Læsetid: 2 min.

Udgifterne til kultur er meget små og konsekvenserne af at spare derfor meget store

Omprioriteringsbidraget fortsætter i 2020. Med mindre regeringen tvinges til at prioritere om, skriver kulturjournalist Rasmus Bo Sørensen i denne kommentar
Omprioriteringsbidraget fortsætter i 2020. Med mindre regeringen tvinges til at prioritere om, skriver kulturjournalist Rasmus Bo Sørensen i denne kommentar

Mia Mottelson

4. oktober 2019

Finansminister Nicolai Wammen (S) havde ingen kaniner med i hatten, da han på et pressemøde onsdag tryllede et dugfrisk finanslovsforslag frem for offentligheden. I hvert fald ikke på kulturens område, hvor det forhadte omprioriteringsbidrag i vid udstrækning får lov til at fortsætte i 2020.

Under forårets valgkamp lovede Socialdemokratiets daværende kulturordfører Mogens Jensen (S) ellers, at partiet var klar til helt at fjerne besparelserne fra kulturområdet. Men siden har kulturminister Joy Mogensen (S) haft travlt med at dæmpe forventningerne – og med det nye finanslovsudspil står det klart hvorfor.

Regeringen har kun fundet penge til at friholde de kunstneriske uddannelser, folkehøjskolerne og Det Kgl. Biblioteks Universitetsbibliotek. Alle andre kulturområder, der har været omfattet af omprioriteringsbidraget, vil også fortsat være det i 2020, og dermed skal de for femte år i træk skære to procent på deres budgetter – uden endnu at have fået en slutdato at forholde sig til. 

Og hvad så, kunne man spørge. Er det ikke kun rimeligt, at bærende kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Dansk Sprognævn spænder livremmen ind, når nu så mange andre områder af samfundslivet har måttet gøre det samme? Jo, det er kun rimeligt – som en undtagelsestilstand. Men ikke som en permanent besparelse, der fører til gradvis og systematisk udsultning.

På kulturredaktionen har vi den seneste tid sat fokus på konsekvenserne af omprioriteringsbidraget i serien ’Ind til kernen af kulturen’. Her har skiftende kulturinstitutioner forholdt sig til, hvad besparelserne konkret har betydet for deres evne til at varetage de kerneydelser, som de er sat i verden for at levere.

 Til eksempel har sparekravet på Det Danske Filminstitut kostet en streamingplatform, der skulle gøre danske dokumentarfilm tilgængelige for alle. På Statens Museum for Kunst er det gået ud over bevaringsafdelingen, så dele af museets samling ikke længere får den omsorg, den skal have. Og hos Dansk Sprognævn har man skrottet en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk.

Alle konkrete eksempler på små forringelser af den kultur, vi alle sammen betaler for at opleve – og som med meget små udskrivninger ville kunne fremtidssikres. Samlet set beløber omprioriteringsbidraget på kulturens område sig nemlig kun til 50 millioner kroner ud af et samlet finanslovsbudget på 700 milliarder kroner.

Det er en overset pointe, at udgifterne til kultur er så små, når nu konsekvenserne af at spare er så store. Men hvis støttepartierne lægger pres på, kan regeringen jo altid fortryde og … nå ja, omprioritere.

Serie

Ind til kernen i kulturen

»Vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.« Sådan skrev 22 kulturinstitutioner sidste år i en fælles appel til daværende kulturminister Mette Bock (LA) i et forsøg på at standse det såkaldte omprioriteringsbidrag på kulturområdet.

Bidraget har siden 2016 barberet to procent årligt af den statslige støtte til blandt andet teatre og museer. Siden har der tegnet sig et politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på kulturområdet, men for nylig meddelte kulturminister Joy Mogensen (S), at hun ikke vil garantere, at nedskæringerne ophører foreløbig.

I en ny interviewserie spørger vi kulturlivets aktører: Hvad mener de egentlig, når de taler om kerneydelsen? Hvordan er den truet af omprioriteringsbidraget? Og kan det slet ikke føre noget godt med sig at skære helt ind til kernen?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
Anders Reinholdt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er en pointe, jeg har fremført til bevidstløshed - også, at det var penge, der ville kunne samles op af en enkelt uges regnefejl i finansen.
Der er flere og flere talenter, der har bedre og bedre mulighed for at drage fordel af globaliseringen på internationale markeder - hvis de vel at mærke blev behandlet bare en lille smule som andre eksporterhverv.
Tidligere var der en oversætterpulje, som finansierede danske forfatteres udgivelser på andre sprog - den hører man ikke om længere, findes den? Det var vist også det eneste tiltag, men man kan undre sig over, at f.eks. de danske forlag ikke gik sammen om at udgive danske bøger i oversættelse SELV. I en international verden med nethandel, især af bøger i fast form og på nettet, behøver man ikke en mellemmand.