Kommentar
Læsetid: 6 min.

Nobelprisen til Handke styrker Europas og Balkans revisionistiske højrefløj

Undergraver Det Svenske Akademi Haag-domstolens afgørelser?
Uddelingen af Nobelprisen til den kontroversielle Peter Handke har skabt stor debat og mødt megen modstand. Her afholdes en protest-demonstration i Sarajevo uden foran Sveriges ambassade.

Uddelingen af Nobelprisen til den kontroversielle Peter Handke har skabt stor debat og mødt megen modstand. Her afholdes en protest-demonstration i Sarajevo uden foran Sveriges ambassade.

Jonas Ekströmer

Kultur
22. november 2019

I mine indlæg om årets uddeling af Nobelprisen til Peter Handke den 18. og den 25. oktober i Information stillede jeg flere direkte spørgsmål til litteraturredaktør Peter Nielsen. I stedet for at svare bad han forfatteren Madame Nielsen om læsning af Handkes bøger om Serbien.

I sin alenlange tekst laver Madame Nielsen en slalom uden om problematiske steder i bøgerne, overhører sammenklangen mellem regimets og Handkes stemme og overser Handkes ligegyldighed over for faktiske begivenheder. Helt uudholdeligt bliver det, når hun hylder Handkes sansninger, stemninger og sproglige poesi som i beskrivelsen af den bombede tv-central, hvor filmbåndene hænger ud over en udsprungen trækrone – »glitrende, svingende, sølvlyst blinkende i morgensolen«.

For der er selvfølgelig tale om regimets forhadte løgnefabrik, RTS, som NATO bombede i 1999, mens Handke var i Beograd. Befolkningen stormede stationen i 2000 og var ved at lynche medarbejderne, samme dag den væltede Milosevic. Men konteksten interesserer ikke Handke og Madame Nielsen, og derfor kan den sidste overhovedet ikke se det overfladiske og etisk-problematiske i Handkes tilgang.

Etiske spørgsmål om Handke-sagen 

Madame Nielsens kortsynede læsning skal nok få et grundigere svar, før eller siden. Lige nu er det langt vigtigere at påpege den alvor, som Handke-sagen har og vil få for Balkan og Europa, samt bede Peter Nielsen forholde sig til mine etiske spørgsmål fra sidst:

1. Hvorfor hylde en forfatter, der aktivt har støttet et regime, som har forfulgt andre forfattere og myrdet kritiske journalister? En folkemord-apologet, der gang på gang har fordrejet historiske fakta?

Dette spørgsmål vil jeg også rette mod Dansk PEN’s formand Per Øhrgaard, der den 30. oktober i Information påstod, at Dansk PEN ikke har en holdning til sagen, alt imens han i samme åndedrag bakkede nobelkomiteen op i dens beslutning og definerede Amerikanske og Internationale PEN’s kritik som en overreaktion.

Nu, når det er kommet frem, at to af medlemmerne af Det Svenske Akademi har baseret deres blåstempling af Handke på konspirationsteoretiske bøger om Balkan-konflikten, er PENs holdning til sagen blevet endnu mere relevant.

2. Ophøjer Nobelprisen ikke Peter Handke i samfundets øjne? Giver den ikke hans hidtidige påstande og gøren og laden en særlig tyngde og troværdighed? For eksempel hans konspirationsteoretiske udtalelser om folkemordet i Srebrenica som værende en konstruktion og blot en hævn – udtalelser, som de serbiske nationalister og deres medier har forpestet den offentlige diskurs med på Balkan i flere årtier, som Haag-domstolen blankt har afvist, og som Handke fyrede af i Frankrig så sent som i 2011.

I Serbien og Kroatien er medieudtalelser som denne og forskellige konspirationsteoretiske bogudgivelser statsstøttede, og de indgår i et bredere og længerevarende revisionistisk narrativ. I disse lande har Titos antifascistiske modstandsfolk for længst mistet deres centrale plads i skolebøgerne til fordel for henholdsvis serbiske og kroatiske nationalister, der kollaborerede med nazisterne.

Selv om disse kollaboratører begik adskillelige krigsforbrydelser mod civile – herunder et decideret folkemord mod serberne i Kroatien – beskrives de i skolebøgerne som patrioter, mens deres forbrydelser enten nedtones eller helt forties.

Her i Vesteuropa er revision af Anden verdenskrig heldigvis stadig den yderste højrefløjs våde drøm. Men lur mig om årets nobelpris til en folkemord-apologet ikke giver årsag til at blive ved med at drømme.

Havde Handke fået Nobelprisen, hvis han havde relativiseret Holocaust? 

3. Peter Nielsen er imod moralsk fordømmelse af litteratur, men har holdt Handkes bøger i ti års læsekarantæne. Hvor mange år ville Handkes skønlitteratur have fået, hvis den østrigske forfatter havde forsvaret Holocaust eller folkemordet i Rwanda?

Jeg tror ikke, at Handke nogensinde ville have fået Nobelprisen, havde han bagatelliseret eller relativiseret Holocaust, og Peter Nielsen ville heller aldrig have forsvaret ham. Men i disse dage med den blomstrende moralske relativisme blandt litterater og akademikere rundt omkring kan det i vores livstid sagtens komme på tale. Det første skridt er i hvert fald taget.

4. Er fordrejning af og såen tvivl om historiske fakta, som er fastslået ved to internationale domstole, en politisk holdning? Det spørger jeg om, fordi Peter Nielsen konstant taler om Handkes politiske holdninger og proserbiske »sympatier«, mens jeg taler om Handkes revisionistiske faktafordrejninger og rolle som de serbiske nationalisters og Milosevic-regimets talerør.

Politiske holdninger og sympatier for det serbiske folk er helt legitime, og dem er vi heldigvis mange, der har. Men det er bare for nogle andre serbere end de krigsforbrydere, som Handke støtter og forsvarer. Der findes altså et modigt, progressivt og proeuropæisk Serbien, som har lidt under Milosevic og nu lider under hans daværende informationsminister og landets nuværende præsident, Aleksandar Vucic.

Disse serbere, herunder uafhængige journalister og forfattere, blev stigmatiseret og forfulgt blandt andet, fordi venstreorienterede intellektuelle som Peter Handke i deres overfladiske antiamerikanisme blindt har støttet og forsvaret det mest forbryderiske regime i Europa siden Anden verdenskrig.

Mens disse modige mennesker forsøgte at overbevise den serbiske offentlighed om, at vejen til en bedre fremtid var EU, samarbejde med Haag-domstolen og åbenhed mod verdenssamfundet, hånede Handke selv samme verdenssamfund og holdt regimets nationalistiske narrativ om »de uretfærdige og helt uprovokerede sanktioner« i kog.

Uvidenhed om Milosevics autokratiske regime

Peter Nielsen aner åbenbart ikke nok om de magtstrukturer og den rollefordeling, der foregik i Milosevics autokratiske regime. Når han for eksempel nikker anerkendende til Det Svenske Akademis blåstempling af Handke, fordi forfatteren trods alt ikke førte krigshetz, så må det være, fordi han ikke forstår, at gammeldags krigshetz og hate speech aldrig var en opgave for regimets venner i Vesten.

Til det havde man hjemlige journalister, intellektuelle og politikere som den Trump-agtige ultranationalist Vojislav Seselj, der fik 11 års fængsel i Haag for hans veludførte rolle. I dag sidder han i Serbiens parlament, mens hans højre hånd fra 1990’erne, præsident Vucic, styrer landet med hård hånd. Seselj er i morgen-tv næsten hver dag for at kommentere dagens overskrifter og sprede løgne, mens præsidenten er i tv, ja, så godt som resten af tiden.

Regimets propaganda, som Handke spredte i vestlige og serbiske medier er for længst blevet afvist af Haag-domstolen. Ligesom den politisk korrekte og virkelighedsfjerne forestilling hos dele af den europæiske venstrefløj om, at alle parterne i Balkan-konflikten var lige skyldige, og at Milosevics Serbien var USAs og verdenssamfundets offer.

Undergraver Nobelprisen ikke Haag-domstolens afgørelser?

Et nyt og sidste spørgsmål herfra er derfor: Styrker årets Nobelpris til Handke ikke de nationalistiske og revisionistiske narrativer på Balkan og i resten af Europa? Undergraver den ikke Haag-domstolens afgørelser? Har Det svenske akademi – ved at sætte grænsen ved krigshetz og ikke for eksempel ved faktafordrejning eller relativisering af dømte krigsforbrydelser – ikke givet for meget spillerum til revisionisterne og alle andre, der mener, at sandheden er subjektiv, og fakta sagtens kan være alternative?

Peter Nielsen har fra starten af debatten haft uret i, at Nobelprisen er en ren litterær pris, og det indrømmede han også, da medlemmer af komiteen selv afslørede, at Handkes »politiske engagement« havde været til gennemtjek. Jeg har fra begyndelsen af debatten ment, at valget af Handke og Tokarczuk flugter med Donald Trumps påstand om, at der er fine folk på begge sider – både blandt nynazister og deres modstandere i Charlottesville.

Jeg er blandt andet derfor bange for, at Balkan aldrig overtager de europæiske værdier, men at vi en dag ender et sted, hvor Europa og verden vil ligne Balkan mere, end den selv gør. Vi er allerede godt på vej derhen, for Trumps vulgære sprog og forhold til fakta, den blomstrende moralske relativisme blandt intellektuelle og diverse højrefløjsbevægelser rundt omkring i Europa vækker så mange mindelser om Eksjugoslaviens nyere historie, at man kan mistænke disse politikere og bevægelser for at have søgt inspiration netop på Balkan.

Læg dertil faktummet, at massemorderne Anders Breivik og Brenton Tarrant begge har fundet inspiration i de serbiske nationalisters korstog mod bosniske muslimer, og at hele balladen i Eksjugoslavien begyndte for alvor, da Det serbiske akademi for kunst og videnskab valgte at støtte Milosevic og skrive hans nationalistiske manifest.

Der er færre grunde til optimisme i dag, end der var, dagen inden årets Nobelpris blev uddelt. For debatten om den har vist os, at vi også i Danmark har forfattere, journalister og institutioner, der vakler og simpelthen nægter at tage etisk stilling over for tidens bekymrende tendenser, som Nobelprisen til Handke blot er et symptom på. De vil hellere tale om æstetik end etik og postulere neutralitet. Som om det æstetiske kan skilles fra det etiske. Som om et fravalg af etisk stillingtagen ikke er en stillingtagen i sig selv.

Alen Meskovic er forfatter

Serie

Peter Handke-affæren

En tale ved Milosevics begravelse og flere kontroversielle udtalelser om folkemordet i Bosnien. Nobelprisen i litteratur for 2019 til Peter Handke er blevet kritiseret hårdt. Men hvad grunder debatten i, og kan man adskille moral og kunst, politik og æstetik, når det kommer til den største litteratur?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her