Omtrent 40 elever står fredag morgen foran Filmskolens hovedindgang. De fleste har trukket gule veste over vinterfrakkerne og huer ned om ørerne. De har forskanset sig bag metervis af rød-hvide afspærringsbånd, som blafrer i vinden og overdøver al samtale.
På muren bag dem hænger hjemmelavede bannere. »Vi vil have Filmskolen tilbage«, står der på det ene i neonfarver. »Send Vinca hjem«, står der på et andet.
Eleverne blokerer Filmskolens indgang, så ledelsen ikke kan komme ind. Det sker, fordi skolens rektor, Vinca Wiedemann, torsdag aften meddelte i en e-mail, at hun havde »været nødt til at hjemsende Arne Bro«, der er leder af skolens dokumentarinstruktøruddannelse på grund af en personalesag.
Hjemsendelsen af Arne Bro gav eleverne en konkret anledning til at fremrykke et planlagt stormøde.
»Den har været en lejlighed for os som elever til at sætte os ned og have en snak. Vi havde faktisk planlagt et stormøde fredag den 29., hvor vi elever skulle snakke om skolens fortid, nutid og fremtid. Vi lavede i går et hastemøde på baggrund af den hændelse,« fortæller Louis Francisco, der studerer på skolens dokumentarlinje.
En symbolsk handling
På hastemødet stemte de fremmødte om, hvorvidt de synes, at Vinca Wiedemann skal afsættes som rektor. Resten af eleverne blev ringet op, så de også fik lejlighed til at give deres holdning til kende. 84 procent af skolens knap 100 elever stemte for at iværksætte en blokade for at få afsat rektoren.
Arne Bro har en høj stjerne blandt både nuværende og tidligere elever. Han tilskrives en stor del af æren for nyere dansk dokumentarfilms succes, og så sent som i marts modtog han en Æres-Bodil for at have »banet vejen for, at danske dokumentarfilm har så markant en position i dag, også internationalt, som den har«, som det lød i komiteens begrundelse.
Arne Bro er også kendt som kritiker af den linje, Vinca Wiedemann har lagt for Filmskolen, siden hun tiltrådte som rektor i 2014. Elevgruppen afviser kollektivt at spekulere i og forholde sig til personalesagen, men flere af dem oplever ikke desto mindre hjemsendelsen af Arne Bro som et forsøg på knægte ledelsens stærkeste kritiker.
»Det skabte jo en masse følelser. Det føles som en symbolsk handling, selv om vi jo ikke ved noget,« siger Jarl Kaldan, der læser på den ældre årgang af dokumentarlinjen.
Personalesagen vil han ikke gå ind i, da der er tavshedspligt. Men det handler heller ikke om Arne Bros bortvisning specifikt, påpeger han.
»For mig gav den frustration, vrede og sorg, det skaber, at netop han ikke er her mere og muligvis ikke kommer tilbage, bare energi til det her. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Nu kan vi ikke leve med den ledelsesstil mere.«
For nuværende og tidligere elever er Arne Bro symbol på Filmskolen, som den var. Og Vinca Wiedemann symbol på alt andet.
Forringelser eller fornyelser
Det er ikke første gang, eleverne på skolen forsøger at komme af med Vinca Wiedemann.
I januar annoncerede rektoren, at skolens instruktøruddannelse skulle slankes, så de tre instruktørlinjer skal sammenlægges. I stedet for at modtage undervisning hver for sig skal instruktørgrupperne modtage fælles undervisning.
Det fik elevgruppen til at udsende en mistillidserklæring, hvori de kritiserede rektorens »ekskluderende ledelsesstil«.
Men godt ni måneder senere er elevernes mareridt ved at blive til virkelighed. I modsætning til tidligere årgange har skolens nyeste elever kun få timers praktisk filmarbejde på skemaet hver uge. Det fortæller Jason Alami, der er nystartet elev på skolens filmfotografilinje.
»Vi er ikke ude og lave film. Vi sidder rigtig meget i fællesundervisning og modtager, hvad man kan kalde forelæsning. Som elev kan man blive ekstremt nervøs, når man hører, hvad branchen siger om de elever, de forventer at få ud af den nye studieordning. De er ikke interesserede i at få generalister ud fra Filmskolen.«
At have så mange timer på skolebænken er omsonst, mener Jarl Kaldan.
»Det giver overhovedet ikke mening at have en filmskole, hvis man har bænkundervisning og ikke får lov til at lave film. Det er det, skolen er her for. Hvis man uddanner folk, der ligner dem fra mediehøjskolen eller fra film- og medievidenskab, så er der ikke nogen berettigelse for en filmskole mere.«
Eleverne understreger, at de ikke er bange for forandringer. De ved, at besparelser er et vilkår. Men de føler sig fanget i et eksperiment, siger Louis Francisco.
»Fra ledelsens side er det en afprøvning af en ny struktur, men det her er vores eneste chance på Filmskolen. Når vi kommer ud på den anden side, kan vi ikke undskylde os med, at vi var testkaniner, og derfor er vi ikke kompetente eller udrustede til det, branchen forventer af os.«
Eleverne vil fortsætte med at blokere og afvise at modtage undervisning, indtil Vinca Wiedemann trækker sig fra sin post.
Foran hovedindgangen går en pose chips på omgang blandt de gulklædte elever. Den er doneret af en støtte fra branchen, ligesom de mange pizzaer er det.
Strejker til rektor går af
Fredag aften finder endnu et stormøde sted på filmskolen. Omkring 150 elever, lærere, tidligere ansatte og branchefolk er mødt op i skolens biograf. Første time af mødet er åben for pressen, resten foregår bag lukkede døre.
Ved indgangen står Thomas Krag, der indtil sidste år var leder af klippeuddannelsen på Den Danske Filmskole. Han har undervist på skolen i 25 år, men valgte ikke at genansøge sin stilling i protest med Vinca Wiedemanns planer om at reformere skolen.
»Det er en værdipolitisk diskussion,« siger Thomas Krag:
»Vi har i alle de år stået for, at det skal handle om den enkelte elev. Det er eleverne, der er kunstnerne. Det er dem, der skal udvikles, og ikke undervisningsplanerne, der skal styre læringen,« siger han.
Det er det værdiskifte, som hjemsendelsen af Arne Bro for mange er billedet på. I mere end 30 år har han været med til at forme og udvikle dokumentarlinjen og sætte fokus på den »enkelte, personlige stemme«, siger Thomas Krag, der ikke ser nogen anden udvej, end at Vinca Wiedemann må trække sig.
Første punkt på stormødets dagsorden er elevoplæg. Emil Aagaard, som er elev på fotograflinjen, fortæller, at ledelsens omlægning af studieordningen har betydet, at eleverne har 85 procent »generel« undervisning og 15 procent »fagspecifik«.
Der er kommet flere filosoffer og mindre filmskabelse på skemaet, og Emil Aagaard har kun holdt et kamera i hænderne tre gange de seneste tre måneder. Uddannelsen er på mange måder ved at blive en kopi af film- og medievidenskab på universiteterne, mener han.
Der lyder latter i salen, og mange tager sig til hovedet. Samtidig stiller Louis Francisco sig frem foran forsamlingen og lover, at eleverne vil holde fast.
»Vi strejker, indtil rektor går af,« siger han til stort bifald fra hele salen.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar til kritikken fra Vinca Wiedemann.
Tidslinje: Virakken på Filmskolen
1. marts 2014
Vinca Wiedemann tiltræder som ny rektor på Den Danske Filmskole.
Februar 2015
Som led i forhandlinger med Kulturministeriet om Filmskolens økonomi nedlægger Vinca Wiedemann flerkamerauddannelsen – eller tv-tilrettelæggeruddannelsen – på skolens dokumentarfilmlinje, der ledes af Arne Bro. Både elever og folk i branchen undrer sig højlydt.
20. august 2018
Producentforeningen inviterer til dialogmøde om Filmskolens fremtid. Kulturministeriet og Wiedemann vil omlægge filmuddannelsen, så den kommer til at bestå af en treårig bachelor og en femårig kandidat. Rektor mener, at det vil styrke eleverne i en foranderlig medievirkelighed. Eleverne selv er bange for, at Filmskolen mister sit særpræg og bliver for akademisk.
August-september 2018
Filmskolens rektor og dens elever skændes i medierne. Den såkaldte Oplysningsgruppe, der består af elever og branchefolk, som er dybt bekymrede for Filmskolens fremtid, beskylder Wiedemann for ikke at ville lytte.
Januar 2019
Wiedemann annoncerer, at Filmskolen efter ordre fra Kulturministeriet skal reducere antallet af instruktørstudiepladser, og at instruktørlinjerne samtidig skal sammenlægges. Det vækker bekymring og vrede hos elever og branche, der opfatter det som et anslag mod den kreative ånd på skolen.
31. januar 2019
87 af Filmskolens 94 elever underskriver en erklæring, som protesterer mod Wiedemanns ledelsesstil og hendes planer for skolens fremtid. »Vi mener ikke, at vores rektor styrer filmskolen i en retning, der vil gavne det danske filmmiljø,« skriver de blandt andet. Wiedemann udtaler, at hun kun er interesseret i mere dialog med eleverne.
5. februar 2019
Filmskolens elever offentliggør en mistillidserklæring til Wiedemann og begraver ved en ceremoni Filmskolen for at markere, at de mener, at rektorens planer for fremtiden er ødelæggende.
7. februar 2019
Daværende kulturminister Mette Bock meddeler, at hun efter et møde med Filmskolens rektor, lærere og elever har besluttet at udskyde lovforslaget om omdannelse af Filmskolen til en bachelor-/kandidat-uddannelse. Hun understreger dog, at Filmskolen stadig skal akkrediteres.
14. november 2019
Vinca Wiedemann meddeler, at dokumentarfilmlinjens leder, Arne Bro, er blevet hjemsendt øjeblikkeligt. Rektor siger, at hun ikke kan udtale sig, da det er en personalesag.
15. november 2019
Filmskolens elever udsender en pressemeddelelse, hvori de erklærer, at de vil besætte Filmskolen i et forsøg på at få Vinca Wiedemann fyret som rektor. De siger, at de har opbakning fra langt størstedelen af skolens elever. Samtidig efterlyser Oplysningsgruppen alternativer til den undervisning, eleverne nu ikke kan få på skolen, mens den er blokeret. Flere mennesker fra filmbranchen melder sig. Der indkaldes til møde på skolen for elever og branchen.
Kampen om Filmskolen
Siden sin tiltræden i 2014 har Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, villet fremtidssikre skolen og dens elever. Men hendes tiltag har længe mødt stor kritik fra både størstedelen af eleverne og filmbranchen. I midten af november eskalerede situationen. Eleverne blokerede skolen med det formål at få deres rektor afsat, hvilket lykkedes d. 22. november. Information følger kampen om ’verdens bedste filmskole‘.
Seneste artikler
Efter rektors afgang: Hvad skal der ske med Filmskolen?
29. november 2019Information har spurgt en håndfuld filmfolk og kulturministeren, om hvad der nu skal ske med FilmskolenDet er den helt rigtige beslutning, at Filmskolens upopulære rektor stopper
23. november 2019Vinca Wiedemann stopper som rektor for Den Danske Filmskole. Det er bedst for alle, for den seneste uges voldsomme aktioner og reaktioner har været ét stort mistillidsvotumEn kamp for at fremtidssikre sit håndværk
19. november 2019Det er meget svært at forestille sig det stærke argument for at udhule selve Filmskolens særegenhed: Den fagspecifikke del af undervisningen og den kreative frihed, som virker til at være nærmest forsvundet
Ønsket om at ødelægge uddannelserne på højt niveau udover Europa er skræmmende, men det er dejligt, at de unge selv kan finde ud af at gøre oprør, mens vi stadig erindrer, hvordan det var, da det var bedst.
Jeg kunne godt ønske, at min avis kiggede nærmere på den katastrofe, Bolognaprocessen er - man kan ikke engang skrive 'har vist sig at være', for det var fra begyndelsen tydeligt, at det var en begravelse af den europæiske åndfuldhed.
Det beskrives vældig godt i en artikel, jeg i det seneste år har delt, når jeg har haft mulighed for det - fordi den er så megaloman og selvforherligende afslørende, at den giver sure opstød.
Da jeg gik i gymnasiet, var det klart, at det objektive mål var at sikre den bedste oplysning og indsigtsfulde uddannelse for så mange, der kunne kapere den. Desværre er det slået igennem, som man ser alt for meget: at man ikke vil bekoste prisen for, at udbrede den gode kvalitet til de mange; men gør man ikke det, er det en løgn og et bedrag, man fylder på folk, der endnu engang må se sig henvist til andenrangs status.
Artiklen, som jeg vil opfordre Information til at bruge som anledning til at grave dybere i processen, er denne: https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors' - den kan downloades som fuldtekst på den grønne knap øverst til højre.
I forlængelse af Steffen Gliese's kommentar:
https://www.espacestemps.net/en/articles/higher-education-policies-in-th...
Dette lægger også fuldkommen i forlængelse af den kamp, der udkæmpes mellem nyuddannede kandidater og fornærede politikere, der ikke arbejder for, at folk kan bruge deres uddannelse, men i stedet for at helt private virksomhedsejere kan skumme fløden på højtuddannet arbejdskraft, de ikke har lyst til at betale prisen for.
Men det er nu engang borgerne og samfundet, der skal bestemme, hvad aktiviteter, der udøves på baggrund af de færdigheder, der opnås for den enkelte - hvad imidlertid den europæiske fællesaftale om uddannelserne, Bolognaprocessen, modarbejder i et forsøg på at holde den store, men stadigt bedre uddannede og højt specialiserede arbejdskraft nede, så kapitalen igen kan råde, i stedet for de demokratiske instanser, igennem hvilke flertallets interesser først og fremmest tilgodeses.
Stefan. skal flertallets interesser først og fremmest tilgodeses?
Henrik Ljungberg
Politiske ønsker og interesser ændrer man ikke ved at fjerne budbringeren, ligesom man heller ikke ændrer politiske ønsker og interesser ved at smide brosten i hovedet på politiet. I hvor høj grad vil det i det hele taget være muligt at få ansat en ny ledelse, der tænker anderledes end Vinca Wiedemann? Får man ikke bare en ny af "samme slags"?
Arbejd på at finde et kompromis, der bedst muligt sikrer ansatte og studerendes interesser under de givne betingelser.