Interview
Læsetid: 5 min.

Endnu en forfatter bliver taleskriver: »Det handler om at forstå systemerne i stedet for bare at kritisere dem«

Forfatter Peder Frederik Jensen er blevet taleskriver for miljøminister Lea Wermelin (S) blot en måned efter, at Kaspar Colling Nielsen tiltrådte en tilsvarende stilling i klimaministeriet
Peder Frederik Jensen har som debattør blæst til kamp mod magthaverne i kronikker i flere dagblade. Nu stiller han sig i magtens tjeneste som taleskriver for miljøministeren.

Peder Frederik Jensen har som debattør blæst til kamp mod magthaverne i kronikker i flere dagblade. Nu stiller han sig i magtens tjeneste som taleskriver for miljøministeren.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
14. november 2019

Det vakte opsigt, da forfatter Kaspar Colling Nielsen i sidste måned tiltrådte en stilling som taleskriver for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Nu stiller endnu en forfatter sig i magtens tjeneste, nemlig Peder Frederik Jensen, der den 4. november startede i en stilling som taleskriver for miljøminister Lea Wermelin (S).

»Jeg synes, det er vigtigt, at man som kritisk, politisk tænkende menneske og forfatter også bruger sit liv på at skabe fundament for de holdninger, man har, og det er det, jeg gør med det her valg. Det handler også om viden, om at forstå systemerne i stedet for bare at kritisere dem,« siger han.

Peder Frederik Jensen har som debattør blæst til kamp mod magthaverne i kronikker i både Information og Politiken.

Han har blandt andet været i en heftig kamp på ord om kulturpolitik med Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, i Politiken, og i samme avis kaldt Anders Samuelsen for en »inkompetent klimabenægter med lederansvar«.

Han har også flere gange rettet kritik af den stigende ulighed i samfundet.

Men nu lægger han altså sine politiske holdninger bag sig for en stund.

Med sin nye stilling giver Peder Frederik Jensen ballast til sin samfundskritik, samtidig med at han udfordrer den, mener han.

»Den kritiske position kan nogle gange være utroligt nem. Og den er eftertragtet i medierne, så det er lige før, at man som forfatter kan sige hvad som helst, bare det er kritisk nok, så ryger det igennem. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er klogt.«

Grønt momentum

Peder Frederik Jensen er forfatter til bøgerne Her står du (2007), Banedanmark (2014) og VOLD (2016) og har desuden skrevet essays om ressourceproblemer i Vestafrika, blandt andet her i Information.

Med sin nye stilling håber han, at han kan bringe sit engagement for verden i spil der, hvor beslutningerne bliver truffet. For hans nye arbejdsområde optager ham også personligt.

»Det, der foregår på miljø- og naturområdet er virkelig vigtigt for mig, og det relaterer sig rigtig meget til det, jeg har beskæftiget mig med omkring Afrika og Cameroun. Så det ligger i meget god tråd med at få lov til at ændre på nogle holdninger i verden gennem det, der foregår i det politiske system,« siger Peder Frederik Jensen, der dog anerkender, at det ikke er hans egne, men ministerens holdninger, han fremover skal repræsentere.

»Jeg er embedsmand, så jeg må jo ikke politisere, men jeg oplever, at der er momentum for en grøn politik, og det føles som et godt tidspunkt at bruge mine evner i en god sags tjeneste.«

Peder Frederik Jensen tror nu heller ikke, at verden bliver et fattigere sted, fordi han i en periode afholder sig fra at lufte sine personlige holdninger på dagbladenes debatsider.

»Fordi man er forfatter og har skrevet nogle bøger, så har man i kulturen en opfattelse af, at så siger man også noget utroligt indsigtsfuldt politisk. Min opfattelse er faktisk, at meget tit siger forfattere ikke noget, der er særlig indsigtsfuldt, det er tit meget subjektivt og noget, man føler, men måske ikke har udfordret sig selv så meget på,« siger han.

»Det betyder ikke, at jeg ikke kan komme tilbage og være kritisk, men det handler om at skabe fundament for sin kritik.«

Anders Rye Skjoldjensen

Da Peder Frederik Jensen modtog Timbuktuprisen i sidste måned, fulgte der en check på 100.000 kroner med til hans »fortsatte virke« som forfatter. Og han har da heller ikke planer om at lægge sit forfatterskab på hylden på grund af sit nye job.

»Jeg forlader ikke mine interesser i Cameroun, fordi jeg får et arbejde, for at sige det ligeud. Jeg tror, det her arbejde er et, hvor man har travlt i perioder, men hvor der også er perioder, hvor jeg vil kunne arbejde på mine ting, og det må jeg til en vis grænse godt.«

Pengene fra Timbuktufonden skal derfor bruges til det videre arbejde på et bogprojekt om hans rejser til Cameroun og møde med landets oprindelige folk.

Ikke kritisk stækket

Som politisk taleskriver vil man formentlig af og til havne i situationer, hvor man har til opgave at formidle politiske budskaber, man ikke er enig i. Men Peder Frederik Jensen må fortsat godt forholde sig kritisk til magthaverne og systemet som forfatter, forsikrer han.

»Det må jeg ikke i mit arbejde, men der er ikke nogen, der siger, at jeg ikke må det som forfatter. Der er jo ytringsfrihed, men det er ikke det, det skal handle om for mig nu.«

Hans arbejde vil især bestå af at skrive de taler, som ministeren for eksempel skal holde, når hun er på gymnasiebesøg eller skal mødes med interesseorganisationer.

– Som taleskriver har man jo blandt andet til opgave at skrive det gode frem og gemme det knap så gode lidt væk. Hvordan vil du have det med det?

»Det kan jeg helt konkret ikke sige noget om. Det er jo et skøn. Mit arbejde er at få ministerens taler til at være så gode som muligt på hendes præmis. Jeg arbejder jo for hende. Det kan jeg ikke sige andet om, end at der vil jeg selvfølgelig bruge mine evner, så det, hun gerne vil sige til verden, bliver sagt så godt som muligt.«

– Er der nogen, du ikke kunne forestille dig at skrive taler for?

»I udgangspunktet, nej. Men det kan godt være, der kunne have været et andet politisk landskab, hvor jeg ikke ville have søgt stillingen.«

De begrænsninger, hans nye arbejdsgiver har til, hvad han må og ikke må sige, handler om tilliden til ministeren.

»Det er ikke noget, der stækker mig kritisk. Men at være taleskriver er jo faktisk en meget personlig ting. Man kommer meget tæt på de her mennesker, der er udsat for meget presse og alt muligt. Det skal de selvfølgelig også være, men der skal man som taleskriver være en, de kan have fortrolighed med. Det synes jeg ikke, der er noget problematisk i, i forhold til ens kritiske stemme, faktisk.«

– Men kan det ikke være svært at forholde sig kritisk til sin arbejdsgiver?

»Jo, men det står der jo heller ikke nogen steder, at jeg skal. Jeg har jo ikke lavet et forfatterskab, der handler om at kritisere staten direkte.«

Det er ikke kun i de grønne ministerier, at forfatterne huserer. Også statsministeriet har en forfatter ansat som taleskriver, nemlig Anita Furu, der debuterede med romanen Mit halve liv i 2017 efter at have arbejdet som embedsmand i ministeriet siden 2006.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen de har jo brug for rigtig, rigtig meget digteri for at få os til at tro på at de er sociale og demokratiske. Så det er nok et klogt valg af S ... :p

Mogens Holme, John Andersen, Flemming Berger, Anders Olesen, Tue Romanow, Jaan Kilbouy, Niels østergård, Jan Weber Fritsbøger, Lasse Glavind, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Troelsen, Hanne Utoft, Ejvind Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

En uskik. Skønsang er der nok af.

Drop talerne og gå i dialog - ikke i dækning.

Mogens Holme, Kenneth Krabat, Jan Weber Fritsbøger, Lasse Glavind og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Forstå systemerner for at være medløbende skribent med en god hyre.
Jo, det er forstået !

Ture Nilsson, Jan Weber Fritsbøger, Lasse Glavind, Jens Erik Starup, Martin Rønnow Klarlund og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Besynderligt fænomen, dette ikke selv at skrive sine taler, men det er åbenbart almindeligt blandt politikere.
Kunne det ikke også bli' almindeligt for os vælgere at vi fik at vide hver gang hvem det egentlig er, vi hører når vi hører?

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Peter Andersen, Ture Nilsson og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Det gør demokratiet så meget fattigere. Først jounalister der bliver spin-doktorer, og så forfattere der skriver taler (åbenbart er journalisterne ikke gode nok).

Arne Albatros Olsen, Carsten Munk og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Mener forfatteren, at det her job er et personligt udviklingsprojekt, hvor han selv skal lære "at forstå systemerne" (der ikke reagerer på naturnedbrud, ulighed og klimatrusler), eller er han af den opfattelse, at andre kritikere "bare" kritiserer uden at vide noget, ligesom han selv åbenbart har gjort?

Flemming Berger, Anders Olesen, Kenneth Krabat, Lasse Nykjær og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

i stedet for at opdigte en virkelighed som harmonerer med den politik man fører, burde man måske opfinde en ny politik som faktisk passer til den virkelighed vi har,
og som fører frem mod den virkelighed vi gerne vil have,
eller bare som et minimum en politik som reelt kan muliggøre en fremtid for kommende generationer,
og dermed ophøre med at ignorere at vi er ved at skabe en umulig situation for dem, jeg tænker ikke bare på klimakatastrofen, men også på at der vel skal være noget tilbage til dem,
vi har jo snart brugt det hele, det er faktisk kun energi som aldrig vil slippe op, alle andre resurser vil før eller siden være brugt op hvis jorden er den eneste kilde,
og vi har dermed nærmest sikret at alle i fremtiden vil være fattige.

Maj-Britt Kent Hansen

Er det ikke snarere undtagelsen end reglen, at ministrene skriver deres egne taler, kroniker, debatindlæg?

Søren Kristensen

Hvem vil ikke gerne høre en god historie.

Altså, hør lige: At skrive taler betyder ikke at maskere, men at repræsentere. Og at forfatte betyder ikke at finde på, lave falsum, fabrikere, lyve - det betyder ret og simpelt at udarbejde en tekst.

At skrive en tale er at sammenfatte omstændigheder på en måde, der gerne skulle give mening for tilhørerne. Til tider med formålet at overbevise, andre gange at fremlægge nyt, og andre igen at imødegå anklager og gå i rette med anker. Dét er et job - og nogle er bedre til taleskriveri end andre; der undervises godt nok i retorik på universitetet, men der er mange bolde i luften i en tale, hvis den opleves præcist at repræsentere et menneskes holdninger, forstand og følelser.

Som job skal en forfatter sammenfatte oplevelser af fakta, følelser, holdning og strategi til noget sprogligt, mentalt og/eller følelsesmæssigt stimulerende vellæseligt, der samtidig opleves sammenhængende og klart positioneret. HVAD ved sådan stillingsbetegnelse stemmer ikke overens med politikeres behov for at få tydeliggjort deres holdninger?

Personligt bryder jeg mig meget lidt om uigennemskueligheden i politikeres strategier og dagsordener - afskyer det, faktisk - men selv en god taleskriver kan ikke fremlægge mangel på gode intentioner som andet end NewSpeak, og som vi har set med embedsværkets reklamehær af SpinDoktorere afslører det sig hurtigt, hvor der er ægte empati og hvor det meste er løgn og latin.

I dag svarer det sig at være ægte - selv hvis man har menneskeligt upopulære holdninger som kuglestøderens, fyldebøttens, formandsrappenskraldens, cross-dresserens, højskolemandens og alle de andre; det handler bare om at tydeliggøre dem, så flest muligt kan se hvem man er og hvad man står for.

En forfatter er et glimrende valg med dén galon. Man kan så kun håbe på menneskelig integritet - og det lyder indtil videre som om pengene passer.

Der manglede et afsnit:

"men der er mange bolde i luften i en tale, hvis den opleves præcist at repræsentere et menneskes holdninger, forstand og følelser, så talent er bestemt en væsentlig faktor."

Henrik Brøndum

@Maj-Britt Kent Hansen

Så vidt jeg ved holder Mogens Lykketoft altid sine taler uden manus.

Ligeså Obama, Winston Churchill, formand Mao ...

Jeg synes det burde være et kvalifikationskrav som folketingsmedlem og politiker, så svært er det heller ikke at lære.

Maj-Britt Kent Hansen

Henrik Brøndum - det ved jeg så intet om, men givetvis kan nogle da lære at tale uden papirmanus eller prompter, men ordlyden kan uanset godt være forfattet af en anden end taleren selv.