Baggrund
Læsetid: 6 min.

Coppola gik til ekstremer under optagelserne af Apocalypse Now

En desperat instruktør med begyndende storhedsvanvid, en hovedrolleindehaver med et dårligt hjerte, en altødelæggende, tropisk storm og en imødekommende diktator med problemer med lokale oprørere. Det er blot nogle af de medvirkende i tilblivelseshistorien om en af verdens bedste film, ’Apocalypse Now’, der i år fylder 40 – og i dag har dansk repremiere i en ny og tilsyneladende endegyldig version
Ulykkerne regnede ned over filmholdet under optagelserne til ’Apocalypse Now’. Blandt andet fik hovedrolleindehaver Martin Sheen et nervøst sammenbrud.

Ulykkerne regnede ned over filmholdet under optagelserne til ’Apocalypse Now’. Blandt andet fik hovedrolleindehaver Martin Sheen et nervøst sammenbrud.

Another World Entertainment

Kultur
29. november 2019

På et tidspunkt i dokumentarfilmen Hearts of Darkness: A Filmmaker’s Apocalypse (1991), der handler om tilblivelsen af Apocalypse Now (1979), kan man høre Francis Ford Coppola klage over, at han er den eneste, der har erkendt, at han er i færd med at lave en katastrofe af en film, og at han i øvrigt er klar til at skyde sig en kugle for panden.

»Min største frygt er at lave en virkelig elendig, pinlig, pompøs film om et vigtigt emne, og jeg er i gang med at gøre det. Og jeg har indset det. Jeg anerkender, og det siger jeg på den mest oprigtige måde overhovedet, at filmen ikke bliver god.«

Tvivl og usikkerhed er en del af den kreative og kunstneriske proces, men sjældent er desperation og manglende tiltro til egne evner og en kunstners begyndende storhedsvanvid og hybris blevet blandet på lige så eksplosiv og, viste det sig, frugtbar facon, som da Francis Ford Coppola tog kone, tre børn og et kæmpefilmhold med til Filippinerne for at indspille Apocalypse Now.

Krigens gru

Den ambitiøse film, der er baseret på Joseph Conrads Mørkets hjerte, er på én gang en rejse ind i de mørkeste og grimmeste afkroge af menneskets sjæl og psyke og en skildring af Vietnamkrigens blodige rædsler.

Apocalypse Now foregår i slutningen af 1960’erne og handler om den amerikanske kaptajn Willard (Martin Sheen), der får til opgave at rejse ad Nung-floden, fra Vietnam og ind i Cambodia, for at finde og uskadeliggøre oberst Kurtz (Marlon Brando), der angiveligt er blevet tosset og har vendt sig mod sine egne. Undervejs oplever Willard og bådens mandskab krigens vanvid på tæt hold og bliver dybt påvirket af de voldsomme, ofte bizarre og gruopvækkende begivenheder, de er vidne til.

Filmen havde et budget på 13 millioner dollar, som kom fra Francis Ford Coppola selv. Han havde tjent millioner og var blevet belønnet med Oscarstatuetter og stjernestatus for de to første The Godfather-film, og nu var han klar til at lave en stor og ambitiøs film om Vietnamkrigen.

Det var meningen, at det alt i alt skulle tage seks måneder at forberede og optage filmen – selve optagelserne var berammet til 16 uger – men Coppola havde forregnet sig, og det tog ham det meste af et år at færdigoptage Apocalypse Now og yderligere to år i klipperummet.

Det fulde ansvar

Det blev en kaotisk, kostbar – budgettet endte på godt 30 mio. dollars – og udmattende proces, som var ved at slå Martin Sheen ihjel, hvor flere af skuespillerne var på stoffer, og hvor Francis Ford Coppola selv var ved at miste forstanden – han truede flere gange med at tage sit eget liv. De fleste af de involverede foran og bag kameraet kom forandrede ud på den anden side, fuldstændig ligesom kaptajn Willard, der bliver en anden i mødet med den afsindige, men på besynderlig vis også klartskuende Kurtz, der har overgivet sig til krigens indbyggede umenneskelighed.

Til at begynde med var det meningen, at en af Coppolas venner, en ung, uprøvet filmskaber ved navn George Lucas, skulle instruere Apocalypse Now guerillastyle i Vietnam, mens krigen var i gang. Det var i 1969 og blev dog ikke til noget, blandt andet fordi filmholdet ikke havde lyst til at dø på filmoptagelser under en krig, som de derhjemme protesterede imod.

Flere år gik, Coppola fik succes, og han besluttede sig selv for at gennemskrive og filmatisere det potente manuskript, som en anden ven, John Milius, havde skrevet til Lucas. Og instruktøren, der aldrig har sat sit lys under en skæppe, besluttede sig for selv at producere og finansiere filmen – det ville give ham fuld kunstnerisk frihed. Det gav ham så også det fulde ansvar, hvis filmen enten ikke blev til noget eller gik over budget. Det gjorde den som bekendt, og udsigten til økonomisk ruin pressede kun Coppola yderligere.

Kunstnerisk temperament

I Eleanor Coppolas (gift med Francis Ford Coppola) dagbog fra optagelserne, Notes: On the Making of Apocalypse, der er udgivet i bogform og er dybt fascinerende læsning, får man et unikt indblik i filmens tilblivelse. Hun optog også lyd og levende billeder undervejs, og det er hendes filmruller og lydbånd, der udgør rygraden i Hearts of Darkness.

Af Notes fremgår det, hvor svært det var for Coppola at få castet de to vigtigste roller i filmen, Willard og Kurtz. Alle fra Al Pacino, Robert Redford og Steve McQueen til James Caan og Jack Nicholson blev spurgt, og alle sagde nej, mest fordi de ikke havde lyst til at tilbringe så lang tid i den filippinske jungle.

Det var en frustrerende proces, og i begyndelsen af Notes skriver Eleanor Coppola: »Francis er meget frustreret. Han samler sine Oscars op og smider dem ud ad vinduet. Børnene samler stumperne op i baggården. Fire af de fem er gået i stykker.«

Coppola var og er en kompromisløs herre, kendt for at have et såkaldt ’kunstnerisk temperament’. Han er ikke for fin til at kaste sig ned på sine grædende knæ for at få sin vilje i forhold til de filmselskaber, der bestemmer det meste i Hollywood. Det gjorde han for eksempel på The Godfather for at få lov til at bruge en ukendt Al Pacino i rollen som Michael Corleone.

Martin Sheens dæmoner

Med andre ord giver Francis Ford Coppola sig flere hundrede procent, når han laver en film. Filosofien bag at tage filmholdet med til Filippinerne var ikke mindst, at landskabet mindede om Vietnam, og at det at optage i en rigtig jungle ville øge autenticiteten og give filmholdet en fornemmelse af, at de ligesom filmens soldater var i krig. At optagelserne i så høj grad kom til at spejle filmens handling og indimellem endda føltes som et veritabelt helvede på jord, havde Coppola nok ikke regnet med, ej heller at han ville få et nervøst sammenbrud undervejs.

Ulykkerne regnede ned over filmholdet, men han nægtede at give op og arbejdede sig stædigt uden om de forhindringer, der blev lagt ham i vejen. Det er umuligt at vide, hvilken film Apocalypse Now var blevet uden al den modgang, men den var formentlig ikke blevet lige så intens og mørk.

Det gik galt allerede fra begyndelsen: Harvey Keitel var blevet castet som Willard, men efter en uges optagelser fandt Francis Ford Coppola ud af, at skuespilleren ikke var rigtig i rollen, og Keitel blev fyret. I stedet blev Martin Sheen hyret. Han kæmpede dog med nogle ting, blandt andet alkoholmisbrug, og i den scene i begyndelsen af filmen, hvor Willard vælter fuld og ulykkelig rundt på sit hotelværelse i Saigon, var Sheen selv fuld. Han brød helt sammen pga. af alkohol og indre dæmoner og endte på hospitalet med et hjerteanfald efter foran kameraet at have raset mod Coppola og det pres, instruktøren lagde på ham.

Det er alt sammen med i den færdige film.

Apocalypse When?

Det amerikanske militær ville ikke hjælpe med en kritisk film om Vietnam, og Francis Ford Coppola lavede i stedet en aftale med Filippinernes diktator, Ferdinand Marcos, om at låne mandskab og helikoptere til filmens mange spektakulære krigsscener. Det gik også fint det meste af tiden, selv om Marcos på et tidspunkt midt under en optagelse beordrede alle helikopterne sydpå for at bekæmpe regeringsfjendtlige oprørere.

En orkan raserede flere af de kulisser, som filmholdet havde bygget, og Marlon Brando, der havde sagt ja til rollen som Kurtz, truede med ikke at dukke op – selv om han allerede havde fået en million af de tre millioner dollar, hans kontrakt sikrede ham for blot fire ugers arbejde. Han ville ikke vente på, at Coppola fik skrevet slutningen på filmen færdig.

Og sådan blev det ved. Optagelserne trak ud, og de amerikanske medier fik færten af en god historie og leverede overskrifter som »Apocalypse When?« og »Apocalypse Forever«. Coppola nægtede at give op. Det var ikke en mulighed, sagde han til sin kone i en af de samtaler, hun uden hans vidende optog til brug i sin dagbog, og hvoraf nogle også kan høres i Hearts of Darkness.

Coppola gik til ekstremer under optagelserne af Apocalypse Now, og resultatet er en ekstraordinær film, en fysisk, intellektuel og spirituel oplevelse, der sætter sig i hovedet og kroppen, og som instruktøren selv har haft svært ved at uddrive. Final Cut-udgaven, der nu har dansk premiere, er således Coppolas tredje version af filmen. Det er formentlig også den sidste og endegyldige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her