Læsetid: 19 min.

At redde planeten begynder ved morgenmaden. Læs uddrag fra Jonathan Safran Foers nye bog

Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender ud i spørgsmålet om håb, spørger Jonathan Safran Foers sjæl i dette uddrag fra hans bog ’Vi er vejret – At redde planeten begynder ved morgenmaden’, som udkommer på dansk i foråret. Hvis du var læge, ville du så spørge en kræftpatient, om han følte sig håbefuld, uden samtidig at spørge, hvilken behandlingsplan han ville følge?
Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender ud i spørgsmålet om håb, spørger Jonathan Safran Foers sjæl i dette uddrag fra hans bog ’Vi er vejret – At redde planeten begynder ved morgenmaden’, som udkommer på dansk i foråret. Hvis du var læge, ville du så spørge en kræftpatient, om han følte sig håbefuld, uden samtidig at spørge, hvilken behandlingsplan han ville følge?

Fotomanipuleret af Sofie Holm Larsen

6. december 2019

IV. En disput med sjælen

Jeg ved det ikke.

Hvad er der ikke at vide?

Jeg ved ikke, hvordan jeg er kommet hertil – har lært så meget, overbevist mig selv om det gennemgribende behov for forandring – og så alligevel stadig kan tvivle på, at jeg vil ændre mig. Er du håbefuld?

I forhold til om du vil ændre dig?

Om menneskeheden vil finde en løsning på det her.

Vi har allerede fundet løsningen.

At vi vil handle på den løsning, vi har fundet.

Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender ud i spørgsmålet om håb?

Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender?

Det er, fordi vi føler os håbefulde og har det fint med at stoppe samtalen.

Nej. Det er, fordi vi føler håbløshed og har det dårligt med at tale om det.

Uanset hvad er det håbet, som gør, at klimaforandringerne overdøves – i nyhederne og i politik – af mere ’presserende’ emner. Hvis du var læge, ville du så spørge en kræftpatient, om han følte sig håbefuld?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Weber Fritsbøger

man burde da i stedet overhøre og se ned på de grådige, det er dem som vrøvler og det er dem som skader klodens natur, klima, og andre menneskers liv, og det er dem som aldrig har forstået hvad et menneske bør stræbe efter,
i en ikke så fjern fremtid ser man op til den nøjsomme og ydmyge, for det er jo dem som kommer til at vise vejen ud af klima-problemet,
var i øvrigt på tide du begyndte at stave katastrofe korrekt, ;o)
i det hele taget vil jeg anbefale at man læser korrektur, ikke fordi det forhindrer alle fejl men de mest oplagte kan da undgås.

Philip B. Johnsen

@Jan Weber Fritsbøger
kære søde Jan du skriver.
“I en ikke så fjern fremtid ser man op til den nøjsomme og ydmyge, for det er jo dem som kommer til at vise vejen ud af klima-problemet”
Citat slut.

Når eksistensgrundlaget er væk og krige opstår over alt, om de få tilbageværende resurser, så flygter de mennesker, der kan, med deres børn på armen.

Der kommer folkevandring fra nær og fjern, som ikke kan forhindres, det er en fundamental teknisk umulighed når omfanget når en tilpas størrelse, folkevandring vil stige i takt med temperaturstigninger, hyppigheden af ekstremtvejr og eksistensgrundlaget forsvinder under befolkningerne over alt.

Problemet.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på den økonomiske vildfarelse kapitalisme og bl.a. ‘frihandel’, af de nuværende politikere, er helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, men skaber i virkeligheden, hvilket den samlede brede videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om;

‘Fattigdom og sult’.

PS.
Kære Jan personlig syntes jeg ikke, at det burde være mine stavefejl, at du burde hæfte dig ved, men du har muligvis svært ved at forstå, det jeg skriver?

Når krybben er tom, bides hestene', som betyder 'at der opstår gnindninger mellem mennesker, når der er knaphed eller mangel på noget'.