Efter et par ugers offentlig dødskamp er kisten med Radio24syvs jordiske rester tilsyneladende sømmet til. Danmarks første privatejede taleradio, finansieret af statspenge, satte i otte år et provokerende, tankevækkende og underholdende præg på radiouniverset.
Så stærkt, at Radio- og tv-nævnets beslutning om at give den nye DAB-kanal til en helt ny og meget anderledes konstruktion ved navn Radio Loud, har skabt debat og vrede hos 24syvs trofaste lyttere og bekymring i flere politiske partier.
Nævnets afgørelse kan ikke appelleres. Den kan kun omstødes af en domstol. Nogle politikere ønsker at indbringe afgørelsen for Rigsrevisionen eller Folketingets Ombudsmand, men det har ikke opsættende virkning. De fejl, der er sket – herunder den sene fastlæggelse af den såkaldte ’hældningsgrad’ med nøgletal, efter at ansøgningerne var indsendt – er af nogle eksperter udlagt som udslagsgivende for afgørelsen. Nævnet mener det modsatte. Det er avanceret matematik, og det beviser kun, hvor problematisk processen er.
Det er ikke nævnets skyld, at 24syv mistede sin lånte plads på FM-båndet, der efter otte år naturligvis skulle i udbud. Årsagen er ren værdipolitisk, og de ansvarlige er Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen, der i juni 2018 besluttede, at FM-taleradioen skulle placeres vest for Storebælt. Her fandt ’mordet’ på det Radio24syv, som vi kendte radiostationen, sted. Som et plaster på såret fik DF ændret udbudsbetingelserne, så Radio24syv kunne søge.
24syv var under alle omstændigheder ikke forblevet det samme
Men med 20 millioner kroner mindre om året og et farvel til mange gamle værter og programmer ville det nye Radio24syv under alle omstændigheder ikke have kunnet lave en radio som den gamle. Dertil kommer, at den digitale distribution, DAB, giver langt færre lyttere end FM. Det viser erfaringerne fra Norge, hvor FM-båndet blev afskaffet og erstattet af DAB.
Det juristtunge Radio- og tv-nævn bygger sin afgørelse på detaljerede udbudsbetingelser, der – med få undtagelser – er politisk bestemte. Formålet var, at processen skulle være apolitisk og armslængden til politikerne skulle cementeres. Derfor endte den med at blive mere administrativt/juridisk/matematisk end indholdsbestemt. Konstruktionen blev i virkeligheden politisk dikteret af statsminister Fogh Rasmussen, der ville fjerne »statslige smagsdommere«.
At der ikke tidligere har været ballade om nævnets afgørelser skyldes højst sandsynligt, at Radio24syv ved udbuddet i 2011 var eneste ansøger, og at Radio4 ved udbuddet i sommeren 2019 også var alene om at byde. Nævnet er ikke konstrueret til at være et forum for indholdsdebat.
Det er et organ af medierevisorer, der punkt for punkt skulle sikre, at public service-udøvere som DR, TV 2, TV 2-regionerne og Radio24syv overholdt de gældende regler, og at ansøgere til sendetilladelser nøje overholdt udbudsbetingelserne.
Nævnet har ikke spillet fallit, selv om nogle detaljer i processen har været fejlbehæftede. Det er den formelle hjemmel til de politisk vedtagne love, regler og bekendtgørelser, der har bestemt nævnets arbejde. Det er dem, der nu er udstillet som dybt problematiske og utilstrækkelige.
Den næsten naturstridige konstruktion med privat public service for statslige penge har været en succes. Den har øget lyttertallet for dansk taleradio med mere end 300.000 og været et frisk pust i æteren. Nu er der kommet en ny taleradio, Radio4 på FM-båndet, og 1. april starter Radio Loud. Hvad det betyder for taleradioens udbredelse og popularitet, aner vi ikke endnu.
Der er henholdsvis otte og fire år til de næste udbudsrunder for taleradio. Det konkrete resultat af den aktuelle ballade er, at afgørelsen om den tredje taleradio på DAB står fast, men både den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S), og hvad der ligner et politisk flertal, vil nu ændre bestemmelserne. Radio- og tv-nævnets ubegrænsede magt vil blive reduceret med indførelsen af en appelinstans, der ikke findes nu.
Den eneste lykkelige udgang på hele balladen er, at systemet vil få en tiltrængt overhaling i det nye medieforlig, som skal forhandles næste år.
Lad os NU komme videre !!! Som voksne mennesker opfordre folk til "tomat" mobningen mod regeringen. Hvad sker der ?!! Statsminister Mette Frederiksens facebook side er plastret til med ubehagelige "tomat" kommentarer. Læn jer tilbage nu RADIO24syv!! I har i otte år underholdt DK og nogen kunne vi lide - andet ikke !
Hele forløbet tilsidst har været "tåkrummende". Jeg er tilbøjelig til at sammenligne RADIO24syv med konen i H.C. Andersens "Konen med æggene". Og det var sket ikke så galt !!
sorry ...noget kunne vi lide ......
og slet ikke så galt ; )
Jeg forstår godt, folk er kede af det. Jeg synes også, de godt kunne have fået DAB-kanalen; men jeg er personligt mere tilfreds med nogle af de udsendelser, jeg har hørt på R4dio, som løser simple behov hos mig for ikke at blive underholdt, men oplyst. Jeg er nemlig ikke interesseret i gæster, der er statister i forhold til studieværter, men studieværter, der formår at få deres gæster til at træde frem.
Og jeg tror ikke, jeg er alene om at finde denne udsendelse eksemplarisk som op opklarende, demokratisk samtale: https://www.radio4.dk/program/debat-den-naeste-generation/
Jeg har gjort nogle ærlige forsøg på at høre RADIO24syv i længere tid ad gangen. Det kan hænde, at jeg er tungnem, men det blev ikke til mere end det. Mon ikke de i virkeligheden har presset citronen så meget, at der ikke mere var saft i den?
Nu kunne ledelsen af 24/7 jo have søgt på de præmisser der var i udbuddet -en placering af hovedkontoret vest for storebælt.
Det ærgrer de sig med garanti over i dag, at de ikke gjorde.
Men de var for stolte og troede de kunne gå på vandet.
De glemte fuldstændig at pengene kom fra statskassen, og derfor kan og skal politikerne også sætte rammerne for hvordan radiokanalens overordnede struktur skal tage sig ud.
Det var der så delte meningerne om, men sådan er det jo i politik - og godt det samme.
Den samme udfordring ses på teaterområdet - hvem skal have stats pengene?
Vi ved jo godt hvorfor Radio24/7 blev lukket, Politisk var man utilfreds med den behandling man fik i radioen. Ofte blev man som politiker sat i en uheldig situation, man kunne fx blive bedt om at svare på ting man måske burde have et fornuftigt svar på, men som man ikke havde forberedt sig på. Ofte blev man som politiker taget med bukserne nede og fremstod sjældent bedre end man var. Hvis var skylden? En politiker skal jo ikke gribe i egen barm og det var jo oplagt at Radio24/7 bed den hånd der fordrede dem. Hvad skal vi egentlig osse med en fri presse?
"både den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S), og hvad der ligner et politisk flertal, vil nu ændre bestemmelserne. Radio- og tv-nævnets ubegrænsede magt vil blive reduceret med indførelsen af en appelinstans"
En appelinstans !
...so much for politisk armslængde. Den sidste uge viste politikernes pinlige disrespekt for princippet om armslængde, men næste gang har politterne det længe ønskede værktøj til kontrol over medierne, helt efter ungarsk model.
Mere end noget andet understreger indlæggene, at politik er blevet en tilskuersport; men vi har ikke brug for at se, om vi kan tage politikerne med bukserne nede, men derimod for at identificere tidens problemer og afkræve gangbare resultater. Så slipper vi for en masse fake og får et samfund, der gerne skulle blive bedre for os alle at bo i.
@ SG, jeg er overvejende enig, men også lidt uenig. Politikerne træffer beslutninger, som har konsekvenser for ufatteligt mange mennesker, men som sjældent berører deres egne liv. Det sætter dem i en situation, hvor hensynet til andre langt bør opveje hensynet til dem selv. Hvis de vil bestemme over os andre, så skal de også være parat til at stå på mål for deres beslutninger. Når Radio24/7 eller andre lykkes med at trække bukserne ned på politikerne gang på gang, så viser det politkerne at de skal tage det ansvar seriøst og det viser os andre, hvem der ikke fortjener tilliden. Løsningen er ikke at lukke Radio24/7, for problemet er jo ikke Radio24/7, de gør jo deres arbejde og særdeles godt. Problemet er politikere der ikke er tilstrækkeligt ydmyge overfor deres embede. Ofte fangede 24/7 dem i ikke at have sat sig ordentlig ind i deres egen politik, ofte afslørede de åbenlyse selvmodsigelser og tit hørte man en politiker, som ganske enkelt ikke var opgaven voksen. Hvis vi skal have et bedre samfund med mindre fake news og som tager hensyn til os alle sammen, så er vi nød til at have nogen, som er villige til at tage politikerne når de står med fingrene i fedtefadet. Tag fx Kim Christiansen og hans omfartsvej i Mariager, hvad vi ikke havde spildt af ressourcer, hvis det ikke havde været for dygtige journalister, som var begyndt at interessere sig for det.
Er overbevist om at de fleste politikere arbejder seriøst!!
Kunne ønske mig journalister, som fremlægger gode ideer til et konstruktivt samarbejde til fælles bedste for alle i dette land.
Ikke journalister som nedgør og latterliggør! Den slags fungerer ganske "glimrende" på facebook, hvor man står i kø, for at levere fake news og chikanere hinanden. Så NEJ TAK !! til Radio med samme tendens!
Man kan vel godt påpege fejl og mangler og forsøge at lære af disse, uden at jonglere med forskellig satire forsøg, som ofte er helt ude i person nedgørende og skadelige attituder.
Vær mod andre som du ønsker, de skal være mod dig. Nåh nej... undskyld, det er vel ikke tiden til den slags "følelses pladder" ; )
@ Nette, har du overhovedet hørt Radio24/7?
@ Kristian. Det kan du tro ; ) Jeg var on and off ! Radio24/7 var udmærket i tiden, de var. Jeg kunne nyde eller slukke, som jeg gør med alle medier -- alt efter inspiration eller mangel på samme.
Jeg reagerer på den voldsomme - for mig - opstyltede reaktion, hvor jeg ikke mener at Radio24/7 viger for andre med værdighed.
Jeg ønsker selvfølgelig hver enkelt på Radio 24/7 al mulig held og lykke med andre projekter, de måtte finde interessante. OG .. tak for tiden med jer !!!
Jeg oplever faktisk snarere, at den form for tabloid revolverjournalistik, der har bredt sig over de seneste 15 år, har gjort debatklimaet sølle.
Jeg synes faktisk, at jeg allerede kan høre en forskel hos DR, når det gælder både gæster og debatstil - f.eks. nu i Mennesker og Medier, hvor man diskuterer mediestøtte og bl.a. får kritiseret, at politikerne i dag mener sig berettiget til at bestemme, fordi de betaler. Det har været det grundlæggende problem i demokratiet, siden tankegangen blev brugt første gang i forhold til dispositionsret over den almene boligsektor; men nu har pressen også indset problemet.
@ SG Nu skal vi jo huske at politikerne ikke betaler for noget som helst selv. De bruger bare dine og mine penge.
Taget over en bred kam mangler journalister faglig indsigt i det de skriver om. Det er et stort problem for debatten i Danmark.
Når Brian Mikkelsen i sit fremstød for at få privatiseret guldægget Ørsted, nu da skatteyderne har taget risikoen i mange år med at få dette verdensfirma etableret, siger i TV at vi ikke skal have afgifter og den slags der gør det dyrere at være dansker, så savner man en journalist der lige stopper ham og spørger om det ikke er sådan at afgifter altid vender tilbage til samfundet? Hvordan kan han slippe afsted med at sige at det bliver dyrere at være dansker hvis man som samfund tager sig betalt for at naturen bliver brugt som losseplads for forurening? Det bør den glade eks-minister i det mindste uddybe.
Men det slipper han af sted med uden den mindste indvending fra journalisten. Og Rune zlund sagde heller ikke noget. Den sang kommet vi til at høre fra nu af og indtil private investorer er draget af med byttet og politikerne må se dig om efter nye aktiviteter som skatteyderne kan tage risikoen med at investere i. Når nu erhvervslivet ikke vil eller tør.
Jeg er ikke imod at skatteyderne/staten leverer risikovillig kapital. Det kan man ikke forlange eller forvente af et private erhvervsliv der er meget mere gearet til at lure i baggrunden indtil risikoen er væk for så at rykke ind og overtage byttet.
Men man kunne måske forvente at pressen på samfundets vegne stiller sig et smule kritisk an når erhvervslivets stikirenddreng Brian Mikkelsen kommer farende med gode ideer.
https://www.weekendavisen.dk/2019-45/samfund/luk-nu