Baggrund
Læsetid: 7 min.

Han ødelagde kunstværk til 300.000 kr. i en brandert. Kunstnerne tilbød en alternativ straf

Da Kristian Bergholdt tog en nøgendukkert i en brandert på dette års Heartland Festival, endte han med at ødelægge et kunstværk til 300.000 kroner. En video af hændelsen gik viralt, og hundredvis af vrede kommentarer fulgte. Men i stedet for at politianmelde gerningsmanden, fandt kunstnerne bag værket en alternativ afstraffelsesmetode
Kunstner Jesper Bogaard (t.h.) viser Kristian Bergholdt (t.v.), hvordan ’Stjernen’ skal repareres. Efter Kristian Bergholdt ødelagde kunstværket på Heartland Festival, har de aftalt, at han skal hjælpe til i værkstedet.

Kunstner Jesper Bogaard (t.h.) viser Kristian Bergholdt (t.v.), hvordan ’Stjernen’ skal repareres. Efter Kristian Bergholdt ødelagde kunstværket på Heartland Festival, har de aftalt, at han skal hjælpe til i værkstedet.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
20. november 2019

Overskrifterne på de danske onlinemedier den 31. maj var variationer over samme tema: »Nøgen mand ødelægger kæmpe kunstværk på festival«.

Og som om overskriften ikke var blikfang nok i sig selv, var historien ledsaget af en video af hændelsen, der senere blev delt på TV 2’s Facebook-side, hvor den i dag har 138.000 visninger og næsten 600 kommentarer.

Historien var da også spektakulær: På den årlige Heartland Festival i Egeskov Slotspark var en festivaldeltager i en blanding af kådhed og fuldskab svømmet nøgen ud til et stort kunstværk, som var placeret midt ude i en sø i parken.

Stjernen, som værket hed, bestod af en seks meter høj aluminiumsstjerne viklet ind i LED-ledninger, der kastede genskin på søens spejlblanke flade. Og på videoen, der snart gik viralt, kunne man se den nøgne mand forsøge at kravle op på Stjernen med det resultat, at kunstværket pludselig styrtede sammen om ørerne på ham.

»Når man tænker over det, er det jo et ret flot scenarie: den nøgne mand og den faldne stjerne. Vi burde lave en balletkoreografi med klassisk musik over det,« siger den ene af de to kunstnere bag værket, Magnus Fuhr.

Han sidder i en gammel fabrikshal i Odense, hvor Kunstnerfællesskabet Chaos Engine til daglig holder til. Det var her i fabrikshallen, at han sammen med sin kunstnerkollega Jesper Bogaard byggede Stjernen for godt tre år siden. Og det er her, kunstværket i den kommende tid skal genopbygges.

I dag kan de begge grine af sagen, men da de første gang hørte om hændelsen, »var der virkelig ikke højt til loftet«, fortæller de.

»Jeg var topfrustreret, for vi havde glædet os længe til at vise Stjernen frem for festivalgæsterne. Det er jo en følelse, man har fra barnsben: ’Se far, hvad jeg har bygget’,« siger Jesper Bogaard og laver en gestus med åbne håndflader.

Så falder hænderne ned i skødet, skuldrene rundes ind over brystet, og hans hage daler ned mod brystet.

»Jeg kunne ikke lade være med at føle, at vi var blevet angrebet. At nogen havde syntes, vores værk var så grimt, at det bare skulle ødelægges.«

Jesper Bogaard sidder ved et stort firkantet arbejdsbord i ubehandlet træ. Lokalet har højt til loftet, gulvet er beton, og der er arbejdsbænke i træ og jern langs væggene. Fra loftet hænger en fire meter lang haj med et hvidt skelet af akryllameller.

Havde ikke badetøj med

Til Jesper Bogaards ene side sidder kollegaen og vennen Magnus Fuhr i en blå termojakke. Til hans anden side sidder hovedpersonen, ham, det hele handler om: den nøgne mand. I dag dog fuldt påklædt og endda udstyret med et navn: Kristian Bergholdt.

I påklædt tilstand ligner han hverken en vandal eller en kunsthader, men en helt almindelig mand. Han er socialpædagog og arbejder til daglig med udviklingshæmmede, og han havde – fortæller han – absolut ingen planer om at ødelægge Stjernen, da han på en varm sommerdag sidste år tog sig en dukkert med høj alkoholprocent i blodet.

»Der var ikke nogen skilte med, at man ikke måtte bade, og sidste år var der mange, der gjorde det,« siger han.

»Men jeg havde ikke noget badetøj med, så det blev jo bare i min fødselsdragt.« 

Sætningerne kommer taktfast og sikkert efter hinanden, som de gør, når man har fortalt den samme historie mange gange, eller kørt et forløb igennem sit hoved igen og igen.

Da han kom ud i vandet, fortæller han, så han et kunstværk på en tømmerflåde – og det er jo altid sjovt at have noget at svømme hen til. Da han nåede derud, mærkede han øllene og trætheden og ville tage et hvil på tømmerflåden, som ikke var så nem at komme op på uden hjælp.

Han mærkede på jernstangen og tænkte ’arh, det er sgu’ ret stabilt det her’, men så snart han fik hevet sig op i den, bøjede den, og det hele væltede ned i vandet.

Sarah Hartvigsen Juncker

Truende politianmeldelse

Kristian Bergholdt tænkte, at han hellere måtte få fat i nogen, men det behøvede han ikke, for der stod allerede folk i refleksveste på bredden og ventede på ham. En time efter stod han på parkeringspladsen med alle sine ting, et klippet armbånd og trusler om en politianmeldelse.

»Da jeg så kommer hjem, sidder jeg alene med mine tanker, og så begynder jeg at Google, hvilket er en rigtig dårlig idé.« 

Her kunne han se, at værket nogle steder blev vurderet til en værdi på 300.000 kroner, samt at hærværk kan føre til fængselsstraf på op til et år og seks måneder. 

Kristian Bergholdt skyndte sig at finde kunstnerne på nettet og skrev til dem, at han var ked af, hvad der var sket, og om ikke de ikke »kunne finde ud af noget«. Først senere opdagede han, at hændelsen var blevet filmet og delt i en video på Facebook, og han var »dum nok til at læse kommentarerne«.

Her kunne han læse alt fra, at han var en åndssvag klimaaktivist til, at der var folk, der håbede, han havde fået stjernen i hovedet og var druknet.

Magnus Fuhr tager ordet:

»Hele sagen fik sit eget liv på internettet. Der gik sensation i det, for »den nøgne mand« er jo en fremragende indledning på en overskrift. Det er næsten lige meget, hvad man skriver efter det, så skal folk nok læse det. Der var egentlig ikke så meget interesse for kunstværket, og hvad der egentlig var sket – det var mere den nøgne mand og store pengebeløb.«

Møder mellem kunst og menneske

Det er hverken første eller sidste gang i kunsthistorien, at et værk bliver ødelagt af mere eller mindre planlagte sammenstød med beskuerne.

Famøse malerier som Da Vincis Mona Lisa, Rembrandts Nattevagten og Picassos Guernica er blevet angrebet med alt fra syre og spraymaling til brødknive og knytnæver.

Hvert år bliver flere skulpturer væltet af gæster, som bakker ind i dem i forsøget på at tage den helt rigtige selfie – som for eksempel en statue fra 1800-tallet af ærkeengelen Michael, der i 2016 blev væltet af en mand på Portugals nationalmuseum. Samme år ødelagde en mand et antikt ur på det nationale urmuseum i Columbia, Pennsylvania, da han forsøgte at sætte det i gang.

Konsekvenserne er forskellige fra sag til sag. Nogle gerningsmænd anmeldes, afkræves erstatning og ender i fængsel eller på en psykiatrisk afdeling. Andre slipper med en advarsel.

Hvis kunstnerne selv ejer værket og blot har lejet det ud til udstillingsstedet, er det i sidste ende dem, der skal afgøre, om der skal gøres en sag ud af det.

Og for Magnus Fuhr og Jesper Bogaard, der driver en kunstnervirksomhed, som stadig er ung og skrøbelig over for tab, var det ikke nogen nem afgørelse.

»Hvis vi ikke rejste et erstatningskrav eller politianmeldte Kristian Bergholdt, havde vi ingen garanti for at få erstatning. Vi havde ingen forsikring på værket, for de skal forsikres enkeltvis, når vi lejer ud, og det er så dyrt i længden, at det ikke kan svare sig,« forklarer Jesper Bogaard.

»Men på den anden side kunne vi potentielt ødelægge en mands liv. En mand, som vi ikke anede, hvem var.« 

Magnus Fuhr supplerer:

»Vi følte, vi havde et ansvar over for os selv og manden for at tænke os godt om. Derfor besluttede vi at mødes og få sat ansigt på, før vi traf en beslutning.«

En tjeneste i banken

Ude foran fabriksbygningen i Odense står Stjernen, eller snarere kernen af den, på et rullestativ under et kæmpe halvtag. Jesper Bogaard går rundt om strukturen, løfter ledninger og dioder og forklarer Kristian Bergholdt, hvordan de virker, og hvad der skal gøres.

Ved siden af ligger jernstangen, som skulle have holdt Stjernen på plads. Den er bøjet til et ’V’, er på tykkelse med et lår og ligner noget, der snildt kunne bære en voksen mands vægt.

Jesper Bogaard fortæller:

»Da vi første gang mødtes, kunne vi hurtigt fornemme, at Kristian Bergholdt var en fin fyr og lige så opsat på, at få Stjernen op igen, som vi var. Så vi besluttede at samarbejde i stedet for at være i konflikt.« 

Det blev til den løsning, at politianmeldelsen skulle droppes, mod at Kristian Bergholdt kom og hjalp til i værkstedet, indtil de havde fået Stjernen op at køre igen.

En løsning, som faldt i god jord hos det lokale politi. 

Jesper Bogaard fortæller:

»Da vi fortalte det til politimanden fra Fyns Politi, lod han virkelig også til at synes, at det var en rigtig god løsning og …« 

Magnus Fuhr afbryder:

»Måske er det bare, fordi det betyder mindre papirarbejde for ham.«

Jesper Bogaard griner og fortsætter:

»Jamen så lad da dem tage sig af de rigtige forbrydere.« 

Han løfter hænderne og hæver stemmen:

»Vi kunne spare hinanden og samfundet for så mange kræfter, hvis retssystemet ikke skulle involveres, hver gang et æbletræ vokser ind over et hegn, eller en kanin har spist naboens hund.« 

»Og ikke den anden vej rundt,« bryder Magnus Fuhr ind – de flækker alle tre af grin.

»Man bør – i hvert fald hvis man har muligheden for det – slå koldt vand i blodet,« siger Magnus Fuhr.

»Det skylder vi hinanden i samfundet. Vi har i hvert fald fået en rigtig god relation, og vi kan sagtens bruge alle de hænder, vi kan få her i værkstedet, så jeg er glad for, at vi ikke gjorde noget overilet.«

»Det er jeg sgu også!« siger Kristian Bergholdt og griner.

»Det er altid godt at have en tjeneste i banken,« siger Jesper Bogaard.

Magnus Fuhr vender sig mod Kristian Bergholdt, former højre hånd som en opadvendt klo og siger med en karikeret forbryderstemme og fynsk dialekt:

»Vi har dig om bollerne.«

Sarah Hartvigsen Juncker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Ingen havde hørt om nogen af pågældende kunstnere før. Kristian Bergholdt gjorde ved sin aktion kunstværket langt mere værdifuldt (kunstværker lever i sagens natur udelukkende af omtale, de har ingen praktisk funktion).

Derfor må det være rimeligt, at kunstnerne betaler Kristian Bergholdt, og det modsatte synes i bedste fald latterligt, i værste fald som udtryk for manglende erkendelse af kunstens funktion koblet med ophøjet selvforståelse i pinlig grad.

Carl Chr Søndergård, Inger Jensen, Nicolai Claesson, Kristian Knudsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar
Claus Mortensen

@Anders Sørensen.

Nu står der jo i artiklen at manden netop ikke skal betale for sit “uheld”.
Og iøvrigt er Chaos Engine skam et ganske anerkendt foretagende, allerede.

Mvh.
Claus

- Nu er der jo ikke rigtigt sket noget, kunstværket er ikke decideret ødelagt, svømmeren druknede ikke i sin brandert og nu går de tre søde gutter og hygger sig med at istandsætte værket... ;-)

Allan Stampe Kristiansen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Kunsten lever! Hurra! Og er det ikke herligt, at vi bidrager dertil ved at give den omtale og lege med i kunstværket?

Kristian Knudsen

Kom og Leg ! enhver skulptur frister til klatring...kunstnere bærer et ansvar for at sikre deres installationer i forhold til uforudset inspiration -som nødvendig kulturudvikling hviler på!

Sludder og vrøvl Kristian Knudsen, medmindre det er direkte kommunikeret at det er en del af kunstværket at klatre rundt på det, så er det det selvfølgelig ikke. At udformningen af et givet kunstværk nok i tilfælde kan ligne en invitation til klatring er så noget andet..
I dette tilfælde drejer det sig så om en fyr, som fik lyst til en dukkert, og gjorde det man aldrig må: ikke at svømme langs kysten og gå aldrig længere ud end du kan bunde; og så fik brug for at tage sig et hvil, hvor der nu var en tømmerflåde, - heldigt for ham, at det så gik godt, - og nu har han så ovenikøbet fået nye venner.

I min ungdom - jeg er vokset op i Br Str, der var også idioter, der mente at højhuse var en opfordring til at kravle fra vindue til vindue, bare sådan for sjov skyld, det var der en del, der døde af...

Kristian Knudsen

nejda.. Katrine Damm ; Man kan aldrig vide hvad et værk bliver brugt til.. det er der masser af eksempler på fra klatring til propaganda...alle mishandlinger har været bidragende til udvikling af fælles kultur.. jeg har aldrig sagt at det medvirkende publikum ikke har noget ansvar.. men naturligvis har man som producent et ansvar for sine udtryk.. ligegyldigt om det er ideer eller konkrete værker såvel som forbrugsvarer.

Kristian Knudsen

Har et kunstværk en opskrift påklistret... er det dit ansvar at ændre den -hvis du vil bidrage til kulturen!

Blah blah Kristian Knudsen, beklager den helt sikkert nedladende sprogbrug - men hvad mener du EGENTLIG?

- Og nu kom jeg så lige til at tænke på, at det kunne da være interessant, hvis der var nogen af de tre gutter, der havde havde lyst til at være med i samtalen - diskussionen...?

Kristian Knudsen

Og Katrine Damm; uden at forklejne Chaos Engine - der lyder som et charmerende koncept, er det et noget risky bygningsværk 6 meter i højden på en flåde som vælter ved, at en normalvægtig mand klatrer op på kanten... det lyder som om et mindre vindpust kunne ha gjort det samme..ganske uforsætlige naturkræfter. Jeg sætter til gengæld pris på Chaos Engines måde at håndtere historien på og lade det være stof til egen eftertanke.

Netop stof til eftertanke, svøm ikke ud hvor du ikke kan bunde, men er du kommet i nød - grib efter hvad der nu måtte være at holde fast i ;)

- Som min pointe var fra start af: intet er sket, kunstværk kom 'lidt til skade' og nøgensvømmeren druknede heldigvis ikke.
Og det er faktisk ikke spor svært at komme af med livet bare fordi, man lige har en idé om at fx pisse i havnen eller svømme længere end...
- Det har så ikke en fløjtende fis at gøre med kunst at gøre eller have intentioner om at ødelægge et kunstværk. - Hvilket der jo ikke er noget som helst der indikerer - vel?

Kristian Knudsen

jeg mener at kunst IKKE skal være en forbrugsvare til underholdning (med opskrift på indtagelse) men et udsagn til diskussion og måske erkendelse i sin yderste konsekvens.

Kristian Knudsen

vigtig pointe: den indgribende publikum udviklede værkede og sikrede at andre i yderste konsekvens ikke kom til skade... tænk hvilke millioner milliarder det kunnet havepådraget festivalledelsen i erstatningsansvar overfor potetielt tilskadekomne uskyldige badende publikummer!

Kristian Knudsen

pointe; forbrugere svømmer kun på smult vande

Kristian Knudsen

og blah blah.. undskyld mit nedladende spm(?)... har du nogensinde selv skabt et offentligt tilgængeligt kunstværk som oversteg din egen kropsvægt?

Kristian Knudsen

Og hvad tillader du dig egentligt at mene? udover at man ikke må ødelægge noget og så ellers holde sig der hvor man kan bunde! Vor herre til hest! et indlæg i en kunstdebat!!!

"og blah blah.. undskyld mit nedladende spm(?)... har du nogensinde selv skabt et offentligt tilgængeligt kunstværk som oversteg din egen kropsvægt?"

Næh jeg er selvfølgelig og selvsagt et omvandrende kunstværk helt kraft af min blotte tilstedeværelse, he, :-D

Igen: pointe ?

Og tag endelig er ikke fejl; jeg såkaldt 'tillader' mig selvfølgelig at give udtryk for min indfaldsvinkel..
Hvad der går en smule på Katrines 'nerver' er at blive påduttet, at have for fem flade øre mening angående KUNST, ha, !
Det har jeg jo netop ikke skrevet noget om, hvis du læser efter Kristian

Og så i øvrigt Kristian Knudsen, det kan godt være at både du og jeg ikke er begejstret ved at( såkaldt )kunst er en forbrugsvare - det er så ikke desto mindre et fact, at sådan er virkeligheden ..

Kristian Knudsen

yes! kunst er det personlige følelsesladede /idé /udtryk.måske dig.. kultur bliver det når det du bidrager med anerkendes i et fællesskab...forbrug (af kunst) er og bliver en individuel forteelse_/æstetisk nydelse..virkeligheden er det som virker..ikke nogen entydig størrelse heldigvis.. så den vil jeg anbefale ikke at kategorisere..Hvad du mener med kunst eller "såkaldt" ditto er mig stadig et åbent spm..udover du betragter dig som et omvandrende ditto..det sætter unægteligt dine selvbetragtninger i en kontekst...har vi gang i en ny Madam Nielsen?