Læsetid: 21 min.

Madame Nielsen læser den kontroversielle nobelvinder Peter Handke

Det skabte furore, da østrigske Peter Handke vandt Nobelprisen i litteratur, fordi han bl.a. har hyldet Slobodan Milosovic. Madame Nielsen har læst nobelpristagerens samlede Serbienskrifter og når til den konklusion, at de ikke er en skamplet eller den endegyldige diskvalifikation af forfatteren og mennesket Peter Handke. Tværtimod, de er hovedværket
Skrifterne beviser nødvendigheden af et andet sprog end tidsåndens og dens mediers. Og samtidig viser de dette andet sprogs begrænsninger: Hvad det ikke fatter, og den menneskelige begrænsning, det alt-for-menneskelige, der kommer til syne ved dette andet sprogs grænser: forfatteren og problembarnet selv, skriver Madame Nielsen.

Skrifterne beviser nødvendigheden af et andet sprog end tidsåndens og dens mediers. Og samtidig viser de dette andet sprogs begrænsninger: Hvad det ikke fatter, og den menneskelige begrænsning, det alt-for-menneskelige, der kommer til syne ved dette andet sprogs grænser: forfatteren og problembarnet selv, skriver Madame Nielsen.

Pascal Guyot

15. november 2019

»På trækvejen mødte vi & var nødt til at passere en lang række af tåber. Den første var en meget høj ung mand, kun akkurat underlig nok til at se en ekstra gang på, men heller ikke mere; den næste sjoskede af sted; & så til siden; & så gik det op for en, at hver og én i den lange række var en elendig uduelig sjoskende idiotisk skabning, uden pande, eller uden hage, & et tåbeligt grin, eller en vild mistroisk stirren. Det var helt igennem grufuldt. De skulle helt sikkert aflives/slås ihjel.«

I vinteren 2016 opholdt jeg mig en måned på et slot fra det sekstende århundrede i det skotske højland uden internet eller telefonforbindelse og i store dele af tiden også uden varme. Hver iskold aften lå jeg i min seng og læste i stakken af bøger, jeg havde fundet i slottets bibliotek, blandt andet et bind med Virginia Woolfs dagbøger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Emil Davidsen
  • Hanne Utoft
  • ulrik mortensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Morten Hjerl-Hansen
  • David Zennaro
Olaf Tehrani, Emil Davidsen, Hanne Utoft, ulrik mortensen, Palle Yndal-Olsen, Morten Hjerl-Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Kære Madame Nielsen,

Godt nok. Og hvor mennesker dog er forskellige. Også jeg føler mig forskellig efter læsningen af Deres essay. Helt ærligt: Bare der dog var en tradition blandt europæiske intellektuelle til at indtage enkle, solidariske politiske positioner.

Læs mere...

Stor tak for dette begavede og velskrevne løft. CBN er ofte meget væsentlig og her spidder han på sin egen raffinerede måde den dovne, trivielle erfarings papegøjevisdom, som skaber så mange for-domme.

Arne Lund, Hanne Utoft og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Palle Yndal-Olsen

Ja, befriende at læse ovenpå main-stream pressens forsimplede angreb på Handke. Bl.a. er det jo stadigvæk helt fraværende, at ICTY i en kendelse af 24/3-2016 frikendte Milosevic for deltagelse i krigsforbrydelser.

Palle Yndal-Olsen, hvis man skal være præcis, blev Milosevic ikke frikendt for krigsforbrydelser i det hele taget (sagen mod ham ved ICTY omfattede 66 anklagepunkter), men (i forbindelse med retssagen mod Karadic) for at have støttet planer om at fordrive ikkeserbere fra serbisk kontrollerede områder i Bosnien. Jvf. dom af 26/2 2007 afsagt af International Court of Justice (ICJ) om, at Serbien ikke var ansvarlig for eller medskyldig i Srebenica-massakren (men blandt andet ikke havde overholdt forpligtelsen til at forhindre folkemord).

en.wikipedia.org/wiki/Trial_of_Slobodan_Milosevic
en.wikipedia.org/wiki/Bosnian_genocide_case

Måske mere relevant i forbindelse med postyret over Handles Nobelpris er der et fortilfælde: i 2005 fik Harold Pinter, der havde taget afstand fra NATOs bombning af Serbien i 1999, Nobelprisen i litteratur - hvilket også affødte protester på grund af hans politiske holdninger. Så politisering af litteraturprisen er - selvfølgelig - ikke noget nyt fænomen.

Også tak herfra for en grundig gennemgang af emnet. Og tak til inf. for at give salteplads til den lange udredning. Bogtillægget er næsten hele abonnementet værd.

Jeg mener dog ikke, at Madame Nielsens frikender Handke og Serberne. Men han får os til at forstå, hvordan serbiske menigmand m/k har opfattet begivenhederne. Ganske som der også kunne skrives indlevende om medløbere og nazister i fx det 3. rige.
I mine øjne er Serbien stadig en pariastat i og med, at den samme betændte nationalisme trives i dele af den serbiske befolkning. At Ustasje også har vind i sejlene i Kroatien gør ikke sagen bedre,, Snarere tværtimod, for det rejser jo spm. om hvorfor Tito-regeringen ikke havde "held" med at få udryddet Jugoslaviens nationalisme mens tid var. For næppe var Tito død førend nationalismen blussede op, hvilket vel indikerer, at så længe han levede, så var det højeste han opnåede, var at lægge låg på nationalismen.
Der mangler stadig en forklaring på, hvordan det kan gå til, at hard core kommunister, på ret kort tid kan forvandle sig til brutale nationalister - med mindre forklaringen er, at de pågældende aldrig har været ægte socialister, men kun opportunister og karrieremagere, der hopper på en hvilken som helst vogn, bare de selv kan komme til magten.
Madame Nielsens redegørelse bør suppleres med Politikens kronik fra d. 15.11. af Steffen Groth: "Nobelprismodtagers undskyldninger og bortforklaringer af folkedrabet i Bosnien er en skændsel"
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7476204/Nobelprismodtagers-undsky...

Madame Nielsens læsning har gjort det muligt atter at læse Handkes bøger. Mange tak. Desværre vil nærværende nok fremover fylde forsvindende lidt i folkeerindringen, men som de selv siger: "Så skal vi virkelig, ja, kan vi overhovedet forsvare at læse Peter Handke – og Virginia Woolf, Celine, Hamsun, Ernst Jünger og Yahya Hassan? JA! Den kunstneriske ytringsfrihed er ikke mindst vores mulige frihed: Friheden til selv at tage ansvaret og læse, se, lytte, forstå og bedømme al verden!" - og dét er de jo heldigvis ikke de eneste, der holder fast i.

"Der mangler stadig en forklaring på, hvordan det kan gå til, at hard core kommunister, på ret kort tid kan forvandle sig til brutale nationalister - med mindre forklaringen er, at de pågældende aldrig har været ægte socialister, men kun opportunister og karrieremagere, der hopper på en hvilken som helst vogn, bare de selv kan komme til magten."

Nationalismen bredte sig allevegne i Jugoslavien, og det var i grove træk tale om en samtidig proces i flere af de jugoslaviske republikker. Selv Milosevic' tale kort før hans tiltrædelse som præsident i Jugoslavien, som ellers er berømmet for at have startet det nationalistiske bål i Jugoslavien, indeholdt flere opfordringer til fredelig sameksistens, foruden understregningerne af at serberne havde ret til at beskytte sig selv, fuldstændigt som Izetbegovic, Tudjman og andre udlagde teksterne. Og samtlige kombattanter udtrykte sig hen ad vejen aggressivt, kom med trusler om folkemord og fordrivelser ... og naturligvis kunne både kommunister og liberale, samt alle de højreradikale elementer drives ud i væbnede konflikter med nationalistiske, religiøse og etniske overtoner, givet den jugoslaviske føderations omfattende økonomiske og sociale kriser, der ovenikøbet var influeret kraftigt af vestlige magter, som ønskede opløsningen af Jugoslavien, herunder at gøre serberne som etnicitet og kulturel enhed ansvarlige for konfliktudviklingen og stort set samtlige begåede krigsforbrydelser.

Det er på ingen måder hverken mærkeligt eller inkriminerende at forskellige opinionsdannere, kunstnere, herunder Handke, eller andre, øver kritik af ovenstående; det er kun oplysende for en omverden, som ellers meget let kan blive offer for usynlige informationskrige.