af velbjærgede venstreorienterede vil beholde deres underholdende snakkeradio, og hverken regeringen eller dens støttepartier overvejer bare at føre pengene tilbage til P1, så vi kan øge demokratiet og folkeoplysnings.

Carsten Munk, P.G. Olsen, Ib Christensen, Lars Jørgensen, Bjarne Andersen, Werner Gass, Leif Iversen, Allan Madsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Peter Tagesen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nævnte var udpeget af LA's kulturminister MB. Nævnet havde beskrevet, hvad de ville lægge vægt på - hvorfor Radio Møller-24/7 ikke havde læst det eller taget det alvorligt - mener jeg er det største mysterium.
Måske anså "24/7 sig sikre på at få tildelt DAB-kanalen, når den var "skræddersyet" til dem og nævnet var udpeget af MB.

Carsten Munk, Leif Iversen, Allan Madsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Jens Flø

Nu var 24syv fra start primært befolkede af gamle inferiøre og kuriøse berlingerbloggere og andet godtfolk med bånd til berlingeren eller folk omkring den sprøjte - og blev ved med at være det. Det gav mig lidt associationer til fagbevægelsen i gamle dage, hvor partibogen skulle være i orden.
Der blev så af og til hentet en ind i programuniverset, der skulle underbygge det "alsidige programudvalg".

Jeg ser det sådan, at det er hele det intellektuelle segment omkring de 30-50 år på begge sider af det politiske spektrum, der hyler over lukningen, som var de en 6-årig, der ikke kan få sin vilje og derfor ligger og skriger på gulvet foran slikafdelingen i supermarkedet fredag eftermiddag.

Leif Iversen, Allan Madsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Mon ikke der var et par sociale projekter, som skulle genovervejes, hvis 5,5 millioner kr. forskel i pris, pludselig, og med bagudrettet virkning, ikke mere ansås for at være afgørende for, hvem der skulle have tildelt projektmidlerne?

Eva Schwanenflügel, Leif Iversen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar