Interview
Læsetid: 4 min.

Strid i PEN: Dansk PEN mener, at andre afdelinger »har overreageret« i Handke-fordømmelse

Både den internationale og den amerikanske gren af PEN fordømmer valget af Peter Handke som nobelprismodtager, mens Dansk PEN holder sig helt ude af debatten
Kultur
30. oktober 2019
»Vi er lamslåede over udvælgelsen af ​​en forfatter, der har brugt sin offentlige stemme til at undergrave den historiske sandhed og tilbyde offentlig støtte til gerningsmændene bag folkedrab som den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic og den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic,« skriver Amerikansk PEN’s præsident, forfatter Jennifer Egan, i en pressemeddelelse.

»Vi er lamslåede over udvælgelsen af ​​en forfatter, der har brugt sin offentlige stemme til at undergrave den historiske sandhed og tilbyde offentlig støtte til gerningsmændene bag folkedrab som den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic og den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic,« skriver Amerikansk PEN’s præsident, forfatter Jennifer Egan, i en pressemeddelelse.

Christian Hartmann

Det vakte højlydt og international debat, da årets Nobelpris i litteratur blev givet til den østrigske forfatter Peter Handke. For har han med sin tale ved Slobodan Milosevics begravelse, reportager og rejsebøger fra Serbien og litterære skildringer af krigene på Balkan gjort sig skyldig i propaganda for Slobodan Milosevics folkemordsregime, eller har han blot gjort brug af sin ytringsfrihed? Og skal man i det hele taget blande kunst og moral sammen?

Svaret på de spørgsmål kan de ikke blive enige om i organisationen PEN, som internationalt kæmper for ytringsfrihed og retten til det frie ord blandt andet forfattere og journalister.

Organisationen har over 100 nationale afdelinger, herunder i Danmark, Sverige og USA samt en international afdeling.

Både den internationale og den amerikanske gren af PEN var i pressemeddelelser og på sociale medier hurtige til at fordømme valget af Peter Handke efter udnævnelsen den 10. oktober.

»Vi er lamslåede over udvælgelsen af ​​en forfatter, der har brugt sin offentlige stemme til at undergrave den historiske sandhed og tilbyde offentlig støtte til gerningsmændene bag folkedrab som den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic og den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic,« skriver Amerikansk PEN’s præsident, forfatter Jennifer Egan, i en pressemeddelelse, hvori hun også gør det klart, at organisationen normalt ikke forholder sig til litterære priser, men gør en undtagelse i tilfældet Handke.

PEN’s internationale organisation stemmer i med samklingende fordømmelser.

»Akademiets valg om at anerkende en forfatter, der gentagne gange har sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af veldokumenterede krigsforbrydelser, er meget beklageligt, især fordi det uden tvivl vil være bekymrende for de mange ofre,« skriver PEN’s internationale præsident, Jennifer Clement.

’De har overreageret’

Man kan til gengæld lede længe efter en udtalelse fra Dansk PEN. Og det er der en god grund til, lyder det fra præsident Per Øhrgaard.

»Vi forholder os overhovedet ikke til sagen.«

Per Øhrgaard henviser til organisationens charter, som angiver, at PEN arbejder for at modarbejde ytringer »hvis primære indhold er had«. Og det mener Dansk PEN ikke – i modsætning til den internationale og den amerikanske PEN-afdeling – at Peter Handke kan kendes skyldig i.

»Vi mener, at Handke har gjort brug af den ytringsfrihed, som vi alle sammen kæmper for. Han har ikke ført hadefuld tale, ikke hetzet mod grupper. Han har i sin egen forståelse været oppe imod noget, som han opfattede som hadefuld dæmonisering af serberne. Så vi kan slet ikke se, at der skulle være grund til at blande sig,« siger han.

Peter Handke, hans værker og hans Nobelpris ligger altså uden for PEN’s ressortområde, mener Per Øhrgaard.

»Vi kan være uenige med Handke, men han praktiserer ikke hatespeech, og dermed er den sag for os ude af verden. Jeg mener slet ikke, at PEN hverken skal kritisere eller rose Nobelprisen,« siger Per Øhrgaard.

PEN-præsidenten mener derimod, at International PEN og Amerikansk PEN har været lige hurtige nok på tasterne.

»Jeg mener, at de har overreageret. De er ude i et ærinde, som jeg ikke synes er rigtigt. Som PEN-medlemmer og personer kan vi mene, hvad pokker vi vil, men det er ikke et PEN-anliggende at kommentere på Nobelprisen i denne forbindelse.«

– Har du selv en holdning som PEN-medlem?

»Det vil jeg gerne holde adskilt fra hinanden, så det vil jeg sådan set ikke fortælle dig. Du spørger mig som PEN-formand, og der er holdningen, at det her ikke er et PEN-anliggende.«

Mange andre som Handke

Men det synes den svenske gren af PEN alligevel, at det er. De har i hvert fald valgt at forholde sig offentligt til sagen.

I en pressemeddelelse efter prisuddelingen bemærker formand Jesper Bengtsson, at Peter Handke har gjort sig skyldig i et stort antal »bizarre ytringer«, men fremhæver, at Handke ikke er den eneste med sådanne i bagagen.

»Selv ville jeg ikke have valgt ham som nobelprisvinder. Men Nobelprisen er en litterær pris, hvor forfatterens arbejde skal gennemgås og evalueres. Der er mange nobelprisvindere gennem historien, der har haft positioner, der langtfra er acceptable,« skriver Bengtsson og konstaterer i samme omgang, at han ikke tager stilling til, om Handke burde have fået prisen eller ej.

Og formuleringen skal altså ikke forstås som en blåstempling, forsikrer Jesper Bengtsson her knap tre uger senere. 

»Vi har egentlig ikke støttet akademiet. Vi har sagt, at vi ikke tager stilling til, om han burde modtage prisen eller ej. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er en politisk pris, og det vil derfor være et spørgsmål om, hvor ansvarlig man kan holde Handke. Der ser det ud til at være uklart, skønt han bestemt har fremsat udsagn, der relativiserede skylden i Balkan-krigen.«

Den svenske PEN-formand kan i modsætning til sin danske kollega godt forstå den amerikanske og den internationale afdelings forargelsesudbrud. 

»De trækker grænsen for, hvad der er acceptabelt, snævrere, end jeg gør. Der er også mange misforståelser om, hvad Handke faktisk sagde og gjorde. Men det er et svært spørgsmål, og jeg forstår dem, der har reageret kraftigere.«

Peter Handke vil efter planen – og sammen med Olga Tokarczuk – modtage prisen ved en ceremoni i Stockholm den 10. december.

Serie

Peter Handke-affæren

En tale ved Milosevics begravelse og flere kontroversielle udtalelser om folkemordet i Bosnien. Nobelprisen i litteratur for 2019 til Peter Handke er blevet kritiseret hårdt. Men hvad grunder debatten i, og kan man adskille moral og kunst, politik og æstetik, når det kommer til den største litteratur?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"»Vi mener, at Handke har gjort brug af den ytringsfrihed, som vi alle sammen kæmper for. Han har ikke ført hadefuld tale, ikke hetzet mod grupper. Han har i sin egen forståelse været oppe imod noget, som han opfattede som hadefuld dæmonisering af serberne. Så vi kan slet ikke se, at der skulle være grund til at blande sig,« siger han."

Særdeles fornuftigt og nøgternt perspektiv; den politiserende hetz mod serberne videreføres med hetzen mod bl.a. Handke, som ikke gik på kompromis med mainstream men forfægtede et neutralt perspektiv på de tragiske begivenheder i forbindelse med opløsningen af Jugoslavien.