Læsetid: 7 min.

Filmskoleelever blokerer, indtil rektor trækker sig: »Nu kan vi ikke leve med den ledelsesstil mere«

Fredag eskalerede en langvarig konflikt mellem Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, og elever, som kræver hendes afgang. Hjemsendelsen af den skattede lærer Arne Bro var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Han er et symbol på den skole, som eleverne oplever at have mistet med Wiedemanns reformer
Eleverne på Filmskolen har blokeret indgangen til skolen siden fredag morgen. De kræver rektors afgang.

Eleverne på Filmskolen har blokeret indgangen til skolen siden fredag morgen. De kræver rektors afgang.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

16. november 2019

Omtrent 40 elever står fredag morgen foran Filmskolens hovedindgang. De fleste har trukket gule veste over vinterfrakkerne og huer ned om ørerne. De har forskanset sig bag metervis af rød-hvide afspærringsbånd, som blafrer i vinden og overdøver al samtale.

På muren bag dem hænger hjemmelavede bannere. »Vi vil have Filmskolen tilbage«, står der på det ene i neonfarver. »Send Vinca hjem«, står der på et andet.

Eleverne blokerer Filmskolens indgang, så ledelsen ikke kan komme ind. Det sker, fordi skolens rektor, Vinca Wiedemann, torsdag aften meddelte i en e-mail, at hun havde »været nødt til at hjemsende Arne Bro«, der er leder af skolens dokumentarinstruktøruddannelse på grund af en personalesag.

Hjemsendelsen af Arne Bro gav eleverne en konkret anledning til at fremrykke et planlagt stormøde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruba Altawil
  • Viggo Okholm
  • Kim Folke Knudsen
  • Jane Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Marianne Stockmarr
  • Oluf Husted
Ruba Altawil, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Jane Jensen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ønsket om at ødelægge uddannelserne på højt niveau udover Europa er skræmmende, men det er dejligt, at de unge selv kan finde ud af at gøre oprør, mens vi stadig erindrer, hvordan det var, da det var bedst.
Jeg kunne godt ønske, at min avis kiggede nærmere på den katastrofe, Bolognaprocessen er - man kan ikke engang skrive 'har vist sig at være', for det var fra begyndelsen tydeligt, at det var en begravelse af den europæiske åndfuldhed.
Det beskrives vældig godt i en artikel, jeg i det seneste år har delt, når jeg har haft mulighed for det - fordi den er så megaloman og selvforherligende afslørende, at den giver sure opstød.
Da jeg gik i gymnasiet, var det klart, at det objektive mål var at sikre den bedste oplysning og indsigtsfulde uddannelse for så mange, der kunne kapere den. Desværre er det slået igennem, som man ser alt for meget: at man ikke vil bekoste prisen for, at udbrede den gode kvalitet til de mange; men gør man ikke det, er det en løgn og et bedrag, man fylder på folk, der endnu engang må se sig henvist til andenrangs status.
Artiklen, som jeg vil opfordre Information til at bruge som anledning til at grave dybere i processen, er denne: https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors' - den kan downloades som fuldtekst på den grønne knap øverst til højre.

Jesper Valgreen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Per Meinertsen, Hanne Utoft og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Dette lægger også fuldkommen i forlængelse af den kamp, der udkæmpes mellem nyuddannede kandidater og fornærede politikere, der ikke arbejder for, at folk kan bruge deres uddannelse, men i stedet for at helt private virksomhedsejere kan skumme fløden på højtuddannet arbejdskraft, de ikke har lyst til at betale prisen for.
Men det er nu engang borgerne og samfundet, der skal bestemme, hvad aktiviteter, der udøves på baggrund af de færdigheder, der opnås for den enkelte - hvad imidlertid den europæiske fællesaftale om uddannelserne, Bolognaprocessen, modarbejder i et forsøg på at holde den store, men stadigt bedre uddannede og højt specialiserede arbejdskraft nede, så kapitalen igen kan råde, i stedet for de demokratiske instanser, igennem hvilke flertallets interesser først og fremmest tilgodeses.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Andreas Korsgaard Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Politiske ønsker og interesser ændrer man ikke ved at fjerne budbringeren, ligesom man heller ikke ændrer politiske ønsker og interesser ved at smide brosten i hovedet på politiet. I hvor høj grad vil det i det hele taget være muligt at få ansat en ny ledelse, der tænker anderledes end Vinca Wiedemann? Får man ikke bare en ny af "samme slags"?

Arbejd på at finde et kompromis, der bedst muligt sikrer ansatte og studerendes interesser under de givne betingelser.