Information fokuserer på momenternes litteratur. Prioriteringer der kalder på modsigelse

Informations initiativ med at skrive de seneste 20 års litteraturhistorie er et flot og kærkomment initiativ! Når en avis ikke alene sætter litteraturen, men litteraturhistorien på forsiden uge efter uge er der virkelig grund til at klappe, banke i bordet, trampe i gulvet og svinge med hele garderoben af kritikerhatte!

Respekt for initiativet og ideen, respekt for avisens anmeldere, der med krum sabel skærer deres opgave og tekster til, så hele historien bliver meget underholdende og veloplagt. Det har indtil nu været en virkelig god føljeton – men det er også en føljeton, der kalder på diskussion og modspil, på god gammeldags kritik, der er noget ganske andet end ris og ros.

Farvel til udtjente modeller

At skrive litteraturhistorie er en svær én. Den nationale konstruktion, der vil fortælle nationens litteraturhistorie, duer ikke, når det gælder en tidsalder, hvor litteraturer på alle sprog influerer hinanden, er i dialog og udveksling, og hvor de store verdenssprogs dominans er blevet særdeles udtalt. Samtidig er litteraturhistorien som konstruktion uomgængelig, fordi de litteraturhistoriske fortællinger er en måde, hvorpå dialogen med fortiden kan opretholdes. Men vi må væk fra kassetænkningen. Jeg deler derfor min amerikanske kollega Rita Felskis kritik af et litteraturhistorisk kassesystem. I sin bog Limits of Critique (2015) skriver hun:

»Tekster vil ikke holdes under lås og slå i deres kasser. De rejser på tværs af tid og rum, fulde af livskraft og kobler sig op med andre aktører på måder, der er både uforudsigelige og forvirrende.«

I Danmark har kassetænkningen omkring »ismer« og de højt elskede tiårsmodeller været godt på vej til at tage livet af uddannelsernes litteraturhistorieundervisning. Gymnasielever har våndet sig, og studerende har i stor stil fravalgt litteraturhistoriske specialer. Det har været virkelig trist at se, og det har kaldt på handling.

Selv har jeg forsøgt at forny genren med en litteraturhistorie, der kombinerer sted og kronologi, Hvor litteraturen finder sted I-III (2010-2011), og med en fremstilling, Galleri 66 – en historie om nyere dansk litteratur (2016), der tager udgangspunkt i et år, 1966, og herudfra fortæller historien om litteraturens vej ind i det 21. århundrede.

Informations skribenter går i en anden retning og fokuserer på litterære momenter, en udfordrende og samtidig oplagt idé, der ligger i forlængelse af den internationale forskning, som også jeg har trukket på. I optaktsartiklen den 30. september 2019 skriver Erik Skyum-Nielsen:

»Men hvad der hver uge i det kommende efterår, vil optage os intenst, er det at prøve at identificere, hvad man kunne kalde momentet, situationen, hvor noget nyt bryder frem og bliver synligt.«

Den idé, vil jeg fuldtonet tilslutte mig, men også straks tilstå, at de valg og prioriteringer, der foretages, de momenter og situationer, der udvælges, kalder på modsigelse og kritisk eftertanke.

I omegnen af Information

Når skribenterne vælger deres momenter, falder blikket nemt på deres avis og dens nærmeste københavnske omverden. Information er på banen i de afgørende øjeblikke, hvad enten det drejer sig om Claus Beck-Nielsens genopstandelse i år 2000 eller om Anders Fogh Rasmussens tale til Smærup Sørensen i 2008, hvor det er Informations reporter, der får afæsket Fogh Rasmussen en støtte til den Kunstfond, der var kommet så hårdt under angreb.

Men samtidig gemmer kritikerne mærkelig nok sig selv lidt i kulissen.

I forbindelse med 2005-historien om Jørgen Leth starter Erik Skyum-Nielsen i en veloplagt anekdotisk stil med at fortælle om sit besvær med at få sin anmeldelse af Det uperfekte menneske frem til Information i rette tid. Det er en meget underholdende fremstilling af hele det vilde forløb omkring Jørgen Leths bog. Men når nu Erik Skyum-Nielsen har bragt sig selv så meget på banen (han er nede på knæ i en topkupé!), ville man egentlig gerne høre om hans tilbageblik på sin egen anmeldelse, der bestemt ikke er ukritisk, men ikke omtaler de fatale ord om kokkens datter. Hvordan ser han sin anmeldelse i dag?

Tue Andersen Nexø ser et vigtigt moment i eventet In the Making (2001), som Informations medarbejder Thomas Thurah var medarrangør af. Nexø var i øvrigt selv med til at introducere arrangementet i Information i 2001 og udgive en antologi, og når der nu er en personlig tilknytning, kunne Nexø faktisk have udnyttet dette forhold, og fortalt os meget mere om, hvilket indtryk begivenheden gjorde på ham som ung litterat, og hvad den har betydet for hans eget litteratursyn.

Verdenslitteratur, forfattergiraffer og børnelitteratur

Det bliver i fremstillingen især i København det litterære liv foregår, et litterært liv, der vel at mærke er for de voksne. Man kunne have udfordret denne optik! Jeg ville have valgt at se på Verdenslitteratur på Møn, der startede i år 2000, og som viste omrids af en ny litterær kultur, hvor læsere stimler sammen om berømtheder, og dansk litteratur placeres i en international sammenhæng.

Herudfra kunne man have fortalt historien om, hvordan forfattermøder, oplæsninger og samtaler om ny litteratur i 00’erne og 10’erne blev vildt populære overalt i landet fra Testrup Højskole og Krimimessen i Horsens til Louisianas festival. Man kunne set nærmere på den nye oplæsningskultur. Vil vi læsere nærstudere nogle fotogene forfattergiraffer, eller er der meget mere i det?

Som et vigtigt moment ville jeg også se på oprettelsen af Brønderslev Forfatterskole for børn i 2004, et utroligt initiativ, der bredte sig rundt omkring i Danmark med skrivekurser for børn. Skolen har lange linjer tilbage til gennembruddet for en ny børnelitteratur i jubelåret 1967 og frem til nutidens allerbedste børnebogsforfattere, f.eks. Cecilie Eken, der har været underviser på skolen i mange år.

Børnelitteraturen hører selvfølgelig med i litteraturhistorien, og der gemmer sig en tankevækkende historie om læsere, forfattere og børnelitteratur i Brønderslev.

Rejser på tværs af tid

Jeg er optaget af Rita Felskis idé om, at litterære tekster ikke vil holdes under lås og slå, men rejser på tværs af tid og sted. Derfor handler litteraturhistorien også om, hvilke værker der bliver genudgivet. Når man vil have fat i litteraturhistoriens momenter, er det vigtigt at se på, hvilke værker der findes frem, måske af en glemsel, og gøres tilgængelige for læserne.

I min optik var det et særligt moment, da Johannes L. Madsens Samlede udkom i 2003. Johannes L. Madsen (1942-2000) er en af vores betydeligste konkretister, morsom, med en vild sproglig fantasi og en rytme, der får versene til at hamre afsted for øjnene af en. Samlede udkom på et tidspunkt, hvor interessen for 1960’ernes digtning var vildt voksende både blandt forskere og forfattere.

En anden Johannes, hvis samlede digte blev udgivet i 2006, var Nobelprismodtageren, Johannes V. Jensen. Med udgivelsen forelå der for første gang en samlet tekstkritisk og komplet udgave med både løvefødder og gesvejsninger.

Udgivelsen kunne give anledning til, at man skrev en momentets litteraturhistorie om Jensens betydning, om den svingende kvalitet, der er i hans værk, og allermest selvfølgelig om det mesterskab, værket opviser, og som bliver ved med at begejstre læsere og forfattere. Jensen giver anledning til mange slags litteraturhistoriske diskussioner.

Genudgivelserne er et godt og genstridigt stof, og når Informations litteraturhistorie når frem i 10’erne, venter dramatiske historier om genudgivelser af de tidligere kritiker-forkætrede: Tove Ditlevsen og Vita Andersen.

Krigens øjeblik

I litteraturhistorien for år 2004 lyder overskriften:

»I 2004 dukker Irakkrigen og verdenshistorien op i dansk skønlitteratur«.

Og historien handler om, at der i 2004 ikke er kommet nogen ny model i forholdet mellem litteratur og politik. Kirsten Hammann fortæller i et interview (i Information, of course), at hun ser sig selv om en lille borger, der bare ikke ved, hvad hun skal gøre, mens Jens Christian Grøndahl sender bredsider mod datidens fredsbevægelse omkring Irakkrigen i 2004.

Mange unge forfattere havde i 1990’erne skrevet »fiktioner, der kun med det yderste af neglene forbandt sig til en fælles, historisk verden«, lyder det i fremstillingen, og nu var det »Stunde Null« i forholdet mellem litteratur og politik. Men der havde faktisk hinsides den udlevede kulturradikale forfatterrolle været poetiske metoder og genrer til at engagere i både politik og verden hos forfattere hele vejen igennem årtierne.

I 2004 udgav Peter Laugesen sin Divanord med digte om Irakkrigen, verdens og hverdagens konflikter, en poesi, der forholdt sig til mange slags sprog, og i hvilken alt kunne komme på tale. En anarkistisk situationisme, der organiserer det levende moment.

Således er der meget at diskutere i Informations bidrag til litteraturhistorien, og tak for det!

Anne-Marie Mai er en dansk forfatter og professor i dansk litteratur ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.