Baggrund
Læsetid: 4 min.

Information skriver det 21. århundredes litteraturhistorie. Her er de første 11 år

Fra 2000-2010. Dansk litteraturhistorie kort fortalt
Fra 2000-2010. Dansk litteraturhistorie kort fortalt

Sofie Holm Larsen

Kultur
15. november 2019

En forfatter spiller hjemløs, udkanten svarer igen, Irakkrigen holder sit indtog, Jørgen Leth tager kokkens datter, poesien bliver identitetspolitisk, kolonihistorien slår tilbage, Anders Fogh springer ud som litterat.

Information er som den første avis nogensinde i fuld gang med at skrive det 21. århundredes danske litteraturhistorie ud af de største og mest dagsordensættende begivenheder. Vi er nået godt halvvejs, så her følger et overblik over de første 11 år

2000: Claus Beck-Nielsen går på gaden

Multikunstneren Claus Beck-Nielsen udfordrer både grænserne mellem kunst og journalistik og virkelighed og fiktion, da han i 2000 kickstarter sit nyeste projekt. Han kalder sig Claus Nielsen og udgiver sig for at være hjemløs – både på gaden og i Information, hvor han rapporterer om sine oplevelser.

Claus Bech-Nielsen bliver kritiseret for at snylte på sociale tilbud, og Information bliver kritiseret for at lægge spalteplads til seriens artikler uden at varedeklarere dem som en form for fiktion.

2001: Lyrikfestivalen In The Making

Da lyrikfestivalen In The Making for første – og eneste – gang finder sted i august 2001, trækker den fulde huse. Flere hundrede mennesker er mødt op for at diskutere poesi og for at høre oplæsninger med danske og amerikanske poeter.

Indslagene på festivalen stikker i mange retninger, men alligevel kan man spore ekkoer fra festivalen i dansk litteratur i de følgende år, for eksempel i en bølge af serielle og lange digte samt i en bølge af digte med vilde sætningsspring.

2002: Udkantsdanmark skriver igen

I 2002 udkommer Erling Jepsens Kunsten at græde i kor, som udspiller sig i den sønderjyske by Gram. I romanen følger man den 11-årige fortællers forsøg på at tøjle sin fars »psykiske nerver« ved blandt andet at sørge for, at lillesøsteren tilbringer en nat med faren i ny og næ.

Romanen kickstarter en ny hjemstavnslitteratur, som blandt andre Helle Helle og Thomas Korsgaard senere skriver sig ind i med Rødby-Puttgarden (2005) og Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017).

2003: Lyrikken vrider sin stemme af led

I 2003 får lyrikken en anden lyd i bogstavelig forstand, da Lars Skinnebach begynder at læse sine digte op med en ny, hakkende og af og til skrigende stemme.

Andre, som Thomas Krogsbøl og Jens Blendstrup, følger trop, og tidens nye lyd markerer et farvel til tidligere tiders højtidelige og formelle digtoplæsninger og giver plads til en leg med udtrykket, som blandt andre Yahya Hassan senere udforsker med sine koranrecitationslignende oplæsninger.

2004: Storpolitikken siver ind i dansk litteratur

I 2004 gør Irakkrigen sit indtog i dansk litteratur. Mange etablerede forfattere er synlige i debatten, men den yngre generation af forfattere forholder sig tavs, og flere afviser enhver forestilling om forfatteren som offentlig intellektuel. De lader derimod de storpolitiske spørgsmål sive ind i deres romaner.

I Kirsten Hammans Fra smørhullet går hovedpersonen til demonstration, men græmmer sig over de højtråbende og ansigtsmalede demonstranter, og i Lars Frosts Smukke biler efter krigen vil hovedpersonen hellere drikke øl end diskutere Irakkrigen.

2005: Jørgen Leth tager kokkens datter

I 2005 er Jørgen Leth at finde på forsiden af Ekstra Bladet. Anledningen er hans nye erindringsroman, hvor afsnittet om forholdet til kokkens datter hurtigt bliver det, alle taler om.

Diskussionen om, hvorvidt Det perfekte menneske skal læses som et litterært eller et selvbiografisk værk, drukner, og de flydende grænser mellem sandhed og fiktion koster Leth dyrt. Samtidig giver det ham en plads i feltet af forfattere som Knud Romer og Karl Ove Knausgård, der arbejder autofiktivt.

2006: Poesien bliver politisk

I 2006 bliver den politiske poesi for alvor vakt til live igen med udgivelsen af Mette Moestrups Kingsize og Maja Lee Langvads Find Holger Danske.

Året inden bryder Muhammadkrisen ud, Dansk Folkeparti sidder fortsat tungt på den borgerlige dagsorden, og det er umuligt for de to digtere at lade være med at diskutere, hvad det vil sige at være dansk. De leger med koncepterne, og både denne leg og det identitetspolitiske tema kan senere spores hos kunstnere som Eva Tind og Martin Larsen.

2007: Kolonihistorien til genforfatning

Med Kim Leines debutroman Kalak og Jakob Ejersbos afrikatrilogi to år senere rykker forvaltningen af den danske kolonihistorie igen ind i skønlitteraturen. Hvor danske forfattere tidligere har dyrket klicheen om den indfødte som enten den ædle vilde eller den sociale taber, skriver Kim Leine og Jakob Ejersbo på øjenhøjde med deres karakterer og ser ’det danske’ udefra gennem deres øjne.

2008: Anders Fogh springer ud som litterat

I 2008 vinder Jens Smærup Sørensen De Gyldne Laurbær for Mærkedage, og i den anledning har hans forlag, Gyldendal, inviteret daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tale. Invitationen vækker furore og medfører boykot, fordi regeringens støtteparti, DF, i samme periode arbejder for at begrænse støtten til kunstnere, men Fogh Rasmussen gør med sin litterært analytiske tale kritikerne til skamme.

Samme aften lover statsministeren i en sidebemærkning at frede kunststøtten.

2009: Borgen og digte.dk lukker

I 2009 bukker det familieejede Borgens Forlag under for finanskrisen. Forlaget har eksisteret i 60 år og udgivet både Benny Andersen, Pia Tafdrup, Michael Strunge og et hav af andre markante forfattere og digtere.

Samme år lukker den lyriske onlinelegeplads digte.dk, og her ti år senere eksisterer der reelt kun ét etableret forlag, Gyldendal, der udgiver dansk lyrik. Poesien udkommer i stedet på en række småforlag og som selvudgivelser.

2010: Klimakrisen gør sit indtog i litteraturen

Den 6. maj 2010 melder klimakrisen sin ankomst i dansk litteratur, da digterne Lars Skinnebach og Theis Ørntoft stifter det eksperimenterende popband Klimakrisen. De to udgiver siden digtsamlinger, der på hver deres måde tvinger læseren til at forholde sig til klimaet, som også en række andre forfattere og digtere siden gør det i deres bøger.

Litteraturen undersøger både apokalypsen, og hvordan klimakrisen bliver synlig i vores hverdag. Den reagerer som altid på den virkelighed, der omgiver os.

Serie

20 FØR 20: Information skriver dansk litteraturhistorie

Information skriver det 21. århundredes danske litteraturhistorie. De 20 største begivenheder i de 20 år op til 2020 fortalt i 20 afsnit af Informations kritikere Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her