Interview
Læsetid: 9 min.

Efter rektors afgang: Hvad skal der ske med Filmskolen?

Information har spurgt en håndfuld filmfolk og kulturministeren, om hvad der nu skal ske med Filmskolen
Elever fra filmskolen i København blokerede skolen tidligere i november, og rektor Vinca Wiedemann endte med at gå af.

Elever fra filmskolen i København blokerede skolen tidligere i november, og rektor Vinca Wiedemann endte med at gå af.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur
29. november 2019

Et års indre uro og en ugelang blokade på Filmskolen endte sidste fredag med, at skolens rektor Vinca Wiedemann måtte trække sig. Men Wiedemann er blot ét af mange stridspunkter i sagen, der også handler om blandt andet uddannelsens vægtning af teoretisk og praktisk undervisning.

»Vi vil gerne have en bestyrelse, så der ikke igen er en rektor, der kan sidde og lave enevælde«

Rikke Nørgaard er elev på dokumentarlinjen på Filmskolen. Hun startede i sommer, på den nye studieordning, og har været med til blokaden på Filmskolen

– Nu hvor Vinca Wiedemann ikke længere er rektor, hvad håber du så kommer til at ske som det første?

»Jeg håber, der kommer til at blive set på, hvordan ledelsen er organiseret. Vi studerende ønsker, at vi får en bestyrelse som har mandat over ledelsen. Vi vil gerne have en bestyrelse med repræsentanter fra elever, lærere og branche, så der ikke igen er en rektor, der kan sidde og have enevælde.«

– Hvilke ønsker har du for din uddannelse på længere sigt?

»Det var tredje gang, jeg søgte ind på den her uddannelse, og jeg var simpelthen så lykkelig, da jeg kom ind. Men da jeg fandt ud af, at jeg kun skulle undervises i dokumentar tre timer i ugen, blev jeg virkelig skuffet.«

»Jeg håber, vi der går på Filmskolen igen kan blive betragtet som nogle, der godt ved, om vi vil være henholdsvis fotografer, dokumentarinstruktører eller manuskriptforfattere. På den her studieordning bliver vi behandlet, som om vi først nu skal til at finde ud af det.«

– Så du håber, at den nye studieordning bliver rullet tilbage?

»Ja, og ikke bare for os, men også for fremtidige årgange.«

– Ud over at den nye studieordning rulles tilbage, hvad ønsker du så for din uddannelse fremover?

»Mit personligt største ønske er at få min fagleder Arne Bro tilbage. Det er på grund af ham, at jeg går her. Jeg synes ikke rigtigt, der er nogen dokumentaruddannelse uden ham. For vores årgang vil det være smartest, at vi får den studieordning, som årgangen over os har haft, hvor undervisningen er mere specialiseret.«

»Selvfølgelig skal Filmskolen blive ved med at udvikle sig, efter hvad branchen efterspørger. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have otte forskellige uddannelser, i stedet for at lade, som om at man skal kunne det samme som manuskriptforfatter og som instruktør.«

»Vi skal finde tilbage til noget af det praksisnære«

Rasmus Prehn (S) er Kulturminister

– Hvad kommer til at ændre sig med Bo Damgaard som midlertidig rektor?

»Det, jeg kan forstå på Bo Damgaard, og det vi også har lagt op til fra Kulturministeriets side, er, at vi skal have dialogen mellem rektor, de studerende og lærerne til at fungere. Det er uholdbart, at man fra både studerendes og læreres side oplever, at man ikke bliver lyttet til.«

– Hvad skal så gøres anderledes i den nærmeste fremtid?

»Det er jo tydeligt at høre på de studerende, at de har oplevet, at Filmskolen er blevet for akademiseret. Vinca Wiedemann har prøvet at gennemføre, at Filmskolen skulle leve op til Bologna-processen. I den forbindelse har de studerende oplevet, at Filmskolen er blevet trukket i en retning, hvor teori er i fokus frem for filmhåndværket.«

»Jeg og Kulturministeriet er af den opfattelse, at det må kunne lade sig gøre at finde en løsning, hvor man fastholder den stolte tradition for godt filmhåndværk, samtidig med at man også får en studieordning, der matcher internationale standarder.«

Uroen på Filmskolen kort fortalt

Uroen på Den Danske Filmskole startede sidste år, da Kulturministeriet og daværende rektor på Filmskolen Vinca Wiedemann besluttede, at uddannelsen skulle overgå fra sin nuværende fireårige struktur til en femårig bestående af en bachelor- og en kandidatuddannelse.

Det skulle ske som et led i Bologna-processen, der er en strømlining af europæiske uddannelser, som bl.a. skal muliggøre udveksling. Eleverne var bekymrede for, at den nye model ville akademisere skolen på bekostning af det praktiske håndværk.

Siden da har elever, lærere og repræsentanter fra filmbranchen udtrykt stor utilfredshed med Wiedemanns ledelsesstil og kommunikation. De elever, som i sommer startede på en ny studieordning, mener, at den teoretiske undervisning er kommet til at fylde for meget i forhold til det praktiske filmarbejde.

Sagen blussede op den 14. november, da dokumentarfilmlinjens leder, Arne Bro, blev hjemsendt som led i en personalesag. Kort efter blokerede eleverne Filmskolen og krævede Wiedemanns afgang. Med opbakning fra branchen fik de deres vilje: Wiedemann gik af efter aftale med kulturministeren. Tv-producenten og tidligere direktør for filmfonden Filmfyn Bo Damgaard tiltrådte som midlertidig rektor.

– Er det noget Bo Damgaard kan ændre på nu som midlertidig rektor?

»Når Bo Damgaard har lyttet til de studerende og lærerne, så er min tanke da, at han begynder at lægge en plan som en ny fast rektor kan gå ind og sætte sit præg på. Hvis man skal have branchen, eleverne og lærerne til at falde til ro og føle sig imødekommet, så er det altså det praksisnære, der skal mere i fokus. Så det er jo en bunden opgave.«

– Så han har kun mulighed for at lægge en plan, og så bliver det den person, der overtager stillingen, der sætter ændringer i værk?

»Det er ikke støbt i beton. Hvis der er mulighed for at blive enige om nogle principper, eller en ny måde at lave studieordningen på, så kan jeg da sagtens se, man kan gøre det på Bo Damgaards vagt.«

– Hvordan skal forholdet mellem teoretisk og praktisk undervisning være fremover?

»Det er op til Bo Damgaard i første omgang og så den kommende rektor at få lavet en aftale med de studerende og lærerne om det. Men det, vi kan tage med fra den kritik, der har været, er, at vi skal finde tilbage til noget af det praksisnære.«

»Jeg er helt enig med Vinca Wiedemann og branchen i, at filmskolen skal udvikle sig«

Christina Rosendahl er dokumentarfilminstruktør og formand for Danske Filminstruktører

– Hvad håber du som formand for Danske Filminstruktører, at der vil ske på filmskolen, efter Vinca Wiedemann er stoppet, og Bo Damgaard er kommet til som midlertidig rektor?

»Jeg håber, at alle på filmskolen kan blive enige om, at skolen skal udvikle sig ind i fremtiden. Den skal ikke bare vende tilbage til det, den var før i tiden, for så kommer eleverne til at mangle kompetencer. Tidligere havde skolen sit største fokus på kunstnerisk praksis, og det er ikke nok længere, fordi vores digitale billedkultur er eksploderet i penge, muligheder og kanaler at udkomme på.«

»Det betyder, at man skal manøvrere i et andet mere forvirrende felt, end man skulle tidligere. Derfor håber jeg, at noget af det tankegods i den nye studieordning, som handler om at opkvalificere de studerende i forhold til ledelse og entreprenørskab vil overleve. Så jeg er helt enig med Vinca Wiedemann og branchen i, at filmskolen skal udvikle sig.«

– Så du ser ikke en øget akademisering af skolen som et problem?

»Det er ikke et problem, så længe det gøres med fokus på den enkeltes faglige kunstneriske udvikling. Det, man ikke skal gøre, er, at få de studerende til at sætte sig ned på deres flade og læse om æstetik og så bagefter gå ud og lave film. Man skal vende det om, så man laver praktisk filmarbejde og bagefter studerer sit arbejde ud fra viden om æstetik.«

»Alt det, der hedder at reflektere over det, man foretager sig, skal opkvalificeres på skolen. I fremtiden skal eleverne kunne komme op på et endnu højere niveau i forhold til at reflektere over, hvordan deres film påvirker samfundet og omvendt.«

»Det handler både om kunsthistorie og viden om de økonomiske og politiske rammer, der er omkring værkerne. Det skal eleverne kunne manøvrere i som filmskabere, og det skal skolen forberede dem på.«

– Hvilke udfordringer oplever du, at filmskolens elever står i i dag, når de er færdiguddannede og kommer ud i branchen?

»Det er en stor udfordring, at der er en milliard former for formater og distributionsmåder i dag, og det skal man kunne forholde sig til, når man kommer ud i branchen. Undervisning i entreprenørskab kan gavne alle eleverne på Filmskolen, for alle er en del af det, at filmen skal finansieres og udkomme. De processer bliver skolen nødt til at være mere bevidst om, end den har været tidligere.«

»Det, der var for lidt af før, er der kommet for meget af nu«

Ib Tardini er tidligere leder af Filmskolens producerlinje 2011-2014. Kendt for at have produceret en række danske film som ’Bænken’ og ’Italiensk for begyndere’. I dag er Tardini pensioneret

– Hvad er Filmskolens kerneopgave ifølge dig?

»Der er mange andre filmskoletilbud, hvor man lærer håndværket. Men på Filmskolen skal man også udvikle sig personligt, og man skal blive alment dannet. Da jeg ankom til skolen i 2011 var den alment dannende del af undervisningen ikkeeksisterende, så lærerne satte sig ned og lavede studieplaner for hele uddannelsen, hvor det akademiske indgik, fordi det er vigtigt. Men det, der var for lidt af før, er der kommet for meget af nu.«

– Hvad er Filmskolens fremtidige udfordring?

»Udfordringen har hele tiden været at implementere Bologna-processen, akkrediteringsmodellen med bachelor og kandidat, der fungerer internationalt. Jeg er principielt ikke modstander af den model, fordi ideen med at kunne udveksle elever mellem de andre europæiske filmskoler er god.«

»Det kunne være sindssygt interessant for de danske elever at komme ud i Europa. Men Arne Bro (afskediget fagleder for dokumentarlinjen, red.) og Poul Nesgaard (forhenværende rektor, red.) fortrængte, at systemet skulle implementeres – de nægtede decideret at diskutere det. I Norge har man en Filmskole, der kører efter Bologna-systemet, som faktisk fungerer rigtig godt. De fik også lavet en glidende overgang.«

– Kerneordene her er ’glidende overgang’?

»Ja, overgangen burde jo i virkeligheden have været i gang de seneste syv år. Gennem hele filmskolehistorien har det altid været sådan, at filmskoleeleverne er frustrerede det første år, fordi de forventer noget andet, end det de får. Altid. Ligegyldigt hvad de bliver præsenteret for. Det har altid glødet i det bål. Nu gik der så brand i det på grund af de nye studieplaner, som er voldsomme – jeg har læst dem – men de er ikke irrelevante.«

»25 procent af undervisningen skal meget gerne være af teoretisk karakter som fællesundervisning. Men det er svært at få det hele til at gå op, for man skal altså stadig lave de gode øvelser og have fagspecifik undervisning resten af tiden.«

– Hvilken retning skal Filmskolen tage i fremtiden?

»Jeg håber på en middelvej. Mere akademisk læring – men ikke i den størrelsesorden, som der ligger i de nye studieordninger.«

»Eleverne skal vide, at de går på en kunstskole og ikke en brancheskole«

Jesper Jack er filmproducer er medejer af filmselskabet House of Real og gæsteprofessor på NYU Tisch School of The Arts

– Hvilken retning skal Filmskolen udvikle sig i, når man ser på forholdet mellem praktisk og akademisk undervisning?

»Jeg synes ikke, man kan dele tingene så hårdt op. Helt overordnet er det vigtigt, at skolen baserer sig på proceslæring. Det betyder learning by doing, men det betyder ikke, at læringen ligger udelukkende i at do’e. Den teoretiske læring kommer ud af proceserfaring. Et tænkt eksempel kunne være, at læreren i stedet for at undervise i matematik fra en bog stiller en opgave, der handler om at bygge en rumraket.«

»Ud fra praktiske spørgsmål, som det kræver at kunne bygge en rumraket, søger eleverne den teoretiske læring, som er relevant for at løse projektet. Derfor kan man ikke bare adskille den teoretiske og praktiske læring.«

– Hvad håber du, der vil ske med Filmskolen nu, efter Vinca Wiedemann er stoppet, og Bo Damgaard er kommet til som midlertidig rektor?

»Jeg håber, man indfører en bestyrelsesstruktur, og at både elever og branche bliver inddraget i at ansætte den nye rektor. Derudover synes jeg, det er vigtigt, vi får genetableret faglinjerne omkring nogle stærke faglærere, og at vi får genindført det, eleverne kalder sixpackmodellen, hvor man laver seks filmhold på tværs af skolens linjer. Det er noget af det, de lærer allermest af.«

– Savner I noget ude i branchen hos de studerende, når de er færdiguddannede, som skolen kunne give dem redskaber til?

»Det undrer mig, at skolen underviser helt grønne elever i entreprenørskab, for det er de ikke klar til, når de kun lige er begyndt at forstå deres kunstneriske sprog. Eleverne skal vide, at de går på en kunstskole og ikke en brancheskole. Det er vigtigt at fastholde fokus på, at det er en skole med kunstnerisk udvikling på et fagligt højt niveau.«

Serie

Kampen om Filmskolen

Siden sin tiltræden i 2014 har Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, villet fremtidssikre skolen og dens elever. Men hendes tiltag har længe mødt stor kritik fra både størstedelen af eleverne og filmbranchen. I midten af november eskalerede situationen. Eleverne blokerede skolen med det formål at få deres rektor afsat, hvilket lykkedes d. 22. november. Information følger kampen om ’verdens bedste filmskole‘.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her