Græder du over folkemorderen fra ’The Act of Killing’ og griner du af Louis C.K.?

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Nu bliver det Ranes museum

Anita Brask Rasmussen

»Historien om os alle skal skrives i nutid« skriver ikke Helle Helle, men direktør Rane Willerslev i sit nye strategipapir for Nationalmuseet, som han har fortalt om i Weekendavisen.

En plan, der ikke er helt så radikal, som han oprindeligt havde tænkt, siger han. Nu vil han blot flytte forskerne til Brede, fjerne etageadskillelser, rydde ud i de udstillede genstande og i stedet præsentere en ikonløjpe, udvide udstillingen om vikingetiden og gøre historien relevant for moderne menneskers dilemmaer. Hvis han finder pengene.

Herfra skal lyde et ja tak til en mere engagerende formidling af Nationalmuseets genstande frem for den ’se, hvor mange flintøkser vi har’-tilgang, der dominerer i dag. Samtidig bekymrer det, at direktøren helt bogstaveligt vil lægge flere kilometer mellem sig selv og forskerne. Bør man ikke kun hoppe fra den ene grøft til den anden i jagt på danefæ?

Nationalmuseet

Internetsukker under efterforskning

Ralf Christensen

TikTok er det seneste megaskud på SoMe-stamtræet. Den kinesiske app er blevet downloadet 1,3 milliarder gange og er kendt og elsket af børn og unge for sine virale, korte, ofte lystige videoer. Det rene internetsukker. Og det er også hér, at Lil Nas X oprindeligt markedsførte ’Old Country Road’, som siden blev det længst regerende nummer et-hit i amerikansk historie.

Men TikTok er kommet i vanskeligheder i USA og er nu under undersøgelse for at være en potentiel sikkerhedsrisiko. Det er under mistanke for censurering af politisk indhold, overvågning af sine brugere og for megen hensyntagen til den kinesiske regering – herunder at bortcensurere LGBT-indhold eller videoer om massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Internetsukker kan tilsyneladende skabe huller i både ytringsfrihed og cybersikkerhed.

Danish Siddiqui

Hvem griner af Louis C.K.?

Katrine Hornstrup Yde

For to år siden publicerede New York Times historien om komiker Louis C.K.’s fæle vane med at spontan-onanere foran kvindelige kolleger.

Fanhjerter, blandt andet vores filmredaktørs, blev knust. Kan man tage C.K.’s selvfornedrende humor til sig igen, når nu han er så ekstra nederen?

Vi får se. For i lørdags påbegyndte han en ny turné med start i Vancouver. Ifølge New York Times søgte han hverken aflad på scenen, foregav åndelig nyvækkelse eller skruede ned for sin vanlige grovhed. Der blev lavet jokes om pædofili, holocaust, slaveri, blackface og 11. september:

»Komikkritik er aldrig objektiv, men intet er så subjektivt, som hvor sjov du synes Louis C.K. er i 2019,« skrev anmelder Jason Zinoman, der grinede sig gennem vittigheder, der hver især trak en tonstung bagage med sig.

»Godt at starte forfra som 52-årig«, sagde C.K.:

»Al den energi!«

En lang weekend i filmens tegn

Christian Monggaard

20 film på fire dage. Det er, hvad filmfestivalen CPH PIX har at byde på fra og med torsdag i næste uge. Der er sket ændringer i organisationen, som står bag CPH PIX og CPH:DOX, og folkene bag kunne simpelthen ikke nå at stable en hel spillefilmfestival på benene i år.

I stedet får vi Weekend med fokus på nye talenter fra hele kloden, ikke mindst Danmark. Blandt andet kan man se Jonas Alexander Arnbys anden film, Selvmordsturisten, og Marie Grathøs første, Psykosia.

En række af de film, der vises på Weekend, er forpremierer, andre har man kun denne ene mulighed for at opleve.

Meget mere på cphpix.dk

Folkemorderen fra ’The Act of Killing’, Anwar Congo, er død

Lone Nikolajsen

I en af de allerbedste dokumentarfilm nogensinde ser man en ældre indonesisk og tilsyneladende munter mand demonstrere, hvordan han plejede at kvæle kinesere i midttresserne, da der fandt et folkemord sted i Indonesien.

Anwar Congo, som hovedpersonen i Joshua Oppenheimers The Act of Killing (2012) hedder, iscenesætter i filmen forskellige tortur- og drabsscenarier, som var de scener i en hollywoodfilm. Undervejs kommer hans flossede samvittighed til syne.

Nu er Anwar Congo død, 78 år gammel.

På Facebook skriver Joshua Oppenheimer om hans dyder og hans forfærdelige livsvalg. Oppenheimer håber, at mindet om Congo kan medvirke til et opgør med den fortid, han spillede så stor en rolle i.

»I cried because he could have been a good man – and what a waste. But above all, I cried because If I was in his skin if I grew up in his mothers house I may well have made the same choices.«

Brexit-børnebilledbog

Iben Katrine Alminde

I billedbogen I want to leave this book! afholder en gruppe dyr en afstemning og beslutter, at de ikke længere vil være en karakter i netop denne bog. Men hvad der så skal være deres fortælling, kan de ikke blive enige om, og resten af historien er et langt skænderi.

Lyder det bekendt?

I want to leave this book! skal ifølge forfatteren hjælpe forældre, der har svært ved at forklare Brexit-miseren til deres børn.

For voksne læsere er det ikke svært at gennemskue, at den svage hamster i bogen afbileder Theresa May, at højlandskoen, hvis hår dækker øjnene, må være Boris Johnson, og at grisen i bogen kun kan være David Cameron.

Mercury Press & Media